SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN NOTAT Emne: Udfordringer på Familie- og uddannelsesudvalgets område Til: Familie- og uddannelsesudvalget 13. januar 2010, pkt. 1. Dato: 2. januar 2010 Sagsbeh.: Rita Pedersen Journalnr.: 09/22647 Uddybning af de nævnte udfordringer i afdelingen Skole og Dagtilbud, som er nævnt i pkt. 1 i dagsordenen til mødet 13. januar 2010. Udfordringer på de konkrete politikområder vil blive præsenteret på forårets dialogmøder mellem Familie- og uddannelsesudvalget (FU) og områdernes bestyrelser og ledelser. Budgetgennemgang og udarbejdelse af oversigt over politiske handlemuligheder i budget 2011 2014 Set i lyset af de økonomiske udfordringer vil administrationens hovedopgave være at udarbejde et grundlag med politiske handlemuligheder indenfor hvert politikområde til budgetlægningen for 2011 2014. Analyse af specialundervisningen Set i lyset af det øgede pres på specialundervisningen har Byrådet på møde den 5. oktober 2009, pkt. 133, besluttet, at der skal gennemføres en analyse af specialundervisningsområdet for skolebørn. Resultatet skal danne grundlag for en efterfølgende politisk drøftelse og fastsættelse at strategiske indsatsområder og serviceniveau på området. Byrådet besluttede kommissoriet for opgaven på møde den 23. november 2009, pkt. 162. Flerårige helhedsplaner for dagtilbud, skoler/sfo og klubber. I forbindelse med budgetprocessen for 2011 2014 skal de eksisterende helhedsplaner for dagtilbud og skoler/sfo revideres. Der udarbejdes en tilsvarende plan for klubberne. Teknisk administration udarbejder i samarbejde med afdelingen Skole og dagtilbud og lederne på områderne oplæg til udvikling af de fysiske rammer ud fra gældende lovgivning, politiske mål og principper for pædagogisk struktur, prognosen for udviklingen af børnetallet indenfor de forskellige aldersgrupper. Revidering af den sammenhængende børnepolitik ultimo 2010 Et krav i lov om anbringelsesreformen fra 2006 er, at Byrådet skulle udarbejde en sammenhængende børnepolitik med fokus på sårbare børn og unge. Byrådet vedtog 18. december 2006 en sammenhængende børnepolitik, som skal revideres hvert 4 år efter Byrådsvalg. Kvalitetsreform og KLs Det fælleskommunale kvalitetsprojekt Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 sat kursen for samarbejdet om kvalitetsudviklingsredskaber i de kommende år. C:\Temp\eDagsorden.OfficeToPdfService\48a1f02b-9af2-45a0-888b-dfc22a834202.docx
Staten og kommunerne samarbejder om at udvikle og pilotteste redskaber til at måle og dokumentere kvaliteten på de blødere velfærdsområder. Kvalitetsudviklingsredskaberne består af følgende fire initiativer: 1. Kvalitetskontrakter 2. Brugertilfredshedsundersøgelser 3. Faglige kvalitetsoplysninger 4. Akkrediteringsmodeller Kvalitetskontrakten Byrådet er forpligtet til senest pr. 1. juli 2010 at udarbejde en kvalitetskontrakt med kvantificerbare mål for kvaliteten for hvert serviceområde i kommunen. Som opfølgning på kvalitetskontrakten skal Byrådet hvert år udarbejde en opfølgningsredegørelse, hvor der redegøres for, hvordan Byrådet vil følge op på kvalitetskontrakten. Kvalitetsrapport og redegørelse skal gøres tilgængelig for borgerne på www.brugerinformation.dk Brugertilfredshedsundersøgelser Regeringen og KL vil i samarbejde med 5 10 kommuner lave pilotprojekter med brugertilfredshedsundersøgelser indenfor de kommunale serviceområder. Resultaterne af pilotprojekterne skal danne baggrund for en politisk drøftelse om en evt. national udrulning af sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Faglige kvalitetsoplysninger Regeringen og KL er enige om, at kommunerne fra 2011 hvert andet år offentliggør oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud og plejeboliger. Regeringen og KL er enige om, at der udvikles og afprøves et katalog af redskaber, som kan anvendes til at måle og dokumentere den faglige kvalitet i dagtilbud og plejeboliger, blandt andet med henblik på sammenligninger. Kommunerne inviteres til at være med til at udvikle og afprøve følgende 7 redskaber i 2010 