Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende i medicinsk sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet Herning. Med denne generelle kliniske studie plan ønsker vi at informere om MSA og forbedrede dig på en klinisk periode. Da sundhedsvæsenet er under kontinuerlig udvikling og forandring, sker der løbende ændringer i afsnittet, som ikke nødvendigvis bliver opdateret her i samme omfang. Først beskrives MSA i organisatorisk sammenhæng, dernæst mere specifikt. MSA er en del af medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Medicinsk Afdeling er fordelt på 3 matrikler - Herning, Holstebro og Ringkøbing. Medicinsk afdeling i Herning består af medicinsk sengeafsnit (MSA), hjertemedicinsk sengeafsnit (HSA), medicinsk dagafsnit (MDA) og medicinsk ambulatorium. Afsnittene modtager patienter fra hele den vestlige del af Region Midt. MSA er normeret til 32 sengepladser, hvoraf de 2 er semiintensive senge. Afsnittet er delt i 3 grupper, hvor patienterne fordeles efter speciale. MSA1: Gastroenterologi MSA2: Geriatri og endokrinologi MSA3: Lunge- og infektionssygdomme. http://www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle MSA består af en afdelingssygeplejerske, ca. 45 sygeplejersker, 10 social og sundhedsassistenter, 2 sekretærer og serviceassistenter. På afdelingen findes en oversigt over ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner, udviklingssygeplejersker, kliniske vejledere og praktikvejledere. Der er tilknyttet specialeansvarlige overlæger til de forskellige specialer, som med andre læger varetager den daglige stuegangsfunktion. MSA samarbejder med bl.a. geriatrisk team, diabetes-, KOL- og ilt- sygeplejersker, palliativ team, ernæringsenheden og sygehuspræsten. Der er tilknyttet faste ergo/fysioterapeuter til MSA. Terapeuterne er organiseret i terapiafsnittet, men de kommer dagligt i afsnittet dels til tværfaglig konference og til fysioog ergoterapeutiske interventioner. Desuden samarbejder vi med akut sengeafsnit (ASA), HSA, MDA og ambulatorier, sygehusapoteket, røntgenafdeling, dagkirurgisk enhed (DKE) m.fl. Derudover samarbejdes der med primær sektor almen praktiserende læger, visitatorer og hjemmesygeplejersker for at skabe et sammenhængende patientforløb. Endvidere er der samarbejde med de øvrige hospitaler og hospices. Patienter og pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i pleje- og behandlingsforløbet. Oktober 2012 Side 1 af 17
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Størstedelen af patienterne som modtages i afsnittet er oftest indlagt akut via ASA til udredning og behandling. Patienterne kommer også fra MDA, intensivterapi afsnittet (ITA) og andre sygehuse. Desuden kan patienter have åben indlæggelse i afsnittet. Det er oftest cancerpatienter, som har svære sygeplejemæssige problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses i hjemmet. Efter indlæggelse på MSA overflyttes mange patienter til videre udredning og behandling i MDA eller til et ambulatorium. Patienter som er afsluttet i sygehusregi udskrives til primær sektor. MSA er uddannelsessted for sygeplejestuderende fra både Via University College Campus Silkeborg og Holstebro fra modul 1, 4, 5, 6, 11, 12 og 13. MSA er desuden praktiksted for social - og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter og FADL- vagter. Patientkategorier/borgerkategorier MSA modtager patienter med medicinske sygdomme primært indenfor 5 specialer, som er gastroenterologi, geriatri, endokrinologi, infektionsmedicin samt lungesygdomme, desuden modtages patienter med almene medicinske problematikker. De 32 sengepladser fordeles fleksibelt i afsnittets 3 grupper, så patienterne placeres efter diagnose. MSA 1 modtager primært patienter med gastroenterologiske sygdomme så som levercirrhose, hepatitis, ulcus ventrikuli eller duodeni, esophagus variceblødninger, kroniske tarmsygdomme, pancreatitis, anæmi, causa socialis og cancer. For en del af patienterne er indlæggelsen et led i udredningen af deres mave- tarm symptomer. MSA 2 modtager de geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser. Den geriatriske patient indlægges typisk med et kompleks sygdomsbillede, som både omfatter akutte og kroniske sygdomme. Nogle af de hyppigst forekomne problematikker er infektioner, dehydrering, delir, fald, DVT, diabetes, hjerte- og lungelidelser, demens, osteoporose mm De endokrinologiske patienter kan være indlagte på grund af nyopdaget diabetes, ketoacidose, dysreguleret diabetes eller