Det økonomiske menneske



Relaterede dokumenter
Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Rationalitet eller overtro?

Samfundets økonomiske system

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Bitcoins - virtuelle penge

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/ Penge og priser

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf

Bitcoin, legal sort økonomi!

Kold krig og ideologi

Bitcoins - virtuelle penge

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Økonomisk vækst eller hvad!

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Sorgen forsvinder aldrig

Penge af navn og af gavn

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

Metoder og erkendelsesteori

Kapitel 1: Begyndelsen

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Retfærdighed. Før og efter at retten så dagens lys 1

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Budskab, fællesskab og forskning

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Almen studieforberedelse. 3.g

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Den sene Wittgenstein

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Naturvidenskabelig metode

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Den sproglige vending i filosofien

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Kierkegaard og ledelse

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Den skriftlige prøve i proces

Dialog nr. 4 Aktivt arbejde

Syv veje til kærligheden

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Transkript:

Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning s. 3 Problemstilling s. 4 Kap. 1. Markedsværdi s. 8 Det økonomiske systems værdiangivelse priser Den økonomiske rationalitet, Homo Economicus genese s.16 Pengeskabelse og pengeforbrug s. 23 Says og Keynes lov s. 27 Kap. 2. Markedets værdi s. 34 Eksternt og internt differentieret Inflation s. 39 Økonomisk vækst (differentieret og udifferentieret) s. 49 Kap. 3. s. 56 Markedets eksterne værdi og andre eksterne værdier Hvilken værdi har markedet for omverdenen? s. 56 Hvad koster pengeøkonomien for omverdenen? s. 57 Er der råd til pengeøkonomien? s. 58 Natur og ontologi s. 58 Homo Erectus, Sapiens, Ludens m.fl. s. 60 Ordliste s. 62 Litteraturliste s. 91

Problemstilling Spørgsmålet om at afgrænse den økonomiske rationalitets gyldighed Spørgsmål om økonomi er ikke hævet 1 over andre spørgsmål, sådan som der er tendens til at mene. Det er ikke alle spørgsmål, der i sidste ende kan underordnes en økonomisk vurdering. Den økonomiske rationalitet 2 kan identificeres og afgrænses. Den afgør selv, hvad der er økonomisk, men grænserne for dens gyldighed må sættes på andre betingelser end dens egne. Det er et faktum, at spørgsmålet om at tage hensyn til ressourcer, mennesker og fauna på den økonomiske rationalitets egne betingelser må blive et spørgsmål om økonomi. Det markerer, at der generelt må trækkes en snæver grænse for den kun økonomiske rationalitets gyldighed. For det er ikke sikkert, at det betaler sig at redde livets forudsætninger! Og hvor står vi, hvis vi determineret af den økonomiske rationalitet vælger at smadre vort eget livsgrundlag? Økonomien er økonomisk, den sætter grænsen for, hvad der kan betale sig, men kan ikke se grænsen for sin egen økonomiske rationalitets gyldighed: - Økonomer kan regne, men sædvanligvis ikke regne ud, hvor grænsen for relevans og gyldighed af deres regnemetoder går. - Det tilfalder ikke den matematiske beregning at regne ud, hvor og hvornår de matematiske beregninger giver mening. - Økonomerne må tænke uøkonomisk for at se grænserne for den økonomiske rationalitets gyldighed. Når det ikke kan indoptages som ultimativ præmis i et systems rationalitet, at bevarelsen af systemets mulighedsbetingelser 3 må figurere over andre hensyn, så rangerer systemet lavere i forhold til den eksterne rationalitet, der afslører det interne svigt. Det moderne 4 samfund tenderer mod at underminere sine egne forudsætninger som konsekvens af en stor men alt for snævert defineret økonomisk succes. Det står skrevet i mange andre sprog end det økonomiske. Det er slet ikke sikkert, at det giver mening i økonomisk forstand at overleve, for i snæver økonomisk forstand er det kun det, der betaler sig, der giver mening. Det at overleve er ikke entydigt økonomisk, ergo er det ikke sikkert, at det giver mening på den snævert orienterede økonomiske rationalitets betingelser at overleve. Man har nok i at overleve på markedets betingelser, som fører til destruktionen af livsbetingelserne på jorden. 1 Teksten sætter spørgsmålstegn ved den udgave af det moderne projekt, der sætter økonomiens rationalitet som den højeste. 2 Økonomisk rationalitet tematiseres som intern rationalitet, der lever ved økonomiens formålsmæssighed og funktionalitet. Niklas Luhmann satte første gang den interne rationalitet op som det systeminterne over for en omverden i 1968 med bogen; Systemrationalitet og formålsmæssighed, og siden hen i et utal af sammenhænge. Se i øvrigt ordliste m. henvisninger. 3 Begrebet mulighedsbetingelser har flere betydninger både i betydningen af sociale og psykiske systemers kognitive forudsætninger, men også som hele samfundets mere naturligt eller oprindeligt givne livsbetingelser, dvs. som det, der figurerer som den ydre omverden i systemteoretisk forstand. 4 Det moderne samfund er et udtryk, som i dette essay både bruges på en bestemt måde men også mindre specifikt som tidslig indikation af samtiden. Se ordliste.

