Den store udvidelse FRA 15 TIL 25

Den store udvidelse FRA 15 TIL 25

02 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk IND LED NING I København høstede Det Europæiske Råd dét, som millioner af mennesker i Central- og Østeuropa havde lagt grunden til, da de stred sig frem til demokrati og frihed. Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på faxnr. 3311 1203 eller pr. e-mail: eu@europa-kommissionen.dk Ti nye lande kan blive medlemmer af EU fra 2004 - otte central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta i Middelhavet. Hvis alle ti lande i løbet af 2003 siger endeligt ja til Unionen, vil det indre marked omfatte 450 millioner forbrugere. Det vil skabe økonomisk vækst og bedre levevilkår i det udvidede EU. Læs mere om udvidelsen på de følgende sider. EUROPA-KOMMISSIONEN Repræsentation i Danmark Højbrohus, Østergade 61 Postboks 144 1004 København K Ansvarshavende redaktør Presse- og informationschef Lotte Ustrup Christensen Redaktion Kreab A/S Redaktør: Elon Cohn Redaktionssekretær: Gertrud Clausen Tegninger: Jon Skræntskov Foto: Scanpix og Europa-Kommissionens audiovisuelle bibliotek Layout: Lofi A/S Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 175.000 FRA KØBENHAVN TIL KØBENHAVN Skæbnen ville, at den danske hovedstad blev symbol for den kommende udvidelse mod øst. Det var i København i 1993, at lederne fra landene i EF som det stadig hed dengang bestemte sig for, hvad betingelserne skulle være for de central- og østeuropæiske landes optagelse i samarbejdet. De såkaldte Københavnskriterier stiller krav til både god økonomi og demokratisk udvikling i de nye medlemslande. Det var på grundlag af de betingelser, at forhandlingerne med de første lande i Centralog Østeuropa begyndte i 1998. Det var også København, der var værtsby, da ti lande på én gang kunne afslutte forhandlingerne i december 2002. Det kunne de, fordi lederne fra Danmark og de 14 andre nuværende EU-lande besluttede, at denne gruppe ansøgerlande havde opfyldt tilstrækkelig mange af betingelserne for at være med. Af Thomas Lauritzen I årene mellem de to topmøder i København har det krævet et enormt arbejde både i EU og i ansøgerlandene at gøre klar til så stor en udvidelse. Mange tusinde siders regler og paragraffer skulle forhandles på plads med de nye lande, så de kunne lave om på deres egne love for at leve op til EUs lovgivning, det såkaldte acquis communautaire. Unionen har lovgivning om både handel, konkurrence og landbrug men der er også en hel del fælles regler om fx beskyttelse af miljøet eller sikkerhed på arbejdspladser. Det er ikke alle regler, de central- og østeuropæiske lande kan leve op til lige med det samme, og derfor har de i nogle tilfælde fået nogle års frist til at nå det hele. Artiklerne dækker ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdninger. Anvendelse af citater er tilladt mod behørig kildeangivelse. 1989 Berlinmurens fald. EF opretter Phare-programmet, der 1990 Cypern og Malta søger om medlemskab af EF. 1993 Ved topmødet i København fastsættes betingelserne for, at en Europa-Kommissionen på internettet: støtter reformer i Central- række nye lande kan komme med www.europa-kommissionen.dk og Østeuropa. Københavnskriterierne, se s. 7.

