Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211
Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling og trafiksikkerhed Børn og cykling Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Cykeltrafikkens afledte CO 2 -besparelser 2 3 4 6 7 8 11 Svendborg Kommune har besluttet at formulere en cykelpolitik. For at formulere en politik for en fremtidig udvikling er det imidlertid væsentligt at definere hvad vores ståsted er. Til det brug er der i dette hæfte Cykelregnskab 21 samlet nogle fakta, der samlet set giver et billede af cyklingens placering i dagens Svendborg kommune. Disse fakta belyser således spørgsmål som Hvor meget cykler svendborgenserne? Hvorfor vælger man cyklen - og hvorfor vælger man den fra? Hvor farligt er det at cykle? Hvordan opleves trygheden omkring cykling? Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken i kommunen. Cykling er ud fra miljø- og sundhedshensyn en ideel transportform og få steder i verden er cykelkulturen så indarbejdet i dagliglivet som i Danmark. Betingelserne for at styrke cykeltrafikken er altså til stede. Offentlig høring Forslag til Cykelpolitik 211-214 med bilaget Cykelregnskab 21 er godkendt af Udvalget for Miljø og Teknik, Udvalget for Kultur og Planlægning, Børn- og Ungeudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget primo april 211. I Svendborg Kommune fylder cyklingen nogenlunde som i gennemsnittet af danske købstadskommuner. Men cyklingen kunne og burde have en større plads som et enkelt og økonomisk middel til at fremme befolkningens sundhed og bidrage til bedre miljø og klima (uddrag fra Cykelpolitik 211-14) Forslaget udsendes i offentlig høring i perioden 13.4.211-11..211. Kommentarer og indsigelser skal sendes inden den 11..211 til Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 13 762 Vester Skerninge Mail: mt@svendborg.dk CYKELREGNSKAB 21
Hvor meget cykler svendborgenserne? Metoder En fastlæggelse af hvor meget der cykles i en by eller et område kan ske på flere måder. Danmarks Tekniske Universitet gennemfører løbende den såkaldte Transportvaneundersøgelse baseret på telefoninterviews. Talmaterialet for den enkelte kommune vil være beskedent, hvorfor det ved denne undersøgelse kan være nødvendigt at tage udgangspunkt i et gennemsnit over flere år. Nogle især større byer gennemfører årlige tællinger af snit igennem en by på en bestemt udvalgt dag. Valget af det samme snit år for år indebærer muligheden for at sammenligne år for år, men skiftende vejrlig kan give usikkerheder. En sidste mulighed kan være at gennemføre maskinelle tællinger udvalgte steder over f.eks. en uge. Hermed opnås en stor sikkerhed på de udvalgte steder, men det samlede billede af cyklingens omfang forbliver ukendt. I Svendborg Kommune er der hidtil ikke blevet foretaget systematisk tilbagevendende cyklisttællinger. Dog er der i 1996/97 og 24 foretaget en række sammenlignelige tællinger, som kan vise noget om udviklingen af cyklingens omfang. Til at belyse cyklismens omfang benyttes desuden data fra den Nationale Transportvaneundersøgelse (TU). Modal split Indbyggerne i Svendborg Kommune foretager 1,4% af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel, dvs hvor de cykler det meste af vejen. Denne fastlæggelse af cyklingens andel af det samlede antal ture der køres kaldes modal split. Det er imidlertid kun 3,9% af den samlede rejselængde borgerne tilbagelægger, som sker på cykel. Det lavere tal skyldes naturligvis, at cyklen primært benyttes til kortere ture. Ved evalueringen i 26 af projektet Svendborg Sikker Cykelby, som fandt sted i 199-99, blev det konstateret, at modal split for cykling i midten af 9 erne lå oppe på omkring 2% med et fald ned til ca. 1% i slutningen af årtiet. Efter en fremgang igen i starten af erne er Svendborg Kommune nu nede omkring niveauet fra for 1 år siden. Med det nuværende niveau ligger Svendborg Kommune pænt, men ikke prangende placeret i forhold til andre lignende danske byer. Det aktuelle niveau er fortsat en anelse højere end i en række byer der blev udvalgt til sammenligning ifm ovennævnte evaluering fra 26. I storbyerne er cyklingens andel af transportarbejdet naturligvis væsenligt større. Andelen af ture på cykel er f.eks. i København, Århus og Odense henholdsvis 3,8%, 19,3% og 2,% (27-9). 3,8 2, 1,6 17,3 1,9 13,2 1,4 7,3 4 2,4 2,6 3,9 Cyklingens andel af samlet trafik 27-9 (i procent) København Odense Esbjerg Kolding Middelfart Svendborg Andel af alle ture Andel af rejselængde CYKELREGNSKAB 21 3
