BankNordik Markets Update BankNordiks vurdering af de finansielle markeder 26. februar 2015 Danmark har én af verdens bedste pokerspillere Gus Hansen. Gus er kendt for at spille meget aggressivt og for at være i stand til at vinde, uanset hvilken hånd han sidder med. Hvorfor nu starte vores skriv med en pokeranalogi? Jo, Grækenland har været ude i et hårdt pokerspil det seneste stykke tid, for at opnå de forbedringer af aftalen med Trojkaen, som de vandt valget på. Problemet er, når man spiller et aggressiv pokerspil, så forudsætter det, at dine modspillere har en forventning om, at du kan have en god hånd. I dette tilfælde sidder Grækenlands Premierminister Alexis Tsipras, med en 2 er og en 7 er på hånden. Denne hånd er den dårligste hånd i Texas hold em poker og bliver kaldt the hammer. Problemet for ham er imidlertid, at han er gået all-in fra start og en sidste ting der bliver spillet med åbne kort. Så nu sidder grækerne oppe i hjørnet uden noget es i ærmet og krydser fingre for, at tyskerne giver sig og lader dem bruge flere offentlige kroner. Udfordringen for grækerne bliver at vende hjem med enten ingenting eller meget lidt, når nu man har spillet så højt et spil. Alt overvejende hælder vi til, at Grækenland kravler ned fra træet, så de ikke ender med, at må forlade Euro en for hvad i al verden skulle det medføre af godt for dem på kort sigt!? Så det spil kommer nok til at ende med en fold fra grækernes side. % Index 126,2 4960,97 110 92 73 55 37 19 0-18 -36-54 Den danske krone har også været under belejring 3800 den seneste måned, men det virker, som det værste pres 3400 er aftaget. Vi vil benytte lejligheden til også at rose Nationalbanken for ikke på 3000 noget tidspunkt, at have rystet på hånden i forsvaret af ja 2600 euro en. For ret beset, har der været spekuleret med kronen, i 2200 det håb, at man kunne opleve en stigende kursreaktion. Inspirationen til sådan en kursreaktion skal findes i Schweitz, hvor 1800 1400 kursen blev styrket voldsomt efter at båndet til euroen blev 1000 frivilligt opgivet. 1999 2002 2005 2008 2011 2014 Situationen i Ukraine er fortsat i øjenkrogen på de finansielle markeder, men det har ikke været negativt influerende på aktiemarkederne, der har performet pænt hen over februar. Selv om der på ingen måde er fred eller stabilitet i den østlige del af Ukraine, så ligger markedets fokus på, at eskaleringen ikke medfører øgede spændinger imellem Rusland og vesten. Seneste udvikling har været, at Storbritannien har sendt 75 soldater til Ukraine for at assistere med træningen af den ukrainske hær. Indtil videre har dette træk ikke medført en 4600 4200 reaktion fra Rusland, men vi forestiller os ikke, at Putin synes at dette er specielt morsomt Fra marts måned vil Draghi s QE-program blive skudt i gang og 60 mia. euro ECB-penge vil hver måned blive skudt i markedet. Så bør renten vel falde yderligere? nej er vores spådom, ikke på den baggrund. For det er allerede fuldt indregnet, men programmet vil være med til at holde renterne lave i en længere periode, gående hen imod QEs forventede udløb. Om den periode bliver forlænget er for tidligt at spå om, men vi har meget svært ved at få øje på faktorer i Eurozonen, der på den korte bane, skulle kunne medføre inflation med sig. Selvom der er et par helt konkrete trusler imod aktiemarkederne på kort sigt, så kan vi ikke undlade at være positive på aktierne for det går jo helt ok! Jobudviklingen i USA går i den rigtige retning og har været usædvanlig stabil. Og når vi kigger på Eurozonen, så må vi konstatere, at arbejdsløsheden her også bevæger sig i den rigtige retning, om end vi ligger på et noget højere niveau for arbejdsløsheden. Men det er retningen der er den vigtige og det potentiale der ligger i at få mange flere af de arbejdsløse i job. Arbejdsløsheden for Eurozonen og USA 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Europa USA Kildehenvisning: Bloomberg Summen af vores overvejelser betyder, at BankNordiks strategiske anbefaling om overvægt af aktier fastholdes. Anbefalingen om overvægt af aktier i forhold til den neutrale porteføljesammensætning gælder på den længere investeringshorisont. 5.50 5.00 4.50 4.00 3.50 12.00 11.47 11.00 10.00 9.00 8.00 7.00 5.70 5.00 4.00 1
Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral Aktiemarkedet Et tilbageblik på aktiemarkedet efter årets første to måneder er ganske opløftende. I sidste måned kunne vi konstatere, at aktiemarkedet var startet med bulder og brag. Samtidig vurderede vi, at ECBs store opkøbsprogram var så stort, at dette isoleret set ville løfte aktierne yderligere. Endnu en måned er gået, og billedet er det samme. Hvis speederen blev trykket i bund i starten af året, er højeste gear nu nået, og der er umådelig høj fart på alle markeder. Den seneste måned har budt på en stigning på ca. 8,5 pct. for OMXC20, mens vores svenske naboer har fået en stigning på næsten 10 pct. på OMXS30. Det store tyske indeks DAX30 steg med 6,3 pct. Den stigende trend er båret af en lang række faktorer, som peger på, at den globale vækst er på vej op i gear. Der vil unægtelig komme bump på vejen, men investorerne vælger at købe aktier i stor stil, da tilliden til opsvinget er stor, og renten tilsvarende lav. Med et afkast på OMXC20 ca. 14 pct. i år kunne langt de fleste investorer fristes til blot at lukke bøgerne og stille sig tilfredse med et afkast, der overgår de fleste hele års afkast. De finansielle markeder er imidlertid ikke i en normal gænge, og der er faktorer, som taler for, at der er mere at hente på aktiemarkedet i de kommende måneder. Hvordan ser verden ud? Den globale økonomi kan have nået vækstbunden i 2014 og nu være på vej op igen. Det er særligt den faldende oliepris samt de lave renter, der hjælper med dette og dermed yder en ekstra støtte til de store energislugende økonomier. Det er lande som Kina, Indien, Tyskland og USA, som får stor glæde af billig energi, og indbyggerne kan bruge besparelserne i privatbudgettet til øget forbrug. I USA har væksten længe været stabil. Der er faldende arbejdsløshed, øget forbrugertillid, stigende huspriser og Finanskrisen er langt væk i bakspejlet. Selv om flere stater oplever et stort fald i investeringerne i skifergas industrien på grund af det store prisfald på olie, opvejes dette af øgede industriinvesteringer samt en kærkommen besparelse ved benzinstanderen. OECD, der måler udviklingen for over 50 landes økonomi verden over, at der er et stabilt vækst momentum i USA. For Europa viser OECDs model tegn på bedring. Modellen, der kaldes CLI (Composite leading indicators) viser tendenser til en vending i væksten i Europa. Det er særligt Tyskland, Spanien og Portugal, der trækker op, men også Italien viser tegn på stabil vækst mod aftagende vækst i sidste måned. Frankrig er uændret i forhold til sidste måned, og er således fortsat på stabil vækst. Blandt de såkaldte Emerging Markets økonomier tegner der sig et mere broget billede. De store vindere bliver store energi forbrugere som Kina og Indien, der drager fordel af den lave oliepris. Lave energipriser vil ligeledes gavne deres budgetter og holde inflationen nede. Andre lande såsom Brasilien og Rusland vender omvendt mundvigene nedad. Her efterlader olie- og energiprisernes styrtdyk et kæmpe hul i statsbudgetterne og særligt Ruslands situation kan betyde en langvarig recession. Udvikling i prisen på Kobber, Sølv og Brent Olie de sidste år Kilde: Six EDGE financials % USD 3 7.400-2 -8-13 -20,9-25,6-30 -36-41 -46,4-52 -58 marts Kobber maj juli sep. nov. 2015 Sølv Brent Hvad er status I centralbankerne? Federal Reserve kigger nøje på vækstens holdbarhed og dermed timingen for en renteforhøjelse. På kort sigt vil den lave oliepris give forbrugerne en fordel, mens den styrkede dollar er negativ for eksporten. Det sidste, som FED vil risikere, er at hæve renten for tidligt og dermed bremse for hårdt op. ECB, den europæiske centralbank, påbegynder snart sit store opkøbsprogram af statsobligationer. Opkøbet vil løbe frem til september 2016, og hver måned vil ECB opkøbe for 60 mia. euro for at stimulere til vækst og udlån. De andre centralbanker fortsætter med at understøtte økonomien. Renten holdes lav ved hjælp af opkøbsprogrammer, hvorved man forsøger at svække sin valuta for derigennem at øge sin eksport. Det er tilfældet både hos Bank of Japan og i Bank of England. 3.400 3.000 Hvad siger virksomhederne? De europæiske virksomheder er stadig i starten af regnskabssæsonen. Det er derfor tidligt at konkludere. Billedet viser ind til videre, at virksomhederne stadig kæmper med væksten, og den svækkede euro ser endnu ikke ud til at være slået igen- 7.000 6.600 6.200 5.651 16,24 5.000 4.600 4.200 58,80 2
nem på resultaterne. Der er dog ingen tvivl om, at en svag euro er understøttende for konkurrenceevnen, hvilket bør afspejle sig i de kommende regnskaber. De fremlagte regn skaber viser en indtjening, der gennemsnitlig er vokset med 2 pct., mens omsætningen for de europæiske virksomheder er faldet med ca. 5 pct. Det er positivt, at det er muligt at tjene flere penge på en lavere omsætning. Det viser endnu en gang, at det har betalt sig at strømline selskaberne, så fedtet er skåret fra. Når omsætningen kommer op i gear med en økonomisk fremgang i Europa, vil det give ekstra gevinst på bundlinjen for de strømlinede selskaber. Derfor er udgangspunktet for et vækstscenarie ganske godt timet. I USA er der fremgang på både omsætning og indtjening, men også her formår selskaberne at tjene mere, end det salgsvæksten foreskriver. På de foreløbige regnskaber er der en vækst på toplinjen på 1,1 pct., mens indtjeningen er steget med 5,7 pct. gennemsnit. Et af de store selskaber, der ligger over gennemsnittet, når det kommer til omsætningsvækst, er sporstøjsproducenten Nike. De kommenterer således ved deres sidste kvartalsregnskab: In North America, we delivered another great quarter with Q2 revenue growth of 16%. NIKE (DEC. 18) Det er dog særligt de mindre selskaber i det såkaldte Small Cap segment, der har haft størst fremgang. De foreløbige regnskaber i Russell 2000 indekset, der måler udviklingen for de mindre selskaber, viser en gennemsnitlig omsætningsvækst på 7,9 pct., mens indtjeningsfremgangen lander på hele 19,4 pct. Det viser med tydelighed, at den vækst, 7.400som USA oplever kombineret med den lave oliepris, kommer 7.000 de mindre virksomheder til gavn, da de har en langt højere 6.600lokal eksponering. Teknologiindekset Nasdaq på vej mod rekord Hvad har ændret sig siden år 2000? I disse dage flirter det store teknologiindeks Nasdaq med de niveauer, der blev nået for 15 år siden. Det var en tid med en frådende lyst til at købe alt, hvad der mindende om internet, teknologi og fremtidsforventninger. Selskaber, der aldrig havde tjent penge, blev handlet, som om de lige havde fundet en guldåre. Nasdaq indekset ramte en top i marts 2000, og på blot 12 måneder faldt indekset med 63 pct. Boblen brast, og med 11. september 2001 blev nedturen cementeret i hele aktiemarkedet. I år 2000 kunne selskaberne gå på børsen, så længe de blot havde et koncept om en forretning. Selvsagt kom langt de fleste aldrig videre end idéstadiet, og de mange millioner i