Geologisk detailkortlægning. nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

Relaterede dokumenter
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Kvælstofs vej fra mark til recipient

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017

Geofysik og geologisk kortlægning.

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Vittarp Geologiske vurderinger og mulige tiltag (Topsoil pilot Varde)

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Velkomst og introduktion til NiCA

Konceptuelle modeller

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Oversigt over opdatering

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Opskalering og potentiale for implementering

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

NOTAT Dato

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Anvendelse af georadar

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

Modelanvendelser og begrænsninger

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Hovedtemaerne fra sidste år

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

DK-model Opdatering

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

1. Status arealer ultimo 2006

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

Geofysik og geologisk kortlægning.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

GENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Mødet blev afholdt den 28. juni 2007 kl i GEUS s afdeling for grundvandskortlægning, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Side 3. Indledning. 1. Baggrund 2. Case fra Thyborøn - Sætningskortlægning 3. Case fra Frederiksberg GeoSmart Cities

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Transkript:

Geologisk detailkortlægning nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

Geologisk detailkortlægning - nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv. Kl. 13.00-13.25: Kl. 13.25-13.50: Kl. 13.50-14.15: Kl. 14.25-14.35: Kl. 14.35-15.00: Kl. 15.00-15.25: Kl. 15.25-15.50: Kl. 15.50-16.00: Indflyvning til emnet detalje og skala i geologisk kortlægning Ny geofysisk metode ttem - nye kortlægningsmuligheder (AU Geoscience, Anders V. Christiansen) Detailtolkning case eksempler fra Topsoil, punktkilde-kortlægninger mv. (Region Midt, Flemming Jørgensen) Pause Tow-TEM demo (ude info) Hvad kan den nye geofysiske metode ttem bidrage med ved undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder (Niras, Søren Rygaard Lenschow) Conceptual understanding of subsurface redox architecture (GEUS, Hyojin Kim) in english Spørgsmål, opsamling

Introduktion GEUS, Anders Juhl Kallesøe Geologisk kortlægning (3D geologisk modellering) 1. Formål Hvilke problemstillinger ønskes løst? 2. Forudsætninger (geografiske, tekniske, økonomiske ) Behovet for detaljeret viden i geologisk modellering (krav til skala) 3. Nye kortlægningsmetoder (og tilgængelige data) 4. 5. Løsningsmuligheder (mulig detalje/begrænsninger) Perspektiver Tow-TEM Formål Behov for detalje Nye kortlægningsmetoder Løsningsmuligheder Perspektiver

Forskellige formål og forudsætninger Geologisk kortlægning/modellering med forskellig fokus Grundvandsressourcer Sårbarhedskortlægning Kortlægning af jord og grundvandsforureninger Kortlægning af råstoffer (sand, grus, ler) Overfladenær geotermisk energi Klimatilpasning (eks. stigende grundvand) Geologien under byen (urban geologi)

Forskellige formål og forudsætninger Geografi - Kortlægning i det åbne land eller byområde? Nye data som startforudsætning forbedret/ændret geologisk forståelse krav til retolkninger/revurderinger Hvad er det indledende geologisk kendskab (forhåndsviden fra eks. nabo-områder)? Datakilder, datadækning Forskellige forudsætninger Økonomisk ramme Tidsmæssig ramme Administrativ ramme

Skitsering af tidslig udvikling i metoder og data til geologisk kortlægning (de seneste 10-15 år) Intenst kortlægningsprogram (Statslige grundvandskortlægning) Fladedækkende geofysiske data (SkyTEM) Vibroseismiske data Tidskrævende databehandling, Begrænset fri tilgængelighed af datakilder (eks. højdemodeller mv.) Delvis stationær kortlægning Hurtigere dataindsamling Større datasæt Nye geofysiske inversionsmetoder Web/cloud services Introduktion af nye geofysiske metoder, GCM/dual EM Tættere data, flere typer af data Hurtig datatilgængelighed, frie datakilder (DHM, jordskort, kemi ) Øget tilgængelig detaljegrad af digitale højdemodeller (DHM) Datakobling mellem geofysiske modstande i borehulslogs og EM Anvendelse af geostatistiske tilgange og metodikker Nye metoder, eks. Tow-TEM Gennembrud for open source GIS software Kontinuerlige krav til software performance - databearbejdning og datahåndtering Ændrede arbejdsgange, hurtigere arbejdsrutiner

Skitsering af tidslig udvikling i geologisk modellering (de seneste 10-15 år) Begyndende geologisk kortlægning ud fra store geofysiske datasæt Øget geologisk forståelse af strukturer (eks. Begravede dale) Fra stationære 2D profiltolkninger, til 3D dynamisk tolkningstilgange Begrænset fri tilgængelighed af datakilder (eks. højdemodeller mv.) Større modeller med flere data 3D resistivitetsgrids Erfaringsopbygning i tolkning af især hydro-geofysiske data Udvikling i tolkningssoftware - mere dynamisk tolkningstilgang Øget detaljegrad i modeller (også terrænnært) Håndtering af store datakilder og mange datakilder samtidigt Hurtig datatilgængelighed, frie datakilder (DHM, jordskort, kemi ) Håndtering af voxels (lithologi, hydrauliske parametre, mv.) Geostatistiske metoder (geologiske træningsbilleder, som rammeværk)

