Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 3 Opstilling af scenarier for betontilslag Udbredt Råstofzone 1 (Sjælland) SAND STEN Tilgængeligt Ingen / Marginalt P M A E Udført for: Skov- og Naturstyrelsen, Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Anette Berrig, Erik Bruun Frantsen og Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut, Beton Taastrup, den 20. december 2002 Byggeri

Titel: Forfatter: Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer. Fase 3 Opstilling af scenarier for beton-tilslag. Anette Berrig, Erik Bruun Frantsen og Dorthe Mathiesen Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives.

Indhold 1. Indledning... 5 2. Status... 7 2.1 Samfundets regulering af ressourceudnyttelsen... 7 2.2 Teknologi... 10 2.3 Miljø... 11 2.4 Ressourcesituationen anno 2002... 12 2.4.1 Den regionale ressourcesituation anno 2002... 12 3. Opstilling af scenarier for betontilslag... 18 3.1 Scenarie 1: Primær anvendelse af importerede sten... 19 3.1.1 Lovgivningsmæssige rammer... 19 3.1.2 Teknologi... 20 3.1.3 Markedsmæssige rammer... 20 3.1.4 Miljøpåvirkninger... 21 3.1.5 Sammenfatning / Konsekvenser... 21 3.2 Scenarie 2: Større anvendelse af sten af sekundær kvalitet... 22 3.2.1 Lovgivningsmæssige rammer... 22 3.2.2 Teknologi... 22 3.2.3 Markedsmæssige rammer... 23 3.2.4 Miljøpåvirkninger... 23 3.2.5 Sammenfatning / Konsekvenser... 24 3.3 Scenarie 3: Primær anvendelse af søsand, herunder finkornet søsand... 25 3.3.1 Lovgivningsmæssige rammer... 25 3.3.2 Teknologi... 26 3.3.3 Markedsmæssige rammer... 26 3.3.4 Miljøpåvirkninger... 27 3.3.5 Sammenfatning / Konsekvenser... 27 3.4 Scenarie 4: Primær anvendelse af søsten og søsand... 28 3.4.1 Lovgivningsmæssige rammer... 28 3.4.2 Teknologi... 29 3.4.3 Markedsmæssige rammer... 29 3.4.4 Miljøpåvirkninger... 30 3.4.5 Sammenfatning / Konsekvenser... 30 3.5 Scenarie 5: Større anvendelse af genanvendelsesmaterialer... 32 3.5.1 Lovgivningsmæssige rammer... 32 3.5.2 Teknologi... 33 3.5.3 Markedsmæssige rammer... 33 3.5.4 Miljøpåvirkninger... 34 3.5.5 Sammenfatning / Konsekvenser... 34 4. Konklusion... 35 4.1 De opstillede scenarier... 35 4.2 Scenarier placeret i råstofzonerne... 38 4.3 Sammenfatning... 41 5. Ordliste... 42 3

6. Referencer... 43 4

1. Indledning Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Alene i Danmark anvendes der årligt ca. 1,5 tons beton pr. indbygger. Der er store investeringer bundet i danske betonkonstruktioner som f.eks. Storebælt- og Øresundsforbindelsen og samfundsøkonomien afhænger i nogen grad af kvaliteten af byggeriet, herunder betonbyggeriet, idet der anvendes store summer på drift og vedligehold af betonkonstruktioner. Beton er et naturligt materiale, idet det primært fremstilles af naturlige delmaterialer som cement, vand, sand og sten. Der anvendes således store mængder naturlige ressourcer for at imødekomme samfundets behov for beton. Nogle ressourcer er nærmest uudtømmelige, andre findes kun i begrænset omfang. Derfor er det nødvendigt at planlægge indvinding og anvendelse af ressourcerne således, at samfundets behov for beton af høj kvalitet imødekommes under samtidig forudsætning af, at de begrænsede ressourcer beskyttes. I dag forsynes den danske betonbranche med sand og sten fra forskellige kilder (landmaterialer, sømaterialer og importeret granit) bl.a. afhængig af, hvad betonen skal anvendes til, hvor i landet betonen skal produceres og hvordan ressourcesituationen er i lokalområdet. Denne rapport er en delrapport i projektet Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer som Skov- og Naturstyrelsen har igangsat med det formål, at være en del af grundlaget for udarbejdelse af en handlingsplan, der kan sikre en bæredygtig udnyttelse af de danske råstoffer til betontilslag. Projektet er opdelt i 4 faser, hvoraf denne rapport dokumenterer arbejdet i fase 3. Fase 1 indeholdt en kortlægning / videnindsamling om gældende lovgivning og produktkrav / standarder i Danmark, der har indflydelse på forbruget af sand og sten til betonformål, sammenlignet med tre udvalgte lande. Fase 2 omfattede en vurdering og analyse af den danske råstofsituation baseret på det lovgivningsmæssige grundlag, den teknologiske udvikling, den faktuelle ressourceudnyttelse og markedsudviklingen. Analysen havde til formål at udpege de parametre, der virker fremmende henholdsvis hæmmende for en forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer til betontilslag. Fase 3 er rapporteret i nærværende rapport og opstiller en række scenarier for hvorledes ressourceudnyttelsen kunne se ud i fremtiden. Rapporten skal være det tekniske grundlag for at udarbejde en handlingsplan på området. Rapporten er hovedsagelig udarbejdet på grundlag af de oplysninger, der er indhentet i projektets fase 1 og 2. 5

Der er endvidere udført en fase 4 af projektet, der er et pilotprojekt, hvor der fremstilles beton med en ressource, der ikke hidtil er anvendt til beton, men som, hvis den kan anvendes, vil kunne ændre den danske ressourceudnyttelse. 6