nyprintede aktier blev hurtigt værdiløse. Investorerne vidste, at enkelte af disse selskaber ville blive giganter i fremtiden, men i håbet om at finde guldkornet, blev hundredevis af håbløse sel skaber forgyldt af risikovillige penge. I årene 1999 til 2000 fandt 630 teknologiselskaber vej til børsen, men ganske få er at finde i dag - dog med ét ganske særligt selskab som den store vinder. Da vi vendte kalenderen til det nye årtusinde var det blot Steve Jobs tredje år som CEO, for anden gang dog, i Apple. Selskabet, som han selv havde opfundet, arbejdede på en lille musikafspiller, som ville revolutionere måden, som vi hørte musik på. I år 2000, året før den første ipod blev lanceret, var IT-boblen på sit højeste, og alle ville have teknologiaktier, men ingen ænsede det skrantende computerfirmaet, der blot vægtede 0,2 pct. i det store Nasdaq indeks. Investorerne kunne ikke vide, at Apple skulle på en rejse, der 15 år senere ville skabe verdens største selskab med en markedsværdi på USD 775 mia. mere end dobbelt så stort som nr. to og med en vægt i Nasdaq indekset på over 10 pct. Udvikling Nasdaq Composite Index 110 92 Kilde: Six EDGE financials USD % Index 126,2 4960,97 4600 4200 En af de landsdækkende banker i USA, Wells Fargo, har følgende udtalelse om økonomiens 5.651 tilstand: While we serve our customers throughout the world, 97% of 4.600 our revenue comes from the United States. And there have been 4.200 many signs of strength in the U.S. economy. GDP growth accelerated during 2014 and may be even stronger in 2015. Last year 58,80 3.400 was the strongest year of job growth in 15 years, and December 3.000 was the 50th consecutive month of job creation, unprecedented in U.S. history. WELLS FARGO (JAN. 14) maj juli sep. nov. 2015 6.200 16,24 5.000 73 55 37 19 0-18 -36-54 1999 2002 2005 2008 2011 2014 3800 3400 3000 2600 2200 1800 1400 1000 Udtalelsen beretter om et jobmarked i vækst, et voksende BNP og den optimisme, som det skaber. Det er understøttende for vores syn på den amerikanske økonomi og det amerikanske aktiemarked. De andre store succeser som Google og Facebook var slet ikke at finde i år 2000, og gamle giganter som Microsoft, Cisco og Qualcomm kæmper alle i dag med at bevare den vækst, der skal til for at holde en førerposition over en længere årrække. I dag er det heller ikke nok at blot at have en ide for at gå på børsen. Konceptet skal udføres, og et succes-selskab vil oftere leve længe som et privat selskab, før det søsættes til offentligheden. Det kan være, at fremtidens Apple bliver den lille IT virksomhed med den gode ide, men desværre viser al historik, at der skal mere end almindeligt held til at finde den 3
rette aktie i høstakken. Da Facebook blev børsnoteret i maj 2012 havde selskabet allerede en værdi, der var så stor, at den justeret for inflation ville have været det 14. største selskab i Nasdaq. Facebook var således aldrig en én lille skjult juvel for den almene investor, og spørgsmålet er, om disse overhoved findes længere. I dag er Nasdaq ikke kun teknologiaktier, selv om de stadig fylder ca. 43 pct. I dag er det oftere reglen, at selskaberne er solide, og der er sket en modning over årene. I dag vil selskaberne ofte udbetale udbytter, hvilket var helt utænkeligt for 15 år siden, hvor der ingen indtjening var i selskaberne. Selv om det lave renteniveau er en medvirkende årsag til, at disse aktier er set som en attraktiv investering, så er deres lange vej tilbage til toppen ligeså meget et udtryk for selskabernes transformation kombineret med effekten fra Apple, der alene har trukket en stor del af læsset. Hvor er vi henne om 15 år, og er der mere krudt i Apple-raketten? Det kan være, at Apple stadig er dominerende, men hvem ved