BYGNINGSUNDERSØGELSE. Steen Billes Gade 4-6 2100 København Ø. Sagsnr. B-9870 December 2012

Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330 info@dba.as www.dba.as BYGNINGSUNDERSØGELSE Steen Billes Gade 4-6 2100 København Ø Sagsnr. B-9870 December 2012 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

Schütz Nordic AS Sandbjergvej 11 2970 Hørsholm Att.: Gerhard B. Holm Kgs. Lyngby, den 06.12.2012 Sagsnr. B-9870 AJ/ip Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330 info@dba.as www.dba.as Skimmelsvampeundersøgelse i tagrum m.v. Steen Billes Gade 4-6, 2100 København Den 07. og 20.11.2012 har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse i tag- og kælderrum på ovennævnte adresse øverst i bitrappen Steen Billes Gade 6 samt i køkkenet i boligen Steen Billes Gade 6, 5. th. Baggrund Ifølge det oplyste trængte vand flere steder gennem taget, ligesom kælderen oversvømmedes i forbindelse med skybruddet den 02.07.2011. Af det oplyste forstår vi, at vandet hovedsagligt trængte gennem taget ved ovenlys, men at der også har været vandgennemtrængning andre steder, og at bl.a. bitrappevæg efterfølgende viser tegn på opfugtning. Ved oversvømmelsen af kælderen stod vandet godt en halv meter over gulv. Flere steder er der registreret misfarvninger af bygningsdele, hvor vand er trængt ind, og mistanken retter sig mod angreb af skimmelsvampe. Der er tale om en traditionel københavnsk byejendom, der skønnes opført i starten af 1900-tallet. Ejendommen er grundmuret og har massive teglstensydervægge. Etageadskillelser er udført som traditionelle træbjælkelag med lerindskud og langsgående bjælkelagsremme i murværk. Tagkonstruktionen er udført som et såkaldt københavnertag tækket med eternitskifer. Formål Formålet med vor undersøgelse har således været at klarlægge årsagen til, og omfanget af, eventuelle skimmelangreb og samtidig vurdere, om indeklimaet påvirkes negativt, for udarbejdelse af anbefaling. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8- agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Fugt i træværk er målt med en Timbertest FM510-indstiksmåler. Instrumentet måler den elektriske modstand mellem to nåle, som føres ind i træet. Jo højere vandindhold i træet, jo lettere løber strømmen mellem nålene. Træets fibre kan kun "bære" 28% (fibermætningspunktet), hvorfor fugt over 28% er et udtryk for flydende vand i træets celler. Fugt i murværk, betondæk og kælderydervægge, gipsvægge m.m. er målt med en Gann Hydromette UNI 1 med Aktiv-Elektrode B50. Måleresultaterne er afhængige af materialets vægtfylde og kan påvirkes af salte i materialet. Målingerne er derfor kun vejledende. Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater I det følgende henvises til prøve- og fotonumre. Bagest i rapporten findes en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter samt en notits om fugt. Ved besigtigelsen den 07.11.2012 blev loft i køkken (Steen Billes Gade 6, 5. th.), tagrum, bitrappe og kælder undersøgt. Loft i køkken, Steen Billes Gade 6, 5. th. Loft i køkken er besigtiget fra inspektionslem ved entré. Undersøgelsen gav ikke anledning til bemærkninger. Tagrum Tagrummet er undersøgt visuelt og med fugtighedsmåler. I områder med tidligere vandgennemtrængning registreres lokale misfarvninger forårsaget af skimmelsvampe på tagbrædder, spær og lægter. Der udførtes inspektionsåbning til etageadskillelse mod 5. sal i område med tidligere vandgennemtrængning. Som det fremgår af foto 1 og 2, måles aktuelt ca. 10% træfugt i etageadskillelsen, hvilket ikke giver anledning til bemærkninger, se notits om fugt bagest i rapporten. Ved undersøgelsen af tagrummet er der generelt målt 10-12% træfugt i de områder, hvor der tidligere er trængt vand ind. Mod naboejendommen (Steen Billes Gade 8) er der imidlertid et område, hvor der måles >28% træfugt i tagbrædder, se foto 3 samt notits om fugt bagest i rapporten. Bitrappevæg I Steen Billes Gade 6 er bitrappevæggen misfarvet i birum samt mellem repos og 5. sal. På tagetagen er vægpuds for nyligt udskiftet. 2

