7. Behandling af primær tumor



Relaterede dokumenter
DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Behandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Status -virker rehabilitering efter kræft

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Spinocellulær hudcancer (SCC)

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Tabel 8.1a. Tumortykkelse og risiko for spredning til sentinel node(s).[1-4] Melanomtykkelse (mm) > 4

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

8 Konsensus om medicinsk behandling

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Cytologisk årsmøde, 2016

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Danske erfaringer med hjemme-niv

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

DMG-Nyhedsbrev nr. 7

Kutant primært malignt melanom

Hvad træning kan føre til

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Krig mod bakterier i munden

6.5 Udredning af familiære forhold

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Nyrecancer & kryoablation

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Referat af repræsentantskabsmøde i Dansk Melanom Gruppe den på Rigshospitalet.

DMG 2003 SENTINEL NODE PROTOKOL

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

14. Okulære melanomer

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Cochrane Library Vejledning

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

Langtidsopfølgning på tympanoplastik type II og III

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

Præmaligne forandringer i pancreas: Kirurgisk behandling

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

Traumatologisk forskning

GUIDELINES VEDRØRENDE BEHANDLING AF PLANOCELLULÆRE CARCINOMER

Dagsorden for DMG repræsentantskabsmøde 13/ klokken 14:30-16:00:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvor mange har egentlig kræft?

Behandling af Malignt Melanom. Behandlingsvejledning

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Papillomviridae (familias) Papillomvirus (genus)

Status over behandlede projekter i VU

wewr Human PapillomaVirus

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/ :

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Præopera(v arteriel embolisering ved kirurgisk behandling af spinale metastaser - Ph.D. studie

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Resultater og erfaringer fra DGCG

Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Stadieinddeling af lungekræft

Nedtrapning af aksilkirurgi

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

ASCO Brystkræft

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Præsentation af DECV

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Transkript:

7. Behandling af primær tumor Krzysztof T. Drzewiecki, Caroline Gjørup Ansvarlig: Krzysztof T. Drzewiecki. Opdateret: 10-03-2013 7.1. In-situ tumorer 7.2 Invasive tumorer Behandling af melanomer omfatter kirurgisk ekscision af primær tumor eller cikatricen efter ekscisionsbiopsi med en sikkerhedsmargin (ekscisionsafstand) i horisontalplanet omfattende hud og subcutis omkring melanomet/cikatricen samt vertikalt til muskelfascien.[1] I visse anatomiske lokalisationer er fascien ikke veldefineret som f.eks. på øjenlåget, fingre, øre, næse m.m. I disse områder bliver ekscision i dybden ofte tilfældig. Formålet med ekscisionsafstanden er at fjerne tumor, maligne in situ forandringer samt evt. subkliniske lokale metastaser for at undgå eller reducere risikoen for et lokalt recidiv af tumor.[2] Anbefaling vedrørende den mindste ekscisionsafstand tager primært udgangspunkt i Breslow`s tumortykkelse idet stigende tumortykkelse øger risikoen for recidiv.[3] Ekscisionsafstanden kan i visse tilfælde varieres, afhængigt af tumor lokalisationen (fingre, tæer, øjenlåg, ansigtet, m.v.). Ekscisionsafstanden skal måles og optegnes på huden/slimhinde inden operationen (og anføres i operationsnotatet). Såfremt biopsiekscisionsafstanden er kendt kan denne fratrækkes anbefalet ekscisionsafstand ved reekscisionen. 7.3. Basis for anbefaling af ekscisionsafstande Der er publiceret 6 randomiserede undersøgelser (omfattende 4242 patienter) som sammenligner en lille (1-2 cm) ekscisionsafstand med en stor (3 5 cm) ekscisionsafstand af tumorer lokaliserede hos de fleste patienter på truncus og proksimale ekstremiteter.[1, 4-8]. Heraf blev de fem randomiserede undersøgelser gennemført for 15 til 30 år siden.[1, 4, 5, 7, 8] Sidste randomiserede undersøgelse blev publiceret i 2011.[6] Derudover er der publiceret 4 reviews med metaanalyser af data fra fem randomiserede undersøgelser (omfattende 3.306 patienter). Resultaterne heraf kan ikke fuldstændigt udelukke en lille overlevelsesgevinst med stor excision.[9-11] Ingen af ovenstående undersøgelserne har vist statistisk signifikant forskel i hverken overlevelsen eller recidivfri overlevelse af patienter behandlet med enten en stor eller en lille ekscisionsafstand. Side 1 af 5

