Studieordning for Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole Senest revideret 8. marts 2019
Indhold 1.0 Indledning... 4 2.0 Uddannelsens formål og opbygning... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Dimittendprofil... 5 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold... 5 2.4 Prøver på uddannelsen... 6 2.5 Tidsmæssig placering af prøverne... 7 2.6 Temaer på hele uddannelsen... 8 2.7 ECTS fordeling... 10 3.0 Uddannelsens semestre... 11 3.1 Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis... 11 3.2 Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering... 12 3.3 Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering... 13 3.4 Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed14 3.5 Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde... 16 3.6 Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis... 18 3.7 Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde... 20 3.8 Professionsbachelorprojektet... 21 4.0 Klinisk undervisning... 22 5.0 Undervisnings og arbejdsformer... 23 5.1 Retningslinjer for differentiering af undervisningen... 24 5.2 Studieaktivitet... 24 5.3 Studieaktivitetsmodellen... 25 5.4 Læsning af tekster på fremmedsprog... 25 6.0 Internationalisering... 25 6.1 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet... 25 7.0 Prøver på Ergoterapeutuddannelsen... 26 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve... 26 7.2 Til-/afmelding prøver... 26 7.3 Syge- og omprøver... 26 7.4 Bestå krav... 27 7.5 Hjælpemidler... 27 2
7.6 Særlige prøvevilkår... 27 7.7 Eksamenssnyd, plagiering m.v.... 27 7.8 Klager over prøver og anke af afgørelser... 27 7.9 Feedback i forbindelse med skriftlige prøver... 27 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 28 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov... 28 9.1 Merit... 28 9.2 Generelle forhold... 28 10.0 Ikrafttrædelse og overgangsordninger... 28 10.1 Ikrafttrædelse... 28 10.2 Overgangsordning... 28 11.0 Dispensation... 28 12.0 Hjemmel... 29 Bilag A, Fællesdel Ergoterapeutuddannelsen... 30 3
1.0 Indledning Formålet med ergoterapi er at fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og i samfundslivet for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relateres til omsorgsaktiviteter, arbejds- og fritidsaktiviteter, samt involvering og inklusion i samfundslivet. Ergoterapi medvirker til at fremme sundhed og livskvalitet for børn, unge, voksne og ældre, og retter sig mod aktuelle som fremtidige aktivitets- og sundhedsproblematikker. I vores omverden efterspørges professionsbachelorer i ergoterapi der: Kan arbejde selvstændigt og på et veldokumenteret grundlag Har opdateret viden om praksis og forskning inden for professionen, som kan omsættes i en konkret praksis Evner at arbejde tværprofessionelt Kan tænke og agere innovativt og deltage i udvikling af professionen Derfor prioriterer Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole at integrere praksis i undervisningen samt fremme et stærkt samspil mellem forskning, praksis og uddannelsen. Undervisningen tilrettelægges på et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på at lære de studerende at anvende teoretisk viden i praksis. De studerende træner og øver praktiske færdigheder, og uddannelsen prioriterer, at de studerende bliver udfordret fagligt og metodisk. Uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er tilrettelagt med studieaktiviteter som kræver, at man som studerende engagerer sig på fuld tid i uddannelsen. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til, efter endt uddannelse, selvstændigt at kunne udøve, koordinere og lede ergoterapi med henblik på gennem evidensbaseret praksis at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre aktivitetsproblemer i hverdagen. Den uddannede skal gennem uddannelsen opnå både teoretiske og kliniske kompetencer i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, habilitering og palliation, og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for ergoterapeutens fagområde samt viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i ergoterapi. Den engelske titel er Bachelor of Occupational Therapy, og uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor Degree Programme of Occupational Therapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 4
2.2 Dimittendprofil Formål med professionen er at understøtte og udvikle borgeres og patienters ressourcer og mestring af aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab. Ergoterapi er rettet mod borgere og patienter og grupper af disse i deres kontekst for hverdagslivet. Ergoterapeuten varetager sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende opgaver, herunder behandling, genoptræning og kompensatoriske tiltag i overensstemmelse med samfundets krav. Ergoterapeutens kernekompetencer er at: Identificere og analysere aktivitetsproblemer og ressourcer for at sikre relevant ergoterapeutisk intervention for borger og patient. Udvikle aktivitet og deltagelse i dialog med borger og patient eller grupper af disse. Iværksætte kompenserende tiltag i forhold til akutte og varige aktivitetsbegrænsninger ud fra borgerens og patientens ressourcer. Udvikle og implementere teknologier i samarbejde med borgere og patienter og øvrige relevante aktører. Udvikle og implementere kreative og innovative løsninger på borgeres og patienters aktivitetsproblemer i samarbejde med borgeren og patienten og relevante netværk i en given hverdagskontekst. Varetage administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver. Medvirke til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder kvalitetssikring. Konteksten for en ergoterapeuts virke er offentlige og private virksomheder, nationalt og internationalt. Ergoterapeuten indgår i mono- og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer med en række forskellige ansvarsområder, eksempelvis som behandler, myndighedsperson, vejleder og rådgiver, projektleder, leder, koordinator og iværksætter. Effekten af ergoterapeutens virke ses ved: At øge borgere og patienters funktionsevne (krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau) og styrke kontekstuelle faktorer (omgivelser og personlige forhold) At borgeres og patienters behov og ønsker om forandringer på de konkrete hverdagsfaktorer tilgodeses på relevant vis, og at borgere og patienter opnår øget livskvalitet Ergoterapeuten arbejder med afsæt i aktivitetsvidenskab med udviklings- og forskningsbaseret professionsudvikling. 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med revisionen af sundhedsprofessionsuddannelserne 2014-2016, opbygges studieordningerne af en institutionsspecifik del og en fællesdel. Fællesdelen er anført i bilag A sidst i studieordningen, og er en udfoldelse af 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er i et samarbejde mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner, at fællesdelen er blevet udarbejdet, og den er nationalt gældende for alle Ergoterapeutuddannelser. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Uddannelsen omfatter valgfrie elementer på 20 ECTS-point, hvoraf 10 ECTS-point er tilrettelagt i uddannelsens fællesdel på 1, 2, 3 og 4. semester, og 10 ECTS-point er tilrettelagt i uddannelsens institutionsspecifikke del på 7. semester. 5
Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole er opbygget således: Overskrift Teoretisk undervisning Klinik undervisning Tværprof. elementer Valgfrie elementer 1. semester Grundlæggende ergoterapi - teori og praksis 2. semester Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering 3. semester Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering 4. semester Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed 5. semester Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde 6. semester Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis 7. semester Ergoterapeutisk udviklingsarbejde 30 ECTS 1,5 ECTS 2 ECTS* 24 ECTS 6 ECTS 1,5 ECTS 2 ECTS* 30 ECTS 5 ECTS 2 ECTS* 18 ECTS 12 ECTS 2 ECTS 4 ECTS* 25,5 ECTS 4,5 ECTS 10 ECTS 10,5 ECTS 19,5 ECTS 30 ECTS 10 ECTS** * Valgfrie elementer i fællesdelen (1-4 semester) udgør 10 ECTS-point, og er underordnet til og styret af de fælles obligatoriske temaer fast i uddannelsesbekendtgørelsen. Valgfriheden i fællesdele dreje sig om f.eks. målgruppe, diagnosetype, arbejdsform, som studerende kan vælge at arbejde med under det obligatoriske tema. Ændringer i valgfrie elementer inden for fællesdelen aftales i fælleskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. ** Valgfrie elementer i den institutionsspecifikke del (5-7 semester) udgør 10 ECTS- point, og relaterer sig til et aktuelt fagligt tema. De valgfrie elementer kan være såvel tværprofessionelle, som monoprofessionelle og afvikles enten ved egen institution eller ved andre institutioner eller som selvtilrettelagte forløb. Til de enkelte valgfrie elementer udarbejdes læringsudbytter. Læringsudbytterne kan variere, men de relaterer sig til et aktuelt sundhedsfagligt tema. Ved forløb gennemført ved anden uddannelsesinstitution eller som selvtilrettelagte forløb skal forløbet forhåndsgodkendes på uddannelsen. For studerende, som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. 2.4 Prøver på uddannelsen Semesterets prøver kan bestå af en samlet prøve eller to delprøver, der tilsammen udgør semesterprøven. Der er mødepligt til den kliniske uddannelse. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at studerende kan gå til den kliniske prøve. I øvrigt gælder reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. 6
2.5 Tidsmæssig placering af prøverne Prøver placeres i forbindelse med afslutningen af et semester/tema, og karaktergivningen offentligøres ved afslutningen af semesteret. Teoretisk/ klinisk Intern/ ekstern Mundtlig/ skriftlig Individuel/ gruppe ECTS point 1. semester Grundlæggende ergoterapi Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 30 2. semester Somatisk/psykiatrisk rehabilitering Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 30 3. semester Rehabilitering/habilitering inden for somatik, psykiatri eller børn Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 30 4. semester Delprøve a Klinisk undervisning Delprøve b Hjælpemiddelformidling og boligindretning eller Interventioner i lokalmiljøer Klinisk Intern Mundtlig Individuel 12 Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 18 5. semester Delprøve a Arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 20 Delprøve b Tværprofessionelt forløb, Københavns Professionshøjskole Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe 10 6. semester Delprøve a Innovation og kvalitetsudvikling Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 15 Delprøve b Klinisk undervisning Klinisk Intern Mundtlig Individuel 15 7. semester Delprøve a Valgfrie uddannelseselementer Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 Delprøve b: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Teoretisk Ekstern Mundtligt/skriftlig Individuel 20 7
