NYE GENERATIONER NY LEDELSE? Samlet afrapportering på fase 1 Væksthus for Ledelse AC, Danske Regioner og KL
Analysens formål Undersøgelsen tager udgangspunkt i hypotesen om, at færre og færre medarbejdere i det offentlige bliver længe på en arbejdsplads end det var tilfældet tidligere. Dataanalysen skal indkredse, hvordan tendensen til, at medarbejdere oftere skifter job, ser ud sammenholdt med bl.a. geografi, alder, sektor, overenskomster og stillingskategorier. Dermed har analysen til formål at give viden om, hvor der er særlige udfordringer med fastholdelse. Tekst fra projektbeskrivelse: I den indledende fase gennemføres en statistisk analyse baseret på Kommunernes og Regionernes Løndata (KRL). Analysen skal indkredse, hvor der er udfordringer med rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere. Der ses bl.a. på geografi, alder, sektorer, overenskomst og stillingskategorier. Analysespørgsmål i den gennemførte analyse: Kan der ses et generationsskifte generelt og/eller ift. nogle særlige grupper (f.eks. overenskomster) Kan vi indkredse de områder, hvor det er særligt vanskeligt at fastholde yngre medarbejdere f.eks. ift. geografi, alder, sektor, overenskomst og stillingskategori 2
Datamateriale Datagrundlag Der udtrækkes data fra perioden 20082017. Der er ikke data tilgængelige før 2005. Årsagen til, at 2005 og 2006 ikke er medtaget i analysen er, at arbejdet forbundet med at skabe et sammenligneligt datagrundlag på tværs af ændringerne i forbindelse med Strukturreformen vurderes at være for stort set i forhold til, at det kun bidrager med to ekstra års historik. 2007 er ikke medtaget i analysen, da en del af de planlagte strukturændringer først har fået effekt i løbet af dette år, hvorfor tal for personaleomsætning og stillingsskift bærer præg af række andre faktorer end de øvrige år. I analyserne som går på tværs af perioden fra 20082017 (f.eks. personaleomsætning for de største overenskomstgrupper) tages udgangspunkt i et gennemsnit beregnet for den tiårige periode. Frasorterede data: Generelt frasorteres kommunale medarbejdere på regional overenskomst, og regionale medarbejdere på kommunal overenskomst. Der er få af denne type medarbejdere, og for mange af disse medarbejdere vil et skift/afgang blot være et udtryk for overflytning til andre aftaler, der passer til det område de er ansat på dvs. ikke reel afgang I nogle analyser har vi frasorteret data på elever og studerende, da denne type af ansatte ofte vil have en meget høj naturlig afgang, som siger mest om uddannelsesforløb, afslutning af uddannelser mv. I flere analyser, som kigger på stillingskategorier, har vi sammenlagt en række stillingskategorier, så der i hver kategori er hhv. 100 eller 500 ansatte. Dette er gjort for at sikre et validt datagrundlag, når personaleomsætning eller stillingsskift vurderes på stillingskategorier nedbrudt på f.eks. alder, anciennitet på arbejdsmarkedet eller geografi. Hvor det ikke har været muligt at sammenlægge stillingskategorier på en meningsfuld måde, er mindre overenskomster og stillingskategorier sorteret fra, da de medfører for mange tilfældige udsving i data. 3
Udførte analyser Afsnit 1: Overordnet personaleomsætning Afsnit 2: Personaleomsætning samlet set fordelt på alder Afsnit 3: Stillingsskift samlet set fordelt på anciennitet på arbejdsmarkedet Afsnit 4: Personaleomsætning fordelt på anciennitet på arbejdsmarkedet Afsnit 5: Udvikling i personaleomsætning for aldersgrupperne over tid Afsnit 6: Udvikling i personaleomsætning for anciennitetsgrupperne over tid Afsnit 78: Personaleomsætning på sektorer over tid Afsnit 9 : De 10 overenskomster og stillingskategorier, hvor andel personaleomsætning er størst Afsnit 10: Personaleomsætning og stillingsskift for de største overenskomster Afsnit 1112: Personaleomsætning for de unge (under 30 år eller lav anciennitet) Afsnit 1314: Personaleomsætning for medarbejdere med lav anciennitet Afsnit 15: Betydningen af køn på personaleomsætning og stillingsskift Afsnit 16: Geografiske forskelle på personaleomsætningen 4
Overordnede konklusioner Kan der ses et generationsskifte generelt og/eller ift. nogle særlige grupper (f.eks. overenskomster)? Ø Der kan ikke ses en forskel fra 2008 til 2017 på, hvor meget medarbejderne skifter job Ø Der kan ses en betydelig forskel mellem hvor meget medarbejdere under 30 år og medarbejdere over 30 år skifter job. Analyserne indikerer, at alder har stor betydning for de ansattes fastholdelsesgrad i både kommuner og regioner. Ø Analyserne viser også, at der er forskel mellem, i hvor høj grad medarbejdere med høj og lav anciennitet skifter job. Det fremstår desuden, at anciennitet på arbejdsmarkedet har stor betydning for, hvor konjunkturpåvirkelig en medarbejder er i relation til tilbøjeligheden til jobskifte. Ø Forskellene består, når elever, studerende, praktikanter osv. sorteres fra i data. 5
Overordnede konklusioner Kan vi indkredse de områder, hvor det er særligt vanskeligt at fastholde yngre medarbejdere f.eks. ift. geografi, alder, sektor, overenskomst og stillingskategori? Ø Der er store variationer i hvor stor forskellen mellem skift for yngre og ældre medarbejdere er fordelt på overenskomster og stillingskategorier. Det samme gælder for forskellene mellem lav og høj anciennitet. Generelt er forskellene på personaleomsætningen mellem medarbejdere under og over 30 år større end forskellene mellem medarbejdere med lav anciennitet (04 år) og medarbejdere med mere end fem års anciennitet. Ø For mange overenskomster er der sammenfald mellem en generelt højpersonaleomsætning og stor forskel mellem personaleomsætningen for yngre og øvrige medarbejdere. Dog skiller grupper som akademikere, lærere og musikskolelærere sig ud ved at have en stor forskel mellem personaleomsætningen for unge og øvrige medarbejdere selv om grupperne ikke generelt har høj personaleomsætning. I regionerne gælder dette også for administration og it mv. Dvs. for hele de administrative personale. Ø Når vi ser på sammenhængen mellem geografi og fastholdelse af medarbejdere, er der ingen tydelige mønstre for medarbejdere under 30 år eller medarbejdere med lav anciennitet. Denne konklusion er baseret på gennemførte analyser, hvor kommuner og regioner er inddelt på tre forskellige måder; 1) de fire største kommuner er grupperet over for gruppen af regioner og gruppen af de resterende kommuner, 2) kommunerne er inddelt i hhv. bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner (inddeling anvendes i ØIM s kommunale nøgletal, baseret på 11 indikatorer udviklet til landdistriktsprogrammet fra 2007), og 3) en inddeling hvor alle kommuner og regioner er inddelt i de fem regioner. Der er for enkelte overenskomstgrupper geografiske forskelle mellem afgangen for yngre og for ældre medarbejdere samt for medarbejdere med mere eller mindre end 5 års anciennitet. 6
Anbefaling vedrørende fokusområder for fase 2 Projektgruppen foreslår, at fase 2 fokuserer på større grupper af medarbejdere, hvor der er de største forskelle mellem personaleomsætningen for medarbejdere med høj og lav anciennitet samt medarbejdere under og over 30 år. Projektgruppen foreslår: Social og sundhedspersonale Syge og sundhedspersonale Akademikere Lærere i folkeskole mv. Administrativt personale særligt i regionerne (forskel ml. kommuner og regioner) Pædagogisk personale (ikke pædagogmedhjælpere) 7
01/ OVERORDNET PERSONALEOMSÆTNING 8