addisonkrise ofte i et kort indlæggelsesforløb. MSA 3 modtager patienter med infektions- og lungesygdomme. Indenfor det infektionsmæssige område, behandles primært patienter med pneumoni, sepsis, urinvejsinfektioner, tropesygdomme, HIV/AIDS samt andre infektioner. De hyppigst forekommende lungesygdomme er kol og astma, hjerte- og lungelidelser samt lungecancer. Aldersmæssig i hele MSA er der stor spredning blandt patienterne, fra helt unge til ældre. Indlagte patienter har som oftest et meget komplekst sygdomsbillede, der kræver tæt observation, pleje og behandling. Patienter, der er i stand til at være hjemme og kan transporteres til og fra sygehuset, behandles i MDA eller akut ambulatorium. Oktober 2012 Side 2 af 17
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Som studerende i afsnittet er der mulighed for at følge patientforløb med både akutte, kroniske og komplekse sygdomme. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret i forhold til behov for egen læring og øver dig i at prioritere og stille krav i forhold til læringsudbytte. Følgende er eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger du kan møde i MSA, her med udgangspunkt i Nursing Minimum Data set (NMDS): Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, sengelejekomplikationer Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, overvægt, undervægt, dehydrering Hud og slimhinder: Decubitus, sår, udslæt, cyanose, icterus, svamp i mundhulen Kommunikation: Afasi, evne til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familien og omgivelserne, misbrug, mestring, konfus, delirøs tilstande, krise, identitetsproblemer. Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, risiko for aspiration, ødemer, blødninger, hypo- og hypertension, hypoterm, febrilia, takycardi og bradycardi, abstinenser. Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom, behandling eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter, indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens, retention, obstipation, diarre, melæna, hæmatese Typiske kliniske sygeplejeopgaver I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante på modul 11. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i: Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom. Sygeplejeperspektiv At udføre sygepleje Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter og deres netværk Oktober 2012 Side 3 af 17
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Varetage sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske, sociale, kulturelle, psykiske, religiøse og eksistentielle områder Beherske uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandlinger og medicinadministration til udvalgte patientgrupper Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer i udførelse af sygepleje Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Overholde etiske retningslinjer og lovgrundlaget for udøvelse af sygepleje. Nedenstående er eksempler på det udførende aspekt i MSA: Aktivitet Mobiliserer pt. under hensynstagen til dennes behov og sygdom samt ud fra en sygeplejefaglig viden anvender sikkert korrekte forflytningsteknikker og gør brug af relevante hjælpemidler, samt iværksætter relevante sygepleje- og udrednings tiltag, eks. fysioterapi. Foretager og dokumenterer faldscreening og ud fra det iværksætter relevante sygepleje- og udrednings tiltag Ernæring Foretager ernæringsscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejetiltag (herunder vægtkontrol, kost- og ernæringsvurdering, kostform, kostregistrering) Anlægger og seponerer ventrikel- og ernæringssonde efter gældende instrukser. Kender og anvender diverse diæter/kostformer, samt involverer relevant tværfagligt personale. Foretager og vurderer væskeregistrering, mht. justering af væskeindtagelsen. Håndterer parenteral ernæring ud fra instruks under supervision. Identificerer, vurderer og iværksætter kvalmeforebyggende eller kvalmelindrende behandling og observerer den iværksatte pleje og behandling mht. justering. Plejer patienter med ernæringssonder inkl. PEG-sonde herunder administration af sondemad. Hud og slimhinder Observerer behov for samt udfører mundpleje. Bistår pt. med personlig pleje ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Udfører nedre toilette ud fra gældende hygiejniske principper. Foretager tryksårsscreening og ud fra det iværksætter relevante sygeplejetiltag. Identificerer, vurderer og udfører sårbehandling af ukomplekse og komplekse sår som diabetiske sår, neuropatiske, arterielle og venøse sår. Fjerner suturer og agraffer. Anvender og overholder de hygiejniske principper jf. de hygiejniske retningslinjer Psykosociale forhold Samarbejder med patient og pårørende med respekt for menneskets værdier, livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund. Respekterer patientens selv- og medbestemmelse samt autonomi Tager hensyn til menneskets opfattelse og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje. Oktober 2012 Side 4 af 17
