1
Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta til hovedarterierne og til arterioler, til kapillærer, til venoler, og til vener. Vener bliver samlet i vena cava inferior og vena cava superior, hvorfra de løber ind i højre forkammer. Så løber de ind i højre hjertekammer, og videre ud i lungerne hvor det bliver iltet. Fra lungerne løber det ind i venstre forkammer, ind i venstre hjertekammer, og kredsløbet starter forfra. Blod består af 25 billioner røde blodlegemer (erythrocytter), 1,5 billioner blodplader (thrombocytter), 35 milliarder hvide blodlegemer (leukocytter) og ca. 2½ liter plasma, som indeholder nogle forskellige proteiner. Blodpladerne er de mindste celler i blodet, og har en diameter på 0,003 mm, og der findes 300.000 pr. mm³ blod. Blodpladerne bliver dannet i knoglemarven og leveren. Blodplader flyder rundt med plasma i blodårerne, og hvis der kommer et sår, størkner de sig rundt om det, og forsegler det. De røde blodlegemer har en diameter på 0,007 mm, og der findes 5 millioner pr. mm³ blod. Et rødt blodlegeme ligner en rød bold som er trykket sammen på midten. De røde blodlegemer transporterer ilt(o 2 ) fra lungerne ud til vævene, og der optager de kuldioxid(co 2 ), som bliver transporteret til hjertet og videre til lungerne hvor det udåndes. De hvide blodlegemer er meget større end de røde blodlegemer, og der er ikke så mange af dem. De hvide blodlegemers opgave er at beskytte kroppen infektioner fra virus, svampe, parasitter og bakterier. De arbejder mest uden for blodbanen, fordi de skal slå ned i bindevæv, hud og organer, hvor de angriber fremmede indtrængende i cellerne. Der er tre forskellige slags hvide blodlegemer: lymfocytter, granulocytter og monocytter. Der er to slags lymfocytter. B-lymfocytter og T-lymfocytter. B-lymfocytterne danner antistoffer mod virus og bakterier. Nogle af dem kan huske, så hvis der kommer en infektion som har været der før, kan de hurtigere danne antistoffer. T-lymfocytter identificerer celler, som er blevet ramt af virus eller bakterier. Der er også nogle som dræber inficerede celler. Der er tre slags granulocytter: neutrofile, basofile, og eosinofile. De neutrofile kontrollerer kroppen reaktion mod angreb fra mikroorganismer. Når et væv bliver beskadiget, kommer de neutrofile celler og optager de ødelagte celler og bakterier. De mest sjældne hvide blodlegemer er de basofile. De frigiver stoffer som holder årernes vægge rene, og sørger for at blodkarrene ikke stopper til. De eosinofile celler er hvide blodlegemer som er en del af immunforsvaret. Deres antal stiger kraftigt når kroppen har allergiske reaktioner, og eller ved infektioner mod visse parasitter, f.eks. orme. Monocytterne fungerer som kroppens skraldemænd. De arbejder inden for og uden for blodkarrene, hvor de optager og destruerer mikroorganismer og udslidte celler. 2
Formål: Måling af blodtryk og puls i hvile og efter arbejde eller anden fysisk påvirkning. Ur, blodtryksmanometer med manchet, stetoskop Materialer: Metode: Blodtryksmanchetten lægges om overarmen. Der pumpes indtil trykket er så højt at der ikke kan komme blod igennem årerne. Stetoskopet placeres på indersiden af albueleddet. Luften lukkes langsomt ud af manchetten indtil der høres en dunken, og man aflæser trykket på skalaen ved det første dunk. Derefter lukkes luften ud indtil der ikke høres nogen dunken, og man aflæser igen på skalaen. Den første måling er det systoliske tryk, som er trykket når hjertet pumper. Den næste måling er det diastoliske tryk, som er trykket når hjertet hviler (fyldes). Resultater: Tabel over to forsøgspersoners blodtryk og puls, henholdsvis før og efter fysisk aktivitet. Strunge Enes Blodtryk i hvile 110/55 mm Hg 110/60 mm Hg Blodtryk efter hårdt arbejde 131/65 mm Hg 157/67 mm Hg (løben på trapper). Puls i hvile 81 60 Puls efter hårdt arbejde (løben på trapper). 156 134 3