for dagtilbud: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) 6. Sprogvurdering af treårige og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling 3 4 kommuner, med hver fire dagtilbud, udvælges til at deltage i udvikling og afprøvning af hvert redskab. Akkrediteringsmodeller Regeringen og KL enige om, at kommunernes systematiske og helhedsorienterede kvalitetsmodel arbejde skal have tid til at vokse. Derfor lægger Regeringen, i årets aftale med KL, udviklingen af akkreditering i dagtilbud og plejeboliger stille. Regeringen og KL enige om at evaluere resultatet af kommunernes arbejde med den fælleskommunale kvalitetsmodel el. lign. modeller. Flere unge i uddannelse og job mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Regeringen har indgået aftale med partier i folketinget om en række initiativer, der skal styrke indsatsen, så flere unge kommer i job og uddannelse og på længere sigt resulterer i en bedre uddannet arbejdsstyrke. Regeringens ungepakke på Undervisningsministeriets område 2
Flere 15 17 årige i uddannelse og job i alt 25 initiativer. Deloverskrifter for initiativerne: Bedre uddannelsesvejledning og opfølgning på uddannelsesplaner 10 klassen på erhvervsskoler, omlægning af børnefamilieydelsen Afbureaukratisering og øget it-understøttelse i vejledningen. Skifte fra proces- til resultatstyring af kommunernes vejledningsindsats. Udvidelse af mulighed for at etablere erhvervspraktik i folkeskolen. Større mulighed for at anvende mentorer fra folkeskole til ungdomsuddannelse Større fleksibilitet i uddannelsesforløb Regeringens ungepakke 1 og 2 på beskæftigelsesområdet En styrket beskæftigelsesindsats for unge under 30 år. Deloverskrifter for initiativerne: Strakstilbud til 18 19 årige Tidlig og differentieret vejledning Mentorordning for særlig udsatte Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen Barnets reform Regeringen har indgået aftale med Satspuljepartierne om udmøntning af midler fra 2010-2013 til initiativer, som skal styrke den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge og kvaliteten i indsatsen. Reformen indeholder en række konkrete initiativer, som har fokus på tre indsatsområder: Nærhed og omsorg. Styrkelse af plejefamilieområdet, anbragte børns ret til samvær med familie og netværk. Styrkelse af børns rettigheder og den tidlige indsats, hvor det bl.a. foreslås, at børns rettigheder styrkes ved, at børn ned til 12 år sikres klageadgang (mod de nuværende 15 år), og at indsatsen målrettes over for socialt sårbare unge mødre Kvalitet i indsatsen, mere efteruddannelse til sagsbehandlere og afbureaukratisering af regler og indberetninger. Der er endnu ikke konkrete lovforslag på de nævnte indsatsområder. Styrket indsats over for unge kriminelle under 18 år Regeringen har indgået aftale med satspuljepartierne om udmøntning af midler til i alt 25 initiativer, der har fokus på tidlig identifikation og en helhedsorienteret og forebyggende indsats for at imødegå ungdomskriminalitet. Initiativerne omfatter: Helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder. Sikring af konsekvent kommunal indsats over for kriminelle unge En styrket kriminalpræventiv indsats Ungesamråd i alle politikredse. Parterne er enige om, at unge, der begår kriminalitet, skal mødes med konsekvens og fasthed. Derfor er der enighed om at Nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år Skærpet straf ved medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder Ungedommere ved byretterne Hurtig reaktion ved kriminalitet begået af unge Øgede muligheder for anbringelse på sikrede afdelinger Ny institutionstype(bredt målrettet unge med negativ og udadreagerende adfærd). og MultifunC (et intensivt døgnbehandlingstilbud, som retter sig med 14-18 årige udadreagerende unge, herunder kriminelle) Politiets bistand ved håndhævelse af ungepålæg Kommunal egenbetaling ved anbringelse af kriminelle unge. 3