Overordnet personaleomsætning I de to grafer nedenfor ses den samlede udvikling i jobafgangen for alle overenskomstgrupper i hhv. kommunerne og regionerne. I graferne ser det ud til, både for kommunerne og regionerne, at udviklingen i personaleomsætningen følger konjunkturerne. Graferne viser ikke umiddelbart udsving i den samlede personaleomsætning ud over det, der kan forventes som følge af konjunkturudviklingen. Den første graf viser nærmere, at den samlede personaleomsætning i kommunerne har ligget relativt stabilt over perioden med konjunkturmæssige udsving. Spændet rundt om gennemsnittet viser omsætningen for den overenskomstgruppe, med mere end 500 ansatte på landsplan, der har hhv. den højeste og laveste personaleomsætning. De store udsving i spændet rundt om gennemsnittet indikerer, at selv når overenskomster på under 500 ansatte sorteres fra, så er der alligevel udfordringer med outliers. Det kan eksempelvis skyldes overenskomstgrupper, der som følge af selskabsgørelse har oplevet 100% jobomsætning. Den anden graf viser den gennemsnitlige personaleomsætning i regionerne. Det ses, at jobafgangen i regionerne i perioden har ligget lidt lavere end i kommunerne. Her er der desuden færre outliers, som præger spændet rundt om gennemsnittet. 9
Jobafgang fra kommunerne, 20082017 Spændet omkring den gennemsnitlige personaleomsætning viser omsætningen for den overenskomstgruppe, med mere end 500 ansatte på landsplan, der har den højeste og den laveste personaleomsætning 10
Jobafgang fra regionerne, 20082017 Spændet omkring den gennemsnitlige personaleomsætning viser omsætningen for den overenskomstgruppe, med mere end 500 ansatte på landsplan, der har den højeste og den laveste personaleomsætning 11
02/ PERSONALEOMSÆTNING FORDELT PÅ ALDER, 2008 OG 2017 12
Jobafgang fordelt på alder I graferne nedenfor ses den samlede gennemsnitlige personaleomsætning fordelt på aldersgrupper i hhv. 2008 og 2017. De første to grafer relaterer sig til kommunerne, hvor de næste to vedrører regionerne. I den anden og den fjerde graf er tallene opdateret uden overenskomstgrupper som omfatter elever, studerende, praktikanter mv., da disse forventes at have en naturligt højere jobafgang. Når graferne sammenlignes, ses det, der er ikke stor forskel på tendenserne i personaleomsætningen. Derfor er resten af analysen gennemført med det samlede datasæt inkl. elever, studerende, praktikanter mv. I den første graf ses en tydelig tendens i kommunerne til højere personaleomsætning blandt yngre medarbejdere og en faldende personaleomsætning ind til den alder, hvor medarbejderne begynder at gå på pension. Denne konklusion ændres ikke såfremt elever, studerende, praktikanter etc. sorteres fra. Grafen viser også, at der i 2008 var en smule højere personaleomsætning blandt de kommunalt ansatte sammenlignet med i 2017 for flere af aldersgrupperne. I den tredje graf ses en meget lignende tendens for regionerne. Den gennemsnitlige personaleomsætning er dog gennemsnitligt lidt lavere end i kommunerne for både 2008 og 2017. Overordnet viser graferne, at der ikke kan ses et generationsskifte hen over de år, vi har data for. At de yngre ansatte skifter oftere job end de ældre er en klar tendens, og det er den samme tendens i 2008 og i 2017. 13
Har omsætningen ændret sig fra 20082017 for de kommunalt ansatte fordelt på alder? 14
Personaleomsætning på aldersgrupper elever sorteret fra Her er data opdateret uden elever der er ikke stor forskel på tendenserne i personaleomsætningen 15
Har omsætningen ændret sig 20082017 for de regionalt ansatte fordelt på alder? 16
Personaleomsætning på aldersgrupper elever sorteret fra Her er data opdateret uden elever personaleomsætningen er lidt lavere, men tendensen er den samme 17
03/ STILLINGSSKIFT FORDELT PÅ ALDER, 2008 OG 2017 18
Stillingsskift inden for samme kommune/region I graferne nedenfor ses de gennemsnitlige stillingsskifte fordelt på aldersgrupper i hhv. 2008 og 2017. Stillingsskifte registreres i de anvendte data, når en ansat skifter stillingskategori i en kommune eller region. Det kan f.eks. være fra kontorelev til kontorassistent. Overordnet set viser graferne, at de ansatte i både kommuner og regioner er mere tilbøjelige til at skifte job væk fra den kommune eller region, som man arbejder i, end at skifte job internt. Den første graf viser, at der i 2008 var et lidt højere niveau af stillingsskifte blandt de kommunalt ansatte sammenlignet med 2017. Den næste graf indikerer en lidt større tendens til stillingsskift i regionerne end i kommunerne, også for de lidt ældre grupper af ansatte. Interne stillingsskift er under påvirkning fra flere forhold f.eks.: organisationens størrelse, muligheder for fastansættelse efter endt uddannelse, muligheder for at avancere, uddannelsesprofil, overenskomst, geografi mv. I analysen har KLK set på, om der forekommer et tradeoff ml. personaleomsætning og stillingsskift, baseret på en forventning om, at hvis en organisation er god til at understøtte interne skift, vil dette begrænse omfanget af jobafgang. KLK har dog ikke kunnet sandsynliggøre denne hypotese i nærværende analyse. Derfor vil de efterfølgende analyser fokusere på jobafgang. 19
Har stillingsskiftene ændret sig fra 20082017 for de kommunalt ansatte fordelt på alder? 20
Har stillingsskiftene ændret sig 20082017 for de regionalt ansatte fordelt på alder? 21
04/ JOBAFGANG FORDELT PÅ ANCIENNITET PÅ ARBEJDSMARKEDET, 2008 OG 2017 22
Jobafgang fordelt på anciennitet I de følgende fire grafer ses der på den samlede gennemsnitlige jobafgang fordelt på anciennitetsgrupper. Analysen viser, at det særligt er inden for de første fire års anciennitet, at personaleomsætningen er stor. Efter de første fire års anciennitet falder jobafgangen og bliver hurtigt stabiliseret. For de kommunalt ansatte er det gruppen af ansatte med 1519 års anciennitet, der har den laveste personaleomsætning. For de kommunalt ansatte stiger jobafgangen igen for de ansatte med 2529 års anciennitet på arbejdsmarkedet. I regionerne består gruppen med lavest personaleomsætning af de ansatte med 2529 års anciennitet, hvorefter jobafgangen stiger. I den anden og fjerde graf er elever, studerende, praktikanter etc. sorteret fra i data. Dette forhold ændrer dog ikke ved konklusionen om, at jobafgangen er særligt høj inden for de første fire års anciennitet på arbejdsmarkedet. 23
Er der sket en ændring i omsætningen fra 20082017 for de kommunalt ansatte, når man ser på anciennitet? 24
Personaleomsætning på anciennitetsgrupper elever sorteret fra Her er data opdateret uden elever der er ikke stor forskel på tendenserne i personaleomsætningen 25
Er der sket en ændring i omsætningen fra 20082017 for de regionalt ansatte, når man ser på anciennitet? 26
Personaleomsætning på anciennitetsgrupper elever sorteret fra Her er data opdateret uden elever der er ikke stor forskel på tendenserne i personaleomsætningen 27
05/ UDVIKLING FOR ALDERSGRUPPERNE OVER TID 28
Jobafgang og alder over tid Nedenstående to grafer viser personaleomsætningen i perioden fra 20082017 fordelt på 5 årige aldersgrupper. Den første graf viser udviklingen i kommunerne, og den efterfølgende graf vedrører regionerne. Begge grafer viser, at der er en betydeligt højere jobafgang blandt de yngre grupper af ansatte. Graferne indikerer også en større konjunkturfølsomhed ift. personaleomsætningen for aldersgrupperne op til 39 år. Med andre ord fremstår konjunkturerne tydeligere, særligt når man ser på aldersgrupperne fra 2539 år, hvor de ansatte under 25 har høj men relativt ensartet omsætning over hele perioden. Jobafgangen stabiliseres på et lavt, men stadig konjunkturpåvirket, niveau for de 4059årige, hvorefter omsætningen igen stiger i forbindelse med, at mange ansatte går på pension. 29
