Hvad skal Danmark leve af?



Relaterede dokumenter
Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

15. Åbne markeder og international handel

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Sundhedseksporten sætter skub i dansk økonomi

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

De samfundsøkonomiske mål

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

Åbne markeder, international handel og investeringer

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

Dansk produktivitet i front efter krisen

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Begejstring skaber forandring

Brug for flere digitale investeringer

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Diskussionspapir 17. november 2014

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Danmark mangler investeringer

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Industriens udvikling

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk industri i front med brug af robotter

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond

Globalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018.

Veje til vækst i fødevarebranchen

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

Globaliseringens og EU s betydning for arbejdsmarkedsforhold i Danmark FIP-kursus for samfundsfag STX/HF, Ørestad Gymnasium, 14. marts 2018.

Europa taber terræn til

Energibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Rundspørge om konjunkturer og rammebetingelser

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Udfordringer og muligheder for træ- og møbelindustrien

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Vækstanalyse Bornholm

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Danske Havne præsentation fra Invest in Denmark

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Konkurrence, vækst og velstand

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

VELKOMMEN TIL KONSORTIEPARTNERMØDE 3. JUNI 2013

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

NOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Erhvervsudviklingsstrategi

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Virksomhedernes outsourcing skifter karakter

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Eksport og produktivitet

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

Mød virksomhederne med et håndtryk

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

Transkript:

Hvad skal Danmark leve af? Oplæg ved BFS s medlemsmøde 30. november 2011 Center for Analyse og Erhvervsfremme v/ Leif Jakobsen lhjn@teknologisk.dk

Program Introduktion Drivkræfter og tendenser trusler og muligheder, der ændrer den internationale konkurrence situation. Det store billede. Hvordan er det så gået i Danmark/Europa. Med eksempler undervejs. Konkurrenceparametre - udviklingsstrategier.

Introduktion En kort præsentation

En eftertanke før vi begynder Sådan ser det ud Vi forsker og udvikler vi er dygtigere; mere effektive end de andre Vi sælge dyre produkter up-market produkter - og køber til gengæld billige produkter Vi gør forretning på åbne frie markeder - vi har fælles accepterede spilleregler troede vi, for alt er i spil!!??? Lønniveauet i Tyskland falder 30 procent ned i løn over de sidste ca. 10 år!! for at holde produktiviteten oppe Kampen om sjældne mineraler tager til; fx jordmineraler Krav om nyttiggørelse af forskning på hjemmemarkedet tager til fx i Kina og USA Krav om lokal produktion

Drivkræfter og tendenser trusler og muligheder Når alt er i spil; - bliver det strategiske valg ikke bare Hvad vi skal producere Hvordan vi skal producere Men også hvor vi skal producere Eller vi må accepterer nye konkurrencevilkår også på det lokale marked

Drivkræfter og tendenser trusler og muligheder Hvad gør at vi må gentænke spørgsmålene hvad, hvordan og hvor? Et stadig stigende konkurrencepres pga. bl.a: Globalisering International arbejdsdeling Liberalisering af markeder og verdenshandel WTO, EU Technologiske nyskabelser og innovation Mere effektive transportsystemer fx container Mere effektive kommunikationssystemer; Mobiltelefon, www Ændringer i efterspørgsel Klimaændringer Demografiske ændringer Nye vækst markeder

Drivkræfter og tendenser trusler og muligheder Vi kommer under et ny pres Globalisering Rammebetingelser Strukturel tilpasning Ny teknologi Markedsvilkår

Drivkræfter og tendenser trusler og muligheder Et resultat: Tiltagende strukturelle ændringer inden for industri og service Evne til at tilpasse sig ændringer er af vital betydning for innovation og for vækst Den europæiske industri synes at tabe terræn til konkurrenterne

Det store billede Niveau 1: De overordnende erhvervssektorer Den samlede beskæftigelse i Danmark fordelt på erhverv Kilde: Danmarks Statistik (2008): 60 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig

Det store billede Produktivitetsudvikling i Danmark Kilde: Danmarks Statistik (2008): 60 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig Udvikling i dansk eksport Drivkraft mod den videnbaserede service: - En kvarterisering af økonomien. Kilde: Danmarks Statistik (2008): 60 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig Note: Tjenester omfatter også ydelser inden for transport og skibsfart