2. Status 2.1 Samfundets regulering af ressourceudnyttelsen Love og anden regulering er i høj grad bestemmende for ressourceudnyttelsen, idet krav i love, direktiver, normer og standarder bevirker, at efterspørgslen er stor på visse ressourcetyper, hvorimod den er lavere på andre. Det grundlag, der primært er bestemmende for regulering af ressourceudnyttelsen mht. betonfremstilling, kan opdeles i overordnet lovgivning og regulering samt normer og standarder. Overordnet lovgivning og regulering Råstofloven I forbindelse med at Danmark indtrådte i det Europæiske Fællesskab (EF), trådte den første råstoflov i kraft. Det var i 1972, og siden har råstofudnyttelsen eksplicit været underlagt en offentlig regulering. Den nuværende lov vedr. råstofindvinding er lovbekendtgørelse nr. 569 fra 1997 1 /6/. En kortfattet karakteristik af denne lov kan på mange områder betegne loven som progressiv i forhold til mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse. Formålet med råstofloven er bl.a. at sikre: - at råstofudnyttelsen bliver bæredygtig og sker efter en samlet interesseafvejning, - råstofforsyningen på længere sigt, - at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, - at naturbundne råstoffer hvor muligt erstattes af affaldsprodukter. For at lovens formål kan opfyldes, stilles der en række værktøjer til rådighed for at sikre en økonomisk ressourceudnyttelse af råstofferne. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om: - at der ved konkrete bygge- og anlægsarbejder skal ske genanvendelse, - råstofmængder og kvaliteter, - hvorledes indvinding og oparbejdning skal ske, - at affalds- og erstatningsprodukter skal anvendes. Byggevaredirektivet Gennem Danmarks medlemskab af den Europæiske Union er vi forpligtet til at implementere de direktiver, som EU-kommissionen udarbejder. For tilslagsmaterialer til beton er Byggevaredirektivet /7/ gældende. Byggevaredirektivet indeholder bestemmelser om 6 såkaldte væsentlige krav, som stilles til det færdige bygge- eller anlægsarbejde. De produkter, som indgår i det færdige byggeri, skal kunne opfylde følgende krav: 1 Råstofloven ændres pr. 1. januar 2003, der er dog tale om mindre ændinger der vurderes ikke at have betydning for dette projekt. 7

1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed og miljø 4. Sikkerhed ved anvendelse 5. Beskyttelse mod støjgener 6. Energibesparelse og isolering Dette medfører, at for at opfylde byggevaredirektivet bliver der udarbejdet harmoniserede europæiske standarder, der skal danne grundlag for at produkterne kan CEmærkes. For beton og tilslag bliver disse europæiske standarder i praksis indført i medlemslandene i løbet af 2004. Normer og standarder Beton Det eksisterende regelsæt på betonområdet består af en konstruktionsnorm DS 411 /8/, en udførselsstandard DS 482 /10/ og en materialestandard DS 481 /9/. DS 481 gælder for fabriksfremstillet beton, betonelementer og byggepladsbeton. Til offentlige anlægskonstruktioner er Vejregelrådets Udbuds- og Anlægsforskrifter og herunder Almindelige Arbejdsbeskrivelse for betonbroer /13/ gældende. Dette omfatter de ovenfor nævnte normer og standarder samt nogle tillægskrav. Den kommende europæiske betonstandard EN 206-1 /11/ afløser den nugældende materialestandard DS 481. EN 206-1 skal suppleres med et nationalt tillæg, der udfylder de huller i EN 206-1, hvor det ikke har været muligt at opstille fælles krav. Arbejdet med udarbejdelse af det nationale tillæg er igangsat og forventes udsendt til høring i efteråret 2003. På et senere tidspunkt (indenfor de næste 5-10 år) vil der ligeledes komme europæiske standarder til afløsning af DS 411 (EN 1992-1-2 (Eurocode 2)) og DS 482 (EN 13670-1). Tilslag Gældende regler for tilslag til beton er i dag specificeret i DS 481, anneks C. Denne standard afløses som nævnt af den europæiske betonstandard EN 206-1 med tilhørende produktstandard for tilslag EN 12620 /12/. Tilslag omfatter både materialer af naturlig forekomst samt kunstige tilslag og genanvendelsesmaterialer. DS 481, anneks C indleder med et antal funktionskrav (bl.a. krav om ingen skadelige bestanddele eller urenheder) og indeholder desuden specifikke egenskabskrav til tilslag i forskellige materialeklasser, regler for prøvningshyppigheder og krav til kvalitetsstyring. EN 12620 er i detaljer forskellig fra DS 481, anneks C på et antal punkter, men indeholder principielt ikke mere skærpede krav med hensyn til muligheden for udnyt- 8

telse af råstofressourcerne. Som dokumentation for opfyldelse af standardens krav træder et stort antal harmoniserede prøvningsstandarder i kraft. De eneste prøvningsstandarder, der ikke vil være færdige til december 2003, er standarder for afprøvning af alkalikiselreaktivitet. Disse metodestandarder/krav vil først blive harmoniseret fra år 2007. Afhængig af indholdet af disse kan visse udenlandske granittyper, der i dag anvendes til beton i Danmark, måske blive begrænset til brug i alkalifrie miljøer. Dette vil blive afklaret i et igangværende fælleseuropæisk forskningsprojekt /14/. EN 12620 er udsendt som godkendt produktstandard i 2002. I det nationale tillæg til EN 206-1 vil de holdbarhedsmæssige krav til tilslaget blive specificeret svarende til kravene i DS 481, anneks C. Ved overgang til EN 206-1 og EN 12620 bliver kravniveauet til tilslag således ikke ændret i forhold til i dag. På Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. er det forsøgt illustreret, hvorledes den nugældende standard afløses af den kommende europæiske standard med den fleksibilitet i udnyttelse af ressourcer dette indebærer. Principskitsen skal forstås således, at hele rektanglet repræsenterer den mængde ressourcer, der er til rådighed til betonfremstilling, herunder også ikke klassificerede materialer og materialer der normalt ikke anvendes til beton. Den skraverede firkant repræsenterer de materialer, det er tilladt at anvende i dag i henhold til DS 481 og DS 411. Det midterste rektangel repræsenterer de materialer som EN 12620 åbner op for, og hvor det nationalt skal besluttes, hvorledes de skal tillades anvendt. Såfremt de tillades anvendt skal deres egnethed dokumenteres, hvilket kan være mere eller mindre omfattende. Eksempler herpå er grustilslag, dvs. tilslag, der ikke er fraktionsopdelt samt nedknust beton og tegl. Det betyder med andre ord, at der med den kommende europæiske tilslagsstandard er mulighed for at ændre ressourceudnyttelsen. Tilslag til rådighed Er tilladt i dag i henhold til DS 481 anneks C og DS 411 Kan anvendes i henhold til EN 12620, men kræver dokumentation for egnethed Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Principskitse over fleksibiliteten i standarderne på tilslagsområdet. 9