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Inddrager pårørende i patientens livssituation med respekt for patientens ønsker. Hjælper patienten til at bevare værdigheden. Identificerer og imødekommer den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Vurderer patientens mestringsevne og planlægger sammen med denne, måder at håndtere evt. tab af funktioner, ændret krop, misbrug m.m. Identificerer behov og iværksætter de nødvendige tiltag ifm. udskrivelse. Respiration og cirkulation Udfører korrekte målinger af blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau samt vurderer resultater, reagerer på disse og iværksætter relevante sygeplejehandlinger. Anlægger, observerer, plejer og seponerer venflon i perifer vene. Håndterer parenteral væsketerapi i perifer og central venekateter under supervision. Fører udvidet væskeregistrering og vurderer mht. evt. justering af væskeindtagelse. Observerer, plejer og seponerer centralt venekateter under supervision. Udfører blodprøvetagning fra centralt venekateter under supervision Forbereder patienten til transfusion, opsætter og afslutter blodprodukter, som 2. kontrollant (3. person) samt observerer patienten. Tager mål til TED-strømper og informerer patient om behandling. Anlægger kompressionsforbinding samt kunne observere den givne behandling. Iværksætter og udfører gennemdyrkning af den febrile patient Observerer og identificerer respirationen så som Kussmauls, Cheyne-Stokes, ronchi, dyspnøe og iværksætter relevante sygeplejehandlinger og behandling Foretager forsendelse af a-punktur Giver den ordinerede iltbehandling inklusiv fugtet ilt Anvender og yder hjælp til diverse inhalationsmediciner Suger pt. i mund og svælg samt via tracheostomi under supervision. Plejer og observerer patienter med pleuradræn. Kender symptomer på septisk shock samt kunne reagere adækvat på disse i forhold til instruks Kender afsnittets instruks for hjertestop Kender og anvender proceduren for levercoma regime. Abstinensscorer patient ud fra afsnittets instruks og udfører sygeplejefaglige handlinger. Plejer patient i diabetisk ketoacidose Måler blodsukker og blodketoner samt vurderer og reagerer på resultatet. Anvender korrekt injektionsteknik Seksualitet Respekterer og accepterer patientens seksualitet Smerte og sanseindtryk Optager smerteanamnese og identificerer (VAS skala), vurderer og iværksætter smertelindring. Evaluerer effekten af iværksat pleje og medikamentelbehandling Kender og administrerer smertestillende og afslappende medicin Yder den terminale patient den optimale pleje og behandling, samt drager omsorg for pårørende Oktober 2012 Side 5 af 17
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Yder omsorg for den afdøde og dennes pårørende jf. instruks for dødsfald Støtter patienten til at mestre livet med kroniske smerter eller patienter i krise Søvn og Hvile Skaber rammer for, at patienten får den fornødne søvn og hvile. Udskillelse af affaldsstoffer Anlægger, håndterer og seponerer KAD hos mænd og kvinder Forbereder og udfører SIK hos mænd og kvinder. Udfører blærescanning samt vurderer og handler på resultater. Observerer urin, afføring, ekspectorat og vurderer og udfører relevante sygeplejehandlinger i forhold til det. Hjælper patient med pleje af stomi og hvis nødvendigt tage kontakt til stomisygeplejerske. Plejer og observerer patienter i isolation Plejer og observerer pt. med ascitesvæske Medicinering Behersker medicinadministration korrekt Har viden om indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsformer, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner og kontraindikationer. Vurderer effekten af medicinordinationen og giver relevante observationer videre til lægen. Behersker sikkert lægemiddelregning ved anvendte præparater. Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger iht. Hygiejne håndbogen. Blander og opsætter den lægeordinerede i.v. medicin i henhold til afsnittets instrukser. Foretager patientidentifikation forud for udlevering og opsætning af medicin. Doserer døgnæsker i henhold til afsnittets instrukser. Administrer P.N. medicin i samråd med sygeplejerske Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At formidle sygepleje Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. Nedenstående er eksempler på det formidlende aspekt i MSA: Kommunikerer professionelt, er nærværende, empatisk og skaber gensidig tillid. Oktober 2012 Side 6 af 17
