Klinisk uddannelsesforløb for sygeplejestuderende på det Intermediære Afsnit/IMA Slagelse Sygehus 2. udgave August 2014 Ansvarlig klinisk underviser Dea Guillaume Pilegaard Tlf: 58559010 dgpi@regionsjaelland.dk Side 1
Indholdsfortegnelse 1.0 Organisatoriske forhold i afdelingen 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted 1.2 Personalesammensætning 1.3 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1.4 Uniformsetikette 1.5 Fravær 2.0 Sygeplejefaglige forhold på IMA 2.1 Værdigrundlag 2.2 Patientkategorier 2.3 Samarbejdsrelationer 2.4 Kommunikationsformer/-redskaber 2.5 Eksempler på sygeplejeopgaver, der findes i afsnittet 2.6 Sygeplejefaglige udviklingsområder 3.0 Uddannelsesmæsige forhold 3.1 Undervisningsforløb på 4.modul 3.2 Undervisningsforløb på 11.+12.modul 3.3 Organisering af den kliniske vejledning 3.4 Studiemiljøet på IMA 3.5 Vejledning 3.6 Evaluering af det kliniske undervisningsforløb 3.7 Vores forventninger til dig Side 2
1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Det Intermediære Afsnit ligger under den anæstesiologisk ledelse på Slagelse Sygehus Region Sjælland. Det er en nyoprettet afdeling, der første gang så dagens lys d.4/12-13, hvilket betyder at afdelingen stadigvæk er i gang med at finde sine ben at stå på. På sigt skal afdelingen være en ren Intermediær afdeling, men indtil personalet er kompetenceudviklet til dette, huser vi også parenkymkirurgiske patienter. Afdelingen har 20 énsengs-stuer, hvoraf de 10 senge vil blive forbeholdt intermediære patienter og de resterende 10 senge en blanding af kardiologiske og parenkymkirurgiske patienter. Der stiles mod at der d.1/9-14 vil være en fordeling der hedder 4 intemediære sengepladser, 6 parenkymkirurgiske og 10 kardiologiske sengepladser. Fra d.1/11-14 overgår de kardiologiske senge til medicinsk regi og tilbage i afsnittet vil der kun være det kirurgiske og det intermediære speciale. Måned for måned vil der blive åbnet op for 1 intermediær seng mere, indtil det samlede antal er 10 intermediære sengepladser. I takt med at dette sker lukkes de kirurgiske senge ned, så afsnittet til sidst ender med kun at bestå af de 10 intermediære sengepladser. Den endelige dato for, hvornår dette er i hus er fortsat lidt usikker. På alle stuer er der bad og toilet samt mulighed for ophold på små lukkede altaner. Derudover er der en fælles dagligstue samt mulighed for ophold med familie i skærmet lokale. Afsnittet er delt op i 3 stationer som er indrettet som åbne kontormiljøer, hvorfra personalet arbejder med patienttavler, IT og stuegang. Derudover er der konferencerum, kontor til afdelingssygeplejerske, souschef og specialesygeplejersker, personalerum, depot, skyllerum og et lille køkken. Det er tilladt for patienterne at benytte mobiltelefon. Da der er rygeforbud på sygehuset er det hverken tilladt at ryge på afdelingen eller på matriklen. Afsnittet har heldøgnsfunktion og et højt aktivitetsniveau. Der visiteres patienter fra intensiv, når de ikke længere har behov for intensivbehandling, men de fortsat er for observations- og behandlingskrævende til at ligge på stamafdelingerne ude i huset. Derudover visiteres der patienter fra stamafdelingerne, når deres tilstand gør at de af den ene eller den anden grund er for ustabile respiratorisk eller kredsløbsmæssigt til at kunne ligge i en almindelig sengeafdeling. Ved at blive overflyttet til det Intermediære afsnit er der et håb om, at patienten kan stabiliseres og bedres inden tilstanden bliver så akut, at patienten skal på intensiv afdelingen. 1.2 Personalesammensætning Personalegruppen består af: Specialeansvarlig overlæge Jens Brushøj Fælles afdelingssygeplejerske for Intensiv afdeling og Tværgående/IMA-afdeling Souschef Annette Klarskov Andresen Klinisk kompetenceudviklings sygeplejerske Susanne Christoffersen Klinisk udviklingssygeplejerske Side 3