De foreliggende data fra samtlige undersøgelser er hverken tilstrækkelig store eller detaljerede til anbefaling af den optimale ekscisionsafstand for melanomer i alle lokalisationer. Gillgren et al s studie er tilstrækkeligt stort til at anbefale 2 cm afstand for melanomer over 2 mm lokaliseret til trunkus og proksimale ekstremiteter.[6] Ekscisionsafstanden skal ikke være mindre end 1 cm omkring melanomet. Anbefaling for behandling af melanom på særlige lokalisationer er baseret på en relativ svag videnskabelig evidens. De anbefalede excisionsafstande: Melanom med tumortykkelse < 1 mm bør ekscideres med 1 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret.[5] Melanom med tykkelse 1 til 4 mm lokaliseret til truncus og ekstremiteter bør ekscideres med 2 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret.[1, 4, 6-11] Melanom med tykkelse > 4 mm lokaliseret til truncus og ekstremiteter bør ekscideres med min. 2 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret.[6] Ved andre anatomiske lokalisationer af melanomer kan det være nødvendigt at individualisere ekscisionsafstanden.[12-17] Ved melanomer i og omkring negle bør der yderligere foretages en funktional partiel amputation som i de fleste tilfælde vil skulle foretages ved nærmeste proksimale led.[15, 18] Tumorer på øjenlåget anbefales fjernet i 0,5 til 1 cm afstand i horisontalplanet, i dybden bør m. orbicularis oculi medtages. Ved lokalisationer nær øjenlågskanten bør partiel eller total fjernelse af øjenlåg overvejes.[12] Tumorer på næsen og ørene anbefales fjernet i 1 cm afstand i horisontalplanet, i dybden til perichondrium eller periost. Ved lokalisation nær næseborene eller ørekanten bør fjernelse af alle lag overvejes.[13] Tumorer lokaliseret til vulva bør så vidt muligt fjernes i 1 til 2 cm afstand og i dybden til fascien. Store indgreb bør undgås da de medfører livskvalitet forringende morbiditet uden gunstig effekt på overlevelsen.[16] Ved lokalisation på glans penis bør partiel amputation overvejes.[17] Ved lukning af kirurgisk sår bør det bedst mulige kosmetiske resultat tilstræbes enten ved direkte sutur eller ved anvendelse af den mest optimale rekonstruktionsmetode. Side 2 af 5

Tabel 7. Anbefalede ekscisionsafstande af primær tumor Breslow tumortykkelse Ekscisionsafstande* Evidensniveau Anbefalingsgrad Referencer < 1 mm 1-4 mm > 4 mm Særlige forhold er gældende ved Negle (i eller omkring) Øjenlåget Næse eller øre 1 cm medtagende subkutant væv ned til fascie II B 5 2 cm medtagende subkutant væv ned til fascie II A 1, 3, 6-11 2 cm medtagende subkutant væv ned til fascie II B 6 Ekscisionsafstande** Udfra Breslow's tumortykkelse samt funktionel partiel amputation ved nærmeste proksimale led IV C 15, 18 1 cm medtagende m. orbicularis oculi samt evt. partiel eller total fjernelse af øjenlåget IV C 12 1 cm samt i dybden til perichondrium eller periost evt. fjernelse af alle lag IV C 13 Genitalia 2 cm samt i dybden til fascien evt. partiel amputation IV C 16-7 *Såfremt biopsiekscisionsafstanden er kendt kan denne fratrækkes ovenstående anbefalet ekscisionsafstand ved reekscisionen. **Ekscisionsafstandene individualiseres men følgende skal overvejes. Reference List 1. Veronesi U, Cascinelli N, Adamus J, Balch C, Bandiera D, Barchuk A et al. Thin stage I primary cutaneous malignant melanoma. Comparison of excision with margins of 1 or 3 cm. N Engl J Med 1988; 318(18): 1159-1162. 2. North JP, Kageshita T, Pinkel D, LeBoit PE, Bastian BC. Distribution and significance of occult intraepidermal tumor cells surrounding primary melanoma. J Invest Dermatol 2008; 128(8): 2024-2030. 3. Balch CM, Gershenwald JE, Soong SJ, Thompson JF, Atkins MB, Byrd DR et al. Final version of 2009 AJCC melanoma staging and classification. J Clin Oncol 2009; 27(36): 6199-6206. Side 3 af 5

