SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Journalistik, Årgang 2012 3. semester Fagansvarlig og underviser: Professor Erik Albæk, Center for Journalistik. Læseplan Medier og samfund Fagindhold Medierne spiller en så central rolle for moderne politiske systemers funktionsmåde, at de reelt må siges at udgøre en politik institution på linie med de tre grundlæggende politiske institutioner, som normativt er reguleret i alle demokratiske forfatninger: den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regering og forvaltning) og den dømmende (domstole) magt. Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand udgør en institution, så er de i konkret forstand en fjerde statsmagt, uden hvilken det ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere. Det er gennem medierne, at befolkningen informeres om politikernes opfattelser og adfærd. Det er gennem dem, politikerne holder sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Og det er i vid udstrækning gennem medierne, at de politiske aktører politikere og embedsmænd på forskellige niveauer, interesseorganisationer, eksperter og domstole informeres om hinandens gøren og laden. Vi vil i dag ganske enkelt ikke kunne forestille os et moderne demokrati uden medier. I fokus for dette fag står samspillet mellem borgere, medier og magthavere. Det centrale spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det danske samfund er blevet medialiseret, og hvilken betydning det måtte have for demokratiets funktionsmøde. Der vil først blive introduceret til forskellige demokratiteorier og hertil hørende offentlighedsopfattelser. I forlængelse heraf vil der blive drøftet forskellige opfattelser af, hvilken rolle journalistik spiller og bør spille i et demokrati. Vi vil dernæst undersøge mediernes funktion i forhold til borgernes holdningsdannelse og politiske adfærd, til fastsættelsen af borgernes såvel som politikernes dagsorden og deres indflydelse på de demokratiske processer. Undervisningsform og varighed Faget består af seks moduler, hvor den fælles litteratur og øvelsesmateriale gennemgås og diskuteres. Bortset fra nedenstående fire bøger er fagets litteratur samlet i et kompendium. Bøger såvel som kompendium kan købes gennem universitetsboghandlen. Albæk, Erik, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese (2010). Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 1, 4 & 5. Dearing, James W. & Everett M. Rogers (1996). Agenda-Setting. Thousand Oaks: Sage Publications Larsen, Anne-Lise Salling & Hans Vejleskov (2006). Videnskab og forskning: En lærebog for professionsuddannelser. København: Gads Forlag. Laursen, Søren (2001). Vold på dagsordenen: Medierne og den politiske proces. Århus: Magtudredningen. 96 s.
Fredag den 1. marts, kl. 10:00-14.45: (1) Demokrati, offentlighed, journalistik Time 1 introducerer til faget. Vi vil for det første drøfte normative demokratiteorier og de forestillinger, der i forlængelse heraf findes om, hvilke funktioner journalistikken bør have i samfundet, jf. Strömbäck. Bro drøfter forskellige journalistroller, som udkrystalliserer sig, alt efter hvilke forestillinger man gør sig om demokratiet og journalistikkens rolle heri, og han drøfter de normative forestillinger om journalistik, der indgår i public journalism. For det andet vil vi drøfte udbredelsen af sådanne forestillinger om journalistikkens funktion i demokratiet blandt journalister, jf. van Dalen og Skovsgaard, og Albæk, Hopmann & de Vreese kap. 1 og 4. Sluttelig vil vi se om, hvorvidt sådanne normative forestillinger slår igennem i de journalistisk produkter, jf. Albæk, Hopmann & de Vreese kap. 5. Strömbäck, J. (2005). In Search of a Standard: four models of democracy and their implications for journalism, Journalism Studies, Vol. 6, No. 3, pp. 331-345. Bro, Peter ( 2006). Nye roller i redaktionslokalerne: Hvad danske journalister gør og bør, Journalistica 1, pp. 63-79. Albæk, Erik, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese (2010). Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kap. 1, 4 & 5. van Dalen, Arjen & Morten Skovsgaard (2010). Korrespondent bag Borges beskyttende mure: Den danske politiske journalist og kommercialisering. Politica, årg. 4, nr. 2, 294-309. Fredag den 15. marts kl. 10.00-14.45: (2) Forskningsdesign, -metode og -teknik Timen har til hensigt at introducere de studerende til gængse samfundsvidenskabelige forskningsdesign og metoder. Et forskningsdesign kan betragtes som en slutningslogik: Hvis man eksempelvis har bygget sin forskning op som et eksperiment, hvor en gruppe patienter gives et formodet aktivt præparat, men en anden gives kalktabletter, og det så viser sig, at der ikke er forskel i antallet af personer, der helbredes i de to grupper, så vil man ifølge det eksperimentelle forskningsdesigns logik kunne slutte, at det formodet aktive præparat ikke er virksomt. Med forskningsmetode tænkes på måder at genere data på, f.eks. en spørgeskemaundersøgelse. Og med forskningsteknik tænkes på måder, hvorpå man kan analysere data, f.eks. gennem brug af statistik. Nørgaard og Munk Christiansen har en kort introduktion til emnet. Salling og Vejleskov giver en udmærket bred indføring i emnet på dansk. At bogen primært er skrevet for studerende inden for det sundhedsmæssige område, giver ikke det store problem. Der savnes dog i bogen et meget vigtigt forskningsdesign inden for samfundsvidenskaberne, nemlig det komparative design, som gennemgås i Hopkin s kapitel. Endelig præsenteres i Albæk m.fl. og Hansen & Jensen et konkret eksempel på anvendelsen af et komparativt forskningsdesign.
Nørgaard, Asbjørn Sonne og Peter Munk Christiansen (2006). Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, kapitel 14: Samfundsvidenskabelig teori og metode, pp. 233-251. Larsen, Anne-Lise Salling & Hans Vejleskov (2006). Videnskab og forskning: En lærebog for professionsuddannelser. København: Gads Forlag. Kursorisk læsning: Hopkin, Jonathan (2002). Comparative Methods, pp. 249-267 in David Marsh & Gerry Stoker, eds., Theory and Methods in Political Science, Houndmills. Palgrave MacMillan. Albæk, Erik, Christoffer Green-Petersen & Lars Beer Nielsen (2006). Making Tobacco Consumption a Political Issue in the United States and Denmark: The Dynamics of Issue Expansion in Comparative Perspective. Journal of Comparative Policy Analysis, Vol. 9, No. 1, pp. 1-20. Hansen, Kathrine Adelbert & Helle Nygaard Jensen (2007). Undergraver tv-nyheder den politiske tillid? Politica, årg. 39, nr. 1. Supplerende: Når man skal til at skrive opgave og har brug for en lidt mere grundig indføring i forskellige forskningsdesign, -metoder og teknikker, kan følgende bøger meget varmt anbefales: Jerome T. Murphy (1980). Getting the Facts: A Fieldworld Guide For Evaluators & Policy Analysts. Glenview, Il.: Scott, Fresman & Co. Hansen, Anders m.fl. (1998). Mass Communication Research Methods. Houndmills: MacMillan. Fredag den 5. april, kl. 10.00-14.45: (3) Mediernes dagsorden Der skelnes ofte mellem tre typer af dagsordener: Mediernes, befolkningens og beslutningstagernes dagsordener. Vi skal se på, hvad der bestemmer disse dagsordeners udseender, og hvordan de påvirker hinanden gensidigt. Dearing & Rogers giver en generel introduktion til litteraturen om dagsordenfastsættelse. Om et givet emne kommer højt på den politiske dagsorden eller alternativt helt holdes af den, afhænger i høj grad af, hvordan emnet bliver konstrueret af de politiske aktører, herunder medierne. Den problemstilling behandler Rochefort & Cobb og Cobb & Ross generelt, mens Nelson undersøger en specifik case, nemlig børnemishandling. kap. 1+2, pp. 1-40. Rochefort, David A. & Roger W. Cobb (1993). Problem Definition, Agenda Access, and Policy Choice, Political Studies Journal, Vol. 21, No. 1, pp. 56-71. Cobb, Roger W. & Marc Howard Ross (1997). Cultural Strategies of Agenda Denial: Avoidance, Attack, and Redefinition. Lawrence: University of Kansas Press, kap. 1 + 2, pp. 3-45. Nelson, Barbara J. (1984). Making an Issue of Child Abuse: Political Agenda Setting for Social Problems. Chicago: University of Chicago Press, kap. 4, pp. 51-75.