På den misfarvede vægoverflade måltes generelt 120->130 Gann digits, se foto 4 og 5, skemaet nedenfor samt notits om fugt bagest i rapporten. Gann digits for materialevægtfylde på 1.200-1.800 kg/m 3 : Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-40 40-60 60-80 80-110 110-130 >130 Kælder Som det fremgår af foto 6 og 7, stod vandet efter skybruddet godt en halv meter over gulv i kælder. Som det fremgår af foto 8 og 9, er dørblade både deformerede og misfarvede af skimmelsvampe. Den tværgående gipspladevæg centralt i kælderen er voldsomt angrebet af skimmelsvampe både indeni og udenpå, se foto 10 og 11. For undersøgelse af skimmelsvampeforekomster på gipspladevægge blev følgende prøve udtaget: Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE Vækst på på overflader MATERIALE KA1 Kælder, på gipspladevæg Vækst Dyrkningssvar Chaetomium globosum Stachybotrys chartarum Vækst på SUBSTRAT Massiv 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. Ved besigtigelsen den 20.11.2012 blev væg i køkken, Steen Billes Gade 6, 5. th., i henhold til aftale, undersøgt. Væg i køkken, Steen Billes Gade 6, 5. th. Væg i køkken er systematisk undersøgt visuelt og med fugtighedsmåler. Som det fremgår af foto 12 og 13, er der generelt målt >130 Gann digits på mursøjlen mellem køkkenvindue og bitrappe, mens der på væg mod bitrappe, umiddelbart uden for det opfugtede område, måltes ca. 45 Gann digits, se foto 14, skemaet nedenfor samt notits om fugt bagest i rapporten. Gann digits for materialevægtfylde på 1.200-1.800 kg/m 3 : Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt 20-40 40-60 60-80 80-110 110-130 >130 Undersøgelse af vægoverfladen udvendig, se foto 15, har vist en uhomogen opfugtning af murværket, der ikke giver noget entydigt billede af skadesårsag m.v. For undersøgelse af skimmelsvampeforekomster på den opfugtede facademur blev følgende prøve udtaget fra pudsoverfladen bag glasfilt på den opfugtede væg i køkken: 3

Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE Vækst på på overflader MATERIALE KA2 Steen Billes Vækst Gade 6, 5. th., køkken, bag glasfilt på ydervæg Dyrkningssvar Tritirachium sp. Penicillium spp. Aspergillus spp. Mucor sp. 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. Vækst på SUBSTRAT Massiv Konklusion Boligen Steen Billes Gade 6, 5. th. På baggrund af nærværende undersøgelsesresultater kan vi fastslå, at murpillen ved bitrappe i køkken er opfugtet, samt at opfugtningen har medført begyndende skimmelsvampeangreb bag glasfilt. På det foreliggende grundlag er det vor vurdering, at årsagen til at ydervæg ved køkken og bitrappe er opfugtet er, at tagrender og nedløb ikke har kunnet lede de store nedbørsmængder væk i forbindelse med skybruddet den 02.07.2011, og vandet har i stedet plasket ned af murværket. På det foreliggende grundlag anser vi opfugtning og skimmeldannelse for uproblematisk i relation til indeklimaet i boligen. Bitrappevæg Som det fremgår af undersøgelsen, er også bitrappevæggen opfugtet. Årsagen har ikke præcist kunne fastslås. På det foreliggende grundlag er det vor vurdering, at skybruddet har medvirket til opfugtningen, men at der sandsynligvis er en ældre kilde muligvis utæthed i tagtækning eller inddækning Som drøftet bør taget gennemgås af tagtækker. Tagrum Gennemgangen af tagrummet har kun påvist aktuelle opfugtninger af tagbrædder lokalt ved naboejendommen (Steen Billes Gade 8). Lokale misfarvninger og skimmelangreb som følge af tidligere vandgennemtrængning er, som drøftet, uproblematisk i relation til indeklimaet i ejendommens boliger. Taget bør dog gennemgås af tagtækker med henblik på reparation af utætheder. Kælder Årsagen til beskadigelser af såvel den tværgående gipspladevæg centralt i kælderen samt af døre m.v. er skybruddet. Skimmelsvampeangrebene her er betydende med angreb af såkaldte særligt biologisk aktive skimmelsvampearter. Som drøftet anbefales de beskadigede bygningsdele derfor udskiftet. Efter vor opfattelse er der tale om en dækningsberettiget skade, hvorfor forholdet anbefales genfremsat over for forsikringsselskabet. Opfugtninger af grundmure kan ikke tilskrives skybruddet. 4