Ansvarlik Klinisk Underviser Dea Guillaume Pilegaard 19 sygeplejersker 6 social og sundhedsassistenter Afdelingen består af en god blanding af nyuddannede og erfarne sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter, der alle kommer fra meget forskellige specialer. Dette giver et varieret kompetenceniveau, som der løbende er fokus på i form af oplæring etc. Det Intermediære speciale er nyt for alle i afdelingen og der er derfor meget fokus på læring og uddannelse af personalet. Mange af vores gøremål foregår i dagvagten, hvor vi derfor er størst repræsenteret personalemæssigt. Vi forsøger så vidt muligt at ajourføre hinanden i plejegruppen 2 gange i dagvagten. Vi starter dagen med en hurtig rapport fra nattevagten og efterfølgende suppleres denne af gruppelederen, hvor vi får information om patienterne og dagens opgaver uddelegeres. Over middag samles vi til gruppekonference, hvor der samles op dagens opgaver og nye opgaver uddelegeres. I øjeblikket praktiseres der sygepleje ud fra tankegangen om én gruppeleder, der uddelegerer arbejdsopgaver til resten af gruppen. I takt med at det intermediære speciale vokser, vil vi mere og mere gå over til tildelt patientpleje. 1.3 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer Ansvarlig Klinisk Underviser: Dea Guillaume Pilegaard, uddannet sygeplejerske Juni 2006. Ansat på kirurgisk gastroenterologisk afdelig/akut modtagelse fra 2006-2013. Ansat på IMA dec.2013. Færdiggjort diplomuddannelse indenfor pædagogik og undervisning i januar 2013. Ved længerevarende fravær (sygdom/orlov) er spl. Majbritt Nielsen stedfortræder. Majbritt er uddannet sygeplejerske Februar 2006 og har været ansat på kirurgisk gastroenterologisk afdeling/akut modtagelse fra 2006-2013. Ansat på IMA dec.2013. Derudover er der i afsnittet 1 kliniske vejleder med 1/6 diplomuddannelse. Hun er ansat i fast aftenvagt. 1.4 Uniformsetikette Det er af stor vigtighed at være opmærksom på god hygiejne og hindring af smittespredning, når man arbejder på et sygehus, hvor der er stor patientkontakt. De overordnede retningslinjer for god uniformsetikette er: God håndhygiejne Dagligt skift af kittel/uniform Langt hår sættes op Hensigtsmæssigt fodtøj, der tåler rengøring Armbånd, armbåndsure, fingerringe og neglelak må ikke bæres i afdelingen. Side 4
Der udleveres arbejdsdragt fra linneddepotet indgang 8C mellem kl.10-12 på alle hverdage. Du vil blive vist, hvor omklædningsrummet er på din første praktikdag. Det vil være en god idé at medbringe hængelås til garderobeskabet. Hygiejneudvalget har lagt en række sygehushygiejniske rekommandationer på intranettet, som skal følges af alle. Når du starter i afdelingen, vil du blive informeret om, hvor du finder disse. Mobiltelefoner skal være i taskeskabet på afdelingen eller i garderoben i kælderen. De må IKKE bæres i lommen på arbejdsdragten! Rygning er IKKE tilladt. Hvis dette bliver et problem for dig, har vi en rygestopinstruktør samt div. plastrer og tyggegummi. 1.5 Fravær Ved sygdom skal du kontakte IMA på tlf: 58559810 mellem kl 6.30-7 og sygemelde dig. Ved raskmelding skal du ringe på samme telefonnummer inden kl.12 dagen før du igen møder ind. Ved gentagne sygefraværsperioder vil du blive indkaldt til en trivselssamtale, så vi sammen kan få tilrettelagt et godt forløb, så du forhåbentlig kan nå dine mål for praktikken alligevel. 2 Sygeplejefaglige forhold på IMA 2.1 Værdigrundlag Vores grundtanke på det Intermediært Afsnit er: -Et højt sygeplejefagligt niveau gør at patient og pårørende føler sig trygge, hvilket kan motivere dem til at tage ansvar og mestre deres nye livssituation. -Et højt sygeplejefagligt niveau baseres på: Omsorg for patient såvel som pårørende Højt informationsniveau ud fra patientens referenceramme Løbende vejledning og information om behandlingsplaner og resultater Patienten inddrages i sit plejeforløb Sygeplejerske deltager i lægesamtaler med patienten og følger op Kriseintervention Empati At benyte sig af relevante fagpersoner for at højne pleje og behandling. -Evnen til at observere, prioritere og handle, hvilket kræver en stor viden indenfor sygdomslære og den specifikke sygepleje Side 5