www.europa-kommissionen.dk Den store udvidelse NR 05 PROFILAVIS 03 Af Thomas Lauritzen CHAM- PAGNE FOR DET STORE EUROPA 75 millioner mennesker bliver snart nye medlemmer af EU, hvis alle folkeafstemninger i de godkendte ansøgerlande falder ud til fordel for et medlemskab men det er formodentlig ikke den sidste udvidelse af samarbejdet. En kold fredag nat i december sad Polens regeringschef, Leszek Miller, i baren på et hotel i København og bestilte så mange flasker champagne, at hotellets ansatte næsten ikke kunne nå at slæbe det op ad trappen. Han var udmattet efter mange timers hårde diskussioner med statsminister Anders Fogh Rasmussen og stats- og regeringschefer fra de andre lande i Den Europæiske Union. Men han var glad på sit lands vegne, for nu vidste han, at Polen sammen med syv andre central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta var sikre på at kunne blive medlemmer af EU. Det er ikke så tit, vi ser de øverste ledere fra hele Europa løsne deres slips, smide jakkerne og falde hinanden om halsen. Men det gjorde de den fredag aften, den 13. december 2002, fordi de vidste, at de havde bidraget til noget helt usædvanligt. De havde været med til at sørge for, at millioner af børn og unge i Central- og Østeuropa ikke skal opleve krig, undertrykkelse og fattigdom på samme måde som deres forældre og bedsteforældre. I København høstede Det Europæiske Råd dét, som millioner af mennesker i Central- og Østeuropa havde lagt grunden til, da de stred sig frem til demokrati og frihed, siger kommissær med ansvar for udvidelsen, Günter Verheugen. Beslutningen fra København betyder, at EU vokser fra 15 til 25 medlemslande allerede den 1. maj 2004. Det her handler om at hele sårene efter Anden Verdenskrig og den kolde krig og om at sikre fred og velstand for alle europæere i fremtiden. Den nuværende union med 15 medlemslande blev fuldtallig i 1995, da Sverige, Finland og Østrig kom med. Men åbningen mod øst er den største udvidelse nogensinde og af enestående historisk betydning. Den er både større og vigtigere end nogen anden udvidelse, det europæiske samarbejde har været igennem, siger den danske kommissær med ansvar for udvikling og humanitær bistand, Poul Nielson. Det her handler om at hele sårene efter Anden Verdenskrig og den kolde krig og om at sikre fred og velstand for alle europæere i fremtiden. siger han. Da Frankrig, Tyskland, Italien og Beneluxlandene oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951 var idéen enkel: Hvis landene arbejder tæt sammen om handel og økonomi, så har de ingen grund til at gå i krig med hinanden. Det var derfor, at polakkerne og alle de andre drak champagne den nat i december. 1994 1995 1996 1997 1998 Ungarn og Polen søger Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien På et topmøde i Luxembourg Forhandlinger med Cypern, om EU-medlemskab. Letland, Estland, Litauen søger om medlemskab. beslutter EUs ledere at gøre udvi- Tjekkiet, Estland, Ungarn, og Bulgarien søger om delsen til en samlet proces for Polen og Slovenien indledes. EU-medlemskab. alle ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern.

04 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk HVEM BANKER PÅ NÆSTE GANG? Af Jakob Vinde Larsen Unionens vokseværk stopper ikke ved de ti lande, der blev optaget på topmødet i København i december 2002. Nye ansøgere står i kø for at komme med, og det har givet anledning til diskussion om, hvor EUs grænse skal gå. Hvis de 15 EU-lande tror, at de kan hvile på laurbærrene efter at have fået udvidelsen i hus på topmødet i København, så tager de fejl. I hvert fald hvis det står til Europa- Kommissionens formand, Romano Prodi. For Unionens grænse mod øst stopper ikke efter lande som Ungarn, Slovenien og Slovakiet. EU skal vokse sig endnu større, og derfor skal man allerede nu begynde at tage debatten om, hvem der kan banke på EUs dør næste gang, siger han. Derfor er det ikke underligt, at den italienske kommissionsformands rejse- og mødekalender er fyldt godt op. Bare i de sidste par måneder er det blevet til ture til Albanien og møder med bl.a. Kroatien, hvor disse landes rolle i EUs fremtidige puslespil er blevet diskuteret. For selv om Europa er blevet mere helstøbt, efter at de ti lande har fået deres endegyldige billet til EU, så er billedet ufuldstændigt uden Balkan, som Romano Prodi siger. Vi må opbygge gode forbindelser med alle nabolande og have en kreds af venligtsindede lande fra Marokko