Hvorfor cykler svendborgenserne? Hvordan transporterer du dig? Næsten 6% af alle trafikanter svarer, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen. Omkring hver tredje er dagligt cyklist. Til gengæld er omkring halvdelen dagligt bilist. Metode I efteråret 21 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 21 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca. 24. 7 6 4 3 2 1 Hvor ofte kører du i bil (også som passager)? Hvor ofte kører du i bil, med kollektiv trafik eller på cykel? (i procent) Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig Hvor ofte kører du med kollektiv trafik (bus, tog)? Hvor ofte cykler du? Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan trafikanterne bevæger til og fra arbejde eller uddannelse svarer ca. hver tredje, at det sker på cykel. Omtrent ligeså mange kører alene eller sammen med andre i bil. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at den den kollektive trafik spiller en meget begrænset rolle blandt pendlerne i Svendborg kommune. 4 3 3 2 2 1 1 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til og fra arbejde/uddannelse? (i procent - muligt at anføre flere svar) 4 CYKELREGNSKAB 21
...og hvorfor ikke? Hvorfor cykler svendborgenserne? Den helt overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er sundhed, forstået som motion og frisk luft. Økonomiske og miljømæssige begrundelser fylder væsentligt mindre. Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at hensynet til fremkommeligheden har en betydelig vægt, hvilket måske kan overraske i betragtning af at Svendborg ikke er en storby. Men trængslen, formentlig især omkring bymidten i myldretiden, spiller altså en væsentlig rolle. 4 4 3 3 2 2 1 1 Når du cykler, hvad er så de vigtigste grunde til at du vælger cyklen frem for andre transportmidler? (i procent - muligt at anføre flere svar) Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets / klimaets skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet (Notér årsag) Hvornår vælger man cyklen fra? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til arbejde. Andre begrundelser går på for meget bagage eller dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen. 2 2 1 1 Når du vælger andre transportmidler frem for cyklen, hvad er så de væsentligste årsager til dette valg? (i procent - muligt at anføre flere svar) CYKELREGNSKAB 21
Cykling og trafiksikkerhed Metode Ud over de uheld politiet skriver rapport på og som dermed kommer i den officielle uheldsstatistik har Svendborg Kommune som et af de få steder i landet adgang til de uheldsrapporter der skrives på skadestuen. En sammenligning mellem de to former for registrering viser, at politiet kun får kendskab til en mindre del af cyklistuheldene. Diagrammerne herunder viser at Skadestuen over en femårs periode registrerede ca. 1 personskader relateret til cyklister mod politiets ca.. Grunden er, at mange eneuheld, uheld med små materielskader og mindre personskadeuheld med lette trafikanter ikke registreres, da politiet ikke tilkaldes. Adgangen til et større statistisk materiale kan medvirke til en bedre belysning af hvor og i hvilken størrelsesorden uheld med især lette trafikanter sker. Når der i forbin- delse med trafiksikkerhedsplanlægningen udpeges uheldsbelastede lokaliteter er der derfor valgt at supplere med de skadestueregistrerede