2.2 Teknologi Den tilgængelige teknologi i tilslags og betonbranchen har stor indflydelse på ressourceudnyttelsen. En ikke interessant ressource kan pludselig blive en efterspurgt ressource, hvis der udvikles teknologi, der gør, at ressourcen kan indvindes, oparbejdes og leveres på markedet til en rimelig pris i forhold til kvaliteten. Teknologi i tilslagsbranchen Da den danske råstoflov trådte i kraft for ca. 30 år siden, bestod indvinding og oparbejdning af betontilslag hovedsaglig af 3 step: Gravning eller sugning, sortering og lagring. I de sidste 3 årtier er der sket en markant teknologisk udvikling i råstofbranchen. Incitamentet til en sådan udvikling har overordnet været to forhold: - Stigende kundekrav til tilslagets produktkvalitet og ensartethed, - Stigende samfundsmæssige krav til styrke og holdbarhed. Teknologiudviklingen og forbedring af eksisterende teknologi har været rettet mod forskellige egenskaber ved det færdige tilslag. De væsentligste træk ved teknologiudviklingen de seneste 30 år er følgende: - Nye former for sorteringsanlæg og nye soldtyper, der giver renere og mere ensartede fraktioner. - Nye former for nedknusning til størrelser egnet til betonformål, der giver bedre kornform og dvs. bedre egenskaber i betonproduktion. - Nye muligheder for adskillelse af stenfraktioner i forskellige densiteter, således at frostbestandigheden og bestandigheden overfor alkalikiselreaktioner forbedres. Status i den danske grusbranche er, at teknologien er på et relativt højt niveau, og det er muligt at producere tilslag i den ønskede kvalitet. Det vurderes samtidig, at Danmark, som følge af forholdsvis skrappe krav til tilslaget i gennem mange år, har et produktionsapparat i grusbranchen, der også vil kunne imødekomme de nye krav fra de europæiske standarder. Teknologi i betonbranchen Kvaliteten af beton afhænger i høj grad af kvaliteten af de tilslagsmaterialer (sand og sten) betonen fremstilles af. Det kan være vanskeligt at producere god og ensartet beton, hvis tilslaget har stærkt varierende egenskaber, som ikke registreres præcist nok, fordi delmaterialernes egenskaber bestemmes ved stikprøveudtagning. Producenterne vælger bl.a. derfor at anvende for gode materialer for at kunne producere ensartet, hvilket i nogen grad er styrende for den nuværende ressourceudnyttelse. For at blive i stand til at producere beton med flere typer tilslag med varierende egenskaber er det således nødvendigt at udvikle teknologi, der gør det muligt at bestemme visse væsentlige egenskaber ved lige præcis det tilslag, som aktuelt doseres i blanderen. Denne teknologi er endnu ikke til rådighed. 10

De efterspurgte betontyper på markedet er ligeledes styrende for ressourceudnyttelsen, og det forventes, at efterspørgslen på tilslag ændres i fremtiden som følge af nyudviklede betontyper som selvkompakterende beton, SCC, og Grøn Beton, se ordliste i afsnit 5. SCC er sammensat med en øget mængde finkornet materiale, hvilket betyder, at efterspørgslen på finkornet (sø)sand muligvis vil stige i takt med at anvendelsen af SCC stiger. Udviklingen af teknologi og dokumentation for at fremstille Grøn Beton kan ligeledes ændre ressourceudnyttelsen, da disse betontyper netop er mere miljøvenlige ved f.eks. at anvende genanvendelsesmaterialer som erstatning for naturlige ressourcer som sand og sten. 2.3 Miljø Indvinding af sand og sten har indflydelse på miljøet, og når der arbejdes på at forbedre ressourcesituationen for danske råstoffer, er det under forudsætning af, at miljøbelastningerne ikke øges væsentligt. Råstofindvinding påvirker i mere eller mindre grad følgende miljøområder: - trafikbelastning (transport af sand og sten både på land og til havs har stor miljømæssig betydning i forbindelse med brændstofforbrug) - CO 2 emission (trafikbelastningen påvirker den udledte CO 2 mængde direkte) - energibelastning (indvinding kræver materiel/maskiner af forskellig art, der er mere eller mindre energikrævende) - landskabet (specielt landindvinding influerer i høj grad på det lanskabsmæssige miljø. Indvinding fra sø påvirker i nogen grad også landskabet, idet der herved stilles krav til havnepladser) - økosystemer (indvinding på land og til havs påvirker økosystemerne i lokalområderne) - arbejdsmiljø (nogle typer indvinding påvirker arbejdsmiljøet mere end andre typer, eksempelvis er knusningsprocessen en støvgene for arbejdsmiljøet) - støjgener (der er støjgener forbundet med eksempelvis sorterings- og knusningsprocesser, men også støj fra tung trafik er ofte en større belastning for omgivelserne). I de opstillede scenarier i denne rapport er der gennemført en vurdering af, om den foreslåede ændring i ressourceudnyttelsen vil påvirke de ovenfor nævnte miljøparametre isoleret set positivt eller negativt. 11

2.4 Ressourcesituationen anno 2002 Der findes ingen landsdækkende oversigt over omfanget af råstofreserver på land. På baggrund af den sporadisk foreliggende viden må det imidlertid antages, at der findes ressourcer til mange års forbrug, men med regionale forskelle, især mht. kvalitetsmaterialer. I modsætning hertil foreligger der for havområdet undersøgelser af reserverne, der viser tilstedeværelsen af relativt store forekomster. Forholdet mellem landindvinding og havindvinding er nogenlunde stabilt i størrelsesorden 4 til 1. Der skønnes anvendt ca. 16 mio. tons betonstilslag om året. Heraf indvindes de ca. 75 % på land, ca. 16 % på havet og ca. 9 % importeres. Råstofindvindingen til lands planlægges af de enkelte amter som led i regionplanlægningen. Skov- og Naturstyrelsen er planlæggende myndighed for havindvindingen. Gennem regionplanlægningen tilstræbes det, at hvert amt er selvbærende forsyningsmæssigt med sand, grus og stenmaterialer svarende til omkring 75 % af den samlede indvinding. Der findes ikke noget formaliseret samspil mellem land- og havindvinding. For landindvindings vedkommende udpeger råstofmyndigheden arealer til indvinding med rumlighed til 20-30 års forbrug. En tilsvarende forhåndsudpegning er endnu ikke foretaget på havet, hvor der indtil 2007 kun kan indvindes i særligt udlagte overgangsområder. materialeproducenterne søger tilladelse til indvinding i forhold til efterspørgslen inden for de af myndighederne udpegede områder. Ressourcesituationen i Danmark anno 2002 viser en begyndende tendens til mangel på egnede tilslagsmaterialer i nogle regioner af landet, mens der andre steder, f.eks. i Vestsjællands Amt, kun findes højkvalitetsmaterialer, hvilket reelt betyder, at der f.eks. anvendes for gode materialer til store dele af den producerede betonmængde. På længere sigt kan det selvforsyningsmønster, som tilstræbes opbygget gennem regionplanlægningen, blive svækket. Manglende råstofkvaliteter vil sandsynligvis blive tilkørt fra andre amter i langt højere grad end det kendes i dag eller fremskaffet via import. Afhængig af prisudviklingen på markedet kan de i dag relativt dyre sømaterialer komme til at spille en større roller i forsyningsbilledet end de gør nu. Konsekvenserne af en sådan udvikling kan blive øgede miljøpåvirkninger ved længere transportafstande, stigende råstofpriser samt problemer med at fastholde en stabil og forudsigelig forsyning med kvalitetsmaterialer, som bl.a. betonproducenterne er afhængige af. 2.4.1 Den regionale ressourcesituation anno 2002 Det videre arbejde i denne fase 3 af projektet Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer tager afsæt i den nuværende ressourcesituation. For at få overblik over de danske råstofressourcer er Danmark på figur 2 inddelt i 9 naturligt afgrænsede og 12