Således har en bestemt rationalitet reduceret spørgsmålet om bevarelsen af fx klimaet og biodiversiteten til et spørgsmål om pris. Prisen, vurderingen af hvad der betaler sig i økonomisk forstand, sættes over hensynet til selve det økonomiske systems mulighedsbetingelser, eller prisen identificeres systeminternt med alle former for mulighedsbetingelser, fordi det er alt, hvad denne særskilte form for rationalitet forstår 5. Det samlede resultat af de individuelle bestræbelser på at opnå kommerciel succes på det frie markeds betingelser tenderer mod ikke bare at underminere det økonomiske systems sociale mulighedsbetingelser, men i det hele taget de naturlige livsbetingelser på den lille blå planet 6. Det kan ikke beskrives på det økonomiske systems betingelser. Men det er for længst sandsynliggjort inden for andre videnskabelige discipliner. Sandheden tenderer desværre mod at gå under for økonomien sammen med økonomiens mulighedsbetingelser. Den sælger ikke. Det, at den først og fremmest økonomisk optimerende rationalitet sætter kursen mod undermineringen af de generelle livsbetingelser på jorden, og at samme rationalitet ikke formår at forholde sig forpligtende til problemstillingen, lader sig beskrive på andre end den kun økonomiske rationalitets præmisser. For at gøre det, er det nødvendigt at skelne mellem økonomisk værdi, som lever ved det økonomiske systems rationalitet, og andre former for værdi. Ellers forsvinder muligheden for at sætte den mere forpligtende rationalitet og værdibestemmelse op over for den kun økonomiske. En forpligtende rationalitet 7 må således depravere den kun økonomiske rationalitet fra den ideologiske position, som den i øjeblikket indtager i det moderne samfund. Den økonomiske rationalitet er ikke den højeste. Ikke alt kan oversættes til det økonomiske systems værdi 8. Sygdommen 9 slår sig på de kognitive kompetencer. Den syge forstår sig selv som rask. Det er en del af diagnosen. Den økonomiske rationalitet lukker kognitivt af for indsigten i det, at den er syg. Det er ikke en naturgiven nødvendighed, der kommer til udtryk med anbringelsen af de økonomiske mål for værdi som de højeste. Det er kun den økonomiske rationalitets egen indre nødvendighed. Den økonomiske rationalitets indre nødvendighed udgør ikke det udgangspunkt, hvor ud fra 5 Malplaceret konkretisering, iflg. Herman E. Daly. For the Common Good, (1989, skrevet sammen med teologen John B. Cobb. Oversat til dansk) 6 Det benægtes i mange sammenhænge, men er sandsynliggjort videnskabeligt. Det selvnegerende moment kan sandsynliggøres differentieret og omfangsmæssigt. Den økonomisk og politisk uafhængige men videnskabeligt forpligtende fremstilling af det selvnegerende i den pågående og yderst økonomiske adfærd er begrænset, lige som receptiviteten i forhold til budskabet falder på de betingelser, som er del af problemet. 7 Én valid og funktionel definition på rationalitet er den, der anvendes her i teksten: Systemets kontrol over handlingens konsekvenser for systemet selv. Der ligger det i det, at det handler om tilsigtet konsekvens. Spørgsmål om liv og død kan på mange måder gøres til det ultimative spørgsmål om rationalitet. Kun hvis det er dødsdriften, der er på spil, kan man tale om at selvmordet, den selvnegerende konsekvenser af systemets handling, er rationelt. Andre former for formålsmæssighed kommer ind før den ultimative, hvor de kan indikere en præmis for de betydninger, der ligger i anvendelsen af udtrykket i mere dagligdags forstand. 8 Det er hovedtesen i dette essay og forudsætningen for fremførelsen af kritikken af troen på økonomisk værdi som objektivt og absolut mål for vækst og udvikling. 9 Sygdommen tematiseres som den overdrevne tro på, at det økonomiske mål for værdi og vækst er det sande og objektive mål for værdi og vækst, altså et mål, som alle andre kan indskrives i forhold til og hente sin gyldighed i forhold til.