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Begrunder den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Informerer og vejleder patienter og pårørende med udgangspunkt i patient- og pårørendes forudsætninger Kan tilpasse kommunikationen til patienter og pårørende i forskellige livssituationer eks ved patienter, der er døende, udadreagerende og psykisk påvirkede. Kunne henvise patienter til Kræftens Bekæmpelse, andre patientforeninger Giver relevant information i forhold til medicinsk smertebehandling Vejleder, informerer og underviser patient/pårørende i forhold o Sygdom o Medicin o KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) o Kommende undersøgelser og behandlinger o Kommunernes sundhedstilbud til patienter og pårørende med kronisk lidelse o Patientrettigheder -patientforsikring og patientklager Vejleder og underviser elever, studerende og tværfaglige samarbejdspartnere er bevidst om egen rolle og adfærd er bevidst om egen formåen i grænseoverskridende situationer og respekterer andres grænser begrunder fagligt og går i dialog med kolleger/ledelse om løsning af opgaverne er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartneres forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion, seksualitet m.m. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At lede sygepleje Planlægge, tilrettelægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer Evaluere patientforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger med monoog tværfaglige samarbejdspartnere. Nedenstående er eksempler på det ledende aspekt i MSA: Varetager helhedsplejen af 1-2 patienter. Det vil sige have overblik, og selvstændigt kunne prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen. Fungerer som sundhedsfaglig kontaktperson og koordinerer pt. indlæggelsesforløb mht. undersøgelsesplanlægning i forbindelse med udredning, behandling og udskrivelse. Kunne beherske elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen i afsnittet. Indgår i et tværfagligt samarbejde med fx fys/ergo og patienten om en målrettet plan for mobilisering/genoptræning/rehabilitering Har kendskab til pt. s habituelle og aktuelle funktionsniveau i forhold til planlægning af udskrivelse, samt planlægger udskrivelse i samarbejde med patient, pårørende og visitator. Indgår i såvel monofagligt, tværfagligt som tværsektorielt samarbejde deltage i teamkonferencer og patientkonferencer. Medvirker til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed på tværs af sektorer og institutioner. Oktober 2012 Side 7 af 17
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige problemstilling Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende skal øve sig i at: At udvikle sygepleje Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Nedenstående er eksempler på det udviklende aspekt i MSA: Kender Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og dens betydning for MSA Bidrager og indgår i afsnittets sygeplejefaglige og tværfaglige kvalitetsarbejder/projekter Kender, anvender og ajourfører sig med kliniske retningslinjer og instrukser i E-doc. Kunne argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. Analyserer og vurderer faktorer der påvirker kvalitets- og udviklingsarbejdet i afsnittet. Kender og anvender teori om implementering af nye udviklingstiltag. Opsøger ny viden og er undrende. Indberetter utilsigtede hændelser og kender dets betydning i forhold til patient sikkerheden. Typiske patientforløb/borgerforløb I det følgende beskrives et typisk patientforløb for en medicinsk patient, der indlægges akut: Patienten modtages i afsnittet. Velkomst, tjekke patientidentifikation og id-armbånd, udlevere div. pjecer, måle BT, P, Tp, RF, SAT, ilt og cerebralstatus (TOKS), tilbydes mad og drikke, dosere medicin til resten af døgnet, div. screeninger, dokumentere i EPJ, samt på arbejdsseddel, Vise rundt og informere om afsnittet, hvis muligt, samt instruere i brug af kaldesnor. Oktober 2012 Side 8 af 17