Alle prøver fremgår af eksamensbeviset. Alle prøver vurderes efter 7-trins skalaen med intern eller ekstern bedømmelse. For øvrige forhold omkring prøver, se studieordningens kapitel 7. 2.6 Temaer på hele uddannelsen Uddannelsen er indholdsmæssigt definereret af nedenstående temaer, som for de første to år af uddannelsen er nationalt aftalt mellem alle ergoterapeutuddannelser i Danmark. Temaer for uddannelsens første to år Antal ECTS Indgår på T 1 T 2 T 3 T 4 T 5 Tema: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Tema: Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske og mentale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Tema: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. Tema: Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse Temaet retter sig mod arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og beskæftigelsesrehabilitering. Endvidere retter temaet sig mod levevilkårenes og arbejdets betydning for sundhed, aktivitet og deltagelse, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inden for arbejdsmiljøområdet. Projektledelse er et selvstændigt forløb, som er integreret i temaets fokusområder. 30 1. og 2. Semester. 30 1. og 2. Semester. 30 3. semester 30 4. semester 15 5. semester 8
T 6 Tema: Tværprofessionelt arbejde Temaet retter sig mod ergoterapeutisk praksis i det tværprofessionelle samarbejde. Der er fokus på at lære at agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. Gennem teori og klinisk undervisning får man som studerende et bredt kendskab til kunne arbejde selvstændigt, fagprofessionelt og tværgående med afsæt i et borgerperspektiv og med borger- og patientcentrerede ydelser. 15 5. semester T 7 T 8 T 9 T 1 0 I a l t Tema: Kvalitetsudvikling og innovation Temaet er rettet mod kvalitetsudvikling og innovation. Kvalitetsudvikling ses som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Dette tema inkluderer klinisk undervisning, hvor der arbejdes med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Tema: Ergoterapeutisk praksis og ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Temaet afsluttes et forløb, der leder frem til professionsbachelorprojektet. Tema. Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå at teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for selv at tilrettelægge et individuelt forløb i andre praksisfællesskaber. Tema: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab. I forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt er der fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori, aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis. 12 6. semester 18 6. semester 10 7. semester 20 7. semester 210 9
2.7 ECTS fordeling Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point fremgår af nedenstående skema Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 147 Heraf ergoterapi* 123 Heraf sygdomslære* 14 Heraf videnskabsteori, forskningsmetodik, etik 10 Naturvidenskabelige fag i alt 21 Heraf anatomi* 9,5 Heraf fysiologi* 11,5 Humanistiske fag i alt 21 Heraf psykologi* 9 Heraf pædagogik/kommunikation/formidling 12 Samfundsvidenskabelige fag i alt 21 Heraf social- og sundhedspolitik og lovgivning 10 Heraf sociologi 11 I alt 210 Fag markeret med * fremgår af Ergoterapeutuddannelsens Fællesdel, Bilag A 10
3.0 Uddannelsens semestre Ergoterapeutuddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS. Uddannelsen har udarbejdet detaljerede semesterbeskrivelser, hvor semesterets mål for læringsudbytte, indhold, pensum samt prøvekriterier fremgår. Semesterbeskrivelser er tilgængelige på Københavns Professionshøjskoles intranet for studerende og ansatte, IntraPol. Inden et nyt semester påbegyndes, skal prøver på forudgående semestre have været aflagt. Tallene i parentes efter hvert mål for læringsudbytte henviser til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. 3.1 Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis Semestret indeholder: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (20 ECTS) Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser (10 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6 3.1.1 Indhold Semestret indledes med en fælles faglig uge for alle 1. semester studerende på professionsuddannelserne ved Københavns Professionshøjskole. Herefter handler semesteret om grundlæggende forståelse af den ergoterapeutiske teori og tankegang, herunder aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende. Til forståelse af sammenhæng mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning. Der introduceres til psykologiske modeller til at kunne forstå etablering og vedligeholdelse af en terapeutisk relation, og de studerende undervises i forskellige interviewredskaber til ergoterapeutisk intervention. Endvidere introduceres de studerende til forskellige forståelser af analyse og aktivitet samt lærer at udarbejde aktivitetsanalyser. 3.1.2 Mål for læringsudbytte Efter første semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Redegøre for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet (V1). Beskrive kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom (V2). Redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder (V4). Redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri (V5). Reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis (V8). Redegøre for anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer (V10). Gengive videnskabsteori og forskningsmetode (V14). Færdigheder Beskrive samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet (F1). Anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder (F6). Følge relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge teori (F11). Kompetencer Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). 11
