Dommerbetænkning for Næstved



Relaterede dokumenter
Livsrum, Roskilde - Dommerbetænkning

Livsrum, Odense - Dommerbetænkning

Dommerbetænkning Livsrum Aalborg

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

Boligselskabet NordBo Stormgade og Nyhavnsgade Ansøgning om støtte til opførelse af 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger (skema A).

Livsrum, Herning - Dommerbetænkning

P L E J E C E N T E R B A N E B O

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: Arkitekter m.a.a. Tlf

thurøvej

ESTER. Skitseforslag

Daginstitutionen Pilevej

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Sønderborg Kommune - Idéoplæg Børneunivers i Lysabild - D

Uddrag af kommuneplan Genereret på

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

Livsrum Kræftpatienternes hus i Vejle Totalentreprisekonkurrence om et rådgivningscenter og palliativt rehabiliteringscenter i Vejle

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Med i konkurrencen om at blive præmieret og få anerkendelse var alle nye bygninger, der er taget i brug efter 1. november 2011.

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen:

munke mose k arré praksis arkitekter

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

Temagruppe om facaderne - 1. møde 6. februar 2014

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

K L O S T E R V E J I R Y

CERESVEJ 19. enfamiliehus

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

BILAG 1: FASTE BATTERI

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

F O R S L A G T I L N Y B O L I G - S T R A N D K R O G E N 1 7, S U N D S

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

Lokalplan Boliger ved Baungårdsvej

GEORG BERG. Mangor & Nagel ARKITEKTFIRMA. Oluf Jørgensen RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA HAVDRUP HAL 2 BILAG 1 SIDE 1

Nyindrettet, visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

Nyt kirkecenter ved Tvis Kirke - forslag 1F. Eksteriørperspektiv

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Optimering af sfo/indskoling

SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B ,00 kr.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

NYE BOLIGER I TEGLVÆRKSGADE DATO: SAG NR.:

9 arkitekttegnede boliger 3 værelser på ca. 80 m² Store terrasser/altaner Adgang med elevator lift Indflytning sommer 2016 BAKKEHUSET

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD GØDVAD ENGE

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

BAGERI & SANDWICH BAR

Familieboliger Amtsvej 9-11, Allerød. Skitseforslag

Det klassiske i det moderne

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

C y k e l p a r k e r i n g

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Cederfeldsgade, Aarup

Til Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning Att.: Hanne Møller Jensen

Boligselskabet Domea København Ved Kanalen. 50 nye super lavenergiboliger i størrelsen m 2 beliggende i Ørestad Syd

KAB Vester Voldgade København V. Sagsnr Dokumentnr Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16.

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

N Y T K O N T O R H U S

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Firmapræsentation og referencer

ODENSE FRIPLEJEHJEM. Dispositionsforslag. Odense. Tornbjerg

Domicil på Skanderborgvej

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

Ankomst - Flyvestation Værløse. 52 nyopførte rækkehuse i Østre Kvarter på Laanshøj

Indsigelser og bemærkninger

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet

RAMBØLL ved Henning Hammerich foretog 2 korte besigtigelser gennem forløbet i forbindelse med hans arbejde med ny svømmehal i Thyborøn.

Skt. Clemens Bro. Salg af areal samt etablering af ny trappe

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

Transkript:

Dommerbetænkning for Næstved Generelt Totalentreprisekonkurrencen i Næstved om projekt Livsrum har fundet sin form igennem 3 gode forslag der alle er fint gennembearbejdede. Alle 3 projekter er gode fortolkninger af det stillede program og på forskellig måde bearbejdes grundens store sværhedsgrad. Det har været tydeligt at omgivelserne - villakvarterets skala contra sygehusets store og mere diffuse bygningsvolumener samt de trafikale problemstillinger med støj og trafik på flere sider - har været en udfordring, men de konkurrerende har alle løst disse problemstillinger - men nogen bedre end andre. Alle forslag henvender sig således mod indre attraktive gårdrum frem for mod omgivelserne - man lukker støjen ude. Det er også klart at de konkurrerende har fornemmet den ønskede karakter og stemning som rådgivningscenteret i Næstved skal formidle. Alle forslag viser en plankomposition hvori fællesrummet er hjertet hvoromkring de øvrige funktioner orienteres. Forskellene på de tre projekter ses mere i plankompositionens robusthed, hvor de to forslag der har en mere åben sammenhængende planløsning har været at foretrække frem for et mere traditionelt forslag med bl.a. korridorsystem. Alle tre forslag har en vis arkitektonisk nerve. 'Oasen', forslaget fra Hansson & Knudsen, er domineret af hovedanslagets dominerende bølgende have der er løftet op på 1. sal, 'Landsbyen', forslaget fra Hoffmann, får sin særlige karakteristik i billedet på mange små huse sammenstillet til én komposition og 'S-huset' fra Enemærke & Petersen er særligt gennem de monterede trælameller der i vifteforme præger facaderne. Dommerkomiteen har foretrukket forslag der gennem den funktionelle løsning udtrykker rådgivningscenterets ønske om menneskelig skala og åbenhed på en overbevisende måde og i denne sammenhæng distancerer både Oasen og Landsbyen sig fra S-huset. Det er tydeligt at den åbne planløsning, der sikrer en stor oversigtlighed og meget funktionelle planløsninger, er at foretrække frem for den mere traditionelle, men også selve plankonceptets markering i de ydre facader er bedre i de førstnævnte forslag fordi der er klare relationer imellem hovedanslag og arkitektonisk udtryk så facaderne ikke virker for tænkte. Mest overbevisende fremstår 'Landsbyen' som det mest robuste forslag der er meget gennemtænkt i helhed som i detalje, og forslaget kan ydermere tåle en behersket bearbejdning for at tilfredsstille brugernes ønsker til planrevisioner.

På trods af en fin plankomposition har Oasens inspirerende tagflade ikke kunnet finde modspil i de noget ubearbejdede facader der ikke synes at kunne tilpasse sig stedets vanskelige omgivelser. Dommerkomiteen finder således at forslagets fra Hoffmann a/s indstilles til opførelse.

HOFFMANN A/S, EFFEKT og Lyngkilde Forslagsstilleren placerer Livsrum så det lave bygningsanlæg omfatter hele grundstykket, og herved opstår indre attraktive gårdrum. Samtidig nedskaleres det store anlæg i syv forsatte huse hvorved der sker en tilpasning i forhold til villakvarteret og Ringstedgade. De enkelte huse udtrykkes gennem saddeltage der opdeler hele kompositionen i en 'lille landsby' med sin helt egen identitet og karakter. Indgang sker fra hospitalssiden, midt ind i husets centrum, Livsrummet, som derved naturligt former sig som husets hjerte der opdeler bygningskroppens store gårdrum. Mod syd placeres primært personalefaciliteter og mod nord aktivitetsrum. Det er en overbevisende enkel og logisk plankomposition med fine rumlige oplevelser i bevægelsen rundt omkring de indre gårdrum og Livsrum. Den sammenhængende plan med livsrummets centrale placering er forbilledlig fleksibel, og det er muligt at aflukke personaleafsnittet f. eks. ved aftenarrangementer. Særlig markant er den sammenhængende loftflades rumlige bølgende bevægelse når man bevæger sig nord-syd igennem de forskellige funktionszoner der således struktureres og differentieres af de forskellige loftshøjder. Loftsfladen er rigt bestykket med ovenlys hvor det er hensigtsmæssigt og projektets overordnede dagslysforhold er fint disponeret.

