KONCEPTMANUAL BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK
INTRO Denne konceptmanual handler om metoder til at flytte bibliotekaren ud af biblioteket. Manualen giver dig dels en opskrift på, hvordan du kan teste et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger ved at udlåne bibliotekaren til nye rammer og anderledes omgivelser end normalt. Dels indeholder manualen erfaringer fra prototypetest af tre forskellige typer udlån gennemført af Aalborg Bibliotek og Rudersdal Bibliotekerne. Manualen afsluttes med anbefalinger og forslag til, hvordan du kan bygge videre på testerfaringerne på dit bibliotek. Bibliotekaren ud af biblioteket som ide, koncept og aktivitet er udviklet i Projekt Folkets Bibliotek og baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte biblioteker spredt over hele landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektet fandt sted januar-juni 2014. DE FØRSTE SKRIDT Vi har prototypetestet Bibliotekaren ud af biblioteket i Aalborg og Rudersdal. Vi anbefaler, at I selv starter med at teste konceptet, inden I tager de helt store skridt med at etablere udlån af bibliotekarer som en permanent del af jeres tilbud. Det er en stor fordel at prototype først, fordi det er hurtigere at komme i gang, det kan gøres nemt og omkostningslet og I får indsigt i, hvordan konceptet bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek med udgangspunkt i brugernes ønsker og bibliotekarernes interesser, kompetencer og vilje til at prøve konceptet af. Manualen her er derfor tænkt som et vejledende og igangsættende skub i retning af at arbejde med en mere udadvendt, nærværende og synlig bibliotekarrolle. TANKEN BAG Tankerne bag Bibliotekaren ud af biblioteket er at rykke ved bibliotekarrollen, relationen mellem bibliotekar og bruger og gøre biblioteket mere synligt uden for dets fysiske rammer. Indsigter fra projektet har nemlig vist at mange brugere og ikke-brugere i høj grad ikke kender til bibliotekets mange muligheder og bibliotekarenes kompetencer, og at dette til dels skyldes en tilbageholdende og afventende adfærd blandt bibliotekarer. Konceptet forsøger derfor at styrke bibliotekarens rolle som formidler og få bibliotekaren om på den anden side af skranken i en mere udadvendt rolle. På den måde får man som bruger og borger et indblik i bibliotekarens kompetencer og bibliotekets muligheder. Samtidig er konceptet med til at styrke bibliotekets tilstedeværelse, fordi det handler om at rykke bibliotekets tilbud ud hvor folk er ud i deres dagligdag. Det skaber nærvær og synlighed.
BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger Konceptet indeholder en række metoder til at aktivere den brede viden og de mange kompetencer, som bibliotekarer besidder, men blot i anderledes rammer - uden for bibliotekets mure. Konceptet går i sin enkelthed ud på, at en bibliotekar lånes ud - det kan være til et privat hjem, en arbejdsplads, et kollegiekøkken eller et helt fjerde sted, hvor en eller flere borgere - eventuelt på opfordring fra en bibliotekar - samler en flok interesserede i et emne, som samtidig matcher en bibliotekars kompetencer. Ved at flytte lokation fra biblioteket, kan man dels nedbryde den skranke-relation til brugerne, som stadig er gældende på mange biblioteker, og man kan møde brugerne og ikke-brugere på deres præmisser og der hvor de allerede er. Det gør biblioteket tilstedeværende i folks hverdag, liv og bevidsthed. I en tid med faldende besøgstal på bibliotekerne kan man med dette koncept så at sige flytte biblioteket ud til brugerne i stedet for at flytte brugerne hen på biblioteket. Konceptet handler med andre ord om at være nærværende i borgernes liv det giver borgerne en biblioteksoplevelse eller -service uden for biblioteket, og åbner deres øjne for hvad biblioteket og de ansatte kan tilbyde. Og måske skaber man nye biblioteksambassadører og -brugere, som også besøger det fysiske biblioteksrum på sigt. Kender du en kollega, som ved usædvanlig meget om et emne? Oplever du nogensinde, at du kan bevæge en diskussion videre fordi du kan genkende en problemstilling fra Den kroniske uskyld eller fra en halv hyldemeter under 63.57? Har du svaret på spørgsmål om NemID så mange gange, at du kunne optræde med det? Bibliotekarers viden er simpelthen for god til at blive gemt af vejen på biblioteket. Og fagligheden er ikke knyttet til biblioteksrummet. I er ret enestående. Del ud af det - også helt derude hvor borgerne i forvejen er og kommer!