karakteristiske råstofzoner, for hvilke den aktuelle ressourcesituation er skitseret på de efterfølgende søljediagrammer i figur 3, 4 og 5. Karakteristikken er dannet på baggrund af en analyse af ca. 75 % af de certificerede virksomheder og disses certificerede produkter indenfor grusindustrien. Sand og sten er opdelt i henholdsvis bakke- og sømaterialer i 4 forskellige materialeklasser, P, M, A og E. P-materialer anvendes til beton i passiv miljøklasse, M- materialer anvendes til beton i moderat miljøklasse, A-materialer anvendes til beton i aggressiv miljøklasse og endelig anvendes der E-materialer til beton i ekstra aggressiv miljøklasse. Langt den største del af betonproduktionen ligger i passiv miljøklasse svarende til ca. 70 % af den totale mængde produceret beton, og beton til de øvrige miljøklasser fordeler sig med den største del i miljøklasse M og A og lidt mindre i miljøklasse E. Til højre for hver af søjlediagrammerne er det kortfattet summeret hvorledes ressourcesituationen er i hver af de 9 råstofzoner, idet det er anført hvilke tilslagsmaterialer, der er mangel på for at dække behovet for hhv. sand og sten til de fire miljøklasser, P, M, A og E. Det skal i den forbindelse nævnes, at materialekravene til sand er de samme til miljøklasse M og A, hvorfor tilstedeværelsen af A-sand medfører, at der ligeledes ikke er mangel på M-sand. Det er endvidere beskrevet, hvorledes den registrerede mangel på nogle materialetyper i dag løses med den aktuelle forsyningssituation. 13

RZ6 RZ5 RZ8 RZ2 RZ4 RZ1 RZ7 RZ9 RZ3 Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Danmark inddelt i karakteristiske råstofzoner. 14

Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 1 (Sjælland) SAND STEN Råstofzone 1 (RZ1) Sjælland materialer er dominerende. Mangler: Sand til passiv miljøklasse Sten til ekstra aggressiv miljøklasse, og evt. supplement til passiv miljøklasse Ingen / Marginalt P M A E Forsyningssituationen: Der anvendes højkvalitets søsand, dvs. A og E sand, til alle miljøklasser. Der importeres sten til miljøklasse A og E fra Norge og Sverige. Der tilkøres bakkesten og sand i M og A fra RZ2. Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 2 (Nord-vest Sjælland) SAND STEN Råstofzone 2 (RZ2) Nord-vest Sjælland Ingen sømaterialer til rådighed Mangler: Sand til passiv og ekstra aggressiv miljøklasse Sten til ekstra aggressiv miljøklasse, og evt. supplement til passiv miljøklasse Ingen / Marginalt P M A E Forsyningssituationen: Der anvendes A sand til det meste beton. Til miljøklasse E tilkøres sand fra RZ1. Der importeres sten til miljøklasse A og E fra Norge og Sverige. Råstofzone 3 (Lolland, Falster og øerne) Udbredt Tilgængeligt SAND STEN Råstofzone 3 (RZ3) Lolland, Falster og øerne Generelt meget få ressourcer Mangler: Sand til passiv og ekstra aggressiv miljøklasse Sten generelt Ingen / Marginalt P M A E Forsyningssituationen: Der anvendes A-sand til det meste beton tilført fra RZ1. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige, hvis der er behov for det. Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Ressourcesituationen på Sjælland og Lolland, Falster og Øerne. 15

Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 4 (Øst-Jylland og Fyn) SAND STEN Råstofzone 4 (RZ4) Øst-Jylland og Fyn Mangler: Sand til passiv miljøklasse Sten til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse Ingen / Marginalt Forsyningssituationen: Der anvendes A og E sand til alle miljøklasser. Der tilkøres A sten fra RZ7. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige. P M A E Råstofzone 5 (Thy, Himmerland og Djursland) Udbredt Tilgængeligt SAND STEN Råstofzone 5 (RZ5) Thy, Himmerland og Djursland Mangler: Sand til ekstra aggressiv miljøklasse, og evt. supplement til passiv miljøklasse Sten ekstra aggressiv miljøklasse Ingen / Marginalt P M A E Forsyningssituationen: Der tilkøres E sand fra RZ6. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige. Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 6 (Nord-Jylland) SAND STEN Råstofzone 6 (RZ6) Nord-Jylland Ingen sømaterialer til rådighed Mangler: Sand til passiv miljøklasse Sten til passiv, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse Ingen / Marginalt Forsyningssituationen: Der anvendes A og E sand til alle miljøklasser. Der tilkøres M og A sten fra RZ5. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige. P M A E Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Ressourcesituationen i Øst-Jylland og Nord- Jylland. 16

Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 7 (Esbjerg) SAND STEN Råstofzone 7 (RZ7) Esbjerg - og bakkematerialer ligeligt fordelt Mangler: Sand til passiv miljøklasse Sten til passiv og ekstra aggressiv miljøklasse Ingen / Marginalt Forsyningssituationen: Der anvendes A og E sand til alle miljøklasser. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige. Der anvendes M- sten til P-beton. P M A E Udbredt Tilgængeligt Råstofzone 8 (Vest-Jylland) SAND STEN Råstofzone 8 (RZ8) Vest-Jylland Ingen sømaterialer til rådighed. Mangler: Sand til passiv og aggressiv miljøklasse Sten til aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse, og evt. supplement til passiv miljøklasse Ingen / Marginalt P M A E Forsyningssituationen: Der anvendes E sand til alle miljøklasser. Der tilkøres A og M sten fra RZ5 og RZ7. Der importeres A og E sten fra Norge og Sverige. Udbredt Råstofzone 9 (Bornholm) SAND Råstofzone 9 (RZ9) Bornholm Tilgængeligt STEN Mangler: Sand til passiv miljøklasse Sten til passiv, moderat og aggressiv miljøklasse Ingen / Marginalt Forsyningssituationen: Der anvendes søsand i A og E til alle miljøklasser. Der anvendes E-sten i alle miljøklasser. P M A E Figur Fejl! Ukendt argument for parameter.. Ressourcesituationen i Vestjylland og på Bornholm 17