Det samlede lovforslag om unge kriminelle forventes fremsat ved udgangen af januar 2010. Regeringens handlingsplan for mindre bureaukrati for frigørelse af ressourcer til service i kommunerne i 2010. Finansministeriet kom i september 2009 med en handlingsplan for frigørelse af ressourcer til service i kommunerne i 2010. Denne handlingsplan indeholder en redegørelse for de statslige initiativer, som i henhold til regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2010 vil frigøre ca. 500 mio.kr. i kommunerne i 2010 til service til borgerne. Baggrunden for denne handlingsplan er en flerårig aftale mellem Regeringen og KL om frigørelse af ressourcer til den borgernære service i kommunerne i 2009 2013. Aftalen indebærer, at der i kommunerne skal omstilles ressourcer svarende til et råderum på 1 mia.kr. i 2009 voksende til 5 mia.kr. i 2013. Regeringen skal fremsætte statslige initiativer, der på sigt kan frigøre halvdelen af de aftalte ressourcer i kommunerne ½ mia.kr. i 2010 og stigende til 2½ mia.kr. i 2013. Handlingsplanen indeholder 95 statslige initiativer under fire hovedoverskrifter: 1. Afbureaukratisering: Mindre administration og større råderum til lokal prioritering via forenkling af statslige regler. 2. Digitalisering: Bedre muligheder for at opnå gevinster ved anvendelse af IT. 3. Mere effektive indkøb: Fere muligheder for at købe varer og tjenesteydelser til favorable priser 4. Mindre sygefravær: Bedre rammer for at nedbringe sygefraværet. I oktober 2009 kom Regeringen med planen Mere tid til velfærd. Planen indeholder 105 forenklingsforslag på de store velfærdsområder folkeskolen, dagtilbud, arbejdet med udsatte børn og unge, ældre, handicapområdet, integrations- og udlændingeområdet samt sundhedssektoren. I forbindelse med finansloven for 2010 indgik Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om afbureaukratisering i kommuner og regioner. Parterne er enige om at gennemføre hovedparten af forenklingsinitiativerne i regeringens plan Mere tid til velfærd Derudover opfordres kommuner og regioner til, at der sker en afbureaukratisering af de interne kommunale og regionale dokumentationskrav og procesregler, så der kan flyttes yderigere ressourcer fra papirarbejde og bureaukrati til borgernær service. De økonomiske konsekvenser af aftalen skal drøftes med kommunerne i forbindelse med forhandlingerne om den kommunale økonomi i 2011. Solrød Byråd har ved vedtagelsen af budget 2010 besluttet, at der skal spares 1,9 mio.kr. gennem statens andel af effektiviseringer til frigørelse af til borgernær service. 360-graders eftersyn af Folkeskolen Statsministeren har bebudet et 360-graders eftersyn af folkeskolen og krævet, at danske skolebørn skal ligge i topfem i de internationale Pisa sammenligninger inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk før år 2020. I nytårstalen blev nævnt et læseløfte til børn, eksempelvis ved test i 2. klasse. Skolens interessenter er derfor inviteret til en særlig Marienborg-uge i slutningen af januar 2010 for at indlede et 360-graders eftersyn af folkeskolen. National handleplan for ny og forstærket indsats i forhold til børn, unge og voksne med ADHD* (2009 2012) Regeringen har indgået aftale med satspuljepartierne om udmøntning af midler til en ny og forstærket indsats i forhold til børn og voksne med ADHD. Der er afsat 26 mio kr. over 4 år til formålet. Indsatsen løber fra 2009 2012 og indeholder: National kortlægning af kommunernes støttetilbud til børn, unge og voksne med ADHD Udvikling og afprøvning af screeningsredskaber Udvikling af støttetilbud 4
Forskningsprojekt om ADHD som årsagsforklaring på sociale problemer Vidensformidling og iværksættelse af initiativer Marts 2013 National handleplan. National ADHD handleplan skal indeholde en vifte af anbefalinger til kommunerne, evt. yderligere nationale initiativer overfor personer med ADHD og en samlet strategi for kommunal implementering af metoder og redskaber. * ADHD er forkortelsen for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Tidligere blev diagnosen DAMP brugt. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception. DAMP-diagnosen er i dag afløst af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse. 5