ERFARINGER FRA TEST It hjemme-cafe (Aalborg) I Projekt Folkets Bibliotek testede vi Bibliotekaren ud af biblioteket tre forskellige steder uden for biblioteket og med tre forskellige typer indhold. Hver test og erfaringer derfra bliver gennemgået enkeltvis på denne og de efterfølgende sider. FORBEREDELSE OG SETTING I Aalborg blev konceptet testet som en slags it-café i et privat hjem nord for Aalborg. En bibliotekar med solid erfaring i at afholde it-undervisning på biblioteket, indvilligede i at være testbibliotekar, og der blev i løbet af kort tid fundet deltagere til arrangementet. En biblioteksansat lagde hus til og inviterede seniorer i sit netværk til en aften, hvor de kunne få hjælp til at blive klar til digital post på deres private computere, tablets og telefoner. AFHOLDELSE AF UDLÅNET Testen foregik i hjemmets dagligstue omkring et bord dækket med kaffe, kage og frugt. I alt deltog seks personer ud over værtinden, bibliotekaren og hans kollega, som var med for at kunne sparre fagligt efterfølgende. Bibliotekaren guidede pædagogisk deltagerne gennem aftenen, hvor deltagerne havde medbragt deres egne elektroniske platforme, som de fik hjælp til at opsætte og klargøre til E-boks og Digital Post fra det offentlige. Undervejs stillede deltagerne både konkrete it-tekniske spørgsmål, ligesom der på deltagernes initiativ blev debatteret emner som offentlig digitaliseringsstrategi og it-sikkerhed og -færdigheder. Deltagerne gav efter testen udtryk for at disse debatemner havde været med til at gøre aftenen endnu mere givtig. Selve besøget i hjemmet tog ca. to timer. DET LÆRTE VI l mødet mellem brugere og bibliotekar i private rammer kan skabe en utvungen tone og mindske autoritetsrelationer, som nogle oplever i selve biblioteket l de private rammer kan åbne op for spændende uventede samfundsrelevante diskussioner om emner som relaterer sig direkte eller indirekte til udlånstemaet l de biblioteksansatte oplever at deres faglighed kommer i spil, idet de har god tid og fokus på selve formidlingen l deltagerne får et konkret indblik i de ansattes faglighed og kompetencer l bibliotekaren kan benytte lejligheden til at oplyse om bibliotekets øvrige muligheder, så man øger deltagernes kendskab til biblioteket l biblioteket skal huske at minde deltagerne om, at medbringe eget udstyr og NemIdkort, hvis man skal lave et lignende koncept omkring f.eks. E-boks l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)
ERFARINGER FRA TEST Læsekreds i privat hjem (Rudersdal) FORBEREDELSE OG SETTING Det andet hjemmebesøg vi testede var bibliotekardeltagelse hos en læsekreds i et privat hjem i Søllerød. Læsekredsen har fungeret i fem år. Den blev igangsat på biblioteket af en bibliotekar og har siden da kørt selvstændigt inde på biblioteket. Bibliotekaren, som også er afdelingsleder, tog kontakt til en af kvinderne i læsekredsen. Hun var straks med på idéen og ville gerne lægge hus til og fungere som værtinde. AFHOLDELSE AF UDLÅNET Bibliotekaren, som i sin tid var med til at starte læsekredsen op og tog kontakt til værtinden, gennemførte udlånet. Deltagerne var samlet i værtindens spisestue omkring et bord med bibliotekaren for enden. Konkret handlede denne læsekreds om bogen Sidste nat i Twisted River af John Irving, som deltagerne havde læst på forhånd. Bibliotekaren indledte med et kort oplæg om bogen og satte derefter gang i dialogen med spørgsmål, som hele gruppen svarede på. Efter diskussionen rundede bibliotekaren af og uddelte materiale med anmelder på dansk og engelsk af bogen. Selve besøget i hjemmet tog ca. to timer. DET LÆRTE VI l bibliotekaren oplever at fagligheden virkelig kommer i spil, idet der er god tid og fokus på selve formidlingen l mødet mellem brugerne i private rammer kan bryde med den neutralitet, der netop opleves som noget af det positive ved at mødes i bibliotekets rum l mødet i de private rammer kan gøre brugerne mindre frie i diskussionen l som bibliotekar kommer man i dialog med deltagerne og får inputs omkring litteratur og formidling, som man kan bruge i ens videre arbejde l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)