Hvordan ser omsætningen ud for de kommunalt ansatte, når man ser på aldersgrupper over tid? 30
Hvordan ser omsætningen ud for de regionalt ansatte, når man ser på aldersgrupper over tid? 31
06/ UDVIKLING FOR ANCIENNITET PÅ ARBEJDSMARKEDET OVER TID 32
Jobafgang og anciennitet over tid De følgende grafer viser personaleomsætningen i perioden fra 20082017 fordelt på anciennitetsgrupper. For både kommuner og regioner ses det, at der er en væsentligt højere jobafgang blandt de grupper af ansatte som har kortest anciennitet på arbejdsmarkedet. Niveauet for personaleomsætning stabiliserer sig hurtigt, og ligger for kommunerne på et ensartet niveau for grupperne mellem 1024 år. For regionerne ligger jobafgangen på et lavt og ensartet niveau for grupperne med mellem 1529 års anciennitet. Hvis nedenstående grafer sammenholdes med graferne, hvor jobafgangen opdeles på aldersgrupper ses det, at konjunkturerne fremstår tydeligere, når der ses på personaleomsætningen i anciennitetsgrupperne. I nedenstående grafer ses det dermed tydeligere, at den yngre gruppe af ansatte med lav anciennitet har en større konjunkturfølsomhed ift. personaleomsætning. Denne tendens ser ud til at være mere udpræget, end når der ses på alder. Dette indikerer, at anciennitet på arbejdsmarkedet har større betydning for, hvor konjunkturpåvirkelig en medarbejder er i relation til tilbøjeligheden til jobskifte. 33
Har personaleomsætningen ændret sig for anciennitetsgrupperne af de ansatte i kommunerne, over en 10årig periode? 34
Har personaleomsætningen ændret sig for anciennitetsgrupperne af de ansatte i regionerne, over en 10årig periode? 35
07/ PERSONALEOMSÆTNING FORDELT PÅ 8 SEKTORER 36
Personaleomsætning fordelt på sektorer Nedenstående grafer viser den gennemsnitlige personaleomsætning over tidsperioden fordelt på 8 fagområder. I bilag A ses fordelingen af overenskomstgrupper på de forskellige sektorer. For både kommuner og regioner ses konjunkturudsvingene over perioden tydeligt for flere af sektorerne. For flere af sektorerne er der dog også mere markante udsving, som forekommer til trods for, at den enkelte sektorgruppe indeholder relativt mange ansatte. Dette kan indikere en større konjunkturfølsomhed, færre ansatte i grupperne eller organisatoriske ændringer, som medfører jobafgang. I kommunerne har der på det tekniske område været lidt flere udsving i den gennemsnitlige personaleomsætning, hvilket også har været tilfældet for servicepersonalet. I kommunerne skal den laveste personaleomsætning findes blandt lærere fulgt af det administrative personale. Den højeste findes blandt personale på handicap og ældreområdet samt servicepersonale fulgt af det pædagogiske personale. I regionerne findes den laveste personaleomsætning blandt administrativt personale samt syge og sundhedspersonale. Den højeste personaleomsætning findes blandt medarbejdere på handicap og ældreområdet samt pædagogisk personale. 37
Personaleomsætning opdelt på sektorer 38
Personaleomsætning opdelt på sektorer 39
08/ JOBAFGANG FOR HVER SEKTOR I KOMMUNERNE OG REGIONERNE 40
Jobafgang i fire sektorer i kommuner og regioner I nedenstående fire grafer er der gennemført en analyse af den gennemsnitlige personaleomsætning for de fire sektorer, som indbefatter et stort antal medarbejdere i både kommunerne og regionerne. Det drejer sig om følgende sektorområder: Administrativt personale, akademikere og chefer mv., handicap og ældreområdet, servicepersonale og syge og sundhedspersonale. I bilag A ses fordelingen af overenskomstgrupper på de forskellige sektorer. Indenfor det administrative område har jobomsætningen ligget stabilt og ensartet for både kommuner og regioner frem til 2012, hvor der i kommunerne opstår flere udsving og omsætningen herefter ligger højere end i regionerne. På handicap og ældreområdet har regionerne over hele perioden oplevet en lidt højere tendens til jobafgang hos de ansatte sammenlignet med kommunerne. For servicepersonalet har tendensen til personaleomsætning i kommunerne været noget højere end i regionerne. I 2014 sker der imidlertid en stigning i omsætningen blandt servicepersonalet i regionerne. Indenfor den store faggruppe af syge og sundhedspersonale har tendensen til jobafgang fulgt konjunkturerne ensartet for både kommuner og regioner, hvor personaleomsætningen dog har ligger lidt højere i kommunerne end i regionerne. 41
Administrativt personale, akademikere og chefer mv. 42
Handicap og ældreområdet 43
Servicepersonale 44
Syge og sundhedspersonale 45
09/ TOP 10: PERSONALEOMSÆTNING FOR OVERENSKOMSTER OG STILLINGSKATEGORIER 46
Personalegrupper med højst jobafgang Nedenstående tabeller viser en oversigt over de personalegrupper i hhv. kommuner og regioner, som har de højeste niveauer af personaleomsætning. Tabellerne går på tværs af alle aldersgrupper samt over hele perioden 20082017. Den første tabel viser de 10 overenskomstgrupper i kommunerne med højst omsætning. Den næste tabel ser lidt nærmere på personaleomsætningen blandt de stillinger, der har højst afgang. Samme overblik findes for regionerne i den tredje og fjerde tabel. I top 10 tabellerne er grupper med under 500 ansatte sorteret fra, ligesom overenskomster for elever, studerende, praktikanter mv. er sorteret fra. For kommunerne ses det, at der er en stor tendens til jobafgang blandt social og sundhedspersonalet, det pædagogiske personale samt på serviceområdet. Buschaufførernes høje gennemsnitlige personaleomsætning forekommer sandsynligvis grundet selskabsgørelse. I regionerne er det også blandt det pædagogiske personale, servicepersonalet, social og sundhedspersonalet samt blandt de underordnede læger, at de højeste niveauer af personaleomsætning findes. Ser man på stillingskategorierne i regioner, fremgår det, at der også blandt kontorassistenter og flere overenskomster for læger er en tendens til høj jobafgang. 47
Personaleomsætning for overenskomster: Top 10, KL Top 10 med højest afgang (20082017) KL 1. Buschauffører m.v. 2. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 3. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 4. Social og sundhedspersonale, KL 5. Antal ansatte Gns. Afgang Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen 638 30,9% 3,2 22.193 27,0% 3,7 6.677 23,9% 4,2 83.414 20,5% 4,9 Husassistenter, KL 3.224 19,9% 5,0 6. Rengøringsassistenter, KL 7.527 19,1% 5,2 7. Beredskabs og ambulancepersonale, KL 1.191 18,1% 5,5 8. Tandlæger 1.128 18,0% 5,6 9. Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 4.817 16,6% 6,0 10. Håndværkere og ITsupportere m.fl., KL 2.470 16,2% 6,2 48
Personaleomsætning for stillingskategorier: Top 10, KL Top 10 stillingskategorier med højest afgang (20082017) KL 1. Social og sundhedspersonale, ikkeudd. 2. Buschauffører m.v. 3. Pædagogmedhjælpere 4. Personale v. komm. forsyningsvirks. mv. 5. Klubassistenter/skolepæd., ikkeudd. 6. Pædagoger, særlige stillinger mv. 7. Antal ansatte Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Gns. Afgang 5.400 38,8% 2,6 638 30,8% 3,2 19.217 28,8% 3,5 911 26,6% 3,8 1.512 25,7% 3,9 574 25,1% 4,0 Omsorgs og pædagogmedhjælpere 6.133 24,4% 4,1 8. Kontorassistenter 2.579 21,7% 4,6 9. Tandlæger og specialtandlæger 794 20,3% 4,9 10. Øvr. omsorgs og pædagogmedhjælpere, assistenter mv. 735 20,3% 4,9 49