Værktøjer og data mulighederne i dag Nøgleord: Datatilgængelighed og sammenstilling af datatyper Geologiske data Kortdata Geofysiske data - (SkyTEM, GCM, ttem, DC ) Hydrologiske data (vandweb..) Kemiske data Udvikling af Redox probe målinger (TreNDs) m.m. Kilder: Kortforsyningen.dk, geus.dk

Dynamikken i geologisk kortlægning - Balancen mellem krav og opnåelig detalje Formål, forudsætninger og krav Kildeplads niveau.. Mark skala, matr. Store strukturer, overordnet forståelse Flere datasæt i spil, fladedækkende data Detaljegrad (dimensioner af strukturer som bør/kan kortlægges)

Dynamikken i geologisk kortlægning - Balancen mellem krav og opnåelig detalje Formål, forudsætninger og krav Detaljegrad (dimensioner af strukturer som bør/kan kortlægges) Forbedrede muligheder

Sandersen & Jørgensen (2016) Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Fyn Regional skala, den nationale grundvandskortlægning 100x100 xy gridceller Større begravede dalsystemer, udbredelse af magasinenheder, dæklagstykkelser Bred fokus: sårbarhed til bund af grundvands-interesser Kote +100 til -200 m Hydrostratigrafisk ramme Kilde: Hydrostratigrafisk model Fyn, Miljøstyrelsen, 2017 6. 3D marts resistivitetsgrid 2019 af TEM-data

Sandersen & Jørgensen (2016) Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Fyn Lokalmodel skala 50x50 m XY gridceller (lagfladetolkning) Fokus: risikovurdering af kildepladser Stratigrafisk opbygning understøttet i tolkning Fingrus som korrelationsmetode af enheder 12 km Sandersen og Kallesøe (2017)

Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Ved Varde (Topsoil) SkyTEM ca. 150 m mellem flyvelinjer ttem ca. 20-25 m mellem datalinjer Markant forskelligt footprint TTEM: Lille følsomhedsvolumen Lateral opløselighed på ned til 3-10 m

Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Ved Varde (Topsoil) Kote +5 m Kote -5 m

Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Ved Varde (Topsoil) Kote -25 m Kote -25 m Vest Øst Måde Begravet dal Måde

Eksempler på forskellig skala i geologisk kortlægning/modellering - Terrænnær detailkortlægning på Samsø Kombineret jordartskartering og geofysisk GCM (Ground Conductivity Meter) kortlægning Integreret tolkning med øget forståelse af de øverste jordlag (geologisk hændelsesforløb) Stor geologisk heterogenitet kan indarbejdes i jordartskort og geomorfologiske kort Reference: Klint K.E., Møller I., Maurya P., Christiansen A.V (2017)

Perspektiver - 3D geologisk kortlægning og modellering fremadrettet Data, tolkningsdata, modeller tilgængelige i skyen Datadrevet proces hurtigere, tættere dataindsamling Hvorledes integrerer vi bedst muligt store datamængder, som bidrager til detalje? geo-statistiske tilgange Geologiske træningsbilleder/definition af strukturelle elementer hvis der ikke tilføres geologisk baggrundsforståelse risikeres et black box output 3D geologisk detailkortlægning kobling til hydrologien 3D Geologisk model 3D/4D hydrologisk model

Øget fokus på de ca. 50 m af lagserien - Tow-TEM Mulighed for at udbygge viden om glacialtektonik og geologiske hændelsesforløb Erfaringsopbygning om terrænnære geologiske landskabselementer TTEM er efterhånden anvendt til kortlægning i flere forskellige geologiske settings, hvilket bidrager videnskatalog om geo-karakteristika i forskellige regioner i DK Puslespilsbrikker ttem har begrænsninger ift. overfladeaktiviteter, hvilket ofte kræver kobling på tværs af områder krav til den geologisk forståelse i den pågældende kortlægning Afhængighed af de rette geofysiske modstandskontraster i undergrunden mere indsigt i de følgende oplæg

Programmet Kl. 13.25-13.50: Kl. 13.50-14.15: Kl. 14.25-14.35: Kl. 14.35-15.00: Kl. 15.00-15.25: Kl. 15.25-15.50: Kl. 15.50-16.00: Ny geofysisk metode ttem - nye kortlægningsmuligheder (AU Geoscience, Anders V. Christiansen) Detailtolkning case eksempler fra Topsoil, punktkilde-kortlægninger mv. (Region Midt, Flemming Jørgensen) Pause Tow-TEM demo (ude info) Hvad kan den nye geofysiske metode ttem bidrage med ved undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder (Niras, Søren Rygaard Lenschow) Conceptual understanding of subsurface redox architecture (GEUS, Hyojin Kim) in english Spørgsmål

Referencer Klint et al. (2017): Knud Erik S. Klint, Ingelise Møller, Pradip K. Maurya, and Anders V. Christiansen; Optimising geological mapping of glacial deposits using high-resolution electromagnetic induction data, Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 38, 9 12, 2017. Open accessw.gdk/publications/bull Jørgensen & Sandersen (2016): Flemming Jørgensen og Peter Sandersen (2016); Kortlægning af begravede dale i Danmark, Opdatering 2010 2015, hovedrapport Sandersen, P.B.E., Jørgensen, F., Kallesøe, A.J. and Møller, I., 2018. Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GEO-VEJLEDNING 2018/1. Sandersen, P.B.E, Kallesøe, A.J. and Christensen, J.F. 2018. Detailed 3D geological mapping intended for assessment of climate change impact and contaminant transport in groundwater. GEUS rapport