Typiske patientforløb/borgerforløb Observation og vurdering af de symptomer og problemer, som er årsag til indlæggelsen. Identificerer sygeplejebehov, opstiller mål, udfører, evaluerer, justerer og dokumenterer sygeplejen ud fra patientens behov og problemer med baggrund i sygeplejeprocessens principper. Vurderer patientens egenomsorg, hjælp til selvhjælp. Forebyggelse og sundhedsfremme. Medinddragelse af pårørende. Tværfagligt samarbejde omkring patienten. Planlægning af udskrivelsen starter ved indlæggelsen. I MSA1 kunne det eksempelvis være en herre på 68 år, der gennem de sidste mdr har tabt 15 kg uden at ændre livsstil. Han har nedsat appetit, kvalme og opkast. Efter kontakt med almen praktiserende læge indlægges han i ASA til udredning herfor. Efter vurdering af medicinsk læge overflyttes han til gastroenterologisk MSA1. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver og en CT skanning af thorax og abdomen. Desuden skal han faste fra midnat til en gastroskopi (kikkertundersøgelse) den følgende dag. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, dehydrering. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. medpatienter og indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet og forestående undersøgelser. Udskillelse af affaldsstoffer. Blod i afføringen. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til ernæringsproblematikken iværksat kostregistrering i to døgn efter fasten. Han undervises i ernæringens betydning og tilbydes kost til småtspisende. Desuden ordineres der kvalme- og smertestillende medicin, samt suppleres med væsketerapi. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende udredning og behandling. Efter 3 dages indlæggelse og udførelse af de nævnte undersøgelser udskrives patienten til videre opfølgning og behandling i medicinsk dagafsnit (MDA) med den foreløbige diagnose: obs. cancer i ventriklen. Ved udskrivelsen får han udleveret pjece og information om MDA, en medicinliste, samt recepter på medicin og proteindrikke. I MSA2 kunne det være en dame på 82 år, der er faldet i hjemmet efter et par dage hvor hun har følt sig utilpas og har været lidt forvirret ifølge hendes søn. Hun indlægges nu akut med Falck. I ASA foretages en akut CT-skanning af cerebrum, som udelukker cerebrale skader. Efter indlæggelsesblodprøver og undersøgelse af urin overflyttes hun til MSA2 i geriatrisk speciale. Oktober 2012 Side 9 af 17
Typiske patientforløb/borgerforløb Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver og patienten er startet behandling for cystit. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, risiko for sengelejekomplikationer. Ernæring/hydrering: overvægt og IDDM type 2, dehydering. Psykosociale forhold: mestring i almen daglig livsførelse, konfus, obs. delirøs tilstand. Respiration og cirkulation: ødemer, febrilia, takycardi. Smerter og sanseindtryk: kroniske smerter pga. osteoprose. Problemer med syn og hørelse, bruger briller og høreapparater. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens for urin og afføring, obstipation. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til de psykosocialeforhold iværksat skærmning forhold til den delirøse tilstand, samt sanering i medicinen, samt behandling af infektionen, som kan være årsagen til den delirøse tilstand. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp opstart af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 4 dages indlæggelse er hun ude af den delirøse tilstand og udskrives til hjemmet med hjemmehjælp 5 gange dagligt. Hun er indstillet til opfølgende hjemmebesøg i primærsektoren. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn, en sygeplejeepikrise til hjemmeplejen og hendes søn bringer hende sikkert hjem. I MSA3 kunne det være en 56 årig dame med KOL, der indlægges via 112 pga svær dyspnø. I modtagelsen får patienten inhalations medicin og via røntgen af thorax konstateres bilateral pneumoni, hvilket hun starter iv-antibiotisk behandling for. Hun overflyttes til MSA3 i infektions medicinsk speciale. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, rollatorbruger. Ernæring/hydering: nedsat appetit, undervægt, dehydering. Hud og slimhinder: cyanose. Kommunikation: besværet pga dyspnø. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne/førtidspensionist, dårlige relationer til familien og omgivelserne, mestrings problemer. Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, febrilia, takycardi. Oktober 2012 Side 10 af 17