gennem Sortehavet til Rusland, understreger Romano Prodi, og han bakkes bl.a. op af den britiske historieprofessor Mark Mazower. Tidligere var EU ikke særlig interesseret i forbindelser med naboerne mod øst - den slags overlod man gerne til Europas beskyttende supermagt, USA. Men i dag er der spændinger i både Mellemøsten og rundt om Sortehavet, og så nytter det ikke med et så enøjet syn, siger Mazower. I dag har EU al mulig grund til at tage større ansvar for, hvad der sker på den anden side af Unionens grænser, siger han. Balkan på spring Hvor lang tid vil der gå, før vi ser lande som Albanien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Rumænien, Bulgarien og måske Tyrkiet på vej ind gennem EUs hoveddør? Her er både politikere og eksperter uenige, men foreløbig står Rumænien og Bulgarien til at komme ind i 2007, hvis de når at opfylde alle krav om en velfungerende økonomi og kan få indført EUs mange regler i deres egen lovgivning. Tyrkiet vil også gerne med hele 80 procent af de 65 mio. indbyggere siger ja men de må vente længere. I december 2004 vil EU-landene se på situationen for menneskerettighederne i Tyrkiet. Først derefter vil man drøfte, hvor- 1999 2000 2001 2002 Ved topmødet i Helsinki beslutter man, Forhandlinger indledes med Topmødet i Laeken sætter navne Ved topmødet i København at EU skal indlede forhandlinger med Letland, Litauen, Slovakiet, på de to Middelhavs-lande og afsluttes forhandlingerne med Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien, Rumænien, Bulgarien og Malta. otte central- og østeuropæiske Cypern, Estland, Letland, Bulgarien og Malta. Tyrkiet får status lande, der ventes at slutte for- Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, som kandidatland. handlinger sidst i 2002. Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

www.europa-kommissionen.dk Den store udvidelse NR 05 PROFILAVIS 05 Vi må opbygge gode forbindelser med alle nabolande og have en kreds af venligtsindede lande fra Marokko gennem Sortehavet til Rusland. når eventuelle optagelsesforhandlinger kan ske EU-ekspert Dimitris Papadimitriou fra begynde. Tyrkiet har med andre ord fået en London School of Economics. Hvor hurtigt dato for en dato. Det er ikke en beslutning, den næste udvidelse vil løbe af stabelen, som Tyrkiet er tilfreds med. Men EU-landene peger på, at Tyrkiet nu for første gang har medlemmer klarer sig i EU, siger han. EU afhænger i høj grad af, hvordan de ti nye fået et klart svar på, hvornår man vil se på får mange ting at se til de kommende år. mulighederne for et medlemskab. Spørgsmålet er, om Balkanlande som Kroatien, ser og en ny forfatning. De ti nye lande Man skal have effektive beslutningsproces- Bosnien, Serbien og Albanien kan nå at kommer heller ikke med i eurosamarbejdet, overhale Tyrkiet indenom. når de bliver EU-medlemmer til maj næste år. Der vil gå to til tre år, før de er fuldt Kroatien har netop ansøgt om medlemskab operationelle. Så EUs indre udvikling de og har allerede en såkaldt stabiliserings- og næste fem år vil være afgørende for, hvornår associeringsaftale med EU, der bl.a. indebærer støtte og lettere samhandel mellem de to Dertil kommer, at landene i Sydøsteuropa EU vil blive udvidet igen, påpeger han. parter. En sådan aftale er altid det første ikke har så mange allierede som de ti lande, skridt på vejen til et medlemskab, og Albanien forhandler i øjeblikket om få en aftale rige arbejdede således hårdt på at få alle tre der nu bliver medlemmer. Danmark og Sve- på plads med EU. Under alle omstændigheder vil der dog gå en rum tid, før vi vil se ligesom Tyskland talte varmt for Polen. baltiske lande med i første udvidelsesrunde, landene som egentlige medlemmer. Rumænien får måske opbakning fra Frankrig og Italien, mens Grækenland har støttet Balkanlandenes sag, men de nye kandi- EUs udvikling bestemmer farten Jeg tror, at EU i løbet af de næste 20 år vil dater skal ikke vente sig for meget, advarer komme til at omfatte det meste af Balkan. Dimitris Papadimitriou. Manglen på solid Dermed vil EUs ydergrænse gå ved Rumænien lande som Ukraine og Moldova vil chancer for at komme med, siger han. opbakning kan godt underminere deres altså endnu ikke være med, siger den græ- 2003 2004 Underskrivelse af tiltrædelsestraktater Den 1. maj er alle ti lande fuldgyldige medlemmer af EU, hvis borgerne i for de ti nye medlemslande. Folkeafstemninger i alle de nye lande (måske ansøgerlandene stemmer ja ved med undtagelse af