Personaleomsætning for overenskomster: Top 10, Regioner Top 10 med højest afgang (20082017) Regioner Antal ansatte Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Gns. Afgang 1. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 1.851 25,8% 3,9 2. Underordnede læger (reservelæger) 8.934 24,7% 4,0 3. Social og sundhedspersonale, Regioner 13.043 22,6% 4,4 4. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 3.974 18,8% 5,3 5. Husassistenter, Regioner 1.793 17,7% 5,7 6. Rengøringsassistenter, Regioner 2.383 17,5% 5,7 7. Socialrådgivere, Regioner 673 15,1% 6,6 8. Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 1.440 14,9% 6,7 9. Akademikere, Regioner 5.918 13,9% 7,2 10. Administration og it mv., Regioner 5.966 13,0% 7,7 50
Personaleomsætning for stillingskategorier: Top 10, Regioner Top 10 stillingskategorier med højest afgang (20082017) Regioner Antal ansatte Gns. Afgang Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen 1. Praksisreservelæger 572 34,1% 2,9 2. Kontorassistenter 743 29,6% 3,4 3. Reservelæger 4.706 28,8% 3,5 4. 1. reservelæger 1.484 26,6% 3,8 5. Omsorgs og pædagogmedhjælpere, regioner 1.849 25,8% 3,9 6. Socialpædagoger og konsulenter 3.547 19,3% 5,2 7. Husassistenter 1.789 17,6% 5,7 8. Rengøringsassistenter, Regioner 2.382 17,5% 5,7 9. Ergoterapeuter 1.289 16,6% 6,0 10. Sygehjælpere, regioner 1.173 16,6% 6,0 51
10/ JOBAFGANG BLANDT DE STØRSTE MEDARBEJDERGRUPPER 52
Personaleomsætning blandt de store personalegrupper Analyserne af de overenskomster og stillingskategorier, hvor afgangen er højest medfører, at en række mindre grupper lander på top ti for 2017. KLK har derfor opstillet en tabel, som viser niveauet for personaleomsætning blandt de 10 største medarbejdergrupper i hhv. regioner og kommuner. Tabellerne går på tværs af alle aldersgrupper samt over hele perioden 20082017. For kommunerne ses det, at de store medarbejdergrupper, som oplever høj personaleomsætning, er pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt socialog sundhedspersonale. Hvis der ses på specifikke stillinger, er det særligt blandt pædagogmedhjælperne, at der er høj jobafgang. Blandt de store medarbejdergrupper findes det laveste niveau af personaleomsætning blandt lærere, dagplejerne og ITspecialister. For regionerne ses det, at der blandt de store overenskomster er højst jobafgang blandt social og sundhedspersonale samt reservelæger. Det samme gælder for gruppen af pædagogisk personale og husholdningsledere ved døgninstitutioner. For stillingskategorierne med flest ansatte findes den højeste personaleomsætning blandt reservelæger, rengøringsassistenter og socialpædagoger og konsulenter. I regionerne skal de laveste niveauer af jobafgang findes blandt overlæger, lægesekretærer, bioanalytikere, ledende sygeplejersker samt ITspecialister 53
Største overenskomster blandt ansatte i kommunerne Top 10 største overenskomster (20082017) KL Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Antal ansatte Gns. Afgang 1. Social og sundhedspersonale, KL 82.556 20,5% 4,9 2. Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 57.505 11,8% 8,5 3. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 46.926 13,3% 7,5 4. Administration og it mv., KL 35.506 12,2% 8,2 5. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 22.156 27,0% 3,7 6. Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 20.547 13,5% 7,4 7. Dagplejere 14.784 10,1% 9,9 8. Akademikere, KL 12.596 14,7% 6,8 9. Syge og sundhedspersonale basis, KL 12.364 14,7% 6,8 10. Socialrådg./socialformidlere, KL 10.114 15,7% 6,4 54
Største stillingskategorier blandt ansatte i kommunerne Top 10 største stillingskategorier (20082017) KL Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Antal ansatte Gns. Afgang 1. Lærere alle, folksk 52.570 11,9% 8,4 2. Pædagoger, daginst./klub/skolefr. 39.937 13,2% 7,6 3. Social og sundhedshjælpere 35.577 14,3% 7,0 4. Social og sundhedsassistenter 21.131 15,4% 6,5 5. Pædagogmedhjælpere 19.217 28,8% 3,5 6. Specialister IT 17.775 9,8% 10,2 7. Socialpædagoger 16.161 14,2% 7,1 8. Dagplejere 14.784 10,1% 9,9 9. Sygeplejersker 9.358 15,7% 6,4 10. Assistenter 8.925 12,5% 8,0 55
Største overenskomster blandt ansatte i regionerne Top 10 største overenskomster (20082017) Regioner Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Antal ansatte Gns. Afgang 1. Syge og sundhedspersonale, ikke ledende 45.814 10,5% 9,5 2. Social og sundhedspersonale, Regioner 10.440 22,6% 4,4 3. Lægesekretærer 8.957 9,6% 10,4 4. Underordnede læger (reservelæger) 8.444 24,7% 4,0 5. Overlæger, lægelige chefer m.v. 5.779 7,4% 13,6 6. Administration og it mv., Regioner 5.662 13,0% 7,7 7. Akademikere, Regioner 4.060 13,9% 7,2 8. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 3.547 18,8% 5,3 9. Syge og sundhedspers., ledere, Regioner 2.962 7,5% 13,3 10. Rengøringsassistenter, Regioner 2.382 17,5% 5,7 56
Største stillingskategorier blandt ansatte i regionerne Top 10 største stillingskategorier (20082017) Regioner 1. Sygeplejersker 2. Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Antal ansatte Gns. Afgang 35.245 10,1% 9,9 Øvr. social og sundhedspersonale 9.266 13,4% 7,4 3. Lægesekretærer, alle 8.084 9,4% 10,6 4. Overlæger, alle 5.779 7,3% 13,6 5. Reservelæger 4.706 28,8% 3,5 6. Bioanalytikere, regioner 4.555 8,3% 12,0 7. Socialpædagoger og konsulenter 3.547 19,3% 5,2 8. Specialister IT 3.047 8,8% 11,4 9. Ledende sygeplejersker 2.596 7,6% 1,7 10. Rengøringsassistenter, Regioner 2.382 17,5% 5,7 57
11/ HVORDAN SER DET UD FOR DE UNGE I KOMMUNERNE? 58
Personaleomsætning blandt ansatte under 30 år i kommunerne For at afdække om der er sammenfald mellem en generel høj personaleomsætning for en gruppe og udfordringer med at fastholde unge medarbejdere, har vi udarbejdet analyser, der viser forskellen mellem fastholdelse for yngre og ældre medarbejdere i kommuner og regioner. Analyserne viser, at mange af de samme personalegrupper, som har en høj gennemsnitlig personaleomsætning også har stor forskel mellem personaleomsætningen for yngre og ældre medarbejdere. For kommunerne er der således størst forskel på jobafgangen mellem medarbejdergruppen under 30 år og medarbejdergruppen over 30 år inden for overenskomstgrupperne; pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter og husassistenter. Der er dog også grupper af medarbejdere, der generelt har en lav personaleomsætning, hvor der er en betydelig højere omsætning blandt de yngre medarbejdere f.eks. akademikere, der har den tredje største forskel mellem yngre og ældre medarbejdere, og lærere, der ligger på en tolvteplads hvad angår forskel mellem yngre og ældre medarbejdere, hvilket dog stadig svarer til 2½ gang højere omsætning blandt de yngre medarbejdere. Når der ses på stillingskategorier er det særligt inden for stillingerne; pædagogmedhjælpere, ikkeuddannede social og sundhedspersonale samt omsorgs og pædagogmedhjælpere, at der er stor forskel på personaleomsætningen blandt den yngre og ældre personalegruppe. Overordnet set viser analyserne, at der er mange medarbejdergrupper, hvor der er stor forskel på personaleomsætningen for de ansatte under og over 30 år. Dette indikerer, at alder har stor betydning 59 for fastholdelsen.