Bevægelsen omkring gårdrummene beriges af forslagets følsomme behandling med nicher, reoler og huler ind i facadevæggene. Herved skabes gangforløb med integrerede funktioner der kan henvende sig både til de indre funktioner som til de ydre gårdrum. Livsrummet Hovedindgangen er velplaceret, tilbagetrukket med god plads til afsætning, cykler og handicapparkering. Selve ankomsten ind i Livsrum er måske lidt voldsom direkte ind i siddegruppen, men en enkel omdisponering af fællesarealerne, med lidt mere rummelighed omkring køkken/opholdsarealer/spisegruppe vil berige projektet. Således ønsker brugerne også køkkenfunktionen som et mere aktiverende element i rumoplevelsen. Aktivitetsafsnittet Det mest aktive funktionsafsnit med træningsrum og værksted ligger hensigtsmæssigt mod nord og kan - om ønsket - lukkes helt af. Enkle plandisponeringer overflødiggør hermed gange - dog kunne man ønske en separering i køn af omklædningsfaciliteterne (selvom der i konkurrenceprogrammet var åbnet op for at disse kunne være unisex). Et meget overbevisende funktionelt træk i træningsrummet er skydedørene der herved muliggør en sammenhængende brugszone fra træningsrum via gårdrummet til Livsrummet der ligeledes har skydedøre mod gården. Medarbejderdelen Indgangen for personale ligger fint i det sydvestlige hjørne, så de mere lukkede servicefunktioner danner buffer mod naboen syd for. Medarbejderdelen er i rimelig forbindelse med husets hjerte - måske kunne lidt mere transparens via gårdrummet medføre at man kan følge med i aktiviteten i Livsrummet. Selve indretningen af kontorfunktioner skal bearbejdes, men projektet besidder den nødvendige konstruktive og funktionelle robusthed så brugernes ønsker kan indpasses. Måske kunne personaleafsnittet have nytte af et par ovenlys i den nordvendte tagflade. Facaderne afspejler bygningsanlæggets lette opbygning, og projektets konstruktive og bygningstekniske opbygning virker således logisk og også selve udførelsesfasen virker gennemtænkt. Ud mod de trafikerede omgivelser er facader beklædt med en cementbaseret plade på klink som vil give et robust men profileret udtryk. I de indre gårde dominerer trægavle som markering af opholdskarakteren. Selve hovedindgangen markeres ligeledes med træpartier. Denne hoveddisponering af materialeholdningen er glimrende men kræver også en nøje opfølgning omkring detaljens udformning så de mange skotrender m.v. fremstår afklarede og støtter forslagets præcise geometriske

former. Endvidere er det vigtigt at drift- og vedligehold ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af de valgte materialer. Teknik De tekniske forhold i konkurrenceforslaget er generelt godt bearbejdede og vurderes at overholde de stillede krav. Bygningen angives at overholde energikravet i.h.t BR2010, energirammeberegning vedlagt. Der er ikke redegjort nærmere for brandtekniske forhold. Bygningen er konstrueret af præfabrikerede trækassetter. Prisen er overholdt 14,5 mio. kr. ekskl. moms, og nettoarealet er 644 m2 i forhold til de ca. 550 m2, der er lagt op til i konkurrenceprogrammet. Samlet vurdering Konkluderende er der tale om et meget gennembearbejdet forslag der har et overbevisende hovedanslag, er konstruktivt, funktionelt og arkitektonisk afklaret. Dermed danner forslaget et fint grundlag for en optimering i dialog med brugerne. Forslaget indstilles således til at være konkurrencens vindende forslag.

Enemærke & Petersen A/S, PHOAM STUDIO, COWI I forslaget fra Enemærke & Petersen udlægges en et etages figur, som drejes på grunden så der fremkommer en række trekantede udearealer rundt omkring bygningskroppen og formidler overgangen til de omkringliggende gader, således at der bl.a. skabes en lille plads foran hovedankomsten, som er disponeret på den vestlige side af bygningskroppen. En lille rampe fører op til hovedindgangen og nord for denne lille plads og som en del heraf, udlægges der handicapparkeringspladser. Fra sydsiden er personaleindgangen disponeret og i nærheden, på vestsiden af bygningen, er personale cykelparkering anlagt. Selve bygningskroppen er disponeret som en Z- formet bygning, som ved sin plandisponering skaber 2 beskyttede haverum, der åbner sig henholdsvis mod vest og øst. Disse 2 haverum er indrammet på de 3 sider af bygningsvolumen. Den markante tremme/listebeklædning, som hele bygningen er beklædt med er også trukket forbi disse haverum og afskærmer derved mod det offentlige areal og danner den 4. side af disse haverum. Den markante tremmebeklædning beskrives af forfatterne, som værende en formidlende overgang mod omgivelserne og tætheden udtrykker steder, hvor der ønskes at bygningens indre liv offentliggøres og andre steder beskriver tætheden af trælamelvæggens diskretion. Trælamellerne er monteret udenpå en cementbunden grå facadeplade og denne konstruktion danner grundlagt for et markant skyggespil hen over facaden, som vil give bygningen tyngde og et markant skyggespil. Dommerkomiteen er skeptisk for denne arkitektoniske løsning, hvor lamellerne i flere situationer bliver trukket hen foran vinduespartier, så risikoen for at brugerne af de enkle rum kan opleve rummet som værende tremmeindrammet, som bestemt ikke ønskes fra dommerkomiteens side.