Cypern). folkeafstemningerne i 2003. I 2003 bruger EU knap 67 milliarder kroner på udvidelsen. Det er ca. 8,6 procent af det samlede budget på godt 780 milliarder kroner. Mindre end hver tiende krone fra Unionens pengekasse går altså til Centralog Østeuropa. De samlede udgifter til udvidelsen stiger i de kommende år til godt 81 milliarder kroner i 2004, 111 milliarder kroner i 2005 og 118 milliarder kroner i 2006. De ti nye medlemslande skal selv betale til EUs pengekasse, når de bliver fuldgyldige medlemmer i 2004. Medlemslandene betaler bidrag til EUs kasse i forhold til landenes velstand. EUs budget må ikke overstige 1,27 procent af EU-landenes samlede bruttonationalprodukt (BNP), og det loft ligger fast uanset udvidelsen. USA brugte i perioden 1948-1952 over 92 milliarder kroner på Marshall-planen til genopbygning af Vesteuropas økonomier efter Anden Verdenskrig. I dag ville det beløb svare til næsten 1000 milliarder kroner.* Udvidelsen gør EU til verdens største indre marked med 450 millioner indbyggere, på længere sigt måske over 500 millioner forbrugere. Studier foretaget af europæisk industri forudsiger, at det kan skabe en øget vækst i EU, blandt andet i form af handelsindtægter og investeringer, på op til 600 milliarder kroner. Det vurderes også, at der kan blive skabt 300.000 nye job i de nuværende medlemslande på grund af udvidelsen. * George C. Marshall Foundation Alle andre tal er fra Europa-Kommissionen

06 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk FRA BESÆT TELSE TIL FRIHED EU-medlemskabet vil for alvor bringe os ud af fortidens og Sovjetunionens skygge, og det vil betyde større åbenhed og større horisonter for både os og andre europæere Af Jakob Vinde Larsen EU-medlemskabet vil for alvor bringe os ud af fortidens og Sovjetunionens skygge, og det vil betyde større åbenhed og bredere horisonter for både os og andre europæere, siger Letlands udenrigsminister. Fredelig og idyllisk er det sidste, man kan kalde Letlands historie. Alene i de seneste 500 år har tyskere, russere, svenskere og så igen tyskere og russere været ubudne gæster i det lille land ved Østersøen, hvor invasioner og besættelser synes at have hørt til dagens orden. I det meste af Letlands historie har vi været styret af andre, og det er ikke gået sporløst hen. Men alligevel har letterne altid fastholdt en følelse af frihed i deres hjerter, siger Letlands udenrigsminister Sandra Kalniete. Ligesom Rigas mange imponerende kirker og velbevarede 1700-tals huse i elegante gule, røde og blå pastelfarver er frihedstrangen noget, letterne har sat pris på at holde ved lige. Det er sandsynligvis historien, som former et folks identitet. En af vores stærkeste egenskaber er vores vedholdenhed. På trods af alle disse krige, besættelser, deportationer og Sovjetunionens kolonipolitik har letterne overlevet og ved, hvordan man gør modstand. På den måde er vores sprog, kultur og selvrespekt blevet bevaret. Stemmer om EU I dag, 12 år efter uafhængigheden fra Sovjetunionen i 1991, står Letland igen over for begivenheder, der kan bestemme, hvordan landet skal styres. Men denne gang er det helt efter eget valg. Den 20. september i år går de 2,3 millioner indbyggere til folkeafstemning for at afgøre, om Letland skal være med i EU. Og som i de ni andre kommende medlemslande er der et flertal i befolkningen for, at vejen ind i EU er den rigtige. Et medlemskab vil hjælpe med til at modernisere Letland på alle områder, ikke blot når det gælder politik og erhvervsliv. At være med i EU vil åbne nye horisonter for os. Der vil komme flere kontakter mellem mennesker, letterne vil være i stand til at udveksle erfaringer med andre europæere, og de vil rejse mere og komme tilbage med det bedste fra andre lande og folk, siger Sandra Kalniete. Men der er selvfølgelig også usikkerhed og bekymringer at spore hos letterne. For hvad vil det betyde for et lille land, der kun har været selvstændigt i 12 år, at man melder sig ind i en klub med knap en halv milliard mennesker? Kan man gøre sin indflydelse gældende? Lille ja-flertal Usikkerhed sætter også spor i meningsmålingerne. Letland er den nation, som ligger på næstsidstepladsen, når det gælder om at sige ja til EU der er 45 procent, der vil 8. marts 23. marts 30. marts 12. april 11. maj EU-medlemskab på Malta. EU-medlemskab i Slovenien. EU-medlemskab på Cypern EU-medlemskab i Ungarn. EU-medlemskab i Litauen (endnu ikke afklaret). (dato ikke officielt bekræftet).