3. Opstilling af scenarier for betontilslag Som et led i udarbejdelsen af grundlaget for en handlingsplan for forbedret udnyttelse af danske råstoffer som betontilslag, er der opstillet en række scenarier, der direkte vil kunne ændre den danske ressourceudnyttelse. Følgende scenarier er opstillet i denne rapport: 1. Primær anvendelse af importerede sten 2. Større anvendelse af sten af sekundær kvalitet 3. Primær anvendelse af søsand, herunder finkornet søsand 4. Primær anvendelse af søsten og søsand 5. Større anvendelse af genanvendelsesmaterialer Formålet med scenarierne er dels at diskutere hvilke: - lovgivningsmæssige, - teknologiske og - markedsmæssige rammer der kan påvirke det pågældende scenaries muligheder for en realisering, dels at vurdere de deraf følgende konsekvenser for - miljøet og - den danske ressourcesituation. Det overordnede formål med denne rapport (fase 3) er udfra de opstillede scenarier at debattere dels de enkelte scenariers indflydelse på den danske ressourceudnyttelse dels kombinationen af flere scenariers indflydelse på ressourceudnyttelsen. 18

3.1 Scenarie 1: Primær anvendelse af importerede sten Målet med dette scenarie er at vurdere konsekvenserne for ressourceudnyttelsen, hvis importen af sten øges til et niveau der medfører, at mængden af sten, der skal indvindes indenfor landets grænser bliver reduceret markant. For at dække det danske behov for sten til betonformål vil der med dette scenarie blive tale om at øge importen af knust granit af høj kvalitet. Disse materialer anvendes allerede i dag til beton i aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. Endvidere vil det være ressourcemæssigt optimalt, hvis muligt, at importere sten af lavere kvalitet til produktion af beton til passiv og moderat miljøklasse. 3.1.1 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning og direktiver Den nuværende lovgivning for råstofindvinding indeholder ingen restriktioner i forhold til dansk import af tilslagsmaterialer. Harmoniserede europæiske standarder og CE mærkning virker fremmende på handel med tilslag på tværs af landegrænser. Krav i standarder Importerede sten vil typisk være granit, og en stor del af denne granit vil umiddelbart kunne opfylde selv de skrappeste holdbarhedskrav, der stilles til tilslag i Danmark. I det nationale tillæg til EN 206-1 vil de holdbarhedsmæssige krav til tilslaget blive specificeret. Dette vil formentlig medføre, at de nuværende danske krav til frostbestandighed og alkaliresistens, se ordliste afsnit 5, vil blive opretholdt. I dag stilles der ekstra krav om dokumentation af importerede tilslags alkaliresistens. Dette vil i fremtiden gælde for materialer med anden geologisk oprindelse end danske, dvs. ikke flintholdige materialer. Ved overgang til EN 206-1, bliver muligheden for anvendelse af importerede sten, således ikke ændret i forhold til i dag. Primær anvendelse af importerede sten vil betyde stigende anvendelse af stenkvaliteter med andre egenskaber end de, der hovedsageligt anvendes i dag. Der vil primært blive tale om udenlandske, mekanisk, nedknuste klippematerialer frem for import af istidsaflejrede smeltevands- og morænematerialer. Danske knuseanlæg sikrer, at kornformen på materialerne bliver kubiske, hvilket gør det nemmere at producere beton med god bearbejdelighed. Udenlandske velfungerende produktionsanlæg i de lande, der pt. eksporterer tilslag til Danmark, har samme kvaliteter som danske, men man kan ikke sikre sig mod evt. eksport til Danmark fra mindre tidssvarende produktionsanlæg, som kan medføre at materialerne får en mere uhensigtsmæssig kornform (lange, flade, fliset). Dette sce- 19

narie kan dermed gøre det nødvendigt at stille nye eller skærpede krav til tilslag i Danmark, f.eks. krav til kornform. 3.1.2 Teknologi Der er ingen tilslagsteknologiske begrænsninger for en øget anvendelse af importerede sten. Hvis stenene importeres som færdigvarer i de rette fraktioner, vil omfanget af råstofoparbejdning mindskes i Danmark. Hvis importen sker i form af råsten, vil der blive behov for sorteranlæg i et væsentligt antal danske havnebyer. Havnenes produktions- og lagerarealer er generelt en stor omkostningsfaktor (lejeafgifter for råstofbranchen), hvorfor pladsen på havneanlæg oftest er begrænset til det absolut nødvendige. Dette vil kunne betyde en øget anvendelse af mindre (mobile) sorteringsanlæg, med en mindre produktionskapacitet end større faste anlæg. Der er ikke nogle betonteknologiske hindringer for i højere grad at anvende importeret sten. Men hvis materialerne bliver af meget anderledes karakter kan det være nødvendigt at justere betonblandingerne. F.eks. kræver anvendelse af ikke-kubiske korn til beton, at der anvendes mere cement og vand for at opretholde en god bearbejdelighed. Dette vil gøre betonen dyrere, og give en dårligere ressourceudnyttelse. 3.1.3 Markedsmæssige rammer Der produceres ca. 8 mio. tons konstruktionsbeton i Danmark pr. år. Det svarer til et forbrug af sten på ca. 4 mio. tons pr. år. Hvis denne mængde hovedsagelig skulle importeres til landet vil det stille krav til mange og store havnepladser med forskellige oparbejdningsanlæg og lager- eller silofaciliteter. Dette er en afgørende faktor for i hvor høj grad dette scenarie vil kunne føres ud i livet. Udbuddet af importerede sten vurderes at ville være stigende som følge af muligheden for CE-mærkning. Det bliver hermed mere attraktivt at anvende importerede sten, da prisen bliver tilsvarende lavere. Dette scenarie vil betyde øget transport ad søvejen, hvilket godt kan betale sig. Det er forholdsvist billigt at transportere materialer på skibe, da der kan transporteres store mængder ad gangen sammenlignet med transport på lastbiler. Til gengæld vil det muligvis betyde øget transport af materialer på land fra havnepladserne ud til betonproducenterne. Fusioner og opkøb af virksomheder på tværs af landegrænser kan have indflydelse på, hvor realistisk dette scenarie vil være. Man kunne forestille sig, at internationale koncerner, der både har grusproduktion og betonproduktion i Danmark og i omkringliggende graniteksporterende lande, med fordel vil kunne eksportere materialer, f.eks. knust granit, til Danmark og importere danske materialer, f.eks. søsand. En øget import af sten vil have en negativ men begrænset effekt på betalingsbalancen. Import af sten vil kunne gøre markedsprisen på dansk beton mere svingende, 20