3.1.3 Prøven Prøven på 1. semester består af en individuel, skriftlig synopsis samt en efterfølgende mundtlig prøve. Såvel synopsis som den mundtlige prøve indgår i bedømmelsen. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen med intern bedømmelse. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af semesterbeskrivelsen for første semester. 3.1.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve 1. En skriftlig opgave om aktivitets- og livsbalance, der imødekommer kravene til opgaven som beskrevet i forløbsbeskrivelse til 1.4. 2. Aflagt Mutiple Choice i anatomi meden korrekt besvarelsesprocent på minimum 60. Se endvidere afsnit 7.1. 3.2 Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering Semestret indeholder to temaer: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: 10 ECTS Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser: 20 ECTS Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6 3.2.1 Indhold Semestrets har fokus på anvendelse af ergoterapi og analysemodeller i rehabilitering. Der arbejdes med genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger i forhold til at muliggøre aktivitet og deltagelse for patienter med aktivitetsproblemer. Semestret indeholder indføring i menneskets almene udvikling i alle livsfaser. Der arbejdes med en ergoterapeutisk arbejdsproces med fokus på målsætning, planlægning, intervention. Her inddrages somatisk og psykiatrisk sygdomslære, samt viden til forståelse af sygdomme i forhold til funktionsevnenedsættelse og rehabilitering. Der indgår fire ugers klinisk undervisning med fokus på ergoterapeutiske kerneydelser. Forud for klinisk undervisning indgår ergonomi og forflytningskursus del I. 3.2.2 Mål for læringsudbytte Efter andet semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Argumentere for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet (V1). Reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom (V2). Redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for habilitering og rehabilitering (V4). Redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri (V5). Redegøre for borgerens/ patientens mål (V7). Reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis (V8). Redegøre for og reflektere over anvendelsen kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer (V10). Beskrive standarder og metoder for patientsikkerhed (V11). Beskrive egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder (V12). Redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode (V14). Færdigheder Undersøge samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet (F1). Undersøge aktiviteters terapeutiske potentiale (F2). 12
Undersøge aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet, samt planlægge indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse (F5). Anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder (F6). Anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer (F9). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og skelne empiri, teori og forskningsmetoder (F11). Kompetencer Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). 3.2.3 Prøven Prøven på 2. semester er individuel, mundtlig prøve med fokus på somatisk/psykiatrisk rehabilitering. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen med ekstern bedømmelse. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for andet semester. 3.2.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve 1. Bevægelsesanalyse med efterfølgende multiple choice opgave med minimum 60 % korrekte svar. 2. Skriftlig opgave (13.800 tegn) omhandlende somatisk rehabilitering, som opfylder kravene, se Oplæg til forudsætningskrav. 3. Gennemførsel af ergonomi- og forflytningskursus del I. 4. Deltagelse i 2 af 3 vejledninger samt i fremlæggelsen på det psykiatriske forløb 5. Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (148 timer) Se endvidere afsnit 7.1. 3.3 Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering Semestret indeholder: Tema 3, Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse, som muliggør aktivitet og deltagelse (30 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6. 3.3.1 Indhold Semestret har fokus på rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der tages udgangspunkt i den fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at fremme sundhed og muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med ergoterapeutisk intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder, vejledning og rådgivning. Der undervises i neuroanatomi, neurofysiologi, neuro-plasticitet og generel neurologi, som en forudsætning for at kunne indgå i neuro-rehabilitering. Der undervises i recovery og psykosocial rehabilitering. Desuden undervises der i teori om og metoder til sanseintegration, og der introduceres til anvendelse af teknologi i en rehabiliterende sammenhæng. På 3. semester indgår ligeledes Ergonomi- og forflytningskursus del II, som forberedelse til klinisk undervisning på 4. semester. 3.3.2 Mål for læringsudbytte Efter tredje semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: 13