Typiske patientforløb/borgerforløb Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. hoste, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: manglende sygdomsindsigt i forhold til KOL, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. obstipation. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til respirationsproblemerne (KOL) opstillet mål om bedre forståelse for den kroniske sygdom KOL og behandlingen heraf. Da patienten efter få dages indlæggelse er respiratorisk bedre, undervises hun i KOL, inhalationsteknik, kost osv. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp at øge antallet af besøg fra den kommunale hjemmepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 7 dages indlæggelse udskrives hun med til hjemmet med hjemmehjælp 3 gange dagligt. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn, en sygeplejeepikrise til hjemmeplejen. De ovenstående eksempler er fiktive og repræsenterer kun en lille del af alle de mulige forløb, der kan opleves og studeres i MSA. Sygeplejemetoder Her beskrives de metoder der anvendes i klinisk praksis. MSA anvender så vidt muligt sygeplejeprocessen, som styringsredskab for de samlede sygeplejeopgaver. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinjer og samarbejdsaftalerne, som alle findes i e-doc. MSA tildeler alle patienter en sundhedsfaglig kontaktperson og dokumentationen foregår i EPJ. På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, samt klæder personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende. I klinikken anvendes følgende metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb, EPJ. Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Oktober 2012 Side 11 af 17
Sygeplejemetoder Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Kommunikationsmetoder, ex. isbar Forflytningsprincipper Tryksårsscreening Faldscreening Barthel score Den Danske Kvalitetsmodel De sygeplejeetiske retningslinjer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Hospitalsenheden Vest er der stor fokus på kvalitet og udvikling, og der er derfor etableret en ledelsesforankret kvalitetsorganisation. Kvalitetsorganisationen består af Kvalitetsrådet for hospitalsenheden, hvor der er en repræsentant fra hver afdeling. Kvalitetsrådet skal bidrage til at fremme forankring, spredning og kontinuitet af kvalitetsforbedringer i hospitalsenhedens ydelser. Hver afdeling (dvs. medicinsk afdeling i både Ringkøbing, Holstebro og Herning) har et kvalitetsudvalg, som består af en repræsentant fra hvert medicinsk afsnit. Endvidere er der ansat en kvalitetskoordinator, som har til opgave at understøtte kvalitetsprocessen. På hver afdeling er der sygeplejersker med specialfunktion, som har ansvar for kvalitet og udvikling. I MSA er det udviklingssygeplejerskernes opgave. MSA opstod for 3 år siden, da 3 medicinske afsnit fusionerede. Det har betydet, at der er arbejdet en del med kultur, værdier, normer, kompetencer og plejeformer. Der er udarbejdet kompetencebeskrivelser for såvel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som også anvendes ved oplæring af nyansatte samt mentorsamtaler. Aktuelt arbejdes med plejeformen i afsnittet, hvor der bevæges i retningen af tildelt patientpleje. EPJ (elektronisk patientjournal) blev implementeret i juni 2011. Det betyder, at alle faggrupper nu har en fælles journal, hvor medicinmodul og klinisk biokemisk laboratoriums dokumentationsredskab også er en del af systemet. Det har givet nye muligheder og udfordringer, som der løbende udvikles på, blandt andet arbejdes der på at implementere mikrobiologisk afdeling i EPJ og at øge den elektroniske korrespondance mellem hospitaler og primær sektoren. Der arbejdes med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer indenfor rammerne af evidensbaseret praksis og kvalitetskriterier for sygeplejen, der er relevante for MSA. Der foretages jævnligt audits på bl.a. sundhedsfaglig kontaktperson, ernæringsscreening og journalaudit. Desuden arbejdes løbende med Den Danske Kvalitetsmodel, hvor hele hospitalet blev akkrediteret i foråret 2011. DDKM version 2 er netop udkommet, og der forestår et fremadrettet arbejde med implementeringen af den. Desuden arbejdes der med forbedring af patientsikkerheden i form af indberetning af Oktober 2012 Side 12 af 17