Hvor er forskellen i afgang størst mellem de unge og de ældre i kommunerne? Overenskomstniveau Top 15 overenskomster hvor forskellen mellem afgang for unge under 30 år og 30+ årige er størst 1. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 2. Husassistenter, KL 3. Akademikere, KL 4. Social og sundhedspersonale, KL 5. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 6. Gns. antal Gns. afgang Gns. antal 30 Gns. afgang Forskel i pct. under 30 år under 30 år år+ 30 år+ point 7.066 47,4% 15.127 16,8% 30,5% 167 47,7% 3.056 19,8% 27,9% 1.248 37,9% 15.104 13,4% 24,5% 14.009 40,9% 69.406 17,7% 23,2% 1.403 43,0% 5.274 19,8% 23,1% Teknisk Service 451 36,1% 6.995 13,0% 23,0% 7. Tandlæger 112 37,4% 1.015 15,7% 21,7% 8. Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 392 37,0% 4.425 16,0% 20,9% 9. Rengøringsassistenter, KL 441 39,5% 7.086 19,0% 20,4% 10. Syge og sundhedspersonale basis, KL 2.240 32,7% 21.702 14,2% 18,5% 11. Musikskolelærere 155 28,5% 2.247 11,1% 17,4% 12. Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 4.510 29,0% 53.587 11,9% 17,0% 13. Specialarbejdere mv., KL 533 31,5% 9.057 14,9% 16,6% 14. Dagplejere 356 28,5% 14.429 12,5% 16,0% 15. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 5.021 29,4% 41.912 13,5% 15,9% 60
Afgang blandt de unge i kommunerne Overenskomstniveau Top 15 overenskomster hvor unge under 30 år har højst afgang KL 1. Husassistenter, KL 2. Gns. antal under 30 Gns. Afgang under år 30 år Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen 167 47,7% 2,1 Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 7.066 47,4% 2,1 3. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 1.403 43,0% 2,3 4. Social og sundhedspersonale, KL 14.009 40,9% 2,4 5. Akademikere, KL 1.248 37,9% 2,6 6. Tandlæger 112 37,4% 2,7 7. Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 392 37,0% 2,7 8. Teknisk Service 451 36,1% 2,8 9. Syge og sundhedspersonale basis, KL 2.240 32,7% 3,1 10. Specialarbejdere mv., KL 533 31,5% 3,2 11. Syge og sundhedspersonale, ikke ledende 103 31,0% 3,2 12. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 5.021 29,4% 3,4 13. Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 4.510 29,0% 3,5 14. Musikskolelærere 155 28,5% 3,5 15. Dagplejere 356 28,5% 3,5 61
Hvor er forskellen i afgang størst mellem de unge og de ældre i kommunerne? Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor forskellen mellem afgang for unge under 30 år og 30+ årige er størst 1. Pædagogmedhjælpere 2. Husassistenter 3. Social og sundhedspersonale, ikkeudd. 4. Gns. antal Gns. afgang Gns. antal 30 Gns. afgang Forskel i pct. under 30 år under 30 år år+ 30 år+ point 6.527 48,6% 12.691 17,5% 31,1% 153 48,6% 3.028 17,5% 31,1% 1.682 47,9% 3.717 19,6% 28,3% Fysioterapeuter 475 57,0% 2.652 30,5% 26,5% 5. Kontorassistenter 366 41,6% 2.218 18,4% 23,3% 6. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 1.279 41,8% 4.874 18,7% 23,1% 7. Tekniske servicemedarbejdere 339 37,0% 4.460 14,7% 22,4% 8. Tandlæger 111 37,4% 554 16,6% 20,8% 9. Rengøringsassistenter 432 39,7% 6.918 19,1% 20,6% 10. Rengørings/køkkenmedhjælpere 383 36,8% 4.318 16,2% 20,6% 11. Sygeplejersker 613 35,5% 8.777 15,9% 19,7% 12. Ergoterapeuter 513 32,0% 3.461 12,9% 19,1% 13. Specialarbejdere 284 29,4% 7.546 13,4% 16,1% 14. Klubassistenter/skolepæd., ikkeudd. 606 29,5% 906 13,8% 15,8% 15. Musikskolelærere 152 29,6% 2.229 14,6% 15,0% 62
Afgang blandt de unge i kommunerne Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor unge under 30 år har højst afgang KL Gns. antal under 30 Gns. Afgang under år 30 år Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen 1. Social og sundhedspersonale, ikkeudd. 1682 57,0% 1,8 2. Pædagogmedhjælpere 6527 48,6% 2,1 3. Husassistenter 153 47,9% 2,1 4. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 1279 41,8% 2,4 5. Kontorassistenter 366 41,6% 2,4 6. Rengøringsassistenter 432 39,7% 2,5 7. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 2230 38,2% 2,6 8. Tandlæger 111 37,4% 2,7 9. Tekniske servicemedarbejdere 339 37,0% 2,7 10. Klubassistenter/skolepæd., ikkeudd. 606 37,0% 2,7 11. Rengørings/køkkenmedhjælpere 383 36,8% 2,7 12. Fysioterapeuter 475 36,3% 2,8 13. Sygeplejersker 613 35,5% 2,8 14. Specialarbejdere 284 34,0% 2,9 15. Ergoterapeuter 513 32,0% 3,1 63
12/ HVORDAN SER DET UD FOR DE UNGE I REGIONERNE? 64
Personaleomsætning blandt ansatte under 30 år i regioner I regionerne er der høj jobafgang blandt de yngre medarbejdere inden for overenskomsterne; social og sundhedspersonale, servicemedarb./assistenter v. sygehuse og rengøringsassistenter. Der er størst forskel i fastholdelsen mellem de yngre og de ældre ansatte inden for medarbejdergrupperne; servicemedarb./assistenter v. sygehuse, rengøringsassistenter samt husassistenterne. På en fjerde og femte plads kommer hhv. social og sundhedspersonalet samt akademikerne. For regionerne gælder det også, at der er nogle af de grupper, der generelt har lav personaleomsætning, hvor de unge medarbejdere har en markant højere personaleomsætning end de ældre medarbejdere. Lige som i kommunerne er akademikerne i denne gruppe, men i regionerne findes denne tendens også for administration og it mv., servicemedarb./assistenter v. sygehuse og sygehusportører. Ser man på stillingskategorierne er der størst forskel i fastholdelsen mellem de yngre og de ældre ansatte inden for grupperne af kontorassistenter, medicinstuderende i underordnede stillinger samt servicemedarbejdere. 65
Hvor er forskellen i afgang størst mellem de unge og de ældre i regionerne? Overenskomstniveau Top 10 overenskomster hvor forskellen mellem afgang for unge under 30 år og 30+ årige er størst Gns. antal Gns. afgang under 30 år under 30 år Gns. antal over 30 år Gns. afgang 30 år+ Forskel i pct. point 1. Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 168 44,4% 1.272 12,4% 32,0% 2. Rengøringsassistenter, Regioner 286 43,9% 2.097 15,9% 28,0% 3. Husassistenter, Regioner 247 41,6% 1.546 15,3% 26,2% 4. Social og sundhedspersonale, Regioner 1.787 46,6% 11.256 21,3% 25,2% 5. Akademikere, Regioner 563 36,4% 5.356 12,2% 24,2% 6. Administration og it mv., Regioner 565 35,3% 5.401 11,6% 23,7% 7. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 340 43,4% 1.511 22,3% 21,1% 8. Sygehusportører 247 23,9% 2.163 8,5% 15,4% 9. Underordnede læger (reservelæger) 1.254 34,5% 7.679 19,4% 15,1% 10. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 352 28,2% 3.622 18,8% 9,4% 66
Afgang blandt de unge i regionerne Overenskomstniveau Top 10 overenskomster hvor unge under 30 år har højst afgang Gns. Afgang under 30 Estimeret gns. antal år Gns. antal under 30 år år på arbejdspladsen 1. Social og sundhedspersonale, Regioner 1.787 46,6% 2,1 2. Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 168 44,4% 2,3 3. Rengøringsassistenter, Regioner 286 43,9% 2,3 4. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 340 43,4% 2,3 5. Husassistenter, Regioner 247 41,6% 2,4 6. Akademikere, Regioner 563 36,4% 2,7 7. Administration og it mv., Regioner 565 35,3% 2,8 8. Underordnede læger (reservelæger) 1.254 34,5% 2,9 9. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 352 28,2% 3,5 10. Sygehusportører 247 23,9% 4,2 67