Viden Redegøre for teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter (V3) Beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning (V6). Reflektere over borgerens/ patientens mål (V7). Diskutere anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer (V10). Redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode (V14). Færdigheder Forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet (F1). Undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale (F2). Anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, og interventionsmetoder inden for habilitering og rehabilitering (F6). Anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer (F9). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og analysere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage udviklings- og forskningsarbejde (F11). Kompetencer Identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis (K4). Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). Identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst (K13). 3.3.3 Prøven Prøven på 3. semester er en individuel, skriftlig prøve med fokus på alle forløb i semesteret Prøven vurderes efter 7 trins skalaen med intern bedømmelse. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for tredje semester. 3.3.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve 1. Gennemførsel af multiple choice opgave i neurologi med minimum 50% korrekte svar 2. Gennemførsel af multiple choice opgave i psykiatri og psykologi med minimum 50% korrekte svar. 3. Aktiv deltagelse i formidling på forløb 3.5. 4. Deltagelse i 2 af de 3 vejledninger samt i fremlæggelsen i forløb 3.3 (SI børn) Se endvidere afsnit 7.1. 3.4 Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed Semestret indeholder: Tema 4, Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer (30 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6 3.4.1 Indhold Semestret indeholder otte ugers klinisk undervisning med fokus på udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation. Efter klinisk undervisning følger et forløb med valgfrie uddannelseselementer. I sidste del af semestret er fokus rettet mod bolig- og lokalmiljøer, hvor omdrejningspunktet er mennesker, der har begrænset mulighed for deltagelse i samfundet og mennesker, som er i risiko for at udvikle 14
aktivitetsproblemer, som følge af sygdom, psykiske og/eller sociale problemer. Semestret afsluttes med et forløb om hjælpemiddelformidling og boligindretning, samt tilgængelighed i den enkelte borgers lokale miljø. 3.4.2 Mål for læringsudbytte Efter fjerde semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper (V3). Beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning (V6). Redegøre for innovation og kreativitet som metode til forandring (V9). Redegøre for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling (V11). Beskrive og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv (V12). Redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode (V14). Færdigheder Forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet (F1). Undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale (F2). Organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg (F3). Planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster (F4). Undersøge og analysere aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet samt gennemføre indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse (F5). Anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering (F6). Udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis (F7). Udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge (F8). Anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer (F9). Redegøre for metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (F10). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde (F11). Kompetencer Indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser (K1). Vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation (K3). Identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis (K4). Udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer (K6). Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). Identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklingsog projektarbejde af relevans for ergoterapi (K8). Ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter (K11). 15
Strukturere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb (K12). Identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst (K13). 3.4.3 Prøven Prøven på 4. semester består af to delprøver. En intern, individuel, mundtlig klinisk delprøve samt en individuel mundtligt prøve med fokus på enten Hjælpemiddelformidling og boligindretning eller Interventioner i lokalmiljøer. Begge prøver vurderes efter 7 trins skalaen med intern bedømmelse. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 4. semester. 3.4.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Delprøve a: 1. Fremmøde på minimum 90 % (296 timer) i det kliniske undervisningsforløb. Delprøve b: 2. Aktiv deltagelse ved undervisningen i de valgfrie uddannelseselementer. 3. Gennemførelse af quiz i Lovgivning ift. hjælpemiddelformidling og kompenserende foranstaltninger. Se endvidere afsnit 7.1. 3.5 Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde Semestret indeholder: Tema 5, Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse (15 ECTS) Tema 6, Tværprofessionelt arbejde (15 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6. 3.5.1 Indhold Semesteret indledes med forløbet: Projektledelse og ledelse, herunder innovation del I. Dernæst retter semestret sig mod ergoterapeutisk indsats inden for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde inden for arbejdsmiljøområdet. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, ergonomi og rådgivning. Derudover arbejdes der med arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde (TTA) samt beskæftigelsesrehabilitering for personer uden for arbejdsmarkedet. Klinisk undervisning har fokus på ergoterapeutisk intervention i det tværprofessionelle samarbejde. Semesteret afsluttes med et tværprofessionelt uddannelseselement i samarbejde med de øvrige professionsuddannelser på Københavns Professionshøjskole. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. 3.5.2 Mål for læringsudbytte Efter femte semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Analysere kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom (V2): 16
Begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper (V3). Redegøre for sundhedssystemer og reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb (V5). Argumentere for professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning (V6). Reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (V14). Reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge (V12/TUF). Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer (TUF). Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats (TUF). Færdigheder Analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale (F2). Planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster (F4). Anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering (F6). Udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge (F8). Anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer (F9). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde (F11). Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende (F7/TUF). Vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde (TUF). Kompetencer Indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser (K1). Identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis (K4). Strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører (K5). Udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer (K6). Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). Identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklingsog projektarbejde af relevans for ergoterapi (K8). Strukturere tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab (K9). Ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter (K11). Argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst (K13). Holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning, og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov (K15). Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar (TUF). 3.5.3 Prøven Prøven på 5. semester består af to delprøver. Delprøve a er en skriftlig, individuel prøve med fokus på arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde. Prøven 17
vurderes efter 7 trins skalaen med ekstern bedømmelse. Delprøve b er en mundtlig gruppeprøve med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen med intern bedømmelse. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 5. semester. 3.5.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Delprøve a: 1. I forløb 5.1: En individuel skriftlig projektplan over praksisprojektet. Denne skal indeholde milepæls- og aktivitetsplan, organisations- og kulturanalyse. Derudover indgår overvejelser om projektledelse og ledelses rolle i organisationen. 2. I forløb 5.2: En opgave i ergonomisk undersøgelse og intervention, der indeholder både synopsis og fremlæggelse, hvor den skriftlige synopsis danner udgangspunkt for en mundtlig formidling i klynger. Den skriftlige synopsis, den mundtlige fremlæggelse og opponentfunktion skal vurderes opfyldt af den tilstedeværende underviser. 3. I forløb 5.3: Deltagelse og fremlæggelse af en poster med fokus på forløbets faglige tema; Arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejde. Poster, fremlæggelse og opponentfunktion skal vurderes opfyldt af den tilstedeværende underviser. 4. I forløb 6.1. Deltagelsespligt på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (111 timer). Delprøve b: 5. I forløb 6.2 - Læs mere på https://www.phmetropol.dk/tuf Se endvidere afsnit 7.1. 3.6 Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis Semestret indeholder: Tema 7, Kvalitetsudvikling og innovation (12 ECTS) Tema 8, Ergoterapeutisk praksis og tværprofessionelle relationer (18 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6. 3.6.1 Indhold Første del af semestret er rettet mod kvalitetsudvikling som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at opnå forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og evidensbaseret praksis. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling, herunder innovation del II. I forbindelse med den kliniske undervisning arbejdes der med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Semestrets anden del består af klinisk undervisning på 10 uger, og er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Efter klinisk undervisning afsluttes semesteret med to uger, hvor der er fokus på ergoterapeutisk praksis og forskning, der kan anvendes som optakt til bachelorforløbet på syvende semester. 3.6.2 Mål for læringsudbytte Efter sjette semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis samt planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper (V9). 18