ERFARINGER FRA TEST Virksomhedsbesøg (Rudersdal 2) FORBEREDELSE OG SETTING Det sidste testudlån foregik hos virksomheden Brüel & Kjær i Nærum og blev gennemført af tre ansatte fra Hovedbiblioteket i Birkerød. Biblioteket tog telefonisk kontakt til denne virksomhed af strategiske hensyn, da den beskæftiger mange mænd i den aldersgruppe, som normalt ikke bruger biblioteket. Virksomheden sagde uden tøven ja til at få besøg af biblioteket. De tre ansatte besluttede sig for at vælge et temafokus for besøget, så det ville blive oplevet som relevant og rammende. Derfor valgte man at have fokus på ting til sommerferien dvs. rejseguides og litteratur, børnebøger, krimier og e-ressourcer som f.eks. download af rejseguides. AFHOLDELSE AF UDLÅNET Virksomhedsbesøget foregik i arbejdspladsens kantine under frokostpausen. De tre bibliotekarer havde taget både bøger, foldere og ipads med samt en skål slik for at have noget indledningsvis at byde på til at kunne starte en dialog med de ansatte. Der var desuden et stort banner med bibliotekets logo opsat i kantinen. De tre bibliotekarer var i dialog med omkring 50 ansatte på virksomheden, og de fik fortalt om rigtig mange af bibliotekets tilbud. Selve virksomhedsbesøget tog ca. to timer inkl. opstilling og afrunding. DET LÆRTE VI l de biblioteksansatte oplever at deres faglighed virkelig kommer i spil, idet de har god tid og fokus på selve formidlingen l den udadvendte og opsøgende rolle kan være en udfordring, da bibliotekaren kan nemt føler sig som en påduttende sælger l brugerne får et indblik i de ansattes faglighed og kompetencer samt i bibliotekets mange øvrige muligheder l som ansat får man indblik i brugeres og ikke-brugeres (manglende) kendskab til bibliotekets tilbud l på meget kort tid får biblioteket knyttet kontakt til en stor gruppe af ikke-brugere l en del af de ansatte på virksomheden er borgere i andre kommuner end Rudersdal. Det giver biblioteket en mulighed for ikke kun at gøre opmærksom på sig selv og det lokale biblioteks muligheder, men også at repræsentere det samlede biblioteksvæsen l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)
OPSKRIFT PÅ BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET INTERN FORBEREDELSE Internt er det en god ide at finde ud af hvem der er interesseret i at deltage i bibliotekarudlån. Det er vigtigt, at det er en god og givende oplevelse for både bibliotekarerne og deltagerne i selve udlånet, så kun de bibliotekarer der har mod på konceptet, bør springe ud i det. Tag en kollegial snak om muligheder og udfordringer. REKRUTTERING De første udlån kommer sjældent af sig selv. Kickstart derfor konceptet ved proaktivt at tage kontakt til f.eks lokale virksomheder med brugergrupper I normalt ikke har fat i, lederen af ungdomsklubben, beboerrådet på kollegiet kun fantasien sætter grænser. Tænk gerne strategisk i at få fat i andre end dem, som allerede er jeres kernebrugere. Bliv ikke slået ud af et par afslag. Aftal format og indhold for udlånet med en kontaktperson fra udlånsstedet, og gør det til vedkommendes ansvar at samle det minimumantal af deltagere, som I bliver enige om. ØKONOMI Økonomien afhænger meget af det konkrete udlån. Kræver udlånet transport, kan der være udgifter forbundet hermed, ligesom der generelt må forventes et antal medarbejdertimer både til forberedelse og gennemførelse af udlånet. Konceptet kan dog skaleres så det passer til ressourcerne i det enkelte bibliotek; det kan være et permanent tilbud til borgere og brugere, eller det kan være et tilbagevendende tilbud i bestemte intervaller eller perioder, hvor der er mere overskud blandt personalet. Man kan ud fra lokale strategiske hensyn overveje om konceptet skal tilføres midler, ved at skrue ned for andre aktiviteter i selve biblioteket, hvis det netop viser sig at være effektive metoder til at nå ikke-brugere, trække flere brugere ind i biblioteket og måske endda højne udlånstal.