Det store billede Niveau 2: Sektorniveau (branche) Iagttagelser: Forskellige konkurrencevilkår for forskellige brancher Forskellige konkurrencevilkår mellem lande for de samme brancher Teknologianvendelse bilindustri, medicinalindustri International konkurrence fra lavtlønslande - tekstilindustrien Stærk international efterspørgsel; en mulighed/et pres Teknologiorienterede produkter Nærhed til markedet; i udgangspunktet en beskyttelse Betonvarer

Tilpasingspres for sektorer Nace codes Sectors Group 1 (Globalisation: low Technology intensity: low) 15 Food products and beverages 16 Tobacco products 20 Wood and products of wood 21 Pulp, paper and paper products 22 Publishing, printing and reproduction of recorded media 23 Coke, refined petroleum products and nuclear fuel 26 Other non-metallic mineral products 28 Metal products, except machinery and equipment Group 2 (Globalisation: medium Technology intensity: low) 25 Rubber and plastic products 36 Furniture; manufacturing n.e.c. 37 Recycling Group 3 (Globalisation: high Technology intensity: low) 17 Textiles 18 Wearing apparel; dressing and dyeing of fur 19 Tanning and dressing of leather 27 Basic metals Group 4 (Globalisation: high Technology intensity: high) 24 Chemicals and chemical products 29 Machinery and equipment n.e.c. 30 Office machinery and computers 31 Electrical machinery and apparatus n.e.c. 32 Radio, television and communication equipment and apparatus 33 Medical, precision and optical instruments, watches and clocks 34 Motor vehicles, trailers and semi-trailers 35 Other transport equipment Den europæiske fremstillingsindustri Group 4 Group 2 Group 1 Group 3

Det store billede Niveau 3: Inden for brancher Hovedtemaet er ændringer i markedsandele med afsæt i forskelle i produktivitet Baseret på forskelle i lønomkostninger Baseret på anvendelse af teknologiske og innovation Resultatet er at de med højere produktivitet vinder markedsandel og presser dem ud med lavere produktivitet (entry-exit processer)

Det store billede Danske eksport kendetegnet ved en meget høj eksportandel af up-market produkter : Med en eksportandel af up-market produkter i 2008 på knap 43 procent. indtager Danmark en andenplads blandt 15 EU-lande Stabilt markedet for up-market produkter Up-market produkter som andel af den samlede danske eksport Kilde: Dansk Industri (2009): Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand, Indsigt September 2009. Et eksportprodukt er et up-market produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkttype blandt EU15-landene.

Det store billede Niveau 4: Inden for det enkelte firma Fokus på produktionsstrukturer Fragmentering af produktionsprocesser - vertikal specialisering eller slicing up the value chain. Fokus konkurrence inden for de enkelte ydelser (aktiviteter) frem for konkurrence på det endelige produkt Tæt knyttet fænomenet Outsourcing/off-shoring (internationalt) Ikke bare varefremstilling, men også service (handel, administration F&U) bl.a. faciliteret af IKT og lave telekommunikationsomkostninger

Eksempel - slicing up the value chain Den elektriske bil

Det store billede Motivation for international sourcing omkostninger Kilde: Danmarks Statistik (2008), "International Sourcing - Moving Business Functions Abroad" Motivation for international sourcing - adgangen til nye markeder og viden/teknologier Kilde: Danmarks Statistik (2008), "International Sourcing - Moving Business Functions Abroad"

Det store billede Outsourcing af forretningsaktiviteter Danmark Finland Nederlandene Norge Sverige core business functions 52 58 55 40 82 Distribution 23 19 23 10 26 Marketing og salg 17 25 12 21 17 It service 27 25 26 28 22 Administration 18 20 23 24 26 Tekniske funktioner 20 10 6 14 - Forskning og udvikling 15 15 13 7 18 Andre funktioner 5 5 3 17 - Kilde: Danmarks Statistik (2008): International Sourcing. Moving Business Functions Abroad Arla under overskriften: Effektiviseringer: Beslutning om at flytte140 regnskabsstillinger til Gdansk i Polen. Kilde: Årsberetning 2010