2.2 Patientkategorier De 10 intermediære senge på afdelingen vil primært være forbeholdt patienter som kræver særlig tæt observation og behandling pga kompleksiteten af deres sygdomssituaion og dermed er for dårlige til at kunne ligge i en almindelig sengeafdeling. Visitationskriterier kan være: *Patienter med tegn på udvikling af kritisk sygdom vurderet ved stigende BOS-score. *Patienter der tilhører en prædefineret gruppe, hvor intermediær terapi findes særligt gavnligt for forløbet. *Patienter med behov for observation og terapi, der ikke kan varetages på patientens stamafdeling. Patienterne er dog ikke så dårlige at de kræver intensiv behandling i form af mekanisk ventilation. Eksempler på patientkategorier i de intermediære senge kan være: Speciale: Endokrinologi, -patienter med moderat ketoacidose (vågen, ph>7,2). -hyponatriæmi med observationsbehov. Neurologi, -Status epilepticus. Lungemedicin, -Akut lungesygdom med reversibel komponent UDEN NIV-behov. Ortopæd.kir., -Traumepatienter med betydende comorbiditet, der kræver tæt observation Kirurgi, -Postoperativ observation ved stor kirurgi og ved betydende comorbiditet Patienter fra RH/OUH, -Stabile færdigbehandlede tilstande Alle specialer, -Patienter med svær sepsis og mono-organsvigt Intensiv terapi, -Postintensive patienter med forventet langvarigt behov for intermediærterapi De 10 kirurgiske senge på IMA vil primært være forbeholdt patienter med: Pneumothorax Blødende patienter hæmatemese og melæna Appendicitis til intravenøs behandling Perforeret ulcus og diverticulitis Ileus Abscesser 2.3 Samarbejdsrelationer Et godt patientforløb forudsætter et tværfagligt samarbejde på højt niveau, hvorfor vi lægger stor vægt på dette. Du vil som studerende få kendskab til interne og eksterne samarbejdspartnere herunder blandt andet medicinske- og kirurgiske læger, fysio- og ergoterapeuper, sekretærer, bioanalytikerer, portører, primær sundhedstjeneste, præst etc. Side 6
2.4 Kommunikationsformer/-redskaber Der arbejdes med elektronisk sygepleje dokumentation på IMA. Det bruges af afdelingens plejepersonale som arbejdsredskab og til dokumentation af sygeplejen. Der tilstræbes et højt informationsniveau, -såvel til patienter og pårørende, som til hinanden. Vi anvender mundtlige / skriftlige informationer og vejledninger. De fleste findes og hentes på nettet. Der bruges dagligt gruppekonferencer, hvor gruppens patienter drøftes / gennemgås, og hvor der er plads til vejledning og undervisning af studerende og elever. 2.5 Eksempler på sygeplejeopgaver der findes i afsnittet Modtagelse og udskrivelse af patienter Rapportgivning mundtlig/skriftlig Hjælp til den personlige pleje sengebad Anlæggelse, pleje og seponering af diverse dræn og kathedrer Sårskift, steril og ren teknik Væsketerapi Ernæring enteral og parenteral Monitorering Stuegangsfunktion Medicinadministration iv, sc, im, pr os/i sonde, pr rectum Blodtransfusion Bestille diverse prøver og undersøgelser Undervisning/vejledning af patienter, pårørende, medstuderende og personale 2.6 Sygeplejefaglige udviklingsområder For at sikre en høj faglig kvalitet i sygeplejen arbejder personalet med sygepleje i fagudviklingsgrupper. Grupperne kan være mono- som tværfaglige afhængigt af område og de dannes og opløses afhængigt af det aktuelle behov. Generelt for Region Sjælland er der stor fokus på kvalitetssikring og der arbejdes ud fra Den Danske Kvalitets Model og Patientsikkert sygehus, hvilket har afstedkommet en række fælles nationale standarder og regionale retningsgivende dokumenter i form af D4. En arbejdsplatform, som du som studerende vil komme til at arbejde med under praktikken. Da afdelingen er undervejs i forhold til at blive en intermediær afdeling er der flere procedurer og retningslinjer, som endnu ikke ligger helt faste. Dette arbejdes der med løbende. Side 7