1 Systoliske og diastoliske tryk for begge forsøgspersoner. Diskussion: Blodtrykket for begge forsøgspersoner ligger normalt (100/60 til 140/90), og stiger efter hårdt fysisk arbejde, fordi kroppen har brugt for mere ilt ved en større forbrænding. Godt Resultatet kan være upræcist da det elektroniske udstyr til måling af blodtryk reagerer på bevægelse, og derfor kan der være en fejl. Men det akustiske fungerer, hvis ørene er OK og der er ro. Pulsen stiger også efter fysisk arbejde fordi der skal pumpes mere ilt, og derfor skal der pumpes hurtigere. Den ene forsøgsperson hvilepuls er væsentlig lavere en den andens, og det afhænger blandt andet af hvor meget blod hjertet kan pumpe af gangen. Jo større hjerte jo mere blod. Folk der er i god form, har ofte et større hjerte, og har derfor en lavere hvilepuls. En anden faktor der spiller ind i forskellen af de to pulsmålinger er at den ene kan have været mere afslappet end den anden. Den mest præcise hvilepuls bliver taget om morgenen før vedkommende er stået op.fint 4
2 Skemaet viser hvornår blodtrykket ved hvile er for højt Konklusion: Puls og blodtryk blev målt, og det viste at efter fysisk aktivitet, har man mere brug for ilt, og blodtryk og puls bliver højere. Evaluering af rapport kredsløbet Navn: THOMAS Generelt: flot arbejde. Forside: OK Indledning: I vejledningen stod: I indledningen redegøres for kreds-løbets opbygning og funktion, herunder også de forskellige blodcellers betydning. Beskriv også kort sygdom og sundhed i relation til kredsløbet. Du har fin beskrivelse af kredsløbets opbygning, men ikke af de forskellige kartyper og ikke af kredsløbets funktion. En eller flere gode figurer kunne være godt for dig til eksamen. Sygdom og sundhed mangler helt. Jeg synes du går for meget i detaljer med de hvide blodlegemer. Især når du mangler nogle af de mere overordnede forhold vedrørende kredsløb. Formål: OK Evaluering af rapport kredsløbet 5
Generelt: flot arbejde. Forside: OK Indledning: I vejledningen stod: I indledningen redegøres for kreds-løbets opbygning og funktion, herunder også de forskellige blodcellers betydning. Beskriv også kort sygdom og sundhed i relation til kredsløbet. Du har fin beskrivelse af kredsløbets opbygning, men ikke af de forskellige kartyper og ikke af kredsløbets funktion. En eller flere gode figurer kunne være godt for dig til eksamen. Sygdom og sundhed mangler helt. Jeg synes du går for meget i detaljer med de hvide blodlegemer. Især når du mangler nogle af de mere overordnede forhold vedrørende kredsløb. Formål: OK Materialer: ok Metode: OK. Du bør også her forklare princippet i en blodtryksmåling hvorfor hører man ingen lyde i starten og i slutningen? Resultater: fint Diskussion af resultater: Du viser god forståelse og sætter resultater i relation til normalværdier (hvilepuls oftest mellem 60-80). Du forklarer afvigelser på baggrund af metoden. Du inddrager sammenhæng mellem arbejde, energiforbrug, energiudvikling, iltforbrug og så måleresultaterne men du kunne gøre mere her. Respirationsligningen kunne være relevant her. Konklusion: Karakter: 10 6
This document was created with Win2PDF available at http://www.daneprairie.com. The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only.