hvilket selskab, der er dominerende i år 2030? Aktierne i de kommende måneder Vi er lige nu i en periode med stor optimisme, lave renter, faldende arbejdsløshed samt tro på global fremgang. Det er let at liste en række positive begivenheder, som vil være underbyggende for aktiernes fortsatte fremgang. Der findes dog sorte skyer, og selv om de endnu ikke er trukket sammen til regn og torden, så svæver de i horisonten. Grækenland kan stå foran en ekskludering fra eurosamarbejdet, og det kan skabe bølger, som ikke nødvendigvis kan forudsiges. Centralbankerne verden over vil gerne stimulere økonomien, og de er alle interesserede i at holde deres lokale valuta svag. Det kan betyde en valutakrig, som på sigt kan destabilisere det finansielle system. Den lave olie og råvarepris rammer hårdt hos udvalgte lande. Det kan betyde statsbankerot for Venezuela og andre råvareproducerende lande i de skrøbelige vækstøkonomier. Særligt Rusland er i fokus, og krisen kan betyde, at de øger den kritiske holdning til vesten. Det kan betyde en eskalering af krisen i Ukraine og skabe uro, som rammer aktierne. Til sidst kan den store pengetilførsel fra ECB slå fejl, og Europa kan dermed gå i en negativ spiral med deflation, negativ vækst og voksende arbejdsløshed. Det vil betyde årevis med økonomisk smalhals og dette er nok den største risiko for aktierne. Men dette indgår langt fra i vores hovedscenarie for udviklingen, da ECB først nu skal til at gå i gang med deres opkøb Alt i alt er vi meget positive på aktiemarkedet. Vi tror, at der er fortsat er stigninger i vente og anbefaler, at man overvægter aktier i sin portefølje. Obligationsmarkedet Februar har stået i Grækenlands tegn. Den nyvalgte regering, som blandt andet vandt valget ved at love et opgør med de omfattende spare- og reformprogrammer, startede med brask og bram ved at kræve en genforhandling af hjælpepakkerne. Det de, lidt hårdt formuleret, ønskede, var en seks måneders suspension af det nuværende låneprogram, således at de fortsat fik finansiel støtte, men slap for betingelserne. Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at det ønske ikke fik opbakning hos de øvrige eurolande. Det skyldes dels, at den nye græske regering har været ekstrem hård i sin kritik af hjælpepakken samt af de lande, som har finansieret den. Det skyldes dog også, at en række regeringer i de andre eurolande vil sikre sig, at deres vælgere ikke får samme ide som de græske, nemlig at forlade de gamle partier og skifte til nye populistiske partier. Fredag den 20. februar måtte den græske finansminister kapitulere, og den nuværende aftale blev forlænget med fire måneder og med stort set de samme betingelser. Hvordan de græske vælgere vil bedømme regeringen afhænger af, hvordan man vægter indsatsen relativt til resultatet. Februar måned har også budt på en ny våbenhvileaftale i Ukraine. Aftalen kom på plads takket være en stor indsats fra Merkel og Hollande, og trods en del undtagelser er aftalen fortsat gældende. Der er ingen tvivl om, at den russiske økonomi lider under de lave oliepriser og de sanktioner, der er indført fra vestlig side. Det lader imidlertid ikke til, at den pressede befolkning er begyndt at presse Putins magtposition, og ind til det sker fortsætter Putin formentlig med sin støtte til separatisterne, dog forhåbentligt mere afdæmpet. I den kommende måned skyder ECB sit opkøbsprogram i gang, og forventningen er, at det vil være medvirkende til at holde renterne på de nuværende lave niveauer, men det vil formentlig ikke sende de tyske renter yderligere ned. Obligationsmarkedet set gennem låntager-briller. På det hjemlige marked har februar budt på nye bundrekorder på obligationsmarkedet. Efter januar måneds rentenedsættelser for at forsvare den danske krone mod uønskede stigninger, fik usikkerheden omkring Grækenland kortvarigt renten på den 10-årige statsobligation til at nå ned i 0,05 pct. Renten er siden steget til omkring 0,30 pct. primært efter, at kronepresset er aftaget. De lave renter fik kreditforeningerne til endnu en gang at åbne en ny serie denne gang 1,5 % 2047. Markedsudviklingen har 4
