Nyhedsbrev December 2014



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev September 2014

ÅRSBERETNING. om Lokalafdelingens virksomhed BEDRE PSYKIATRI Aarhus Lokalafdeling af BEDRE PSYKIATRI - Landsforeningen for pårørende

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Nyhedsbrev Juni 2015

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Nyhedsbrev Juni 2014

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Kampagnen Opgør med tabuet

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Sammen om det gode liv

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Nyhedsbrev Marts 2016

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Nyhedsbrev Marts 2014

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Nyhedsbrev Juni 2018

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Nyhedsbrev/julebrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Region Sjælland-politiker vinklen

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Generalforsamling 5. april 2011.

Nyhedsbrev September 2016

KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Lean giver tid til børnene

Formandsberetning i HBH 2015.

Den gode dialog. En guide til personalet

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Region Sjælland Beretning

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

1. Onboarding og uddannelse

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Psykiatri- og misbrugspolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Baggrunds materiale omkring:

Nyhedsbrev Uge

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Nyhedsbrev December 2015

KRÆFTER TIL KRÆFT ADRESSELISTE

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Årsberetning Idrætskoordinator 2014/15

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

Formandens mundtlige Beretning

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

Foreløbig plan for de regionale indsatser i EN AF OS 2014/2015 (de regionale indsatser er tæt forbundet med de nationale spor)

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Selvhjælps- og netværksgrupper

Å r g a n g N r. 2 - J a n u a r

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Kvalitetsstandard for

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Indledning. Beretning

Den pårørende som partner

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

GENERALFORSAMLING

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

Kære medlemmer. 9. marts Tilbageblik på de seneste begivenheder!

Generalforsamling i SAND Hovedstaden,

Sammen om sundhed

Fælleseje og særeje Familiens forsikringer Hvem ejer pensionen? Hvem får hvad, hvis I skal skilles? Arv og testamente...

Transkript:

Nyhedsbrev December 2014 Kristian Buhr, Formand Snart har vi årets mørkeste dag, og vi kan igen se frem til, at dagene bliver længere. Samtidig nærmer julen sig lysenes og hjerternes fest. Endelig går året 2014 på hæld. Det betyder også, at det er tid foreningsmæssigt - både at se lidt frem i det nye år, og se tilbage på året 2014. Nåede vi de mål, som vi havde sat os og de opgaver, som vi havde givet os selv? Det første, der trænger sig på, er den årlige generalforsamling, som finder sted tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19. Den afholdes i Frivilligcenter Aahus, Grønnegade 80, 1.sal, 8000 Aarhus C I bestyrelsen synes vi, at der er meget at berette om afdelingens arbejde i det forløbne år. På generalforsamlingen vil vi uddybe bestyrelsens og de øvrige frivilliges arbejde gennem 2014. Generalforsamlingen er medlemmernes mulighed for på demokratisk vis at få indflydelse på lokalafdelingens virke. Mød derfor op og få indflydelse. Ikke mere om fremtiden her, men tilbage til året der gik. Meget er nået, men ikke alle opgaver er løst. Økonomien Vi begyndte 2014 med en lidt usikker økonomi. Derfor var opgaven at arbejde på at få styrket økonomien, hvilket det ser ud til, vi når i mål med.

Vore ansøgninger til diverse fonde har ikke båret frugt, men vi har så igen haft held med et donationsprojekt i SuperBrugsen i Jægergårdsgade, vores kontingentandele er steget med ca. 30 %, og endelig er vores 18-tilskud steget en smule. Alt i alt ender året med, at økonomien ser fornuftig ud. Grupper Vi har som ønsket fået 3 nye grupper på vingerne, samtidig med at de gamle grupper og vore to mindfulness-forløb har en meget fin tilslutning. Mandecafeen har planlagt møder frem til sommeren 2015, medens de 2 andre nye grupper slutter deres forløb i februar. Herfra håber vi, at vi kan starte nye forløb i marts/april med afslutning inden sommer. De gamle grupper og mindfulness fortsætter som hidtil. Rådgivning Den åbne rådgivning er blevet forstærket, så der nu er to rådgivere i den åbne rådgivning Pjecer Endnu er kun en ny pjece klar Bisidder. Pjecen om grupper er lige på trapperne, hvorefter vi ser på en pjece om rådgivning. Ambassadører Det er lykkedes os i løbet af året at få to nye ambassadører, så vi nu har tre. Det er vi rigtig glade for. Med en vis tilfredshed ser jeg tilbage over året. Vores deltagelse i konferencer, seminarer og kurser er med til at dygtiggøre og synliggøre os. Ved afgivelse af høringssvar forsøger vi at få indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet af myndighederne. Endelig vil jeg glæde mig over den tilgang, vi har haft af frivillige ikke mindst af unge frivillige. Vi har haft så stor en tilgang af nye frivillige, at vi har måttet lukke for tilgangen, da vi aktuelt ikke har relevante opgaver at tilbyde nye frivillige. Alle frivillige har ydet en god og engageret indsats for Bedre Psykiatri. Tak for det. Kristian Buhr