4. Balch CM, Soong SJ, Smith T, Ross MI, Urist MM, Karakousis CP et al. Long-term results of a prospective surgical trial comparing 2 cm vs. 4 cm excision margins for 740 patients with 1-4 mm melanomas. Ann Surg Oncol 2001; 8(2): 101-108. 5. Cohn-Cedermark G, Rutqvist LE, Andersson R, Breivald M, Ingvar C, Johansson H et al. Long term results of a randomized study by the Swedish Melanoma Study Group on 2-cm versus 5-cm resection margins for patients with cutaneous melanoma with a tumor thickness of 0.8-2.0 mm. Cancer 2000; 89(7): 1495-1501. 6. Gillgren P, Drzewiecki KT, Niin M, Gullestad HP, Hellborg H, Mansson-Brahme E et al. 2- cm versus 4-cm surgical excision margins for primary cutaneous melanoma thicker than 2 mm: a randomised, multicentre trial. Lancet 2011; 378(9803): 1635-1642. 7. Khayat D, Rixe O, Martin G, Soubrane C, Banzet M, Bazex JA et al. Surgical margins in cutaneous melanoma (2 cm versus 5 cm for lesions measuring less than 2.1-mm thick). Cancer 2003; 97(8): 1941-1946. 8. Thomas JM, Newton-Bishop J, A'Hern R, Coombes G, Timmons M, Evans J et al. Excision margins in high-risk malignant melanoma. N Engl J Med 2004; 350(8): 757-766. 9. Haigh PI, DiFronzo LA, McCready DR. Optimal excision margins for primary cutaneous melanoma: a systematic review and meta-analysis. Can J Surg 2003; 46(6): 419-426. 10. Lens MB, Nathan P, Bataille V. Excision margins for primary cutaneous melanoma: updated pooled analysis of randomized controlled trials. Arch Surg 2007; 142(9): 885-891. 11. Sladden MJ, Balch C, Barzilai DA, Berg D, Freiman A, Handiside T et al. Surgical excision margins for primary cutaneous melanoma. Cochrane Database Syst Rev 2009;(4): CD004835. 12. Esmaeli B, Youssef A, Naderi A, Ahmadi MA, Meyer DR, McNab A. Margins of excision for cutaneous melanoma of the eyelid skin: the Collaborative Eyelid Skin Melanoma Group Report. Ophthal Plast Reconstr Surg 2003; 19(2): 96-101. 13. Jahn V, Breuninger H, Garbe C, Maassen MM, Moehrle M. Melanoma of the nose: prognostic factors, three-dimensional histology, and surgical strategies. Laryngoscope 2006; 116(7): 1204-1211. 14. Larson DL, Larson JD. Head and neck melanoma. Clin Plast Surg 2010; 37(1): 73-77. 15. Moehrle M, Metzger S, Schippert W, Garbe C, Rassner G, Breuninger H. "Functional" surgery in subungual melanoma. Dermatol Surg 2003; 29(4): 366-374. 16. Moxley KM, Fader AN, Rose PG, Case AS, Mutch DG, Berry E et al. Malignant melanoma of the vulva: an extension of cutaneous melanoma? Gynecol Oncol 2011; 122(3): 612-617. 17. Sanchez-Ortiz R, Huang SF, Tamboli P, Prieto VG, Hester G, Pettaway CA. Melanoma of the penis, scrotum and male urethra: a 40-year single institution experience. J Urol 2005; 173(6): 1958-1965. Side 4 af 5

18. Cohen T, Busam KJ, Patel A, Brady MS. Subungual melanoma: management considerations. Am J Surg 2008; 195(2): 244-248. Side 5 af 5