dog sørget for, at den ikke har fået nogen flyvende start, man må altså stadig betale hele 2 pct. for et tredive årigt lån. 2 % 2047 (februar 2015) Kilde: Bloomberg 2 De fortsat meget lave finansieringsrenter vil understøtte boligmarkedet og dermed give større friværdier og øgede forbrugsmuligheder. Anderledes ser det naturligvis ud hos investorerne, som igen må se deres obligationsbeholdninger bliver ramt af markante udtrækninger. Som altid gælder, at det ikke er muligt at finde lige præcist et lån, som passer alle låntagere, så kontakt din rådgiver for at få gennemgået dine muligheder. BankNordik anbefaler som udgangspunkt altid kurssikring det gælder både ved hjemtagelser og indfrielser. Valuta 3 4 5 6 9 10 11 12 Februar 2015 13 16 17 18 19 20 23 24 Siden sidst Efter en hæsblæsende start på 2015, både hvad angår markante begivenheder og dramatiske kursudsving, har valutamarkedet været betydeligt mere stille og stabilt i februar måned. På nyhedsfronten har der ikke været de store afgørende hændelser, og der har heller ikke været afholdt rentemøder i hverken FED eller ECB. På den geopolitiske scene er det fortsat krisen i Ukraine og Vestens sanktioner mod Rusland, som er i fokus. Den våbenhvile, som er forhandlet på plads via Merkel s og Hollande s mellemkomst, kan vel i bedste fald karakteriseres som meget skrøbelig. Spørgsmålet er nok nærmere, om der overhovedet er en våbenhvile. 100.000 99.500 99.000 98.500 98.000 97.615 Grækenland spøger fortsat i kulissen og giver hovedbrud blandt de øvrige eurolande. Grækernes krav om lempelser i vilkårene, som er knyttet til den nuværende hjælpepakke, møder kraftig modstand hos især Tyskland. Under alle omstændigheder haster det med at finde en løsning, som alle parter kan leve med, idet den nuværende hjælpepakke udløber ved udgangen af februar måned. EU har modtaget en liste med punkter, som den græske regering kan angribe rent reformmæssigt herunder indgår bekæmpelse af skattesnyd, korruption, smugleri og bureaukrati. Hvad der bliver lidt sværere at sluge for tyskerne, bliver grækernes ønske om ikke at sætte folk uden job på gaden. Et oplæg til forhandling er nu lagt på bordet, og så må vi se, om grækerne formår at kravle ned fra det træ, de er kravlet op i. Ønsker Grækenland virkelig at gå planken ud og stå fast på sine krav, eller ender de med at bide til bollen. I skrivende stund foregår der fortsat forhandlinger, men det må anses for givet, at hvis ikke der findes en løsning som Grækenland accepterer, er en exit fra eurosamarbejdet formentlig en realitet. Hvad det på kort sigt kommer til at betyde for euroen og de finansielle markeder generelt, er det meget svært at spå om. Umiddelbart vil det nok føre til noget uro og et pres på EUR, men set i et længere perspektiv kan det vise sig at blive positivt for eurosamarbejdet. I det samlede billede for økonomien i eurozonen fylder græsk økonomi meget lidt. Olieprisen ser for nærværende ud til at have stabiliseret sig i et niveau omkring USD 59 pr. tønde for Brent. En stigning på godt og vel 30 pct. siden bunden blev nået i midten af januar måned. Det har helt naturligt medført et aftagende pres på valutaerne i de lande, som er meget afhængig af olieproduktion. (Norge, Rusland). ECB påbegynder sit gigantiske opkøbsprogram fra marts måned. I alt EUR 60 mia. pr. måned vil blive opkøbt, og dermed