Hvor er forskellen i afgang størst mellem de unge og de ældre i regionerne? Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor forskellen mellem afgang for unge under 30 år og 30+ årige er størst Gns. antal Gns. afgang under 30 år under 30 år Gns. antal over 30 år Gns. afgang 30 år+ Forskel i pct. point 1. Kontorassistenter 238 59,1% 476 17,9% 41,2% 2. Medicinstud. i underordnet lægestilling 179 77,8% 23 48,2% 29,6% 3. Servicemedarbejdere 147 48,6% 346 19,2% 29,4% 4. Rengøringsassistenter 285 43,9% 2.096 15,8% 28,1% 5. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 321 43,7% 1.418 22,7% 21,0% 6. Magistre 144 29,4% 1.306 12,9% 16,5% 7. Social og sundhedsassistenter 541 27,0% 7.810 13,7% 13,3% 8. Sygehusportører 180 17,8% 1.959 8,1% 9,7% 9. Socialpædagoger 350 28,4% 3.119 19,3% 9,1% 10. Reservelæger 958 35,1% 3.747 28,1% 7,0% 11. Radiografer 283 12,4% 1.142 6,4% 6,0% 12. Sygeplejersker 5.260 14,2% 29.988 10,1% 4,1% 13. Praksisreservelæger 242 36,8% 319 33,6% 3,2% 14. Lægesekretærer 412 12,6% 6.153 9,7% 2,9% 15. Lægesekretærelever 292 15,5% 351 13,1% 2,4% 68
Afgang blandt de unge i regionerne Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor unge under 30 år har højst afgang Gns. antal under 30 år Gns. Afgang under 30 år Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen 1. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 137 86,5% 1,2 2. Kontorassistenter 238 59,1% 1,7 3. Servicemedarbejdere 147 48,6% 2,1 4. Rengøringsassistenter 285 43,9% 2,3 5. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 321 43,7% 2,3 6. Husassistenter 249 42,0% 2,4 7. Praksisreservelæger 242 36,8% 2,7 8. Reservelæger 958 35,1% 2,8 9. Ergoterapeuter 206 32,4% 3,1 10. Fysioterapeuter 327 29,5% 3,4 11. Magistre 144 29,4% 3,4 12. Socialpædagoger 350 28,4% 3,5 13. Social og sundhedsassistenter 541 27,0% 3,7 14. Ernæringsassistenter 110 26,0% 3,8 15. Assistenter 123 25,3% 4,0 69
13/ HVORDAN SER DET UD FOR MEDARBEJDERE MED LAV ANCIENNITET I KOMMUNERNE? 70
Fastholdelse i kommunerne af ansatte med lav anciennitet KLK har ligeledes gennemført en analyse af forskellen i personaleomsætning for medarbejdere med lav anciennitet (under 5 år) og højere anciennitet (over 5 år). Overordnet set viser analyserne, at der er flere medarbejdergrupper, hvor der er stor forskel på fastholdelsesgraden for de ansatte med under og over 5 års anciennitet. Dog er forskellen ikke lige så store, som forskellene mellem personaleomsætningen for de ansatte under og over 30 år. For kommunerne findes de største forskelle på personaleomsætningen for medarbejdere med høj og lav anciennitet inden for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, pæd. pers., særlige stillinger samt syge og sundhedspersonale, ikke ledende. Når man ser på stillingskategorierne findes de største forskelle i fastholdelsesgraden mellem gruppen af ansatte med hhv. lav og højere anciennitet inden for medarbejdergrupperne; pædagogmedhjælpere, bachelorer m.fl., social og sundhedspersonale, ikkeudd. og tandplejere. 71
Hvor er forskellen i afgang størst mellem medarbejdere med lav og de med høj anciennitet i kommunerne? Overenskomstniveau Top 15 overenskomster hvor forskellen mellem afgang for anciennitet under 5 år og over 5 år er størst Gns. antal Gns. afgang Gns. antal 5 Gns. afgang Forskel i pct. under 5 år under 5 år år+ 5 år+ point 10.558 42,6% 11.633 16,0% 26,7% 1. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 2. Pæd. pers., særlige stillinger 276 33,6% 298 14,8% 18,8% 3. Syge og sundhedspersonale, ikke ledende 371 26,4% 960 13,0% 13,4% 4. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 3.750 31,1% 2.924 18,4% 12,7% 5. Tandlæger 398 26,3% 729 16,0% 10,2% 6. Musikskolelærere 669 21,4% 1.731 11,7% 9,7% 7. Syge og sundhedspersonale basis, KL 5.424 24,6% 18.516 16,5% 8,1% 8. Tandklinikassistenter, KL 513 15,5% 1.666 8,8% 6,7% 9. Socialrådg./socialformidlere, KL 5.345 19,5% 4.855 13,1% 6,4% 10. Teknisk Service 3.255 18,0% 4.190 11,7% 6,3% 11. Tekniske designere m.fl., KL 348 18,4% 865 12,7% 5,7% 12. Husassistenter, KL 1.460 24,7% 1.762 19,1% 5,5% 13. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 673 14,7% 1.026 9,4% 5,3% 14. Akademikere, KL 4.814 21,4% 11.538 16,3% 5,1% 15. Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 2.026 22,4% 2.790 17,4% 5,0% 72
Afgang blandt medarbejdere med lav anciennitet i kommunerne Overenskomstniveau Top 15 overenskomster hvor de med lav anciennitet under 5 år har højst afgang KL 1. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 2. Gns. Afgang under 5 Estimeret gns. antal år Gns. antal under 5 år år på arbejdspladsen 10.558 42,6% 2,3 Pæd. pers., særlige stillinger 276 33,6% 3,0 3. Buschauffører m.v. 212 31,5% 3,2 4. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 3.750 31,1% 3,2 5. Social og sundhedspersonale, KL 27.949 28,2% 3,5 6. Syge og sundhedspersonale, ikke ledende 371 26,4% 3,8 7. Tandlæger 398 26,3% 3,8 8. Husassistenter, KL 1.460 24,7% 4,1 9. Syge og sundhedspersonale basis, KL 5.424 24,6% 4,1 10. Personale v. komm. forsyningsvirks. mv. 282 24,4% 4,1 11. Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 2.026 22,4% 4,5 12. Rengøringsassistenter, KL 3.268 22,4% 4,5 13. Musikskolelærere 669 21,4% 4,7 14. Akademikere, KL 4.814 21,4% 4,7 15. Beredskabs og ambulancepersonale, KL 343 20,8% 4,8 73
Hvor er forskellen i afgang størst mellem medarbejdere med lav og høj anciennitet i kommunerne? Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor forskellen mellem afgang for anciennitet under 5 år og over 5 år er størst 1. Pædagogmedhjælpere 2. Bachelorer m.fl. 3. Social og sundhedspersonale, ikkeudd. 4. Gns. antal Gns. afgang Gns. antal 5 Gns. afgang Forskel i pct. under 5 år under 5 år år+ 5 år+ point 9.785 43,8% 9.430 16,6% 27,2% 262 38,9% 227 18,4% 20,5% 4.219 42,1% 1.178 22,6% 19,5% Tandplejere 112 24,6% 323 7,3% 17,3% 5. Fysioterapeuter 898 26,5% 2.228 11,9% 14,7% 6. Klubassistenter/skolepæd., ikkeudd. 969 31,6% 540 17,8% 13,8% 7. Tandlæger 279 29,9% 386 16,4% 13,5% 8. Pædagogiske assistenter 1.011 25,3% 2.410 11,8% 13,5% 9. Støttepædagoger 302 27,8% 1.472 15,2% 12,6% 10. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 3.479 29,4% 2.673 17,4% 11,9% 11. Ergoterapeuter 1.192 23,9% 2.780 12,2% 11,7% 12. Social og sundhedshjælpere 12.183 22,2% 23.393 11,6% 10,6% 13. Ernæringsassistenter 633 24,5% 2.525 13,9% 10,6% 14. Bibliotekarer 231 22,5% 1.684 12,4% 10,1% 15. Kontorassistenter 1.331 25,0% 1.250 15,3% 9,7% 74
Afgang blandt medarbejdere med lav anciennitet i kommunerne Stillingskategorier Top 15 stillingskategorier hvor de med lav anciennitet under 5 år har højst afgang KL 1. Priviat dagplejere 2. Gns. Afgang under 5 Estimeret gns. antal Gns. antal under 5 år år år på arbejdspladsen 235 76,2% 1,3 Pædagogmedhjælpere 9785 43,8% 2,3 3. Social og sundhedspersonale, ikkeudd. 4219 42,1% 2,4 4. Bachelorer m.fl. 262 38,9% 2,6 5. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 1676 33,8% 3,0 6. Klubassistenter/skolepæd., ikkeudd. 969 31,6% 3,2 7. Tandlæger 279 29,9% 3,3 8. Buschauffører 192 29,5% 3,4 9. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 3479 29,4% 3,4 10. Støttepædagoger 302 27,8% 3,6 11. Fysioterapeuter 898 26,5% 3,8 12. Sygeplejersker 1614 26,1% 3,8 13. Pædagogiske assistenter 1011 25,3% 3,9 14. Kontorassistenter 1331 25,0% 4,0 15. Psykologer 590 24,8% 4,0 75
14/ HVORDAN SER DET UD FOR MEDARBEJDERE MED LAV ANCIENNITET I REGIONERNE? 76
Fastholdelse i regionerne af ansatte med lav anciennitet For regionerne findes de største forskelle i fastholdelsesgraden mellem medarbejdere med lav og høj anciennitet indenfor overenskomsten; social og sundhedspersonale. Generelt set er der høj personaleomsætning blandt medarbejderne med lav anciennitet indenfor overenskomsterne; social og sundhedspersonale, omsorgs og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter og underordnede læger. Ser man på stillingskategorier er der stor forskel på medarbejdergrupperne med høj og lav anciennitet inden for gruppen af kontorassistenter. 77
Hvor er forskellen i afgang størst mellem medarbejdere med lav og høj anciennitet i regionerne? Overenskomstniveau Top 10 overenskomster hvor forskellen mellem afgang for anciennitet under 5 år og over 5 år er størst Gns. antal Gns. afgang Regioner under 5 år under 5 år Gns. antal 5 år+ Gns. afgang 5 Forskel i pct. år+ point 1. Social og sundhedspersonale, Regioner 4.226 42,8% 8.816 16,1% 26,7% 2. Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 552 24,5% 887 10,4% 14,2% 3. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 991 33,2% 857 19,5% 13,7% 4. Husassistenter, Regioner 819 25,0% 974 14,5% 10,5% 5. Underordnede læger (reservelæger) 4.809 27,8% 4.123 17,3% 10,4% 6. Rengøringsassistenter, Regioner 1.131 24,0% 1.250 15,1% 8,8% 7. Akademikere, Regioner 1.733 20,7% 4.184 12,0% 8,7% 8. Socialrådgivere, Regioner 210 20,8% 462 13,6% 7,2% 9. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 1.181 24,1% 2.791 17,3% 6,8% 10. Administration og it mv., Regioner 2.032 19,4% 3.932 13,3% 6,1% 78
Afgang blandt medarbejdere med lav anciennitet i regionerne Overenskomstniveau Top 10 overenskomster hvor de med lav anciennitet under 5 år har højst afgang Regioner 1. Social og sundhedspersonale, Regioner 2. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 3. Underordnede læger (reservelæger) 4. Gns. antal under 5 år Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Gns. Afgang under 5 år 4.226 42,8% 2,3 991 33,2% 3,0 4.809 27,8% 3,6 Husassistenter, Regioner 819 25,0% 4,0 5. Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 552 24,5% 4,1 6. Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 1.181 24,1% 4,2 7. Rengøringsassistenter, Regioner 1.131 24,0% 4,2 8. Socialrådgivere, Regioner 210 20,8% 4,8 9. Akademikere, Regioner 1.733 20,7% 4,8 10. Administration og it mv., Regioner 2.032 19,4% 5,1 79
Hvor er forskellen i afgang størst mellem medarbejdere med lav og høj anciennitet i regionerne? Stillingskategorier Top 10 stillingskategorier hvor forskellen mellem afgang for anciennitet under 10 år og over 10 år er størst Gns. antal Gns. afgang under 10 år under 10 år Gns. antal 10 Gns. afgang 10 Forskel i pct. år+ år+ point 1. Kontorassistenter 411 45,5% 299 18,0% 27,5% 2. Servicemedarbejdere 379 30,8% 107 15,1% 15,7% 3. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 944 33,6% 794 20,0% 13,7% 4. Ergoterapeuter 364 25,7% 627 13,9% 11,8% 5. Ernæringsassistenter 223 23,6% 761 11,9% 11,7% 6. Fysioterapeuter 546 25,9% 1.184 14,7% 11,2% 7. 1. reservelæger 285 32,5% 1.197 21,9% 10,7% 8. Magistre 468 21,6% 981 11,2% 10,4% 9. Social og sundhedsassistenter 1.624 22,1% 6.726 12,1% 10,0% 10. Praksisreservelæger 531 34,3% 28 24,5% 9,7% 80
Afgang blandt medarbejdere med lav anciennitet i regionerne Stillingskategorier Top 10 stillingskategorier hvor de med lav anciennitet under 5 år har højst afgang KL Gns. antal under 5 år Estimeret gns. antal år på arbejdspladsen Gns. Afgang under 5 år 1. Kontorassistenter 411 45,5% 2,2 2. Praksisreservelæger 531 34,3% 2,9 3. Omsorgs og pædagogmedhjælpere 944 33,6% 3,0 4. Ufaglærte serviceassistenter 174 32,8% 3,1 5. 1. reservelæger 285 32,5% 3,1 6. Servicemedarbejdere 379 30,8% 3,2 7. Reservelæger 3047 30,5% 3,3 8. Fysioterapeuter 546 25,9% 3,9 9. Husassistenter 820 25,8% 3,9 10. Ergoterapeuter 364 25,7% 3,9 81
15/ HAR KØN BETYDNING? 82
Påvirkning af køn på jobafgang og stillingsskift KLK har belyst, om der er forskel i det gennemsnitlige niveau for personaleomsætning og interne stillingsskift for hhv. mænd og kvinder. Analysen er foretaget for både kommuner og regioner. I nedenstående grafer ses det, at der ikke er betydelig forskel på personaleomsætningen for mænd og kvinder i hverken kommuner eller regioner. I kommunerne har der været en lille tendens til højere jobafgang blandt mænd fra 20142017, men forskellen er lille. Når man ser på stillingsskift er der relativt stor forskel på tendensen blandt mænd og kvinder, når man ser på regionerne. Dette kan sandsynligvis forklares af antallet af mandlige hhv. kvindelige ansatte inden for forskellige personalegrupper. At gennemsnitskurven i den fjerde graf ligger tæt på grafen for de kvindelige ansattes indikerer også, at der er flere kvindelige ansatte end mænd generelt i regionerne. 83
Personaleomsætning fordelt på køn, KL 84
Stillingsskift fordelt på køn, KL 85
Personaleomsætning fordelt på køn, Regioner 86
Stillingsskift fordelt på køn, Regioner Når man ser på stillingsskiftene fordelt på køn i regionerne ses en markant tendens til højere andel stillingsskift blandt de mandlige ansatte sammenlignet med de kvindelige. Dog indikerer i alt kurven (som ligger tæt på gennemsnittet for de kvindelige ansattes), at der er flere kvindelige ansatte end mænd. 87
16/ GEOGRAFISKE ANALYSER 88
16.1/ LAV ANCIENNITET OG GEOGRAFI 89
Er der forskel på mønstrene i jobafgang og anciennitet i forskellige geografiske områder? Når vi ser på opdelingen i by, mellem, land og yderkommuner tegner der sig ikke noget entydigt billede af større eller mindre afgang for medarbejdere med lav anciennitet (og anciennitet op til 34 år) i nogle af de geografiske områder. Der er forskel på hvilke geografiske områder, der har den største personaleomsætning i de år, der er sammenlignet. For anciennitet fra 3544 år er der større forskelle og en del udsving mellem årene, da der er relativt få medarbejdere i disse anciennitetsgrupper. Når der ses på de 4 største kommuner i forhold til de øvrige kommuner tegner der sig heller ikke et klart billede. Dog er regionerne taget med til sammenligning og analysen viser, at for anciennitetsgruppen 04 år er personaleomsætningen i regionerne større end både i de største og de øvrige kommuner. KLK har endvidere set på forskellene på regionalt plan. Her er både kommunalt og regionalt ansatte medarbejdere medtaget under den geografiske region, deres arbejdsplads ligger i. Denne opdeling viser heller ikke noget tydeligt billede af geografiske forskelle i personaleomsætningen for medarbejdere med lav anciennitet. Hvad de øvrige anciennitetsgrupper angår er der også udsving ift. hvor personaleomsætningen er højest mellem de sammenlignede år. 90
Forskelle i jobafgangen, når man ser på anciennitet Denne geografiske inddeling er baseret på landdistriktsprogrammet fra 2007, som økonomiog indenrigsministeriet anvender i de kommunale nøgletal 91
Forskelle i jobafgang, når der ses på anciennitet I denne geografiske analyse er kommunerne inddelt i de 4 største kommune og de øvrige kommuner. Regionerne indgår samlet i deres egen kategori. 92
Forskelle i omsætningen, når man ser på anciennitet Denne geografiske opdeling er baseret på de 5 regioner, hvorunder både kommuner og regioner er grupperet 93