Landskabsbearbejdningen omkring bygningsanlægget, samt i de 2 atriehaver virker smukt og enkelt bearbejdet, men selv med dette velbearbejdede landskabsprojekt, lykkedes det ikke at formidle en positiv stemning, hvor en lidt grå og kedelig facadeoverflade vil virke dæmpende på oplevelsen af det samlede bygningsanlæg, især i de vigtige atriehaver, som trælamellerne ikke er trukket med ind i. Facadeudtrykket virker meget anderledes og fremmed set i forhold til den omkringliggende bebyggelse og en enig dommerkomite mener, at dette facadeudtryk vil sende de forkerte signaler ud, i forhold til bygningens indhold og brug. Livsrummet Ankomsten til Livsrummet foregår via et nordvest vendt vindfang fra den lille pladsdannelse mod vest. Livsrummet spænder på tværs af bygningskroppen, således at den mod vest indeholder en lille lounge med siddegrupper og en pejs, mod øst ender den op i værkstedsrummet, som kan sammenlægges med selve Livsrummet. Dette rum domineres af en stor skulpturel udformet køkkenø, som via sin volumen giver plads til en række små opholdslommer omkring køkkenøen. Planmæssigt virker dette "møbel" veldisponeret, men rent rumligt er dommerkomiteen skeptisk overfor det arkitektoniske udtryk, hvilket også de rumlige illustrationer viser, efter dommerkomiteens opfattelse. Fra Livsrummet er der direkte udgang til de to udvendige atriehaverum. Denne disponering virker vel gennemtænkt, men ændrer ikke ved det samlede indtryk af dette vigtige rum, som er hele omdrejningspunktet. Det virker som om, at forfatterne har været mere interesserede i at planløse denne opgave, og har "glemt at kigge opad" så planløsningen underbygges af loftbearbejdningen. Det virker som om, at dette vigtige sammenspil er blevet nedgraderet, set i forhold til den samlede oplevelse af bygningsanlægget. Aktivitetsdelen Aktivitetszonen er placeret i nordenden af bygningen og man ankommer til dette afsnit fra Livsrummet. En lang gang uden særlige oplevelser udover de udformede siddenicher langs gangens østlige side ind mod grupperum, forbinder træningsrummet med Livsrummet. Sammen med træningsrummet er omklædningsfaciliteterne udlagt og virker løste, i deres plandisponering. Medarbejderdelen Fra Livsrummet mod syd er der direkte adgang til personaleafdelingen som virker traditionelle og mørke i deres disponering. Muligheden for at opdele området i en række cellekontorer virker ikke overvejet. Åbenheden ud mod atriehaven virker lukket og trist, så den ønskede sammenbinding mellem ude og inde er ikke tilstrækkelig belyst til at dommerkomiteen tror på, at dette forslag kan udvikles til et brugbart resultat, som vil tilfredsstille brugere og ansattes behov til et rådgivningscenter.

Teknik De tekniske forhold i konkurrenceforslaget er generelt godt bearbejdede og vurderes at overholde de stillede krav. Bygningen angives at overholde energikravet i.h.t BR2010 energirammeberegning er vedlagt. Der er ikke redegjort nærmere for brandtekniske forhold. Bygningen er solidt konstrueret med den bærende konstruktion af betonelementer. Prisen er overholdt 14,5 mio. kr. ekskl. moms, og nettoarealet er 634 m2 i forhold til de ca. 550 m2, der er lagt op til i konkurrenceprogrammet. Samlet vurdering Dommerkomiteen er enig om at dette forslag ikke ville kunne bearbejdes til et brugbart resultat for medarbejdere og brugerne indenfor totalentreprisens rammer, men dommerkomiteen er enige om at dette projekt skal roses specielt for livsrummets/fællesrummets disponering.