bliver der bragt øget ammunition i spil i den valutakrig, som ECB de facto genoplivede på rentemødet den 22. januar, hvor opkøbsprogrammet blev annonceret. Fra de hjemlige kanter, har det været historien omkring spekulanters opkøb af danske kroner, der har været den helt store historie. At se ud fra kursudviklingen kunne man godt få fornemmelsen af, at intet var sket, for vi har set EUR/DKK total fladt på 744,4 i en længere periode. Men ser vi på omsætningen, så har den været noget højere end tidligere. Vi har set Nationalbanken sætte en solid bund under EUR/DKK på 744,40 og samtidig sænke renten på indskudsbeviser til -0,75 pct. Indtil videre har yderligere indblanding fra Havnegade ikke været nødvendig og det værste stormvejr ser ud til at have lagt sig og vi er nu tilbage på et EUR/DKK-niveau på 746,20. Som vi kort berørte i den seneste udgave af Markets Update, kunne styrkelsen af dollaren måske få den amerikanske centralbank til at ændre på retorikken omkring tidspunktet for, hvornår den første renteforhøjelse kab forventes. Det er så også det, der er sket. Onsdag den 18. februar blev referatet fra det seneste rentemøde offentliggjort. Heraf fremgår det, at mange af medlemmerne i den pengepolitiske komité FOMC anser det for nødvendigt at have tålmodighed med at 5
hæve renten, og at det kan vise sig nødvendigt at holde renten lav i længere tid. Som begrundelse herfor angives udefra kommende risici for amerikansk økonomi i form af lav økonomisk vækst andre steder i verden, geopolitiske spændinger, for lav inflation samt begyndende problemer for amerikansk eksport på grund af en stærk dollar. EUR USD Efter den voldsomme svækkelse af euroen i slutningen af januar måned har der været betydeligt mindre udsving i februar. EUR/USD har handlet inden for et relativt snævert interval mellem 112,70 og 115,30. (USD/DKK 645 660). De økonomiske nøgletal fra eurozonen begynder at se bedre ud. Især Tyskland viser igen styrke. I modsætning hertil har nøgletallene fra USA siden årsskiftet overvejende været skuffende, når der ses bort fra den seneste arbejdsmarkedsrapport. ECB s opkøbsprogram er for en stor dels vedkommende inddiskonteret, og samtidig begynder FED nu at bløde op i sin retorik. Det har været med til at stabilisere EUR/USD. Grækenland er dog fortsat en potentiel risiko, som kan betyde et fornyet nedadgående pres på EUR, hvis det ender med græsk exit fra eurozonen. Dette er dog ikke BankNordik s hovedscenarie. På kort sigt forventer BankNordik en stabil til svagt stigende USD. På længere sigt forventes de positive effekter af ECB s opkøbsprogram, samt en formodet udskydelse af FED s normalisering af pengepolitikken, at give basis for en lettere styrkelse af EUR og dermed en svagt faldende USD. GBP Det engelske pund holder sig fortsat højt og flot, og har sågar oplevet en yderligere styrkelse i løbet af februar måned. Investorerne har tydeligvis kastet deres kærlighed på GBP i forventning om, at Bank of England bliver den første af de store centralbanker til at hæve renten. Det på trods af, at engelsk økonomi kæmper med lav inflation, nøjagtig som det er tilfældet i de fleste økonomier. I det hele taget er der på det nuværende niveau for GBP indbygget så mange positive forventninger, at det er svært at se yderligere stigningspotentiale herfra. Det skulle da lige være fornyet pres på EUR, hvis det ender med at Grækenland forlader eurosamarbejdet. BankNordik forventer et stabilt til svagt faldende GBP på lidt længere sigt. NOK Stigende oliepriser i løbet af februar har været med til at understøtte og styrke NOK. Dog er olieprisen stadig under Norges Banks estimater, og investeringerne i olieindustrien vil fortsat være på et lavt niveau. På den baggrund forventes