ANBEFALINGER TIL BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Hvis I vil gå videre med konceptet LYSTBÅRET UDLÅN Det kan være en stor udfordring for nogle biblioteksansatte at påtage sig en udadvendt og opsøgende rolle. Derfor er det vigtigt, at det er biblioteksansatte, der føler sig tilpas ved udfordringen og gerne vil formidle på udebane, som lånes ud. Dernæst er det også vigtigt, at ansatte får mulighed for at lave udlån med et særligt indhold, der bygger på egne personlige og specifikke kompetenceområder, således at biblioteksfagligheden kommer endnu mere i spil. TEST OG AFPRØV Test og afprøv forskellige typer og former for udlån inden der etableres færdigpakkede udlån. Ved at lave yderligere udlånstest finder I ud af, hvad der vil virke og være efterspørgsel efter lokalt. Nogle gange vil det måske vise sig, at udlånet egner sig bedre til at blive afholdt på biblioteket i stedet for uden for biblioteket. STRATEGISK SIGTE Anvend konceptet strategisk i forhold til at nå nye målgrupper. Man bør sikre, at konceptet ikke kun bliver for bibliotekets eksisterende brugere og ressourcestærke borgere, men at man tænker i at anvende konceptet strategisk til at nå nye målgrupper, og sørger for at skræddersy det til de specifikke målgruppers interesser, behov, situation og vilkår.
PRØV AF I PRAKSIS En idé under udvikling En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i virkeligheden. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne. En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en ide under udvikling. Formålet med at prototype er at om og hvordan ideen fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i virkeligheden. Pointen i denne sammenhæng er at finde ud af hvordan konceptet bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek med udgangspunkt i brugernes ønsker og bibliotekarernes interesser, kompetencer og vilje og mod til at prøve en ny og mere udadvendt rolle og relation af. Nye ideer og forandringer kan ofte blive forhindret af vanetænkning, kulturen i organisationen eller manglende opbakning fra kolleger eller ledelse. Ved at starte med at teste en ide og gøre det systematisk kommer man nemmere i gang og opnår resultater, som kan vise og eventuelt overbevise om, at ideen har gang på jord. Prototypetestning er et eksperiment og et slags laboratorium uden for laboratoriet. Det er omkostningslet og legende, og det skal være både sjovt og lærerigt! BRUGBARE RESULTATER FOR FÅ RESSOURCER Med få ressourcer både i forhold til personale, økonomi og materialer kan vi afprøve nye tiltag og ideer, som giver hurtige og indsigtsgivende resultater og erfaringer. FRA LILLE TIL STOR SKALA Prototypetest hjælper os i gang i nem, lille og overskuelig skala, som med tiden og erfaringerne kan udvikles og implementeres i større skala. ØGET TRÆFSIKKERHED Prototypetest øger træfsikkerheden, fordi vi får direkte respons og tilbagemelding fra brugerne og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til. FRA HOLDNING TIL HANDLING Forandring kræver både holdning og handling. Med prototypetest omsættes ideer, værdier, holdninger, viden og indsigter til reel handling og konkrete tiltag.
HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker - 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne - der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen. En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt. Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen. Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere. Held & lykke i fremtiden! FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352 FOR YDERLIGERE INFORMATION OM BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Leder af biblioteksudviklingsområdet Tina Bang Jakobsen, Aalborg Bibliotekerne. TBA-kultur@aalborg.dk, Tel.: 99314426 Afdelingsleder Preben Hindman, Rudersdal Bibliotekerne pehi@rudersdal.dk, Tel.: 4611 579 Janette Flatman, Rudersdal Bibliotekerne jfl@rudersdal.dk, Tel.: 46115754 PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014 PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK