NY afdeling 21 Rydevænget & Fjældevænget Renovering praktiske info
Indhold Indledning... 3 Rækkefølgen på Rydevænget... 3 Varslinger inden renoveringen går i gang... 4 Hvordan kommer håndværkerne ind i din bolig... 4 Hvad skal der ske i din bolig... 5 Hvor lang tid varer arbejdet... 7 Det skal du sørge for inden håndværkerne kommer... 8 Mens håndværkerne er i din bolig...8 Forsikring...... 9 Hvad gør du, når badeværelset ikke kan benyttes...10 Hvad gør du, når køkkenet ikke kan benyttes...10 Hvis du har brug for at komme lidt væk... 10 Afbrydelse af vandet under renoveringen...11 Kælderrum...11 Kontakt...12 Alt uddelt materiale om renoveringen findes på afdelingens hjemmeside https://www.bf-ringgaarden.dk/afdeling-21.aspx /// 2
Indledning På afdelingsmødet den 17. november 2017 vedtog beboerne i afd. 21, at udskifte faldstammer og stigstrenge samt at modernisere badeværelserne. Der blev afholdt totalentreprisekonkurrence i 2018 og udpeget et vinderteam med CASA som totalentreprenør, Arkitema som arkitekt og SlotMøller som rådgivende ingeniører. Arbejdet går i gang i juni 2019 og varer ca. 20 måneder omkring nytår 2021 forventes arbejdet at være færdigt i både Ryde- og Fjældevænget.!! Den huslejestigning, som renoveringen medfører, træder i kraft blokvis, når blokken er færdigrenoveret. Rydevænget renoveres i følgende rækkefølge: 1. BLOK Nr. 117 nr. 115 nr. 113 nr. 111 (genhusning) nr. 109 2. BLOK Nr. 107 (genhusning) nr 105 3. BLOK Nr. 131 nr. 129 nr. 127 nr 125 (genhusning) nr. 123 4. BLOK Nr. 121 (genhusning) nr. 119 /// 3
Varslinger før renoveringen Du vil modtage en varsling senest seks uger før håndværkerne kommer til din bolig og igen en uge før. Vi hænger løbende tidsplaner op i opgangene og lægger dem på afdelingens hjemmeside. Hvordan kommer håndværkerne ind i din bolig? Når arbejdet skal i gang, er det uhyre vigtigt, at håndværkerne kan få adgang til alle de lejligheder, som er varslet. Derfor skal du huske at aflevere en nøgle til varmemesteren, når du modtager varsling nr. to ca. en uge før renoveringen går i gang. Når den daglige renovering af din bolig går i gang, monterer håndværkeren en ny lås i din indgangsdør til lejligheden, som du får tre nøglebrikker til. Med denne type lås er der altid styr på, hvilke håndværkere der har været inde i din bolig. Ved endt renovering af din lejlighed genmonteres den eksisterende lås. Husk derfor at gemme dine nøgler.!! Hvis håndværkerne ikke kan komme ind på den første renoveringsdag, tilkalder vi en låsesmed på din regning. /// 4
Hvad skal der ske i din bolig Udskiftning af faldstammer Faldstammer i køkkener udskiftes frem til og med køkkenvandlås. Faldstammer i badeværelser monteres i installationsskakt. Nye nedhængte lofter i badeværelset skjuler afløbsrørene fra overboens bruseniche og håndvask. Rørudskiftning Alle vandrør udkiftes, både stigstrenge (de lodrette rør fra kælder til top) og de vandrette rør i kælderen. De nye vandrør, der skal forsyne køkkenerne, placeres ligesom de eksisterende i installationsskabet i køkkenet. De nye vandrør i badeværelserne føres i installationsskakten. Fra installationsskaktene føres rørene videre (indrillet i væggene) til toilet, håndvask og brusearmatur. Mens den stigstreng, der forsyner både køkken og bad, udskiftes, vil du ikke have varmt og koldt brugsvand i lejligheden. Der laves midlertidigt vand på reposen i opgangen, hvor du kan tappe koldt vand. Og så lidt ekstra Som forberedelse for tilslutning af opvaskemaskine, etableres der en vandhane under køkkenvasken. Når de nye stigstrege i køkken og bad monteres, forberedes opsætning af forbrugsmålere. Nye køkkener Nye køkkener i samtlige 232 boliger, altså også de 6 et-rums boliger, der pt. ikke har køkken. Komfur og kølefryseskab genanvendes. /// 5
Nye badeværelser Nye badeværelser i alle 232 boliger (med plads til og forberedt til vaskemaskine og kondenstørretumbler). Andet Decentral, balanceret ventilation Udskiftning af vinduer Renovering af altan Dørtelefoner Briksystem til opgangsdøre Postkasseanlæg integreret i opgangsdørparti. Post smides i postkassen udefra, og du tømmer postkassen indefra. er vigtigt, at vi har dit telefonnummer og eventuelt!!det mailadresse, så vi kan få fat i dig, hvis der bliver behov for at kontakte dig i forbindelse med arbejdet i din lejlighed. Oplysning om telefonnumre skal afleveres til varmemesteren. /// 6
Hvor lang tid varer arbejdet i din lejlighed? Arbejdet i din lejlighed tager ca. 9-10 uger uger inklusiv aflevering og udbedring af fejl og mangler. Vi forventer, at forløbet foregår nogenlunde som nedenstående. 1. uge Nedbrydning af badeværelse 2. uge Føring af nye installationer i badeværelset 3. uge Murer- og tømrerarbejde i badeværelset 4. uge Malearbejde og montage af håndvask, bruser og toilet mm. 5. uge Aflevering af badeværelse 6. uge Nedbrydning af køkken og udskiftning af vinduer på indgangsfacaden. Samme dag et vindue tages ud, sættes det nye i. 7. uge Malerarbejde i køkkenet Udskiftning af vinduer på altansiden 8-9. uge Montage af nyt køkken Arbejde på altaner Der vil være dage, hvor der ikke kommer håndværkere i din bolig. Håndværkerne arbejder på samme tid i op til 24 lejligheder på én gang! I de ca. 9-10 uger renoveringen varer, skal du forvente at håndværkerne kommer og går i løbet af dagen mellem kl. 07-16. 10. uge Aflevering af lejligheden Vi tager forbehold mod ændringer i det skitserede forløb. /// 7
Det skal du sørge for, inden håndværkerne kommer Rydde entréen herunder loftslamper så håndværkerne ikke beskadiger dem. Tømme og støvsuge teknikskab. Tømme badeværelset for skabe, egne kroge og alle personlige ejendele, inden håndværkerne starter. ALT skal fjernes fra køkkenet, det vil sige alle køkkenskabe tømmes og alle personlige ejendele fjernes. Hvis du har tilladelse til opvaskemaskine og en lovlig installation (Aqua-stop og drypbakke) og du ønsker, at håndværkerne skal tilslutte den igen, skal du lægge en kopi af tilladelsen til byggeledelsen, inden nedbrydningen går i gang. NB: Manglende Aqua-stop og drypbakke vil kunne tilkøbes hos vores VVS-installatør Mens håndværkerne er i din bolig Hvis der er noget, du ønsker at dække til, mens renoveringen foregår, kan du afdække med tyndt plastik, som kan afhentes hos varmemesteren. Husk at lukke de indvendige døre når du forlader boligen derved minimeres støvgener i tilstødende rum. Hvis du har husdyr, skal du være opmærksom på, at den/de ikke løber ud, når håndværkerne åbner hoveddøren til din bolig. I de varslinger du modtager, er der beskrevet hvilke steder der skal være tømt, når håndværkerne går i gang. Hvis tingene ikke er fjernet, vil et flyttefirma flytte tingene på din regning. OBS du kan låne flyttekasser på varmemesterkontoret. Husk at levere dem tilbage, så de næste også kan få glæde af kasserne.!! /// 8