det, at Norges Bank vil se sig nødsaget til at sænke renten i løbet af foråret. Det giver ikke basis for en stærkere NOK på kort sigt. På længere sigt vil en, trods alt, stærk norsk økonomi og fortsat bedring i olieprisen betyde et løft til NOK. SEK Den svenske krone oplevede et tilbagefald efter rentemødet i Riksbanken den 12. februar, hvor renten blev sænket til 0,10 pct. og samtidig blev der iværksat kvantitative lempelser for SEK 10 mia. Det sendte SEK/DKK ned fra 78,65 til 76,80. Siden har SEK med noget besvær arbejdet sig lidt op fra bunden. Der er dog fortsat forventninger til, at Riksbanken ikke er færdig med sine tiltag i forsøget på at undgå deflation i svensk økonomi. Derfor forventes SEK at være på den svage side på kort sigt. På længere sigt bør de positive udsigter for svensk økonomi føre til en styrkelse af SEK. CHF Der er faldet betydelig mere ro over CHF i løbet af februar måned efter at den schweiziske centralbank opgav bindingen til EUR den 15. januar. Over for DKK har CHF fundet et niveau på omkring 7,00. Det er dog endnu for tidligt at sige, om trenden nu endegyldigt er ned for CHF. Dertil er der fortsat for mange usikkerhedsfaktorer, der kan spille ind. Der er givetvis også fortsat mange short positioner i CHF, som endnu mangler at blive lukket ned. På kort sigt er der derfor god grund til at forvente fortsat nervøs og volatil handel i CHF, mens der på lang sigt bør ske en svækkelse. CHF vurderes fortsat til at være omkring 20 pct. overvurderet. JPY Tendensen til en styrkelse af JPY er bragt til ophør i takt med, at EUR har stabiliseret sig i løbet af februar måned. Kapitalflugt til sikker havn er ikke længere så udtalt og derfor svækkes JPY. Da der samtidig forventes yderligere pengepolitiske lempelser fra Bank of Japan senere på året vil det være med til at lægge nedadgående pres på JPY. Japan kæmper i lighed med mange andre lande mod deflationære tendenser, og samtidig har økonomien svært ved for alvor at komme i omdrejninger. Alt sammen noget der peger i retning af en svækkelse af JPY på kort sigt. Risikoen for det scenarie kommer fra eventuel fornyet uro på de finansielle markeder, samt igen usikkerheden omkring Grækenland. 6
BankNordik Markets Update forventningsskema 26. februar 2015 26. februar 2015 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 267,75 ECB refinansieringsrente 0,05 VIX 13,84 US Fed Funds 0 0,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,27 USD/DKK 6,5697 Amerikansk 10-årig rente 1,95 EUR/DKK 7,4665 Dansk 10-årig rente 0,25 GBP/DKK 10,2116 Dansk realkredit, 2 % 2047 2,16 CHF/DKK 6,9323 Aktier: SEK/DKK 0,7916 OMXC20 (CAP) 927,11 NOK/DKK 0,8698 Dow Jones 18.224,57 JPY/DKK 5,5231 Nasdaq 4.967,14 EUR/CHF 1,0774 EuroStoxx 50 3.541,78 EUR/USD 1,1365 DAX 11.210,27 Symbolforklaring Ved ændring Aktier Overvægt Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Obligationer Kontanter Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7
Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Peter Egholm Jensen. Redaktionen afsluttet den 26. februar 2015. Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen (DK) + 45 3266 6301 Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anita R. Rasmussen (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen(DK) + 45 3266 6307 Arnfinnur Guðjónsson (FO) + 298 330 465 Portefølje Management: Peter Egholm Jensen (DK) + 45 3266 6319 Michael Baagøe (DK) + 45 3266 6304 Niels-Henrik Møller (DK) + 45 3266 6315 Anders Storm (DK) + 45 3266 6319 Søren Berthelsen (DK) + 45 3266 6315 Branch Support: Jette Christiansen (DK) + 45 3266 6309 Kim Wogensen (DK) + 45 7697 8270 Hjalti Mohr Jacobsen (FO) + 298 330 733 Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 330 385 8