samfundet og livet på jorden i det hele taget kan udledes. Der findes andre værdier, andre former for rationalitet, som bærer denne i videnskabelig forstand forpligtende indsigt. Det drejer sig om at se på den mangfoldighed af måder, som værdibegrebet kan differentieres på i forhold til markedsværdien. Der findes muligvis forsøg på at differentiere 10 de økonomiske værdibegreber internt i videnskaben om økonomi, men spørgsmålet er, om videnskaben arbejder med en forpligtende definition på det økonomiske, eller om den kun arbejder økonomisk. Noget tyder på, at videnskaben om økonomien i mange sammenhænge er gået under for den økonomiske rationalitet 11. Der hvor videnskaben om økonomien stiltiende eller eksplicit har ladet sig overtaget af den økonomiske rationalitet, sætter den økonomiske rationalitets målsætninger og dens værdibegreb sig igennem på bekostning af videnskabelig sandhed. På den måde går muligheden for at sammenligne de internt kvalificerede værdibegreber med andre former for kvalificerede værdibegreber 12 tabt. Selve videnskabens autonomi ophæves, overtages af økonomi, hvorfor muligheden for at tale sandt om økonomien går under for økonomiske sonderinger. 10 Kravet om at differentiere er selvfølgelig kravet om at reflektere over forudsætningen for overhovedet at identificere og ophøje de økonomiske værdier og økonomisk vækst til det overordnede mål for værdi. Se ordlisten og de betydninger og begreber som differentiering associeres med i dette essay. Semantikken er systemteoretisk, implicit og nu eksplicit. 11 Et tema, som tages op senere i flere omgange. Det er nødvendigt at se den økonomiske rationalitet i systemteoretisk forstand i forhold til videnskaben, hvor dens autonomi og forpligtende karakter igen skal ses på baggrund af systemteorien. 12 Værdier opstår og defineres på mange måder, og behøver ikke nødvendigvis at bygge op om rationalitet og formålsmæssighed. Smerte og lyst er det nærmeste man kommer mening i hedonistisk forstand. Livet uden lyst og glæde har ingen mening, hvor der ikke er nogen mening med det. Der er ikke nogen formålsmæssighed i det at overleve, hvor livet ikke er værd at leve. At livet så ikke er værd at leve, for den der har lært sig selv at se dets værdi som betinget af en højere mening eller formålsmæssighed, det hviler i en tolkning blandt andre. Empati og evne til at glædes over lyst og glæde hos andre end sig selv bygger op om en konstruktiv og livsbekræftende rationalitet, hvor glæden over andres ulykke indgår i en destruktiv rationalitet.