Repræsentantskabsmøde Den 25. oktober var vi 5 fra Aarhus, der deltog i landsforeningens repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed, og det afholder møde hvert andet år. Medlemmerne af repræsentantskabet godkendte beretning og økonomi samt vedtog forskellige vedtægtsændringer. Desuden var der valg til landsbestyrelsen. Det betød blandt andet, at der skulle vælges ny landsformand, da Ebbe Henningsen efter ca. 12 år som formand ønskede at trække sig. Vi skylder Ebbe megen tak for det store arbejde, han har lagt i Bedre Psykiatri. Han har stået fadder til mange af de ideer og visioner, der har dannet grundlag for foreningens enorme udvikling. Som ny formand valgte vi Birgit Elgaard. Birgit har stor organisatorisk erfaring, og hun har siddet i landsbestyrelsen indtil nu. Vi har stor tillid til, at Birgit er den rette til at afløse Ebbe og til at føre foreningen videre i det spor, der allerede er lagt ud. Kristian Buhr Medlemmer Bedre Psykiatri Aarhus er en af de største lokalkredse i Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende. Det er vi glade for og stolte over. Imidlertid kender vi ikke helt vores medlemstal. Det vil vi ellers gerne. Det er godt at vide, hvor mange medlemmer vi taler på vegne af. Usikkerheden hænger sammen med, at en del medlemsskaber er husstandsmedlemsskaber dvs. at alle i husstanden (indtil 4 personer) tæller som medlemmer. En del af husstandene figurerer kun med ét navn. Det vil glæde os, hvis alle, der har et husstandsmedlemsskab og som ikke i forvejen har meddelt navnene på

medlemmerne i husstanden vil meddele landsforeningens sekretariat, hvem i husstanden, der er medlemmer. Ligeledes vil det være en stor hjælp, både praktisk og økonomisk, hvis I vil oplyse sekretariatet om en eventuel mail-adresse. Kristian Buhr Nyhedsbrevet og hjemmesiden/facebook Dette nyhedsbrev sendes i modsætning til årets øvrige 3 nyhedsbreve også med Post Danmark til de, der ikke har oplyst mailadresse til os. Det skyldes, at vi med dette nyhedsbrev gerne vil sikre os, at alle har mulighed for at læse det, da vi heri varsler den kommende generalforsamling. Vi håber, at I alle vil tage vel imod det. Nyhedsbrevet vil også kunne læses på læses på hjemmesiden. Hjemmesiden findes på www.bedrepsykiatri.dk. Følg også Bedre Psykiatri Aarhus på Facebook. Se indlæg herunder. Kristian Buhr Nyt omkring udviklingen hos de frivillige i Aarhus afdelingen. Lise Buhr, næstformand Arbejdet med at synliggøre Bedre Psykiatri Aarhus Den 26. september deltog vi i Frivillig Fredag med en bod på Store Torv. Vi vakte så positiv opmærksomhed, at der dagen efter var en fin omtale i Aarhus Stiftstidende af netop Bedre Psykiatris bod. Den slags er med til at synliggøre os og få os på landkortet i mange familier.