Supplerende: Gusfield, Joseph R. (1981). The Culture of Public Problems: Drinking-Driving and the Symbolic Order. Chicago: University of Chicago Press, kap. 1+2, pp. 1-50. Lægges på Blackboard. Rogers, Everett M., James W. Dearing & Soonbum Chang (1991). AIDS in the 1980s: The Agenda-Setting Process for a Public Issue. Journalism Monographs, No. 126. Fredag den 19. april, kl. 15.00 18.45: (4) Mediernes påvirkning på befolkningens dagsorden og holdninger Timerne giver et overblik over forskningen i mediernes indflydelse på borgere. Litteraturen behandler enkelte af de vigtigste teoretiske modeller (agenda-setting, framing, priming). I undervisningen gives eksempler på de forskellige effekt-typer og et historisk perspektiv. Der vil indgå øvelser, der relaterer medieeffekt-temaet til redaktionelle valg og beslutninger. a. agenda-setting kap. 3+4, pp. 40-71. b. framing Scheufele, Diatram A (1999). Framing as a Theory of Media Effects. de Vreese, Claes (2004). The Effects of Strategic New son Political Cynicism, Issue Evaluations, and Policy Support: A Two-Wave Experiment. Mass Communication and Society, Vol. 7, No. 2, pp. 191-214. c. priming Togeby, Lise (2007). The Context of Priming. Scandinavian Political Studies 30 (3): 345 376. Lørdag, den 20. april, kl. 08.15 12.00: (5) Mediernes påvirkning på befolkningens og beslutningstagernes adfærd Timerne vil først og fremmest fokusere på, hvordan udviklingen i medierne har påvirket politikernes og partiernes adfærd i forbindelse med valgkampe om omvendt! Norris giver en generel beskrivelse af udviklingen internationalt, Esser, Reinemann & Fan specifikt ser på professionaliseringen af den politiske kommunikation og dennes konsekvenser for journalistikken, og Nord diskuterer de internationale udviklingstræk set fra et svensk perspektiv. Norris, Pippa (2000). A Vicious Circle: Political Communications in Postindustrial Societies. Cambridge: Cambridge University Press, kap. 7 + 8, pp. 137-179. Esser, F., C. Reinemann & D. Fan (2001). Spin Doctors in the United States, Great Britain, and Germany: Metacommunication about Media Manipulation. Harvard International Journal of Press/Politics, Vol. 6, No.1, pp. 16-45. Nord, Lars W. (2006). Still the Middle Way: A Study of Communication Practices in Swedish Election Campaigns. Press/Politics, Vol. 11, No. 1: 64-76.
Fredag, den 3. maj, kl. 10.00 14.45: (6) Mediernes påvirkning på politiske beslutninger og demokratiet Vi vil i denne time fokusere på, i hvilket omfang og hvordan medierne påvirker politiske beslutninger og demokratiet generelt. Dearing & Rogers ser på, hvad der bestemmer beslutningstagernes dagsorden og dennes samspil med de øvrige politiske dagsordener. Albæk, Elmelund- Præstekær & Wien og Laursen diskuterer mediernes indflydelse på politiske beslutninger gennem tre konkrete cases, nemlig aids, ældrepolitik og vold. NB: læg mærke til, at I skal købe Laursens bog! pp. 72-87. Albæk, Erik (1991). Den politiske dagsorden - en skraldespand? AIDS som illustrativt case, Politica, 23. årgang, nr. 4, pp. 396-417. Elmelund-Præstekær, Christian & Charlotte Wien (2008). What s the fuss about? The interplay of media hypes and politics. Press/Politics, Vol. 13, No. 3, pp.247-266. Laursen, Søren (2001). Vold på dagsordenen: Medierne og den politiske proces. Århus: Magtudredningen. 96 s.