Det er vigtigt med forsikring Sørg for at have en familie-/indboforsikring (Basisforsikring). Hvor utroligt det end lyder, er det denne forsikring der dækker, hvis der sker skade på dit indbo ifm. renoveringen. Hvis de nye vandrør ved en fejl springer, og der kommer en vandskade, er det din forsikring, der dækker indboet. Hvis håndværkerne ødelægger nogle af jeres sager, er det håndværkerens forsikring, der dækker. Boligforeningen Ringårdens forsikring dækker alene skaderne på bygningen. Du skal være opmærksom på, at hvis guld, sølv, smykker eller lignende ikke er placeret i et aflåst rum, er der ingen forsikring, der dækker evt. tyveri. Når håndværkerne er i lejligheden, betragtes lejligheden forsikringsmæssigt som værende ikke aflåst. For din egen skyld: lad ikke værdifulde ting ligge fremme. Vis ansvarlighed. Er du i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab. /// 9
Hvad gør du, når badeværelset ikke kan benyttes? Du skal forvente, at badeværelset ikke kan benyttes i ca. 5 uger. Der opstilles en individuel toilet- og badevogn i gården foran din opgang, som kun du og de øvrige i din husstand kan benytte til toiletbesøg og bad. Du modtager en rengjort vogn og skal selv sørge for at rengøre badevognen i renoveringsperioden. Hvis du har behov, kan der opsættes et tørkloset i lejligheden, som kan benyttes i nødstilfælde. Du skal selv sørge for at tømme tørklosettet i toilettet i din toilet- og badevogn. Hvad gør du, når køkkenet ikke kan benyttes? Du skal forvente, at køkkenet ikke kan benyttes i ca. 5 uger. Vi sikrer, at køleskab og komfur kan tilsluttes i stuen i denne periode. Hvis du har brug for at komme lidt væk fra renoveringen? Selskabslokalet i Fjældevænget er åbent i tidsrummet kl. 7-17. Her kan du benytte WiFi, lave dig en kop kaffe/te eller bare opholde dig, hvis du har brug for at komme lidt væk fra renoveringen. Et par af afdelingens beboere har påtaget sig at holde opsyn med lokalet. /// 10
Afbrydelse af vandet under renoveringen I gennem hele renoveringsperioden vil der være perioder hvor der bliver lukket for vandet. Én dag om ugen forventes vandet at være afbrudt i længere tid, når der skiftes rør i kælderen. Derfor anbefaler vi, at du planlægger brusebade uden for den daglige arbejdstid mellem kl. 7.00-16.00. Du skal også forvente kortvarige afbrydelser af vandet, når der laves omkoblinger i kælderen. Det vil være en god idé at have nogle liter vand stående i en plastdunk, så er det ikke så irriterende, at vandet pludselig er lukket i en time eller to. Tilmeld dig vores SMS-service, så vi nemt og hurtigt kan give dig besked ex ved afbrydelser af vandet.!! Tilmeld dig på www.bf-ringgaarden.dk. Under menupunktet Jeg har en bolig finder du sms-service Kælderrum Vi skal også ind i kælderrum, hvor der er vandrør. De lejere, som berøres af det, vil blive kontaktet efterhånden, som rørarbejdet skrider frem. Også her gælder, at hvis du ikke tømmer kælderrummet på opfordring, må håndværkerne gøre det mod betaling. /// 11
DEM kan du træffe på byggepladsen Byggepladsassistent Inge Skou Byggeleder Morten Røjkjær!! Byggepladsledelsen træffes på byggepladsens kontor alle hverdage mellem kl. 08.00-15.00 på tlf. 54 55 52 09 eller email: afd21@casa-as.dk Har du spørgsmål kan du altid kontakte varmemesteren og inspektøren Varmemester Kim Syndergaard Telefon 8657 7241 Daglig træffetid: kl. 8.30-9.00 omraade10@bf-ringgaarden.dk Inspektør Michael Thorup Telefon 8830 3075 mit@bf-ringgaarden.dk www.bf-ringgaarden.dk /// 12