Den 9.oktober var vi med til en PsykInfo aften med overskriften Fra pension til arbejde. En spændende aften. Der var ivrige henvendelser til vi fire deltagere i vores bod, så vi blev både klogere og fik vist flaget denne aften. Den 10. oktober var vi igen ude. Denne gang var rigtig mange af os til stede. Anledningen var Sindets Dag, som i år blev henlagt til Musikhusets foyer. Vi stillede bod op i god tid i forhold til det show, som Gallohuset var arrangør af, og rigtig mange mennesker lagde deres vej forbi vores bod, med den letgenkendelige grønne dug. Vi fik også talt med mange af de andre implicerede udstillere og blev klogere på, hvad de går og arbejder med for tiden. Galloshowet, som vi overværede i Musikhusets store sal, var en rigtig god oplevelse. Tak til Gallohuset, der inviterede os til at være med ude i foyeren. Den 23. oktober havde vi planlagt efterårets eneste temaaften i samarbejde med SIF netværket på Holmstrupgaard. Temaet var: Når afmagt og ensomhed tager over oplysning til forældre til hjemmeboende psykisk sårbare børn og unge mellem 10 og 25 år. SIF og vi havde ventet os meget af aftenen, især fordi der også blev lagt op til arbejde i smågrupper efter den oplysende første time, men enten var timingen forkert der var efterårsferie i ugen op til aftenen eller måske ramte vi helt enkelt forkert i forhold til vores målgruppe. Enden på det hele blev, at vi for første gang i den nuværende bestyrelses historie måtte aflyse en temaaften, idet der kun var en enkelt person, der havde tilmeldt sig på forhånd. Efterfølgende var der nogle stykker, der henvendte sig til os, fordi de bare var dukket op på Skovagervej i den tro, at man kunne komme ind på den måde. Det var uheldigt, og jeg vil opfordre jer til at melde jer til i god tid en anden gang, hvis I påtænker at deltage i en temaaften.

Vi håber, vi får mere held med vore tre forårstemaaftener, som er Den 12. marts: At være forældre til et barn med udfordringer. Det er landsformanden for Autisme Heidi Thamestrup, der er lægger op til aftenens forløb. Den 23. april. Mani. Set gennem den professionelles, de pårørendes og patientens briller. Det er Krista Straarup, der er en ansat ved Maniklinikken, der er lægger op. Hun har et par pårørende og en patient med til at brede emnet ud. Den 28. maj bliver overskriften Borderline. Det er Ole Svejstrup, der beriger os denne aften med sin store viden om emnet. Vi har den sidste frivilligcafe den 10. december, hvor årets arbejde rundes af. Jeg vil takke alle de frivillige for et godt samarbejde og en stor arbejdsiver. Det er en fornøjelse, at skulle koordinere arbejdet med jer. Lise Buhr Regionssamarbejdet. På weekendsemiaret i Bedre Psykiatri fik vi grønt lys til at udbygge det regionale samarbejde. I kan andetsteds i nyhedsbrevet se det fælles høringssvar, som er sendt på vegne af de 12 lokalkredse i region Midtjylland underskrevet af Kristian. Vi har allerede den10. november afholdt det grundlæggende møde i Viborg. Mødet mundede ud i, at - vi vil samarbejde på tværs af regionen på det overordnede plan. Her er Kristian gået ind i udvalget, der tager sig af dette. - jeg er gået ind i den gruppe, der planlægger møderne og lægger visioner ud for samarbejdet. - Heidi Christensen fra bestyrelsen er gået ind i det udvalg, der tager sig af formidling af viden på tværs af lokalkredse, så vi har gode muligheder for at

lære af hinanden og påvirke udviklingen i regionen i tiden der kommer. Vi venter os meget af samarbejdet. Kristian og jeg er sammen med Niels Andersen fra Viborg og Tella Debel fra Skive blevet inviteret til møde den 9. december i Viborg med den regionsansvarlige Jette Dupont Lauritsen. Historien bag dette møde er, at vestsiden af regionen længe har haft et udbygget samarbejde med regionen, og nu vil man fra regional side gerne have østområdet med også. Det er vi naturligvis glade for. Lise Buhr Høringssvar Igen har Bedre Psykiatri Aarhus afgivet et høringssvar denne gang sammen med de øvrige lokalafdelinger i Region Midtjylland. Regionen har sendt Sundhedsaftalen 2015 2018 i høring. Den har stor interesse for os og vore medlemmer, da en del afsnit i aftalen omhandler psykiatrien, og i den forbindelse samarbejdet med kommunen, den praktiserende læge og ikke mindst med patienten og de pårørende. Du kan finde aftalen på www.regionmidtjylland.dk/sundhed/faginfo/samarbejde med kommunerne/sundhedsaftalen 2015-2018/høring. Høringssvaret er aftrykt herunder. Høringssvar vedr. udkast til Sundhedsaftale 2015-2018 Udkast til sundhedsaftale 2015-2018 er sendt i høring, hvilket vi i Bedre Psykiatri -, Lokalafdelingerne i Region Midtjylland, har valgt at respondere på. Vi har samtidig valgt at fokusere på den del af aftalen, der omhandler psykiatrien.