Er der forskel på mønstrene i jobafgang for anciennitet fordelt på overenskomster, i forskellige geografiske områder? Ser vi på om der er geografiske variationer i hvilke grupper, der har størst forskel mellem personale omsætning for medarbejdere med høj og lav anciennitet, så finder vi mange gengangere på tværs af geografien og nogle enkelte grupper, hvor der ser ud til at være geografiske variationer. Ses på opdelingen i by, mellem, land og yderkommuner, så er forskellen mellem medarbejdere med høj og lav anciennitet i alle områder størst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Der ud over har musikskolelærere og diverse overenskomster for pædagogisk personale også en stor forskel mellem medarbejdere med høj og lav anciennitet i alle områder. Omvendt er der en betydelig forskel på fastholdelsen mellem medarbejdere med lav og høj anciennitet for Andre askatteydere/folkevalgte i bykommuner, mens de ikke er med på top ti for de øvrige områder, og der er en højere personale omsætning for akademikere med lav anciennitet i mellem, land og yderkommuner mens de ikke er med på top ti i bykommunerne. Når vi ser på forskellen mellem de 4 største kommuner og de øvrige kommuner, så har pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt musikskolelærer også en stor forskel mellem medarbejdere med høj og lav anciennitet både i de 4 største kommuner og i øvrige kommuner. Det ses også, at andre askatteydere/folkevalgte mv. skiller sig ud i de største kommuner, mens de ikke er med i top ti for de øvrige kommuner. Endvidere er en del nye grupper med på top ti for øvrige kommuner. For en del af grupperne skyldes det, at medarbejdergruppen når der ses på 94 kommuner bliver stor nok, til ikke, at den ikke bliver sorteret fra. Hvilket også betyder at nogle af forskellene mellem de fire 94 største kommuner og de øvrige kommuner skyldes et større datagrundlag i de øvrige kommuner.
Top 10 overenskomster hvor forskellen mellem de med lav og de med høj anciennitet er størst Bykommuner Forskel Mellemkommuner Forskel Landkommuner 1. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Pædagogmedhj. og pædagogiske 12,6% assistenter Pædagogmedhj. og pædagogiske 11,7% assistenter 2. Andre askatteydere/folkevalgte m.v. 12,4% Musikskolelærere 10,9% Musikskolelærere 3. Musikskolelærere Oms. og pæd.medhj. samt pæd. 5,7% ass., KL 4. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 5. Forskel Yderkommuner Forskel Pædagogmedhj. og pædagogiske 11,4% assistenter 10,2% Oms. og pæd.medhj. samt pæd. 7,5% ass., KL 5,8% 4,5% Akademikere, KL 3,9% Akademikere, KL 5,2% 5,6% Socialrådg./socialformidlere, KL Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., 4,5% KL Pæd. pers., forebyg. og 2,4% dagbehandl. omr. 5,0% Håndværkere og ITsupportere m.fl., KL 3,5% Akademikere, KL Håndværkere og ITsupportere m.fl., 3,9% KL 1,8% Musikskolelærere 3,0% 6. Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl Ledere/mellemledere v. komm. 3,2% ældreomsorg 3,2% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 1,8% Husassistenter, KL 2,9% 7. Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. 3,1% omr. Ledere/mellemledere v. komm. 2,5% ældreomsorg 1,7% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 2,7% 8. Socialrådg./socialformidlere, KL 2,8% Chefer, KL Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. 2,3% omr. 1,7% Socialrådg./socialformidlere, KL 2,4% 9. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 0,8% Socialrådg./socialformidlere, KL 1,6% Administration og it mv., Regioner 1,3% 10. Kantineledere/rengøringsledere/chefer Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 0,8% Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl Håndværkere og ITsupportere 1,0% m.fl., KL 1,1% Note: Overenskomster, hvor antallet af ansatte med mindre end 10 års er under 100 personer, er frasorteret 95
Top 10 overenskomster hvor forskellen mellem de med lav og de med høj anciennitet er størst 4 største kommuner Forskel Regioner Forskel Øvrige kommuner Forskel 1. Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 14,4% Social og sundhedspersonale, Regioner 12,1% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 12,1% 2. Andre askatteydere/folkevalgte m.v. 13,1% Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg. 6,3% Musikskolelærere 11,4% 3. Musikskolelærere 8,7% Servicemedarb./assistenter v. sygehuse 5,5% Personale v. komm. forsyningsvirks. mv. 6,6% 4. Oms. og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL 5,0% Akademikere, Regioner 5,1% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 6,4% 5. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 2,8% Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 3,8% Beredskabspers. i chef& lederstillinger 6,4% 6. Håndværkere og ITsupportere m.fl., KL 2,2% Socialrådgivere, Regioner 3,4% Laboratorie og miljøpersonale, KL 5,8% 7. Chefer, KL 0,7% Specialarbejdere mv., Regioner 2,5% Håndværkere og ITsupportere m.fl., KL 4,5% 8. Akademikere, KL 0,6% Husassistenter, Regioner 2,2% Forhandlingskartellets personale 3,6% 9. Chefer, Regioner 2,1% Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl 3,1% 10. Husassistenter, KL 1,5% Akademikere, KL 2,9% Note: Overenskomster, hvor antallet af ansatte med mindre end 10 års er under 100 personer, er frasorteret 96
16.2/ ALDER OG GEOGRAFI 97
Er der forskel på mønstrene i jobafgang og alder i forskellige geografiske områder? Når vi ser på opdelingen i by, mellem, land og yderkommuner tegner der sig ikke noget entydigt billede af større eller mindre afgang for medarbejdere under 25 år i de geografiske områder. Der er forskel på hvilke geografiske områder, der har den største personaleomsætning i de år, der er sammenlignet. Ses på medarbejdere fra 2529 år er der muligvis en tendens til størst personaleomsætning i mellem og landkommuner. Når vi ser på de generelle udsving mellem årene for aldersgrupperne fordelt på geografi kan det dog være en tilfældighed. For de fire største kommuner sammenlignet med de øvrige kommuner kan heller ikke identificeres et entydigt mønster af geografiske forskelle hen over årene. Ligesom for anciennitet, så er er personaleomsætningen også, når vi ser på de to yngste aldersgrupper større i regionerne end i de to grupper af kommuner, der er sammenlignet med. KLK har endvidere set på forskellene på regionalt plan. Her er både kommunalt og regionalt ansatte medarbejdere medtaget under den geografiske region, deres arbejdsplads ligger i. Denne opdeling viser heller ikke noget tydeligt billede af geografiske forskelle i personaleomsætningen for de yngre medarbejdere. Der er muligvis en tendens til at personaleomsætningen blandt medarbejdere under 25 år er lidt lavere i Region Sjælland, men igen giver udsvingene mellem årene for de andre regioner og øvrige aldersgrupper et billede af, at det kan være en tilfældighed. Hvad de øvrige aldersgrupper angår er der også udsving ift. hvor personaleomsætningen er højest mellem de sammenlignede år. 98
Forskelle i jobafgang, når man ser på alder Denne geografiske inddeling er baseret på landdistriktsprogrammet fra 2007, som økonomiog indenrigsministeriet anvender i de kommunale nøgletal 99
Forskelle i omsætningen, når man ser på alder I denne geografiske analyse er kommunerne inddelt i de 4 største kommune og de øvrige kommuner. Regionerne indgår samlet i deres egen kategori. 100
Denne geografiske opdeling er baseret på de 5 regioner, hvorunder både kommuner og regioner er grupperet Forskelle i omsætningen, når man ser på alder 101