fordi der vil blive en større følsomhed overfor markedsmekanismer i eksportlandene. 3.1.4 Miljøpåvirkninger Der er i /1/ foretaget en analyse af de miljømæssige konsekvenser af anvendelse af landmaterialer, sømaterialer og importerede skærver ved beregning af energiforbrug og CO 2 emissioner ved indvinding, forarbejdning og transport. Denne undersøgelse viser, med en række opstillede forudsætninger, at importerede skærver er forbundet med den største miljømæssige belastning, derefter kommer sømaterialer og til sidst landmaterialer. Øget import af sten vil betyde mere transport og dermed øget CO 2 emission. Energiforbruget ved oparbejdning vil blive reduceret i Danmark ved import af færdige produkter men næsten uændret ved import af råsten, der nødvendigvis skal oparbejdes i Danmark. Øget import af sten vil betyde en mindre belastning af danske landskaber og økosystemer, idet produktionsmængden vil blive reduceret, svarende til afsætningen af størstedelen af betonstenene. Import af færdige produkter medfører forbedret arbejdsmiljø i Danmark i forbindelse med oparbejdningsprocessen men uændret ved import af råsten. Scenariet vil bidrage til forøgede støj- og støvgener på danske havnearealer, der oftest ligger tæt op ad eller integreret med erhvervs- og boligbyggeri. 3.1.5 Sammenfatning / Konsekvenser Hvis importeret sten bliver den primære kilde for stentilslag til beton i Danmark, vil dette ændre ressourceudnyttelsen, således at landskabet vil ændres. Antallet af grusgrave vil blive reduceret, hvilket medfører færre arealkonflikter i landzonerne. Derimod vil havneområderne blive domineret af store lager- og siloområder, knusnings- og sorteringsanlæg samt intensiveret havnetrafik, hvilket kan give flere arealkonflikter i byzoner. Såfremt det kravmæssigt sikres at de importerede materialer er af høj kvalitet, vil det ikke teknologisk set være til gene for betonbranchen at anvende importerede sten. Om det prismæssigt vil være konkurrencedygtigt til beton med lavere kvalitet, hvor der ikke stilles store krav til tilslagets egenskaber, vil være afhængigt af markedskræfterne med mindre dette styres gennem lovgivning og afgifter eller anden regulering. 21

3.2 Scenarie 2: Større anvendelse af sten af sekundær kvalitet Sten af sekundær kvalitet defineres som sten, der i dag udelukkes til betonformål pga. ringe eller svingende kvalitet vedrørende egenskaber som kornstyrke, porøsitet, kornform, renhed og kornstørrelsesfordeling. Målet med dette scenarie er at vurdere de ressourcemæssige konsekvenser af at øge anvendelsen af sekundære stenmaterialer. Herved opnås en bedre udnyttelse af grusgravenes ressourcer, samtidig med at mulighederne for at bruge lokale materialer i højere grad øges. 3.2.1 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning og direktiver Betonnormen, DS 411 og Byggevaredirektivet kræver, at anvendelsen af delmaterialer til beton, herunder sten af sekundær kvalitet, ikke må føre til at betons styrke og stivhed reduceres så meget at bygningernes stabilitet kommer i fare. Krav i standarder I den kommende EN-standard for beton er der mulighed for at kræve dokumentation for tilslagets specifikke egnethed når der er tale om tilslag, der ikke er etableret tilstrækkelig erfaring med, som tilfældet er med f.eks. sten af sekundær kvalitet. I dag kan sten af sekundær kvalitet i praksis kun anvendes til f.eks. konstruktionsdele i indendørs miljø samt til ikke-konstruktionsbeton som f.eks. renselag og kantstensbeton, hvor krav til holdbarhed og styrke er begrænsede. Dette vil være uændret når de kommende europæiske standarder træder i kraft. 3.2.2 Teknologi Der er ingen produktionsteknologiske hindringer for at producere/oparbejde sten af sekundær kvalitet til anvendelse som betontilslag. Man kan evt. forestille sig, at på det samme produktionsanlæg vil produktionskapaciteten måske være noget mindre, ved produktion af sten af sekundær kvalitet hvis tilførslen af råmateriale er meget svingende i kvalitet/egenskaber, sammenlignet med andre traditionelle sten til betonformål. Sten af sekundær kvalitet vil kunne anvendes til en lang række formål, hvor der ikke stilles de store krav til betonens egenskaber. Det kræver imidlertid, at fabrikkerne har flere siloer til deres materialer. Dette er ofte ikke rentabelt og derfor anvendes ofte for gode materialer til mange typer beton. Sten af sekundær kvalitet har typisk en højere absorption/porøsitet og dermed øget vandbehov i betonen, hvilket kan give betonproducenterne problemer med at styre betonens bearbejdelighed og at producere beton med ensartet kvalitet. 22

At opnå en udbredt anvendelse af sten af sekundær kvalitet vil formentlig kræve gennemførelse af et projekt med det formål at dokumentere betonens egenskaber og udpege mulige anvendelsesområder. 3.2.3 Markedsmæssige rammer Sten af sekundær kvalitet vil formentlig primært kunne anvendes til beton med lave styrke- og holdbarhedskrav. F.eks. indendørsbeton i styrkeklasse 20 MPa eller derunder, samt renselag og kantstensbeton. Perspektiverne er ressourcemæssigt store, da disse betoner skønnes at udgøre ca. 40 % af al beton. Øget anvendelse af dette materiale vil kræve større silokapacitet på betonfabrikkerne. Dette vil formentlig mindske efterspørgslen på dette materiale betydeligt, da omkostningerne forbundet med at have mange siloer og mange forskellige tilslag er høje. Efterspørgslen på sten af sekundær kvalitet vil endvidere være styret af, hvor godt producenterne kan styre produktionen. Prisen på materialer med god kvalitet er i dag så lav, at det ikke er attraktivt nok at finde alternative materialer, som oven i købet vil gøre det vanskeligere at producere ensartet. Dvs. forholdet mellem pris og kvalitet på tilslagsmaterialer i dag er i høj grad en styrende faktor for ønsket om at anvende sten af sekundær kvalitet. I områder med stenmaterialer med ringe kvalitet, som f.eks. på Lolland og Falster og i Vest- og Nordjylland, vil efterspørgslen af sten af sekundær kvalitet sandsynligvis stige, hvis det teknologiske og lovgivningsmæssige grundlag er til stede. 3.2.4 Miljøpåvirkninger Anvendelse af sten af sekundær kvalitet vil give en miljømæssig gevinst i forhold til reduceret transportbelastning, fordi lokale materialer af varierende kvalitet i højere grad vil kunne anvendes. Det giver en direkte reduktion i CO 2 emissionen. Der er risiko for forøget energiforbrug, hvis sekundære stenmaterialer skal oparbejdes yderligere sammenlignet med traditionelle betontilslag. Scenariet vil formentlig påvirke det landskabsmæssige miljø positivt, idet ressourcerne i de eksisterende grusgrave vil kunne udnyttes bedre, hvilket vil reducere behovet for udstedelse af nye indvindingstilladelser. Der er risiko for en forringelse af arbejdsmiljøet, hvis oparbejdningsprocessen bliver mere krævende eller forbundet med flere omstillinger af produktionen som følge af svingende materialeegenskaber, sammenlignet med oparbejdning af kvalitetsmaterialer. 23