uheld for at få det mest rigtige billede af uheldssituationen. Lette trafikanter og cyklister Ses de lette trafikanter samlet under ét (cyklister, knallertførere og fodgængere) udgør disse på baggrund af de politiregistrerede personskader ca. 9 %, mens de på baggrund af de skadestueregistrerede personskader udgør ca. 63 %. Ses imidlertid alene på cyklistuheldene udgør de ca. 18% af de politiregistrerede, men hele ca. % af de skadestueregistrerede personskadeuheld. Her er hver anden personskade cyklist, eller som beskrevet ca. 1 over en femårs periode. Politiregistrerede personskader fordelt på transportmiddel, 24-28. 12 1 8 Udviklingen i politiregistrerede cyklistuheld 26-21. Vores viden fra skadestuens registreringer fortæller, at antallet af tilskadekomster, herunder især primært de let tilskadekomne, er stærkt underrepræsenterede i de politiregistrerede uheld. 6 4 2 26 27 28 29 21 Dræbte Alv. tilskade Let tilskade 6 CYKELREGNSKAB 21
Børn og cykling Metode Forebyggelsessekretariatet har i samarbejde med børn og unge, i efteråret 21 gennemført en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt kommunens., 7. og 9. klasser. Resultatet af undersøgelsen kan bruges til at pege på særligt relevante indsatsområder og målgrupper. Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 21 inviteret til at deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Børn og cykling Resultatet af undersøgelsen viser bl.a., at 6-7% af børnene i., 7. og 9. klasse cykler i skole og omkring 2% går. Umiddelbart ser det ud til at andelen der cykler er nogenlunde stabil på de 3 klassetrin. Det er en udbredt opfattelse at for mange børn bliver kørt i bil til skole af deres forældre. Undersøgelsen viser at dette gælder for ca. 2% af børnene. Selv om det er et mindretal fylder denne transportform meget i gadebilledet og omkring skolerne i morgen- og eftermiddagstrafikken. I børnesundhedsundersøgelsen er også brugen af cykelhjelm undersøgt. Til forskel fra brugen af cykel som transportmiddel er brugen af cykelhjelm meget stærkt faldende med alderen. Blandt. Klasserne svarer 8% at de altid eller næsten altid benytter cykelhjelm. I 7. Kl er det faldet til 47% og to år senere i 9. Kl bruger 78% af børnene aldrig eller næsten aldrig cykelhjelm! 8,% 7,% 6,%,% 4,% 3,% 2,% 1,%. klasse 7. klasse 9. klasse,% Oftest benyttede transportmiddel til skole (muligt at anføre flere svar) Går Cykler Kører på knallert Bliver kørt i bil Tager bus Andet (skriv hvordan) 8% 7% 6% % 4%. klasse 3% 7. klasse 2% 9. klasse 1% % Brug af cykelhjelm. Altid Næsten altid Næsten aldrig Aldrig Jeg cykler ikke CYKELREGNSKAB 21 7
Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Metode I efteråret 21 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 21 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca. 24. I Survey 21 er cyklisterne i Svendborg blevet stillet en række spørgsmål til hvordan de oplever Svendborg kommune som cykelby, samlet og opdelt på en række underspørgsmål til oplevet trafiksikkerhed, vejvedligeholdelse og omfang af cykelstier og cykelparkering. Da den samme undersøgelse er gennemført i andre byer i Region Syddanmark kan svarene endvidere benyttes til at danne et billede af cyklingens samlede status. Den oplevede trafiksikkerhed Én ting er den faktiske trafiksikkerhed for cyklister. En anden er hvordan cyklisterne oplever trafiksikkerheden. Det sidste er ikke uvæsentligt, idet den oplevede trafiksikkerhed kan få betydning for lysten til at cykle i det hele taget. Knapt 23% af besvarelserne føler sig usikre eller meget usikre over ca. 43% som føler sig sikre eller meget sikre. Omfanget og vedligeholdelsen af cykelstier Lige knapt 4% af cyklisterne er e med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i Svendborg kommune og ca. 32% er e eller meget e. Med vedligeholdelsen af de samme anlæg forholder det sig lige omvendt. Samlet set kunne det tages som udtryk 4 4 3 3 2 2 1 1 Hvor sikker føler du dig i trafikken? (i procent) Meget sikker Sikker Usikker Meget usikker sikker eller usikker 3 3 2 2 1 1 Hvor er du med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller 8 CYKELREGNSKAB 21
Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby for at anlæg af flere cykelstier, cykelbaner og grønne ruter er et vigtigt indsatsområde, men at vedligeholdelsen absolut ikke må glemmes. Skiltning og rutevisning Rigtig mange, dvs. over % har svaret enten ved ikke eller hverken eller til spørgsmålet om hed med skiltning og rutevisning for cyklister. Baggrunden for dette store tal er måske, at der generelt i Danmark ikke er tradition for særlig rutevisning og skiltning for cyklister, bortset fra ruter målrettet ferie- og fritidscykling. 3 3 2 2 1 1 Hvor er du med vedligeholdelsen: belægninger, fejning, snerydning? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller 4 3 3 2 2 1 1 Hvor er du med skiltningen og rutevisningen for cyklister i kommunen? (i procent) CYKELREGNSKAB 21 Meget Tilfreds U Meget eller 9
Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Fremkommelighed for cyklister I takt med at biltætheden bare er steget og steget gennem årene, er der efterhånden stor fokus på fremkommelighed for biltrafikken. Næsten 7% af de svendborgensiske cyklister som har besvaret dette spørgsmål er enten e eller meget e med fremkommeligheden for cyklister. At der åbenbart ikke er væsentlige problemer på dette område kan benyttes som et af de gode argumenter for at vælge cyklen frem for bilen i det daglige: det er simpelthen lettere og mere fleksibelt at bevæge sig gennem trafikken på cykel end i bil. Cykelparkering Cyklisterne er blevet bedt om at forholde sig til dels antallet, dels standarden af cykelparkering. Ca. 4% er e med antallet af cykelparkeringspladser og ca. 33% med standarden. Det må betragtes som lave tal og antallet af offentligt tilgængelige cykelp-pladser i Svendborg bymidte er da også begrænset, ofte presset af anden anvendelse. 7 6 4 3 2 1 Hvor er du som cyklist med mulighederne for at komme frem i trafikken? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller Hvor er du med antallet og standarden af cykelparkeringspladser i kommunen? (i procent) 4 3 3 2 2 1 1 Meget Tilfreds U Meget eller 1 CYKELREGNSKAB 21 Antal Standard
Cykeltrafikkens afledte CO 2 -besparelser i Svendborg kommune Metode Ved gennemførelsen af undersøgelsen Survey 21 er spørgsmålene formuleret således, at det kan beregnes hvor meget CO 2, der i gennemsnit spares for hver enkelt kilometer borgerne i Svendborg kommune cykler. Dette resultat er endt med et gennemsnit på 98 g sparet CO 2 for hver cyklet kilometer. I denne CO 2 -besparelse er der taget højde for, at folk som cykler ikke altid ville anvende bilen som transportmiddel, hvis de ikke cyklede. Nogen ville helt undlade at foretage turen, andre ville gå, tage bussen/toget eller køre med andre - altså med andre ord benytte hele paletten af muligheder for at komme frem. Ved hjælp af Svendborg Kommunes trafik- og miljømodel er der foretaget beregninger af hvor meget de øvrige forskellige trafikarter bidrager til den samlede trafikudledte CO 2 i Svendborg kommune. Sparet CO2 ved cykling i Svendborg 21 Med det nuværende befolkningstal i Svendborg kommune for borgere over 16 år (47.14 pr. 1/1 211) reducerer cyklingen trafikkens samlede CO 2 -udledning med 263 ton. Dette skal ses i sammenhæng med at personbilkørsel indenfor kommunegrænsen udleder omkring 42. t CO 2. Cyklingen aflaster således med omkring 6,3% ift personbiltrafikken. Figuren viser endvidere som et kuriosum, at internationale flyrejser foretaget af indbyggere i Svendborg kommune (anslået ud fra gennemsnitstal) bidrager med ligeså meget CO 2 -udledning, som den samlede lokale privatbilkørsel i Svendborg kommune!. 4. 3. 2. 1. -1. Transportsektorens CO 2 - udledning i Svendborg kommune (i ton CO 2 /år) CYKELREGNSKAB 21 11