3.0 Uddannelsesmæssige forhold 3.1 Undervisningsforløb på 4.modul Der arbejdes med evnen til at observere, analysere og reflektere i forbindelse med konkrete patientforløb. Der arbejdes hen imod en større selvstændighed i forhold til udførelsen af den grundlæggende sygepleje til 1-2 kendte patienter. Der tilstræbes at den studerende følger enkelte patienter i længere forløb, så der opnås kendskab til patienten og de specifikke diagnoser, undersøgelser etc. som involverer patienten, således at der opnås en helhedsforståelse i forhold til det enkelte patientforløb. På 4.modul arbejdes der også hen imod at den studerende udvikler sin evne til at samarbejde dels med patienter og pårørende, men også med vores samarbejdspartnere såsom primær sektor, fysioterapeuter etc. 3.2 Undervisningsforløb på 11.+12.modul På 11. og 12. modul vil der med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb gives mulighed for at udvikle handlekompetencer indenfor sygeplejerskens funktionsområder at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje, - at udvise ansvarlighed og selvstændighed i forhold til udførelse og planlægning af sygeplejen samt at arbejde kritisk reflekterende, problemudforskende og problemløsende. På 11. og 12. modul skal de teoretiske og praktiske kompetencer erhvervet gennem hele uddannelsen skabe en sammenhæng, så generelle færdigheder beherskes og evnen til at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Der vil gradvist forventes og gives mulighed for større grad af selvstændighed. 3.3 Organisering af den kliniske vejledning Af hensyn til patientens tarv, vil du aldrig komme til at stå alene under udøvelse af sygeplejen. Du er altid tilknyttet en vejleder som arbejder i større eller mindre grad ved din side afhængigt af dine kundskaber i den enkelte situation. Træning i den kliniske del tager udgangspunkt i at du handler med udgangspunkt i den enkelte patients behov. Du er meget kort tid i afdelingen, og det er derfor vigtigt at du studerer målrettet. Nogle studerende har svært ved at strukturere forløbet optimalt i forhold til egen læring, og her kan læringsredskaberne i Portfolio være meget anvendelige. Vi forventer at du i din praktik bruger dine kompetencekort som en del af Portfolio, hvor du kan skrive daglige refleksioner og evalueringer. Det skulle gerne fremme din egen refleksion over praksis samt danne udgangspunkt for studiesamtalerne med de daglige vejledere og den ansvarlige kliniske underviser. Side 8
Som udgangspunkt vil dit fremmøde ligge mandag-fredag i dagtid. Vagterne er fra kl.7-15.15 og da du skal have et fremmøde på 30 timer om ugen, vil det betyde at du typisk er i praktik mandagtorsdag fra kl.7-15.15, torsdag fra kl.7-12.15 og fredag holder studiedag. Det kan dog planlægges anderledes, hvis det bliver nødvendigt. Som 11./12. modul studerende, kan du forvente at komme med i aftenvagt i en uge (4 dage) på henholdsvis 11. og 12.modul. Her hedder vagterne kl.15-23.15 de 3 af dagene og kl.15-20.15 1 dag. Du vil i aftenvagten blive koblet til en fast vejleder, som vil give dig et indblik i de opgaver der ligger i dette tidsrum. 3.4 Studiemiljøet på IMA Vi har et åbent og fleksibelt studiemiljø forstået på den måde, at vejledere samt øvrige personale tager del i den daglige vejledning, som finder sted på stuerne, gangene, kontorerne, medicinrummet etc. Vi forsøger at skabe et miljø, hvor ingen spørgsmål er for små eller for dumme til at blive stillet. Det er vigtigt, at du som studerende har mulighed for selvstudie i det daglige det anses for legalt, at du får tid til at fordybe dig i konkrete emner, men samtidig skal du selvfølgelig også deltage i det praktiske. Efterfølgende refleksion skulle gerne hjælpe til at få kædet teori og praksis sammen og dermed danne ny erfaring. Der tilrettelægges undervisning sammen med afdelingens andre studerende. Der vil typisk være en dag om ugen, hvor I som studerende skiftes til at lave et kortere eller længere oplæg om et emne, I er stødt på i afdelingen. Det kan være noget helt konkret i forhold til en specifik patientkategori, en undersøgelse, medicin eller et etisk dilemma. Oplægget skal skabe grundlag for efterfølgende fælles refleksion og debat mellem jer studerende og den ansvarlige kliniske underviser. Det er ikke en eksamen, blot en måde at få sat ord på det du er i gang med i praktikken samt dele og udvikle vigtig viden med medstuderende. 