www.europa-kommissionen.dk Den store udvidelse NR 05 PROFILAVIS 07 stemme ja, og 32 procent, der vil stemme nej. Hos naboen mod nord, Estland, er tilslutningen endnu lavere 39 procent for og 31 procent imod mens der i nabolandet mod syd, Litauen, er et overvældende flertal for 53 procent er for et ja, og kun 16 procent er for et nej. I debatten er folk mest interesseret i sociale spørgsmål, fremtiden for det lettiske sprog, bevarelsen af vores identitet og de muligheder, som et lille land har for at få indflydelse i en udvidet Union, siger Sandra Kalniete. For at give vælgerne så mange oplysninger som muligt har regeringen nedsat en gruppe, der bliver ansvarlig for informationsstrømmen op til folkeafstemningen. Derved bliver letterne informeret om fordele og udfordringer ved et EU-medlemskab. I Sandra Kalnietes øjne er der ingen tvivl om fordelene. Et EU-medlemskab vil ikke mindst være et klart tegn på, at fortiden som Sovjetunionens satellitstat nu for alvor er forbi og at Letland er et land i sin egen ret. EU betyder demokrati og et stabilt og forudsigeligt erhvervsklima, hvor der hersker klare regler. Letlands EU-medlemskab vil sende et signal til hele verden om, at vi er et sikkert sted, hvor man både kan leve og gøre forretninger. Dermed giver EU den såkaldte bløde sikkerhed, som er lig med økonomisk og politisk stabilitet og velfærd, understreger hun. Det er de samme argumenter, som genlyder, hvorhen man end vender sig i de centralog østeuropæiske lande. Ønsket om at høre til et fællesskab, som man selv har valgt og ikke er blevet tvunget ind i er stort. Set under ét vil 61 procent af indbyggerne i de ti nye lande sige ja til et medlemskab, mens kun 17 procent vil sige nej. Flertallet for at komme med i euroen er endnu større 67 procent er for, og 18 procent er imod. Får indrømmelser Men først skal Letlands økonomi være stærkere. Skulle Letland opfylde samtlige EUregler fra første dag, ville det slå et enormt hul i statskassen. Blot udgifterne til miljøforbedringer ville sluge mange penge, og derfor har Letland fået otte overgangsordninger på miljøområdet. På den anden side har EU også givet Letland sikkerhed på andre områder. Sammen med Estland har letterne fået EUs ord for, at kun småfiskere fra de to lande kan fiske i Rigabugten. De bliver dermed ikke truet af større fiskerfartøjer fra Finland og Sverige. Netop et sådant punkt er for Sandra Kalniete bevis på, at EU kan lytte, selv om der stilles mange krav. Det er et bevis på samarbejde. Forhandlingerne har altid fundet sted i samarbejdets ånd, og begge parter har respekteret hinandens vigtigste interesser, slutter hun. For at blive medlem af EU skal et land opfylde følgende krav: Politisk: Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal Økonomisk: Landet skal have en fungerende markedsøkonomi og kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU Regelværk: Landet skal være i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger med et medlemskab, herunder målet om en politisk, økonomisk og monetær union. 16.-17. maj 8. juni 15.-16. juni 14. sept 20. sept EU-medlemskab i Slovakiet. EU-medlemskab i Polen. EU-medlemskab i Tjekkiet EU-medlemskab i Estland. EU-medlemskab i Letland.. (dato ikke officielt bekræftet).

08 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk FREM MED VÆRK TØJS KASSEN Af Thomas Lauritzen Valéry Giscard d Estaing, tidligere fransk præsident, mener, at det er svært nok at få Unionen til at fungere på en effektiv og forståelig måde med de 15 medlemslande, der er i dag. Mange er enige om, at det bliver helt umuligt efter udvidelsen, hvis ikke systemerne bliver lavet om. Valéry Giscard d Estaing er formand for en helt enestående forsamling af over 100 politikere og embedsmænd fra 28 europæiske lande, som er ved at tegne skitsen til, hvordan fremtidens store EU skal fungere. Forsamlingen kaldes Det Europæiske Konvent, og her sidder også repræsentanter for den danske regering og Folketinget. Til sommer skal konventet levere et udkast til en ny traktat for Unionen, som alle regeringerne så skal forhandle om. I dag er det sådan, at alle beslutninger i EU bliver truffet på grundlag af flere forskellige traktater, som er blevet til i årenes løb. Men formålet med den nye traktat er, at den skal erstatte alle de gamle, så samarbejdet kan få én eneste fælles grundlov at rette sig efter. Maskinen blev skabt til et økonomisk samarbejde mellem seks lande. I dag er det vores opgave at organisere en politisk union med 25 medlemslande og mere end 450 millioner indbyggere, siger Giscard d Estaing. Maskinen skal tunes Jo flere lande, der er medlemmer, jo sværere bliver det at være enige om alting. Derfor er en af konventets opgaver at finde ud af, om man kan afskaffe kravet om total enighed, når der i fremtiden skal tages beslutninger om fx sociale spørgsmål, politisamarbejde, militært samarbejde eller udenrigspolitik. De områder kræver nemlig enstemmighed i dag. Konventets medlemmer diskuterer også, hvem der skal bestemme hvad i fremtidens union. Hvad skal Europa-Kommissionen bestemme, hvor meget indflydelse skal Europa-Parlamentet have, og hvor mange beslutninger skal fortsat kun kunne tages af medlemslandenes regeringer i Ministerrådet? Der er mange forskellige forslag. Kommissionen mener, at dens indflydelse skal styrkes for at sikre balancen i den måde, EU tager beslutninger på. Det er nemlig Kommissionens opgave at tale på hele EUs vegne og komme med forslag, der tager hensyn til udviklingen af hele EU. I Ministerrådet er 2003 16. april 12.-13. juni 20.-21. juni Efterår/vinter Topmøde i Athen. Under- Sidste planlagte samling Topmøde i Thessaloniki. Forhandlingerne mellem skrivelse af tiltrædelsestrak- i Konventet om EUs Konventets formand præ- regeringerne om en forfat- tat for alle landene. fremtid. senterer et forslag til en ningstraktat kan begynde. forfatningstraktat.