3.2.5 Sammenfatning / Konsekvenser Større anvendelse af sten af sekundær kvalitet vil medføre en bedre og mere bæredygtig udnyttelse af danske råstoffer. Det vil endvidere reducere behovet for nye grusgrave og reducere transportbelastningen. For at fremme et sådant scenarie er det nødvendigt at sætte fokus på en forbedret sammenhæng mellem kvalitet og pris på betontilslag således, at efterspørgslen på sådanne materialer øges. Endvidere skal betonproducenterne i fremtiden blive i stand til at producere ensartet på trods af at delmaterialerne måske har mere varierende egenskaber. Det betyder, at der skal udvikles teknologi der f.eks. gør det muligt at styre vandindholdet i beton bedre. Endelig skal der tilvejebringes den nødvendige dokumentation vedrørende sten af sekundær kvalitets egnethed til betonfremstilling. I fase 4 af dette projekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer er der i et pilotforsøg gennemført en undersøgelse af muligheden for at fremstille beton til passiv miljøklasse i styrkeklasse 20 MPa ved at anvende tilslagsmaterialer, der normalt ikke anvendes til betonfremstilling. Der blev i pilotprojektet arbejdet med et tilslag i fraktionen 0-16 mm, der normalt afsættes til asfaltindustrien. Det lykkedes i pilotprojektet at fremstille beton med de ønskede styrker. Dog var der problemer med at opnå tilstrækkelig gode egenskaber i den friske beton. Konklusionen er, at der er perspektiver i at arbejde videre med sådanne typer af tilslag, og med de rette receptmæssige justeringer af betonen vil det være muligt at anvende sådanne ressourcer til en række betontyper. 24

3.3 Scenarie 3: Primær anvendelse af søsand, herunder finkornet søsand sand anses for at være en næsten uudtømmelig ressource. Primær anvendelse af søsand vil mindske indvindingen på land, som er målet med dette scenarie. Et andet incitament for at vurdere dette scenarie er, at det forventes, at der i fremtiden vil blive efterspørgsel på finkornede materialer til fremtidens betontyper. Selvkompakterende beton, se ordlisten afsnit 5, kræver tilsætning af materialer, som f.eks. finkornet søsand, der kan give betonen de ønskede flydeegenskaber. Finkornet søsand er i dette projekt defineret som finkornet materiale typisk i fraktionen 0-2 mm, med et gennemfald på 0,25 mm sigten på mere end 40-50 %. 3.3.1 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning og direktiver Byggevaredirektivet skelner ikke mellem marin og landbaseret indvinding af råstoffer. En intensiveret udnyttelse af marint sand fra dansk søterritorium vil betyde, at den offentlige instans (Skov- og Naturstyrelsen), der er ansvarlig for udstedelse af indvindingstilladelser, i øget omfang vil kunne tage råstoflovens reguleringsparagraffer i anvendelse til at fremme anvendelsen af søsand og herunder finkornet søsand. Lovgivningen indeholder mht. indvinding fra søterritorier krav om, at ral- og sandsugerskibene ikke må kunne laste mere end 2000 m 3 materiale, og den samlede tilladte tonnage i danske farvande må ikke overstige 25.000 m 3. Krav i standarder Den kommende EN-standard for betontilslag indeholder 3 områder, hvor der er mulighed for krav, der direkte kan få betydning for anvendelsen eller oparbejdningen af finkornet søsand: - krav til maksimalt indhold af finstof (<0,063 mm) - krav til maksimalt indhold af syreopløselige svovlforbindelser. - krav til andre stoffer (organiske eller af anden oprindelse), der forlænger betons afbindingstid med mere end 120 minutter, eller nedsætter 28-døgns trykstyrken med mere end 20% De to sidst nævnte punkter kan virke begrænsende på en øget anvendelse af finkornet søsand, hvis der er tale om sand, der er belastet med sedimentært materiale fra spildevandsudløb, havnebassiner osv. sand anvendes allerede i dag som kvalitetssand til betonformål. Hovedparten af søsandet bliver i dag dokumenteret til at det opfylder kravene i DS 481 til aggressiv 25

eller ekstra aggressiv miljøklasse. Dette vurderes at ville forblive uændret, når de kommende europæiske standarder træder i kraft. EN 206-1 indeholder i forhold til de nuværende danske krav skærpede krav til indendørs betons chloridindhold, hvilket kan gøre det mindre attraktivt at anvende sømaterialer til indendørs beton. 3.3.2 Teknologi Øget anvendelse af søsand vil betyde et større behov for havnearealer med de deraf følgende omkostninger. Egentlige produktionsanlæg vil være undtagelsen snarere end reglen, da søsand normalt produceres direkte, i forbindelse med indvindingen til havs. Indvindingsteknisk er der muligvis et problem med at indvinde finkornet søsand, idet den eksisterende teknologi for ral- og sandsugning i sig selv medfører en kraftig og effektiv frasortering af finkornet materiale. En markant forøgelse i anvendelse af søsand kunne blive realiseret ved at udbrede brugen af Selvkompakterende beton (SCC), se ordliste afsnit 5, hvor finkornede materialer er en nødvendig bestanddel for at opnå tilstrækkelige flydeegenskaber i betonen. Ulempen ved finkornet søsand er, at det er mere finkornet end f.eks. bakkesand (stor andel mindre end 0,5 mm), hvilket gør, at betonen bliver mere vandkrævende og derved stiger behovet for cement, der er den miljømæssige tunge bestanddel i beton, jf. afsnit 3.3.4. 3.3.3 Markedsmæssige rammer En øget anvendelse af selvkompakterende beton kan medføre en øget efterspørgsel på finkornet søsand. Skærpede krav til indendørs betons chloridindhold vil kunne reducere efterspørgslen på søsand, eller medføre krav om ekstra vaskesortering af materialerne i ferskvand, hvilket vil være en fordyrende og ressourcekrævende faktor. Den forholdsvis nye miljøafgift, der er pålagt smeltevandsmaterialer, der indvindes fra land i Sverige (kaldet naturgrus ), har øget priserne på kvalitetssand i Sverige. Dette vil måske åbne for eksport af dansk søsand til Sverige i fremtiden. Fusioner og opkøb af virksomheder på tværs af landegrænser kan have indflydelse på, hvor realistisk dette scenarie vil være. Man kunne forestille sig, at internationale koncerner, der både har grusproduktion og betonproduktion i Danmark og i omkringliggende graniteksporterende lande med fordel vil kunne eksportere materialer, f.eks. knust granit, til Danmark og importere dansk søsand. 26