Reflektere over metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling (V11). Argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet (V13). Færdigheder Analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale (F2). Organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg (F3). Planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster (F4). Anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation (F6). Udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis (F7). Anvende metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (F10). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde (F11). Kompetencer Indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser (K1). Identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster (K2). Vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation (K3). Identificere og diskutere evidensbaseret praksis (K4). Strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører (K5). Udvikle kreative løsninger på aktivitetsproblemer samt udvikle og strukturere implementering af potentielle innovative løsninger i en given kontekst (K6). Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). Identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklingsog projektarbejde af relevans for ergoterapi (K8). Udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab (K9). Strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst (K10). Ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter (K11). Strukturere og udvikle tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb (K12). Argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst (K13). Forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (K14). Holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov (K15). 3.6.3 Prøven Prøven på 6. semester består af to delprøver. Delprøve a er en individuel, skriftlig prøve med fokus på innovation og kvalitetsudvikling. Delprøve b er en individuel, mundtlig klinisk prøve. Begge prøver vurderes efter 7 trins skalaen med intern bedømmelse. 19
3.6.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Delprøve a: 1. Deltagelsespligt på minimum 90 procent af den første kliniske undervisningsperiode (111 timer) på sjette semester 2. Udarbejdelse og fremlæggelse af en digital quiz med fokus på EBP, kvalitetsudvikling og innovation. Delprøve b: 3. Fremmøde på minimum 90 procent af den anden kliniske undervisningsperiode (370 timer) på sjette semester Se endvidere afsnit 7.1. 3.7 Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Semestret indeholder to temaer: Tema 9, Valgfrie uddannelseselementer (10 ECTS) Tema 10, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde (20 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 2.6. 3.7.1 Indhold Semestret indledes med valgfrie uddannelseselementer, hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig inden for et valgfrit område, og dermed tone sin uddannelse. Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå af teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen, anden eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb. Dette skal godkendes af Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Anden del af semestret er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Der er fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab. Derudover skal bachelorprojektet være af relevans for ergoterapeutisk praksis. 3.7.2 Mål for læringsudbytte Efter syvende semester er målet for læringsudbytte, at den studerende kan: Viden Diskutere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation (V4). Begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis, og planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper (V9). Argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet (V13). Reflektere over og diskutere videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis (V14). Færdigheder Vurdere og begrunde ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation (F6). Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder (F11). Kompetencer 20
Identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster (K2). Identificere og diskutere evidensbaseret praksis (K4). Strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører (K5). Udvikle kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer i en given kontekst (K6). Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder (K7). Identificere behov for samt indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi (K8) Udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patienters muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab (K9) Strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst (K10). Argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst (K13). Forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (K14). Holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov (K15). 3.7.3 Prøven Eksamen på 7. semester består af to delprøver: 1. Delprøve a (tema 9, valgfrie uddannelseselementer). Ved valgfrie elementer gennemført internt på Københavns Professionshøjskole afholdes prøven der, hvor den studerende har fulgt undervisningen. Ved valgfrie elementer gennemført som selvtilrettelagt forløb eller på andre uddannelsesinstitutioner, skal prøven gennemføres ved egen uddannelse. På Ergoterapeutuddannelsen, KP består delprøve a af en skriftlig opgave, der vurderes efter 7-trinsskalaen med intern bedømmelse. 2. Delprøve b (tema 10. ergoterapeutisk udviklingsarbejde) er en mundtlig/skriftlig prøve, der vurderes efter 7 trins skalaen med ekstern bedømmelse. Grundlaget for den mundtlige prøve er bachelorprojektet. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at bachelorprojektet er afleveret inden for den fastsatte frist. Øvrige prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 7. semester. 3.7.4 Forudsætningskrav forud for semesterets prøve Delprøve b: 1. Aktiv deltagelse i formidlingsforløbet, som afslutter tema 10. 3.8 Professionsbachelorprojektet 3.8.1 Krav til professionsbachelorprojektet Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder, og der skal inddrages resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Bachelorprøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives en samlet karakter. Bachelorprojektet kan udarbejdes monofagligt eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. 21