Hansson & Knudsen, WE architecture, OBH - gruppen I forslaget fra Hansson & Knudsen udnyttes byggefeltet fuldt ud, således at bygningskroppen følger fortovskanten på 3 sider og smelter sammen med den øvrige bebyggelse mod syd. Ved denne klare disponering af grunden, skabes der plads til 2 smukke inde-liggende haverum, som er adskilt af en 2 etages bygning. Via denne bygning gives der adgang til et øvre beskyttet haveanlæg, som giver en række smukke og veldisponerede opholdsrum på selve tagfladen. Disse opholdslommer er beskyttet bagved et meget bevægeligt haveanlæg, som skærmer mod indblik fra diverse vinkler, men åbner sig mod det nordvestlige hjørne, hvor der er fint kik ned mod Herlufholm skoven. Hovedindgangen til kræftrådgivningscentret er placeret mod vest over mod sygehuset. På vestsiden er ligeledes cykelparkering og handicapparkeringspladser placeret. Øvrig parkering er nord for byggefeltet ved Herlufsvænge. Den totale udfyldning af byggefeltet kan godt give meget lange og udfyldte facadestrækninger med vinduer ud mod den forbipasserende, hvilket i visse situationer kan virke uheldigt, men dommerkomiteen respekterer at denne "udfyldning" er en bevist og konsekvens idé, som bevirker "hvad udad tabes, indad vindes" og der vindes virkelig meget indadtil ved dette greb. Bygningen er udført som en lukket strækmetals facade på alle sider. For at virke mere venlig og imødekommende er facadebeklædningen hvidmalet, både strækmetalfacaden, samt den bagved liggende isolerede facadekonstruktion. Ved

hovedindgang, samt vindueslysninger er den indvendige vægbeklædning "trukket frem", således at træets varme farve inviterer indenfor. Rådgivningscentret er principielt udført som en et etages fladtagsbygning med en overbygning af et "bevægeligt landskabsrum", som er medvirkende til at give bygningen sit særpræg, som også har haft dommerkomiteens store bevågenhed. Facadeudtrykket virker meget anderledes og fremmed set i forhold til den omkringliggende fritliggende villabebyggelse og dommerkomiteen er af den overbevisning, at facadeudtrykket vil være for fremmed for områdets øvrige karakter, samt udtrykket vil sende forkerte signaler ud, i forhold til bygningens indhold og brug. Dommerkomiteen værdsætter lysten til at eksperimentere, men føler at "det første møde med huset" vil virke for voldsomt, men ser, at hvis der var blevet arbejdet ligeså meget "med det første møde", som der er blevet arbejdet med det indre, ville det kunne blive en spændende bygning at ankomme til og opholde sig i. Dette bør kunne udgøres uden at det forrykker ved det meget alvorlige tema, som bygningen er skabt til. Livsrummet Ankomsten til Livsrummet foregår fra vest, via en meget velbelyst "niche", som udover vindfang indeholder et lille bibliotek til højre for indgangen. Man træder direkte ind i Livsrummet hvor en stor bred trappe fører op til en række velværerum, samtalerum, samt et lille orangeri. Denne øverste etage er også elevatorbetjent, fra gang/trapperummet er der udgang til det meget smukke udlagte haverum, hvor en række opholdsnicher er placeret. Nogle meget synlige, "andre gemt ind i det skrånende haveanlæg". Livsrummet er opdelt i en række zoner som indeholder køkkenø, hvor samtaler kan foregå uproblematisk, samt et alrum, hvor det store spisebord er placeret. Lige ved indgangen er indrettet en lille lounge med et informationshjørne, som danner en lille "buffer" mod køkkenet når man ankommer til Livsrummet. Langs den store trappe, er den store reol placeret som et rumskabende element. Under trappen forslår forfatterne at teknikummet placeres. Denne placering virker meget lidt overvejet og vil ikke kunne lade sig gøre pga. af det skønnede areal et sådan rum kræver, hverken i højden eller bredden. Denne placering virker lidt som en "panikhandling", hvorimod et mere åbent trappeforløb ville få Livsrummet til at hænge bedre sammen med de to smukke anlagte haverum. Dommerkomiteen debatterede meget placeringen af den store trappe, som for dele af dommerkomiteen virkede tung og alt for dominerende. En placering her ville ligeledes give et ret smalt livsrum at passere i og omkring køkkenøen, som derved kom til at virke for klemt i forhold til den daglige brug. Fra Livsrummet er der direkte adgang til lederkontor, samt rum for frivillige. Denne placering, i forhold til Livsrummet, virker meget velvalgt.