Anbefaling Som drøftet anbefaler vi følgende tiltag iværksat: Tag gennemgås af tagtækker, og utætheder repareres. Maler fjerner indvendig behandling på opfugtet bitrappevæg for naturlig udtørring. (Arbejdet er ifølge det oplyste udført). Forhold i kælder forelægges for forsikringsselskab for snarlig skadesudbedring. Som drøftet skønnes mekanisk affugtning af murværk i boligen Steen Billes Gade 6, 5. th. og på bitrappe at være både omkostningstung, generende og langvarig. Vi anbefaler derfor at holde forholdet under observation og lade konstruktionen udtørre naturlig. Det må forventes at vare 1-3 år, før murværket igen er helt tørt. Malerfaglig reparation af såvel murpille i boligen Steen Billes Gade 6, 5. th. og bitrappevæg iværksættes først, når murværket er tørt. Kælder Beskadigede lette bygningsdele (gipspladevæg og døre) anbefales udskiftet. Inden bygningsdele nedrives, fjernes inventar m.v. fra kælderen, ligesom der foretages nødvendig afdækning, således at spredning af støv m.v. undgås, se senere. Slutrengøring Når beskadigede bygningsdele er fjernet, rengøres ved støvsugning med støvsuger med HEPA-filter. Skimmelafrensning generelt Under saneringen skal arbejdsområderne forsegles fra de øvrige rum med støvvægge og tapede døre, således at en spredning af sporer undgås. Arbejdet skal påbegyndes i fjerneste del af rummet, og der arbejdes hen mod udgangen. Alle byggematerialer skal så vidt muligt fjernes i lukkede plastsække for at undgå forurening/spredning til andre rum, når materialerne fjernes. Generelle sikkerhedsforanstaltninger ved skimmelsvampesaneringer følges: Støvtæt heldragt/engangsdragt, type 5. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med P3/A2-filtre eller helmaske. Eventuelt sikkerhedsbriller. Vi henviser i øvrigt til By og Byg-anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst fra Statens Byggeforskningsinstitut for detaljerede sikkerhedsforanstaltninger. 5

Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, manglende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra 2009. Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 1. Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Chaetomium globosum er en skimmellignende sæksporesvamp (Ascomycetes), der hyppigt forekommer på celluloseholdigt tapet og træværk, hvor dette over en længere periode har været opfugtet. Svampen kan på træ under visse betingelser forårsage den specielle nedbrydning, der betegnes som Overfladeråd. 1 Retningslinierne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 6

Chaetomium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Chaetomium kan producere mycotoxiner ved vækst på meget fugtige materialer. Stachybotrys chartarum forekommer almindeligvis i naturen på døde plantedele. Skimmelsvampen er cellulosenedbrydende, hvorfor den i huse normalt optræder på vådt tapet, tekstiler, gipsplader m.v. Stachybotrys kan som mange andre skimmelsvampe udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Tritirachium sp. observeres til tider i forbindelse med indeklimaproblemer, hvor svampen bl.a. forekommer på tapeter, puds, papir, tekstiler og gipsplader. Svampen anvendes kommercielt i medicinalindustrien. Tritirachium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer er ikke beskrevet. Derudover vides skimmelsvampen ved større forekomster på bygningsmaterialer at kunne afgasse flygtige, giftige eller generende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst på planter kan producere giftige stoffer, der ved indtagelse kan medføre alvorlig helbredsmæssig skade. Notits om fugt Fugtprocenten i træ er et udtryk for den mængde vand, der er bundet i træets fibre. Denne fugtprocent kan blandt andet registreres ved hjælp af et instrument, der måler den elektriske modstand mellem to nåle, som føres ind i træet. Jo højere vandindhold i træet, jo lettere løber strømmen mellem nålene. Da træets fibre kun kan "bære" 28% (fibermætningspunktet), kan fugtmåleren aldrig måle højere tal end 28% (angives ved >28%). Fugt over 28% er derfor et udtryk for flydende vand i træets celler. Først når fugtprocenten overstiger 20% i længere tid, er der risiko for angreb af trænedbrydende svampe. Under 20% kan svampene ikke angribe. Nyangreb af træødelæggende svampe opstår i træ, der over en længere periode er opfugtet til over 20% træfugt. Igangværende angreb kan i visse tilfælde fortsætte nedbrydningen ned til en træfugtprocent på omkring 15%. I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: RISIKO FOR Ingen risiko Middel eller Stor risiko SKIMMELVÆKST svag risiko Relativ fugtighed i eller <75% 75-85% >85% på materiale Tilsvarende træfugt <16% 16-20% >20% Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. 7

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen DANSK BYGNINGSANALYSE AS Allan Gjerløv Jensen bygningskonstruktør Mads Peacock cand.scient., biolog Laboratoriet for Indeklima Faktura følger. 8

B-9870/AJ Foto 1 Foto 2 Foto 3