Dette scenarie vil betyde øget transport ad søvejen, hvilket godt kan betale sig. Det er forholdsvist billigt at transportere materialer på skibe, da der kan transporteres store mængder ad gangen sammenlignet med transport på lastbiler. Til gengæld vil det betyde øget transport af materialer på land fra havnepladserne ud til betonproducenterne. 3.3.4 Miljøpåvirkninger Produktion af beton med finkornet søsand øger behovet for cement. Dette betyder en miljømæssig forringelse, idet fremstilling af cement er en meget energikrævende proces og giver et væsentligt bidrag til den globale CO 2 emissionen. Brugen af sømaterialer er miljømæssigt (CO 2 og energi) mere belastende end brugen af landmaterialer /1/, dog kan en hensigtsmæssig placering af indvindingsstederne og tilrettelæggelse af produktionen i øvrigt nedsætte de miljømæssige belastninger. Øget anvendelse af sømaterialer vil forbedre det landskabsmæssige miljø på land som følge af færre grusgrave. 3.3.5 Sammenfatning / Konsekvenser Den danske ressourceudnyttelse vil blive forbedret, hvis anvendelse af søsand fremmes, idet behovet for grusgrave vil blive reduceret, hvilket medfører færre arealkonflikter. For at fremme brugen af søsand skal der foretages lovgivningsmæssige reguleringer således, at indvinding af søsand bliver mere konkurrencedygtigt og tilstrækkelige mængder kan indvindes. Såfremt det kommende europæiske krav til maksimalt chloridindhold i beton virker hæmmende for anvendelse af søsand, skal der arbejdes for, at kravet kan lempes. I forbindelse med udviklingen af nye betontyper, som f.eks. SCC, skal der gennemføres projekter, der dokumenterer finkornet søsands egnethed til sådanne betontyper. Der skal anvendes indvindingsmetoder, der sikrer at en større mængde finstof kan indvindes, således at finkornet søsand bliver tilgængeligt for betonproducenterne. 27

3.4 Scenarie 4: Primær anvendelse af søsten og søsand Målet med dette scenarie er at vurdere de ressourcemæssige konsekvenser, hvis det besluttes, at Danmark i så høj grad som muligt skal være selvforsynede med tilslagsmaterialer til beton, dvs. reducere importen af granit. For at opnå dette skal forsyningen primært komme fra søindvundne materialer, hvor specielt sandfraktionen anses for at være en i praksis uudtømmelig ressource. 3.4.1 Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning og direktiver Byggevaredirektivet skelner ikke mellem marin og landbaseret indvinding af råstoffer. En intensiveret udnyttelse af marint sand fra dansk søterritorium vil betyde, at den offentlige instans (Skov- og Naturstyrelsen), der er ansvarlig for udstedelse af indvindingstilladelser, i øget omfang vil kunne tage råstoflovens reguleringsparagraffer i anvendelse til at fremme anvendelsen af sømaterialer. Lovgivningen indeholder mht. indvinding fra søterritorier krav om, at ral- og sandsugerskibene ikke må kunne laste mere end 2000 m 3 materiale, og den samlede tilladte tonnage i danske farvande må ikke overstige 25.000 m 3. Krav i standarder Den kommende EN-standard for betontilslag indeholder 3 områder, hvor der er mulighed for krav, der direkte kan få betydning for anvendelsen eller oparbejdningen af sømaterialer: - krav til maksimalt indhold af finstof (<0,063 mm) - krav til maksimalt indhold af syreopløselige svovlforbindelser. - krav til andre stoffer (organiske eller af anden oprindelse), der forlænger betons afbindingstid med mere end 120 minutter, eller nedsætter 28-døgns trykstyrken med mere end 20% De to sidst nævnte punkter kan virke begrænsende på en øget anvendelse af søsand, hvis der er tale om sand, der er belastet med sedimentært materiale fra spildevandsudløb, havnebassiner osv. sand anvendes allerede i dag som kvalitetssand til betonformål. Hovedparten af søsandet bliver i dag dokumenteret til at opfylde kravene i DS 481 til aggressiv eller ekstra aggressiv miljøklasse. Dette vurderes at ville forblive uændret, når de kommende europæiske standarder træder i kraft. 28

I den kommende EN-standard for betontilslag er krav til skalleindhold (muslingeskaller, sneglehuse etc.) inddelt i 2 kategorier. I praksis vil disse ikke få indflydelse på brug af søsten, hvis disse skal være egnede til betonfremstilling. For de fleste søsten bliver det i dag dokumenteret, at de opfylder kravene i DS 481 til moderat eller aggressiv miljøklasse. Det kræver ofte relativ omfattende oparbejdning af søsten for at opfylde kravene i DS 481 til aggressiv eller ekstra aggressiv miljøklasse, mht. indholdet af lette korn (frostbestandighed og alkaliresistens). Dette vurderes at forblive uændret, når de kommende europæiske standarder træder i kraft. Det kan dog overvejes at lempe kravene til tilslags frostbestandighed til moderat miljøklasse, idet denne er blevet omdefineret /8/ til ikke at indeholde vandmættet beton. Dermed er risikoen for frostskader reduceret. EN 206-1 indeholder i forhold til de nuværende danske krav skærpede krav til indendørs betons chloridindhold, hvilket kan gøre det mindre attraktivt at anvende sømaterialer til indendørs beton. 3.4.2 Teknologi Øget anvendelse af sømaterialer vil betyde et større behov for havnearealer med de deraf følgende omkostninger. En markant forøgelse i anvendelse af finkornet søsand kunne blive realiseret ved at udbrede brugen af Selvkompakterende beton (SCC), se ordliste, hvor finkornede materialer er en nødvendig bestanddel for at opnå tilstrækkelige flydeegenskaber i betonen. Betonteknologisk er søsten et attraktivt materiale, bl.a. pga. afrundede kornformer, der øger betonens bearbejdelighed. Det er imidlertid svært at lokalisere søsten af højeste kvalitet i tilstrækkelige mængder, der kan opfylde kravene i normer og standarder mht. frostbestandighed og alkalikiselreaktivitet, se ordliste. Til dette formål vil det derfor være mere attraktivt at anvende importeret granit. 3.4.3 Markedsmæssige rammer En øget anvendelse af selvkompakterende beton kan medføre en øget efterspørgsel på finkornet søsand. Skærpede krav til indendørs betons chloridindhold vil kunne reducere efterspørgslen på sømaterialer, eller medføre krav om ekstra vaskesortering af materialerne i ferskvand, hvilket vil være en fordyrende og ressourcekrævende faktor. Den forholdsvis nye miljøafgift, der er pålagt smeltevandsmaterialer, der indvindes fra land i Sverige (kaldet naturgrus ) har øget priserne på kvalitetssand i Sverige. Dette vil måske åbne for eksport af dansk søsand til Sverige i fremtiden. 29