www.europa-kommissionen.dk Den store udvidelse NR 05 PROFILAVIS 09 Maskinen blev skabt til et økonomisk samarbejde mellem seks lande. I dag er det vores opgave at organisere en politisk union med 25 medlemslande og mere end 450 millioner indbyggere. det derimod ofte sådan, at hvert enkelt medlemsland især varetager sine egne interesser. Hvis magten skrider for meget den vej, så er der mange små lande, som frygter, at de største medlemslande kommer til at bestemme det hele. Kommissionen har foreslået at stramme systemet op på en måde, der søger at fastholde balancen mellem landenes nationale interesser og det, der er bedst for fællesskabet. Samtidig er der en række medlemslande især de største som godt kunne tænke sig, at der skal være en fast formand for Ministerrådet, en slags præsident for EU, som skal være et mere markant ansigt over for resten af verden. Verdens største dværg EU-landene har i mange år forsøgt at ændre på det, der i folkemunde kaldes en økonomisk stormagt, men politisk dværg senest på topmøderne i Maastricht i 1991, i Amsterdam i 1997 og i Nice i 2000. Men hver gang har det været meget svært for stats- og regeringscheferne at blive enige om reformerne, selvom de er nødvendige. Det betyder, at Unionen ofte er meget længe om at tage beslutninger. Det betyder også, at EU-landene har svært ved at tale med én fælles stemme i verden. Resultatet er, at Den Europæiske Union ikke har nær så meget politisk indflydelse i verden, som den kunne have. I dag tæller EU 375 millioner indbyggere og allerede til næste år stiger tallet til 450 millioner. I USA bor der kun 280 millioner mennesker, og selvom amerikanerne er velhavende, så er Europas samlede økonomi større end den amerikanske. EU er fx også verdens største donor af støtte til verdens fattigste lande. Når USA alligevel har meget større indflydelse i verden end EU, så skyldes det blandt andet, at EU-landene har haft så svært ved at blive enige om at skabe en stærk fælles ledelse og en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nu er det konventets tur til at forsøge, og foreløbig har den nye måde at forhandle på givet meget hurtigere fremskridt end de tidligere års topmøder. Men den virkelig store prøve kommer, når regeringerne fra alle medlemslandene også de nye fra Centralog Østeuropa skal gøre forfatningstraktaten færdig til næste år. Det bliver afgørende for, om samarbejdet kan fungere med i første omgang 25 lande og på længere sigt endnu flere. Men det bliver også det sandhedens øjeblik, hvor alle landenes regeringer skal tage stilling til, hvad EU skal bruges til. Da konventet holdt et af de første møder i foråret 2002, forklarede Polens europaminister, Danita Hübner, sit håb sådan her: kommer fra et land, som har set mere end nok af konflikter gennem tiden, så det er naturligt, at jeg forventer, at Den Europæiske Union kan give fred og frihed til Polens borgere. Det virker måske indlysende, men vi bør ikke betragte de værdier som en selvfølge. 2004 2006 2007 1. maj Juni December Ti nye lande kan blive Valg til Europa-Parla- EU beslutter, om Tyrkiet Nyt syvårigt budget for Eventuel optagelse af fuldgyldige medlemmer mentet, for første gang er parat til at åbne for- unionen skal vedtages, Rumænien og Bulgarien af EU. med deltagelse af formo- handlinger om opta- for første gang med op i EU. dentlig 25 lande. gelse. til 25 lande.