Aktivitetsdelen Aktivitetszonen som man kan ankomme til fra begge sider af atriehaven mod syd er veldisponeret og indeholder en række velbelyste rum. Mod vest er grupperum placeret, og kan underdeles af en foldevæg. Værksted A og B, samt selve træningsrummet er placeret mod syd. Via nogle store glasfoldevægge kan værksted B og træningsrummet åbnes helt mod det sydlige haverum, hvor der ligeledes er anlagt et lille udendørs træningsområde, hvilket virker meget velovervejet. Depotrum er udlagt i hjørnearealerne mod øst og vest og virker meget veldisponerede. Omklædning A og B er udlagt mod øst, med en god forbindelse til træningsafsnittet, så alt i alt virker aktivitetsdelen veldisponeret og hører til en af konkurrencens stærkeste bud. Medarbejderdelen Medarbejderzonen er disponeret mod nord og er som aktivitetsdelen disponeret således, at man kan ankomme til dette område på begge sider af det nordlige haverum. Fra nord er der ligeledes skabt et ankomstrum for personalet, via en personaleindgang anlagt på den østlige side af haverummet. Denne ankomst foregår via personalets køkkenområde og virker ikke velovervejet, idet en placering af dør mod nord i visse vejrsituationer vil give trækproblemer m.m. Medarbejderdelen virker veldisponeret, men dommerkomiteen er kritisk overfor, om det er muligt at indrette de efterspurgte enkelmandskontorer i området, hvilket ses som det største problem. Hvis medarbejderdelen altid skulle fungere som et "åbent område" er dommerkomiteen ikke i tvivl om, at sammenhængen med det smukke haveanlæg vil give dette område et kæmpe løft. Teknik De tekniske forhold i konkurrenceforslaget er generelt godt bearbejdede og vurderes at overholde de stillede krav. Bygningen angives at overholde energikravet i.h.t BR2015, hvilket er mere end der er krævet energirammeberegning er vedlagt. Arealer for teknikrum og føringsveje er ikke tilstrækkeligt bearbejdede/beskrevet. Der er ikke redegjort nærmere for brandtekniske forhold. Bygningen er solidt konstrueret med den bærende konstruktion af betonelementer. Prisen er overholdt 14,5 mio. kr. ekskl. moms, og nettoarealet er 565 m2 i forhold til de ca. 550 m2, der er lagt op til i konkurrenceprogrammet.

Samlet vurdering Det meget velbelyste og smukt fremstillede forslag indeholder en række meget store kvaliteter, som de smukke visualiseringer beskriver, men samlet set er dommerkomiteen kritisk overfor om der reelt kan skabes de "små lommer og nicher" som ønskes i programmet. Glasarealerne ind mod de 2 atriehaver virker voldsomme i forhold til bygningens brug, - hvorimod udtrykket vurderes at passe godt til en bygning som f.eks. indeholder udstillingslokaler. Der henvises i øvrigt også til det smukke udstillingsrum på Trapholt. Rådgivningscenteret ønsker derimod at udsende diskretion, nærhed m.m. Forslaget har haft dommerkomiteens store bevågenhed og projektet indeholder et stort udviklingspotentiale, men der er en række funktionelle problemer som dommerkomiteen gerne havde set var blevet bearbejdet mere, for at forslaget samlet set ville have virket overbevisende. Funktionelt ville disse ændringer sikkert kunne være blevet indarbejdet, men selve "holdningen" til hvad det første møde med en sådan bygning skal kunne give af tryghed, imødekommenhed m.m. vejer tungere i dommerkomiteens vurdering, end de enkle kommentarer til rumdisponeringen.