Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard



Relaterede dokumenter
Arbejde med stemmerne

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Viden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

Borgeren skal opleve reel involvering!

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune


SKizofreNi viden og gode råd

Undervisning af sårbare unge

Den professionelle børnesamtale

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser


Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Recovery Ikast- Brande Kommune

MinVej.dk OM PROJEKTET

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6


SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

ADHD i et socialt perspektiv

Et indblik i,hvad det vil sige at have

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

8 Vi skal tale med børnene

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

At leve videre med sorg 2

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget Ballerup

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

En bacheloropgave omkring stemmehører

Kulturen på Åse Marie

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Kapitel 1: Begyndelsen

Ensomhed, der dræber

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Validerede instrumenter til 15M

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Sekundærtraumatisering

Mindful Self-Compassion

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Overlevelsesstrategier og mestring. Hvordan klarer man det?

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Kognitiv miljøterapi

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

At genfinde sig selv & håbet...

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april Copyright Tina Hein

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Den vanskelige samtale

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Transkript:

Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard

Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål

Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding til forståelser.

Accepterende og nysgerrig tilgang Præsentere stemmehøreren for viden om stemmer, Skabe rum for møde med andre stemmehørere. Finde forståelser eks livshistoriens relation med stemmerne. Præsentere mulige mestringsstrategier. Gøre stemmehøreren opmærksom på fordelene ved en ikke-aggressiv relation til stemmerne.

For stemmehørerne: Stemmerne har en mening i dit personlige liv Det er muligt for dig at forbedre dit forhold til stemmerne For de professionelle: At vise en accepterende attitude overfor stemmerne Anvende stemmernes budskaber til at lave en plan for støtte til stemmehørerne. Modvirke stigmatisering.

Skizofreni PTSD Traumatiseret

Sociale omstændigheder der relaterer til stemmernes start Uudholdelig livssituation Tidlige traumer Sene traumer Identitetskonflikter Emotionel udvikling

Som beskyttelse mod: Overvældende følelser Uacceptable følelser Defensive følelser

Syn på psykisk sygdom Diagnosen eller mennesket? Sort tale eller symbolsprog? Vikarierende håb og vikarierende mod! Psykoedukation eller detektivarbejde?

Hvad minder det dig om? Hvilke følelser vækker stemmerne hos dig? Hvornår startede stemmerne? Har de forandret sig siden da? Hvad er der sket i dit liv? Kan vi sammen finde sammenhænge?

Faser i processen at opbygge en accepterende relation

Korttidsteknikker for at øge kontrollen over stemmerne. For eksempel: Svar stemmerne ingen diskussion, bare et klart ja eller nej, afhængigt af om man er enig eller uenig i hvad stemmerne siger

Aflede sig selv f.eks. Hobbyer Være sammen med venner Motion Overdøve stemmerne f.eks. med musik Ændre tanker og tænkemåde Tillade positive stemmer Lytte selektivt

Svare stemmerne Afsæt tid til stemmerne Opmærksomhed på stress Dagbog over stemmerne Medicin Strukturere sin tid Mobiltelefontricket

Tale med stemmerne Kognitive strategier Bearbejde de traumatiske oplevelser, f.eks. sorg og skyld Se på relationen til livshistorien

Genetablere et hverdagsliv Selvværd Netværk Sociale roller

Ved at få ejerskab af oplevelsen og etablere en relation i stedet for at afvise stemmerne, er det muligt at blive sejrherre i stedet for offer og aktivt skabe sit eget liv igen (Ron Coleman)

I stedet for ønske om reparation Jeg vil lære at acceptere mine stemmer Jeg ønsker at kunne mestre mine stemmer Jeg ønsker at tage kontrol over mine stemmer Jeg ønsker at leve mit eget liv Jeg ønsker at acceptere min fortid Jeg ønsker at føle mig sikker Der må være mere i livet til mig end dette!

Jeg er magtesløs, mine stemmer har al magt. Jeg er syg, jeg har ikke noget liv Mine stemmer skal stoppe Først skal jeg få det bedre Mine stemmer har altid ret

Person-orienteret Tillid til stemmehørerens evner Positiv overfor oplevelsen Accepterende overfor forskellige virkeligheder Normalisering Meningsskabende Stil spørgsmål Brug fleksible modeller Arbejd sammen, fælles ansvar Recovery orienteret

Magtesløshed tavshed For stort fokus på at få stemmerne væk Stempling Afvise oplevelsen / personen Tage for meget ansvar Være bange for stemmerne Være bange for at forårsage psykose

At vinde mere kontrol (reducere uro og hyppighed af stemmer) At tage ejerskab (reducere offerrolle og depression) At udvikle sin egen identitet (løse problemer følelsesmæssigt og socialt) Opbygge et positivt forhold til stemmerne At finde mening i stemmerne

Struktureret detektivarbejde. Udføres med respekt for stemmehører og stemmer. Accept, interesse og nysgerrighed!

There is a crack, a crack in everything. That s how the light get s in Leonard Cohen (Anthem).

Spørg om hvad stemmerne mener om at interviewet foretages Sæt god tid af Ingen fordømmelse Indgå et arbejdsfællesskab Giv information om stemmehører-erfaringer, genfortæl historier Giv hjemmearbejde (mestringsstrategier) hvis det er passende Stimuler egen tænkning om st.h. erfaringer og egne reaktioner

Stemmernes identitet Stemmernes karakteristika - måden de taler på - stemmernes alder - hvad de har at sige Hvad udløser stemmernes tilstedeværelse? Hvilken vigtig forandring i livet relaterer sig til starten med stemmerne? Karakteristika ved barndom og ungdom, specielle hændelser i denne periode (sårbarhed)

Fokus flyttes fra diagnose til de gener, personen klager over. Hvem repræsenterer stemmerne? Hvilket problem repræsenterer stemmerne? Undersøgelse af relationen til livshistorien, involverede følelser og magtbalancen mellem stemmehører og stemmer