10 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk DET FOR JÆTTEDE EU Af Jakob Vinde Larsen Tjek din viden om EUs udvidelse Test din viden om udvidelsen i quizzen EU-smart i en fart : http://www.europa-kommissionen.dk/spil/ Da Spanien, Portugal og Grækenland kom med i EU, frygtede mange en folkestrøm sydfra. Men den udeblev. Hvordan vil det gå, når østeuropæerne kommer ind? For Rafal Wos fra Polen er der ingen tvivl. EU betyder uanede muligheder. Grænserne bliver åbne, og han kan søge job overalt i Europa og det er lige, hvad han gerne vil. Mit ønske er at studere videre i Belgien eller Grækenland og så få et job. Nu har jeg en chance for at opnå det, siger han. Den 21-årige statskundskabsstuderende fra Warszawa har ingen kvaler ved at sige farvel til Polen for at søge lykken uden for landets grænser, når EU-medlemskabet formentlig bliver en realitet den 1. maj næste år. Jeg har muligheder og en stærk tro på, at det hele nu afhænger af mig selv. Det er en slags flugt fra den nepotisme og de familieforbindelser, som spiller ind, når man søger job i Polen, siger Rafal. Men billetten til EU er mere end chancen for at tage vestpå, siger han. At komme med i Unionen giver ham også nye perspektiver og gåpåmod. Hvorvidt Rafals selvtillid er nok til at skaffe ham et job, vil kun tiden vise. Men det er i hvert fald sikkert, at drømmen hos Rafal og hundredtusinder som ham om at komme til de nuværende EU-lande har spillet en enorm rolle under optagelsesforhandlingerne. Nødbremse Optagelsesforhandlingerne endte med en overgangsordning for de nuværende EUlande på syv år for arbejdskraftens fri bevægelighed det vil sige muligheden for frit at søge arbejde på tværs af grænserne. Ordningen er dog frivillig, og Danmark er et af de lande, som dropper overgangsordningen og åbner grænserne for borgere fra de nye EU-lande fra 1. maj 2004. Danmark har dog som alle andre lande en nødbremse. Man kan stoppe for adgangen til arbejdsmarkedet, hvis det medfører forvridninger eller lønpres. Men regeringen tror ikke, at man får brug for bremsen. Til gengæld vil man nu se nærmere på, om der er risiko for misbrug af sociale ydelser. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange der vil søge til Danmark i sidste ende. Det er meget svært at sige noget præcist om dette. Erfaringer fra tidligere udvidelser med Portugal, Grækenland og Spanien tyder på, at der ikke bliver nogen problemer. På den anden side er den kommende udvidelse større end den forrige og landene er

www.europa-kommissionen.dk Den store udvidelse NR 05 PROFILAVIS 11 Faktisk er der ikke den store mobilitet i EU, og det er egentlig ærgerligt. Hvis folk vil være villige til at flytte mere rundt, kan vi løse problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet og fremme vækst. anderledes og ligger tættere på, siger Per Klok, konsulent i LO. Gennem hele udvidelsesprocessen har LO været tilhænger af at åbne grænserne med det samme. Det skyldes især, at det danske arbejdsmarked er så reguleret med overenskomster, at problemer med, at fx polakker og baltere kan trykke lønnen, vil være rimelig overskuelige. Men det betyder ikke, at LO ikke forbereder sig på udvidelsen. I øjeblikket er man ved at kortlægge, hvordan man vil takle de problemer, som må komme, når folk fra de nye EU-lande søger job i Danmark. Det kan være en informationskampagne eller tolke, som kan tage ud og fortælle folk om det danske system med overenskomster. Det skulle sikre, at det bliver til fælles bedste, når folk kommer til Danmark og får arbejde, siger Per Klok. Folk flytter ikke gerne Også i Dansk Industri, DI, er man overbevist om, at de åbne grænser er bedst for Danmark. Vi kan fx få sygeplejersker, som der er stor mangel på, til landet. Men DI frygter ikke, at folk vil strømme til Danmark. Faktisk er der ikke den store mobilitet i EU, og det er egentlig ærgerligt. Hvis folk vil være villige til at flytte mere rundt, kan vi løse problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet og fremme vækst, siger europapolitisk chef i DI, Lykke Friis. For Anne E. Jensen, der er en af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet, er udvidelsen også en gevinst for arbejdsmarkedet. Hun mener heller ikke, at der er en strøm af nye EU-borgere på vej til Danmark. Barriererne er faktisk store bare det at lære det danske sprog vil være svært for mange, siger hun. Til gengæld