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder utilsigtede hændelser. MSA deltager i projekt +78 også kaldet opfølgende hjemmebesøg, der er et forebyggelsestiltag igangsat af kommunerne i samarbejde med det geriatriske team. Opfølgende hjemmebesøg skal forebygge genindlæggelser hos vores ældre medborgere. Der har været gode resultater med projektet, og det er derfor udvidet til patienter over 65 år. Der er opstartet en arbejdsgruppe med deltagelse fra både primær og sekundær sektor, som skal arbejde med opgaveoverdragelse fra primær til sekundær sektor. Ydermere deltager personalet i refleksionsgrupper, hvor der anvendes patientcases fra egen praksis. Refleksioner over egen praksis stimulerer sygeplejerskens faglige lærings- og vækstproces, og det primære mål er, at kvaliteten af sygeplejen øges/vedligeholdes. For hver gruppe afholdes årligt en temadag som oftest med undervisning, som knytter sig til det enkelte speciale. Der arbejdes også med værdier i sygeplejen, samt der foretages relevante studiebesøg. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I det følgende beskrives den overordnede organisering med tilknyttet klinisk vejleder, daglig vejledning, studieforløbet samarbejdsaftaler mellem vejleder og studerende. På MSA samarbejder afsnittets 3 kliniske vejledere om at varetage vejlederrollen i tæt samarbejde med det øvrige personale, som ofte varetager den daglige vejledning. Derudover koordineres studerendes 30 timers fremmøde af udviklingssygeplejerske Gunna Andersen. For at udnytte læringsmulighederne bedst bliver fremmødet planlagt med skift mellem hovedsageligt dagvagter (7.30 til 15.30) og aftenvagter (15 til 23.30). Der vil desuden forekomme enkelte dagvagter i weekender (7.30-15.00). Den studerende har indflydelse på planlægningen, hvis det ønskes. Der vil være en klinisk vejleder tilknyttet den enkelte studerende i den kliniske periode, som udover vejleder rollen (6 timer pr studerende pr uge) også indgår i den daglige normering samt vagter. Den studerende bliver tilknyttet en af grupperne under hele perioden. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest, de underviserne fra sygeplejerskeuddannelsen, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. På MSA er den enkelte sygeplejestuderende i samarbejde med den udvalgte kliniske vejleder ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets kompetencer, og den individuelle kliniske studieplan. Der planlægges startdrøftelse, midtvejsevaluering og slutevaluering i forhold til den enkelte studerende. Oktober 2012 Side 13 af 17
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På MSA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette gøres ved at du som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på MSA. Sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejeviden og erfaring Give konstruktiv kritik til dig som studerende og til den kliniske vejleder Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. MSA tilbyder de studerende: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende. Vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder (Før-, under- og eftervejledning). Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Fastlagt studieaktivitet, pædagogiskplejeplan med fokus på medicinadministration. Se retningslinjer nedenfor. Planlagt studieaktivitet: Seminar, se bilag 2 i modulbeskrivelsen. Et studierum med computer og internet. Kontorer til selvstudie og fordybelse i afsnittet. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget af kollegialt ligeværd. Et eksempel på en hverdag som studerende på MSA: Studerende møder kl. 7.30 med kalder i lommen på det aktuelle gruppekontor. Ud fra den studerendes aktuelle læringsmål/-fokus vælger den studerende sammen med daglig vejleder hvilke/hvilken patient der skal følges denne dag. Dagens sygepleje planlægges i samråd med daglig vejleder og forventninger ang. før-, under- og eftervejledning mm afstemmes. Dagens program kunne være følgende: Morgen/formiddag: TOKS, medicin administration og morgenmad, personlig pleje, mobilisering, gruppekonference, stuegang, middagsmad, dokumentering, planlægning, pårørendekontakt osv. Oktober 2012 Side 14 af 17
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Eftermiddag: Evaluering og justering af sygeplejen, modtage nye patienter, selvstudie/fordybelse, refleksion med andre studerende eller dagligvejleder, servere drikkevarer, dokumentere, screene m.m. At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på MSA har du gode muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den akutte og kronisk syge patient. Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På MSA er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for sygeplejen. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige problemstillinger hos voksne patienter. Obs pr 1/1 2013 er der total rygeforbud på hospitalets matrikel. Se desuden rygepolitik på Region Midts hjemmeside. Retningslinjer for den fastlagte studieaktivitet: Der skal udarbejdes et skriftligt materiale ud fra den pædagogiske plejeplan. Se link: https://studienet.viauc.dk/sygeplejerske/eportfolio/materiale%20til%20vrkstjskassen/pæda gogisk%20plejeplan%20holstebro2.docx Studieaktiviteten er en individuel opgave. Den pædagogiske plejeplan udarbejdes med udgangs punkt i en udvalgt patient. Alle sygeplejefaglige problemstillinger skal beskrives og analyseres i forhold til sygeplejeprocessen, men der skal være særlig vægt på farmakologien. Det skriftlige materiale sendes til klinisk vejleder og medstuderende på MSA senest 3 dage før fremlæggelse. Materiale må max. fylde 15.000 anslag (inkl. mellemrum). Der fremlægges for klinisk vejleder og medstuderende på en fastlagt dag. Der er afsat 45 min pr studerende. Den studerende har 10 min til indledende oplæg og derefter er der 35 min til drøftelse. Oplægget skal indeholde præsentation af 2 udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger, heraf skal det ene være det farmakologiske aspekt. Den studerende afslutter oplægget med emner til drøftelse i plenum. I drøftelsen inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Forventninger til den studerende Som studerende i MSA er du i samarbejde med sygeplejersken med til at varetage plejen og behandlingen for nogle af hospitalets mest akutte/syge patienter. Det er derfor vigtigt at du selv kan sige til og fra overfor de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du skal være bevidst omkring egne kompetencer, og aldrig gøre noget selvstændigt, som du er usikker på, eller ikke har kompetence til at udføre på nuværende tidspunkt. Den studerende som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, er væsentlig mere kompetent end Oktober 2012 Side 15 af 17
Forventninger til den studerende den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra. De kliniske vejledere på MSA vil i samarbejde med det øvrige plejepersonale støtte op om og være med til at skabe gode læringsmuligheder for dig som sygeplejestuderende. Vi forventer derfor at du: Forud for klinikstart er afklaret med dit aktuelle kompetenceniveau. Møder forberedt til planlægningssamtale, midtvejs og slutevaluering. Kan se læringsmuligheder i autentiske patientforløb. Er ansvarlig, engageret og opsøger læringssituationer. Arbejder målrettet og konstruktiv med din individuelle studieplan. Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger om dit lærings- og kompetenceniveau. Er bevidst om at udnytte tiden i klinikken på en synlig, fleksibel, effektiv og ansvarlig måde Udadrettet åbenhed og opmærksomhed overfor at prøve nyt, nye udfordringer kan udvikle og dele viden gennem fælles problemløsning monofagligt og tværfagligt bevidst reflekterer over egen og andres praksis evner at justere og skifte retning når det føles påkrævet tør være grænseoverskridende, skabende og innovativ Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Vi forventer et fremmøde på 30 ugentlige timer i forhold til den beskrevne studieplan. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og det tilstræbes at de som minimum har klinisk vejleder modul på diplom niveau. Den yderligere præsentation af den tilknyttede kliniske vejleders uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige kvalifikationer og kompetencer beskrives under introduktionen til afsnittet. De kliniske vejledere er: Tina Rostgård Madsen, Berrit Lauridsen og Heidi Mikkelsen. Krav vedrørende klinisk pensum Der henvises til modulbeskrivelsen, hvor krav til pensum er beskrevet. Litteraturliste med litteratur fra Medicinsk sengeafsnit sendes til den studerende med velkomstbrevet. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal som studerende have gennemført følgende for at blive indstillet til intern klinisk prøve: deltagelse i/øvelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan Oktober 2012 Side 16 af 17
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminarer gennemførelse af fastlagt studieaktivitet forberedelse til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder dokumentation af selvvalgt litteratur i e-portfolio Håber dette materiale har vakt din interesse for MSA som klinisk uddannelsessted. Udarbejdet af: Gunna Andersen, Tina Rostgård Madsen og Berrit Lauridsen, Medicinsk sengeafsnit, den 23. august 2012. Afdelings sygeplejerske Betina Jeppesen. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 17 af 17