3.5 Vejledning Som studerende i afsnittet vil du få tilknyttet 1-2 daglige vejledere. Der vil være mulighed for at følge dine vejledere i enkelte aften-/natte-/weekendvagter, men den primære læring vil foregå i dagtiden. Den ansvarlige kliniske underviser vil på skift følge jer som er i praktik i afsnittet og er ansvarlig for forventningssamtaler, opfølgende samtaler og evaluering. Det er primært de sygeplejersker, som har 1/6 del diplomuddannelse indenfor vejledning, der fungerer som vejledere i afsnittet, men alle afdelingens sygeplejersker er interesserede i uddannelse og ser uddannelsesansvaret som en spændende opgave. Side 9
Med studieplanlægningssamtalen som omdrejningspunkt, planlægges der med den ansvarlige kliniske vejleder og dig et praktikforløb, hvor der tages udgangspunkt i målene for perioden, de gensidige forventninger og ønsker under hensynstagen til, hvad du har med i rygsækken. Hvis der er mulighed for det, deltager den daglige vejleder i denne samtale. Et vigtigt punkt i studieplanlægningssamtalen er læringsmetoder, altså hvordan lærer du bedst og hvilke teknikker og metoder har du med fra skolen. Vi forventer, at du inden studieplanlægningssamtalen har gjort dig nogle overvejelser i relation til plan og opnåelse af mål i praktikken. Det tilstræbes at du vejledes af dine daglige vejledere eller den ansvarlige kliniske underviser, men det er desværre ikke altid muligt pga. skiftende vagter, sygdom, travlhed etc. Derfor er det vigtigt, at du fra starten af vagten fortæller, hvor du er i din uddannelse, hvilke opgaver du sidst øvede dig på, samt hvilke planer du har for dagen. 3.6 Vores forventninger til dig Som personale på IMA, har vi følgende forventninger til dig: At du kontinuerligt reflekterer over praksis, mundtligt sammen med vejleder og skriftligt gennem portfolio. Det vil gøre vejleder i stand til at opkvalificere sin vejledning, idet udgangspunktet kommer fra dine egne refleksioner uafhængigt af tid, sted og vejleder. At reflektere er, set fra vores synsvinkel, en stærk personlig måde at lære og danne erfaring på. At du udviser ansvar og engagement for egen uddannelse og læring At du inden du starter i afsnittet har læst op på relevant anatomi og fysiologi At du i relation til de patienter du møder, uddyber din viden indenfor almen og specifik medicin og kirurgi, anatomi og fysiologi, relevante undersøgelser og prøver, farmakologi, kommunikation, krise- og omsorgsteori At du, hvis du oplever/fornemmer, at du ikke trives i afdelingen eller andet, taler med dine vejledere eller den uddannelsesansvarlige om dette At du modtager samt giver ris og ros konstruktivt At du deltager i alle arbejdsopgaver i afdelingen, inklusiv almindelig oprydning, holde orden på egne stuer, tage patientklokker etc. At du møder til tiden og overholder aftaler Vi glæder os til at se dig i afdelingen. Side 10
Forslag til litteratur: Forfatter(e) Titel/Forlag Udgave Udgivet Callesen, Torben Den akutte patient 2.udgave 2011 Antonsen, Kristian Munksgaard Hessov, Ib Klinisk ernæring 5.udgave 2012 Jeppesen, Palle Bekker Munksgaard Hjortsø, Marianne Sygeplejebogen 4.udgave 2012 Nielsen, Birthe K. 1+2+3+4 Gads forlag Jastrup, Susanne Akut sygepleje 1.udgave 2012 Jespersen, Bente Petersen, Jens Aage K. Rasmussen, Lars S. Lauritsen, Morten Laksafoss Moll, Lill Lange, Peter Helquist, Birthe Pedersen, Court m.fl. Pedersen, Jan Thuesen Skanning, Peter Voldum, Lars Valen, Anders Kjærsgård Munksgaard Praktisk væske og elektrolyt behandling Munksgaard Akutte kirurgiske tilstand FADL s forlag Kol Munksgaard Sygdomslære og sygepleje Nyt Nordisk Forlag Lungesygdomme Munksgaard Anatomi og fysiologi I+II Nyt Nordisk Forlag Blodprøver Munksgaard 2.udgave 2011 1.udgave 2010 1.udgave 2011 12.udgave 2005 3.udgave 2008 2.udgave 2002 2013 Derudover litteratur omkring kriseteori/psykologi og kommunikation Side 11