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Outsourcing/off-shoring: En trussel mod beskæftigelsen En uddannelsesmæssig udfordring, at en stor del af de tilbageværende job ofte kræver et højere uddannelsesniveau end de job, der forsvinder En mulighed for at øge beskæftigelsen inden for virksomhedens kerneopgaver Backsourcing : Virksomhedernes negative erfaringer med outsourcing, f.eks.: Kvalitetsproblemer Lang responstid Manglende prioritering af opgaven hos den eksterne leverandør Andre udfordringer: Kulturelle og sproglige faktorer Skills crisis

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Forskning og udvikling (F&U) Udfordring for de danske virksomheder at fastholde et højt F&U-niveau og for så vidt også et højt innovationsniveau F&U: en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne genstand for en stigende international konkurrence International sammenligning af erhvervslivets F&Uinvesteringer som andel af BNP, 2006

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer For Denmark, one of the Innovation leaders, innovation performance is well above the EU27 average but the rate of improvement is not only below that of the EU27 but virtually zero. Pro-inno Europe Inno Metrics (2009: European Innovation scoreboard 2009. Comparative analysis of innovation performance). EU-landenes innovationsperformance - Summary Innovation Index (SII) målt på 29 innovationsindikatorer Kilde:Pro-inno Europe Inno Metrics (2009: European Innovation scoreboard 2009. Comparative analysis of innovation performance).

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Mangel på kvalificeret arbejdskraft svækker innovationskraften i forhold til: Multidisciplinær innovation Nye design- og produktionsmetoder Danmark risikerer at blive bundfaldet i globaliseringens sump, hvis ikke vi får uddannet nogle flere ingeniører, og hvis ikke ingeniørerne bliver dygtigere til at skabe noget unikt, der ikke lader sig kopiere så let Jørgen Mads Clausen, Danfoss

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Investeringer i forskning og innovation

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Pres for strukturtilpasning og den faktiske strukturtilpasning: Globalisering en vigtig drivkraft bag strukturelle ændringer teknologisk ændringer ofte en mere betydningsfuld og slagkraftigt; Teknologi og innovation er en stræk drivkraft bag tilgang og afgang af virksomheder; Her er evnen i et givet land til at sprede og anvende IKT vital; Produktivitetsudvikling og udvikling i beskæftigelsen hænger også sammen med tilgang og afgang af firmaer Når firmer/sektorer skifter fra lav værditilvækst/lav kvalitetsprodukter til høj værditilvækst/høj kvalitetsprodukter er der en tendens til at der tilføres flere ressourcer til produkt- og procesudvikling (F&U og innovations);

Hvad er vores konkurrence parametre? -eller udfordringer Institutionelle rammebetingelser og virksomhedernes strukturtilpasninger Indirekte ordninger og rammebetingelserne synes at have en større indvirkning på industriens strukturtilpasninger end (støtte-)ordninger/tiltag, der direkte retter sig mod virksomhederne og deres strukturtilpasninger; Arbejdsmarkedet og det underliggende sociale system har en stærk indvirkning på strukturtilpasningerne; En aktiv arbejdsmarkedspolitik synes at være en et vigtigt instrument for at styrke og øge evnen til strukturelle tilpasninger på arbejdsmarkedet; Det offentliges rolle i fremme af teknologiudvikling er tosidig som henholdsvis: Leverandør af basal forskning (gennem offentlige institutioner), Skaber af de nødvendige rammer, der giver virksomhederne de rette incentives til at innovere (fx. IPR, skat..).

Hvad er vores konkurrence parametre? - Hvad skal vi leve! Et bud: Kompetencer herunder ledelse og organisering Teknologiudvikling og -tilpasning Innovation åben innovation, krydsinnovation Up-market produkter Byg videre på det vi har og kan - styrkepositioner Udfordringer: Konkurrenter i hele verden Opkvalificering af arbejdsstyrken Innovation og forskning i et miljø med mange små og mellemstore virksomhede

Tak for opmærksomheden