Vi ser med stor glæde, at aftalen indleder med at slå fast, at det gode forløb er en fælles opgave Vi er fuldstændig enige i, at det er en vigtig forudsætning for det gode tværsektorielle forløb, at vi ser patientforløbet som en fælles opgave. Bedre Psykiatri har i sine handleplaner et punkt om styrkelse af det tværsektorielle samarbejde for at hindre at nogen borger falder mellem to stole. Vi glæder os over intensionen om at bryde med vanetænkningen, at sætte borgeren før sektorinteresser og behandle borgeren værdigt i et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Det er også med tilfredshed, at vi noterer aftalens beskrivelse af, at det er nødvendigt med indsatser, der forebygger risikoadfærd og sikrer tidlig udredning og kvalificeret behandling af samtidig somatisk og psykisk sygdom. Når sundhedsaftalen samtidig vil forebygge langtidssygemeldinger med den hensigt at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, ser vi gode muligheder for en forbedret livskvalitet i et længere liv. Noget meget centralt for os i Bedre Psykiatri er, at udskrivelse efter indlæggelse begynder straks efter indlæggelsen. Vi må ikke risikere, at en borger udskrives til ingenting. Det er derfor godt, at der i aftalen er opmærksomhed på at sikre samarbejdet mellem hospitalet og de sociale myndigheder i kommunen. Det er vigtigt, at alle relevante personer både i regionspsykiatrien, kommunen og den praktiserende læge samt selvfølgelig borgeren har kendskab til sygdommen samt hele behandlingsforløbet. Derfor er det også vigtigt, at der udvikles datasystemer, som kan tale sammen. Det vil give mulighed for en bedre sammenhæng i etableringen af de nødvendige indsatser, det vil styrke ressourceudnyttelsen alt dette ikke mindst til gavn for borgeren. Sundhedsaftalen skelner klart mellem voksne med psykisk sygdom og børn og unge med psykisk sygdom. Denne skelnen er naturlig. Når det drejer sig om voksne med psykisk sygdom må og skal de sociale myndigheder og beskæftigelsesforvaltningen i højere grad være involveret i etableringen af de nødvendige indsatser. På området for børn og unge vil skole, ungdomsuddannelse og PPR ofte være relevante at inddrage i løsningen. Desuden skal forældrene inddrages, når det drejer sig om børn. Vi ser, at aftalen klart beskriver, hvor ansvaret for handling ligger. Der ligger et ansvar hos både den almene praktiserende læge, kommunens forskellige myndig-

heder og hos henholdsvis regionspsykiatrien og børn- og ungepsykiatrien. Sundhedsaftalen beskriver også de tværsektorielle myndigheders pligt til at handle, hvis det vurderes, at der ikke er tilstrækkelige indsatser for at hjælpe borgeren. Alt i alt ser vi et udkast til sundhedsaftale, som på mange måder tilgodeser væsentlige dele af de ønsker vi i Bedre Psykiatri har. Vi ønsker at sikre - at der er én indgang til sundhedsvæsenet, så psykisk sygdom ikke overskygges af somatik sygdom og omvendt - at psykisk sygdom ligestilles med somatisk sygdom - at det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommune og almen praksis styrkes - at patientinddragelsen spiller en central rolle - at de pårørende inddrages Vi er ikke i hus med alle Bedre Psykiatri s ønsker, men vi er godt på vej. Helt centralt for os som forening for de pårørende er netop vores inddragelse. Vi ønsker at blive sikret inddragelse ikke kun når det drejer sig om børn under 15 år idet vi ofte har en viden om den syge, som, hvis den bliver brugt, kan være med til at fremme behandlingen frem mod bedre og hurtigere resultater. De pårørende er ikke en del af problemet men en del af løsningen. På vegne af Bedre Psykiatri De 12 lokalafdelinger i Region Midtjylland Kristian Buhr

Vi ønsker alle vore medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår Vi vil samtidig takke for den støtte, der er givet til Bedre Psykiatri Aarhus i 2014 På vegne af Bestyrelsen i Aarhus Kristian Buhr, formand

Ambassadører Jeg støtter Bedre Psykiatri Aarhus, fordi jeg kom med i en pårørendegruppe. Det har været en "helle" for mig at mødes med andre, som jeg har kunnet dele viden og erfaringer med, og som har hjulpet mig i forhold til at kunne takle de utallige bekymringer, der ofte overmander en. Ulla Nygaard Tidl. næstformand for BUPL Århus

Sponsorater/donationer Jeg vil her gerne nævne SuperBrugsen Jægergårdsgade, som to gange har ladet os deltage i donationsprojekt. Det indbragte os sidst en donation på 6.000 kr. Kristian Buhr og uddeler Christian Müller