mener hun, at der bør være stor udveksling, når det gælder uddannelser noget som både danskere og fx baltere vil have glæde af. De nye landes erhvervsuddannelser mangler stadig meget. Der er en meget stiv opbygning i undervisningen, og de studerende er ikke vant til selv at tage initiativer. Så her vil ske en meget interessant omstilling. Det betyder ikke, at danskere ikke kan lære noget af de nye lande. Så derfor skal man opfordre til så mange udvekslinger som muligt også på grundskoleniveau for det er en ny og spændende verden, der åbner sig, siger hun. Udvidelsen Her kan du finde information om udvidelsen og få et overblik over hvert enkelt ansøgerland: http://europa.eu.int/comm/enlargement/ index_da.html Europa-Kommissionen i Danmark Læs mere om Kommissionen, udvidelsen og andre politikområder og find links til de øvrige EU-institutioner: www.europa-kommissionen.dk Europa-Parlamentet Læs mere om Europa-Parlamentet, udvidelsen, Konventet og de øvrige politikområder: http://www.europarl.dk Folketingets EU-Oplysning Her finder du information om Danmark og EU: http://www.eu-oplysningen.dk EU i fremtiden Det Europæiske Konvent Læs mere om konventet og debatten om fremtidens EU på konventets websted: http://european-convention.eu.int/ Ungdomskonventet Her kan du debattere EUs fremtid sammen med andre unge: http://european-convention.eu.int/ youth.asp?lang=da&content=intro Futurum Følg med i debatten om EUs fremtid på Kommissionens debat-websted: http://europa.eu.int/futurum/ index_da.htm

12 PROFILAVIS NR 05 Den store udvidelse www.europa-kommissionen.dk FORURE NING KENDER INGEN GRÆNSER Det er ikke nok, at vi passer på miljøet i Danmark, hvis vore naboer glemmer at gøre det. Det er derfor, at miljøet er et af EUs vigtigste politiske områder. Der er en masse fælles regler om for eksempel luftkvalitet, håndtering af affald, vandressourcer, naturbeskyttelse, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og atomsikkerhed. Alle de regler skal de nye medlemslande i Central- og Østeuropa samt Cypern og Malta også overholde. Hvis miljøreglerne bliver overholdt, vil det i høj grad forbedre livet for millioner af mennesker i øst, siger EUs miljøkommissær, svenskeren Margot Wallström. Bedre drikkevand og mindre forurening af luften vil forbedre befolkningernes sundhed. Luftforurening er årsag til mange luftvejssygdomme. Hvis de central- og østeuropæiske lande opfylder EUs krav om at begrænse luftforureningen, så vil man kunne undgå et sted mellem 43.000 og 180.000 tilfælde af kronisk bronkitis i de lande. Helt op til 34.000 dødsfald vil kunne undgås, siger hun. Men begrænsning af forureningen mod øst er i høj grad også i vores egen interesse. Renere luft og vand vil gøre os alle sundere, både i øst og i vest. Luften og vandet strømmer jo frit over landegrænserne, og det samme gør mange forskellige former for forurening, siger Wallström. Der er meget at rydde op i de fleste nye medlemslande. Efter jerntæppets fald i 1989 arvede de fleste af dem en meget stor byrde af forurening fra tidligere. Det bliver også meget dyrt. Næsten 900 milliarder kroner i miljøinvesteringer skønnes der at være behov for på Cypern, Malta og i de otte central- og østeuropæiske lande samt i Rumænien og Bulgarien, som ikke har forhandlet færdig med EU endnu. På den anden side viser undersøgelser, at de nødvendige forbedringer af miljøet på længere sigt vil spare østeuropæerne for et meget større beløb i udgifter til bekæmpelse af sygdomme og skader på skove, bygninger, marker, dyr og fiskebestande. Den svenske EU-miljøkommissær Margot Wallström står bag et websted for unge om miljø. Her kan du bl.a. læse om de fire temaer, som EU har besluttet at fokusere på de næste ti år, nemlig luften, vandet, affaldet og naturen: http://www.europa.eu.int/comm/ environment/youth/index_da.html Hvert år giver EU store milliardbeløb i støtte til oprydningen af miljøet i Central- og Østeuropa, men opgaven er meget tung at løfte. Derfor har landene fået mere tid til at leve op til miljøreglerne, i nogle tilfælde overgangsordninger på mere end ti år. Selvom der er store miljøproblemer, så har østlandene samtidig store og meget rige naturområder, som er undsluppet fabrikkerne og motorvejene i en grad, som vi ikke længere kender til i Vesteuropa. Det betyder blandt andet, at vore nye EU-naboer har vilde bestande af både ørne, ulve, bjørne og bisonokser!