Samfundets økonomiske system (udkommer 2015) En kommentar til Die Wirtschaft der Gesellschaft af Niklas Luhmann 1988 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Niklas Luhmanns systemteoretiske fremstilling af samfundets økonomi som et autopoietisk socialt kommunikationssystem bygget op om sit eget medium, penge, og egen funktion åbner for en videnskabeligt forpligtende tilgang til pengeøkonomien og for den nødvendige kritik af den i øjeblikket fremherskende fagøkonomi. Fremstillingen af pengene som et kvantificeret men immaterielt kommunikationsmedium giver forudsætning for at forklare, hvordan det økonomiske system har udviklet sig frem til sin nuværende situation, med gigantiske inflationsrater i åbenlyst værdiløse fordringer på et produkt, der bliver mindre og mindre i takt med, at verdens mange skyldnere bestræber sig på at leve op til sine kreditorers fordringer på selv samme produkt. Systemteorien indeholder forklaringen på, hvorfor det økonomiske systems rationalitet fører til miljømæssig og social forarmelse, hvordan systemet af intern nødvendighed underminerer sine egne forudsætninger. Kommentaren til hans værk fører det ind i en referenceramme, hvor Schumpeter og Keynes fungerer som komplementerende størrelser i forhold til oplysningsarbejdet omkring kommunikationsmediet penge. Resultatet er en videnskabeligt kvalificeret referenceramme, der har et kritisk potentiale, som både neoliberalister og gammelmarxister løber skrigende bort fra. Det brænder dem i øjnene, for så vidt som de over hovedet kan se indholdet, og de vil ikke vide af det. Kritikken er herligt fri af gammel ideologi. Indholdsfortegnelse Indledning 3 Penge som symbolsk generaliseret kommunikationsmedium 4 Formidling 5 Pengenes symbolik vs. videnskabens 6 Diabolsk vs. kritik 16 Risiko vs. trusler og farer 17 Kvantitative beregninger og ansvar 19 Når rationaliteten undergraver sine egne mulighedsbetingelser 20 Mening i og mening med processen 23 Funktion og ydelse 28 Knaphedens paradoks 29 Strukturen i pengenes fordeling 29 Symbolik markedsværdi funktion vs.

Diabolsk værdi markedets værdi ydelse 30 Behov 31 Behov ontologisk 34 Behovene skabes og lever på en mangfoldighed af forudsætninger 40 Pengenes væsen 44 At betale, låne og arbejde for at få købekraft 45 Markedets lov og andre love 52 Forskellene på penge og skabelsen af penge 57 Afsluttende bemærkninger og andre opgaveformuleringer 66 Det økonomiske menneske (udkommer også 2015) er det økonomiske systems umiddelbare og nødvendige omverden, hvor det økonomiske system er det økonomiske menneskes ditto. Homo Economicus fødes og dør med intentionen om at opnå et maksimum af tilgodehavender hos en anden, nogle eller alle andre. Det er incitamentet, med hvilket Homo Economicus fødes og dør sammen med hele det økonomiske systems økonomiske rationalitet. Det sker i en proces, som ikke kan analyseres op i kausale relationer af før og efter, mellem årsag og virkning. Homo Economicus opstår samtidigt med og gensidigt konstituerende for den økonomiske rationalitet, det økonomiske system. Det er ikke et forhold, som kan analyseres og forklares i almindelig deduktiv forstand. Der er tale om et socialt fænomen, som den klassiske fysiks og andre matematisk fikserede modeller i sit udgangspunkt er dømt til at gå fejl af. Det økonomiske system er et emergent socialt fænomen. Evnen til at betale forsvinder med enhver betaling hos den betalende for at genopstå nøjagtig samtidigt hos modtageren af betaling. Det økonomiske systems mindste element er betalingen, der manifesterer sig i en omverden af fortrolighed med netop pengene som betalingsmiddel. Gensidig konstitution Det økonomiske menneske og samfundets økonomiske system er hinandens nødvendige omverden.