Mindfulness for ledere Af Pernille Hippe Brun. Erhvervspsykolog, coach og facilitator, hippebrun^co (www.hippebrun.com). Introduktion Som leder i dagens Danmark stilles der dagen lang mange krav til din opmærksomhed. Det forventes at du er nærværende, når du går fra møde til møde, fra en til en dialoger, til vigtige telefonopkald med kunder. Og det forventes sikkert også både af dig selv og dine omgivelser at du er nærværende, når du kommer hjem. Ofte har man ikke tid til at omstille sig imellem det ene og det andet. Du taler måske i telefon, svarer e-mails, forholder dig til mennesker, der henvender sig til dig med forskellige problemstillinger i en uafbrudt strøm. I en sådan hverdag er det altafgørende, at man som leder har redskaberne til at kunne foretage prioriterede, bevidste valg og redskaberne til at kunne være nærværende med det, man giver sin opmærksomhed. Tankerne flyver let ud i fremtiden: til det, der skal ske EFTER mødet. Eller tilbage til noget, der er gået forud for mødet, som du ikke helt fik afsluttet eller rundet ordentligt af. Og så er opmærksomheden på sin vis spildt, du er ikke helt tilstede, hører ikke alt, hvad der bliver sagt og opfanger måske ikke alle de små detaljer, der kan give dig vigtig information om trends, stemninger, at noget er ved at køre ud på et sidespor eller lign. Hvordan reagerer du på alt dette? Hvordan møder du hverdagens udfordringer, pres, glæde og udfordringer? Hvordan møder du dine medmennesker, dine børn, dig selv? Hvad giver du din opmærksomhed og kan du være fuldt tilstede i det, du beskæftiger dig med? Og betyder det noget? Mit svar og min erfaring er et stort rungende JA. Det betyder noget! For dig selv, for folk omkring dig (kollegaer, medarbejdere, kunder, interessenter, børn, ægtefæller, venner m.fl.) og for de resultater, du er med til at skabe i din organisation. Det er ikke ligegyldigt, om du er nærværende eller fraværende, forberedt eller ikke forberedt, strategisk på forkant eller ej. Hvordan du engagerer dig i dit daglige (arbejds)liv betyder noget. Hvordan du reagerer, tænker, opfører dig og forholder dig til dig selv og andre. Det betyder noget. I denne artikel vil du blive introduceret for, hvad mindfulness er og hvordan denne metode kan hjælpe dig til at træffe gode, sunde valg om, hvad der vil være det bedste for dig (og dit team/din organisation) at gøre her og nu og fremover. Når du er mindfull stopper du jævnligt op og undersøger, hvad der egentligt foregår indeni dig og omkring dig og hvad du giver din opmærksomhed. Du overvejer, om det er det rigtige, mest strategisk vigtige, du giver din opmærksomhed, og du træner at kunne være tilstede med det, du vælger at give din opmærksomhed. Lad os se nærmere på, hvad mindfulness er, og hvordan det kan trænes.
Definition af mindfulness og begrebets vej til vesten At være mindfull betyder at være særligt opmærksom. Overfor en situation, en tankestrøm, en følelse i en selv og/eller andre. Overfor det, der foregår inden i en, rundt om en og med andre. Mindfulness stammer fra Pali 1 ordet sati. Ordet sati kan også oversættes med årvågenhed eller genkendelse. Derfor er det at være mindfull meget mere end at man bare er opmærksom i øjeblikket. Mindfulness er at være i øjeblikket med et åbent sind, hvor du observerer, hvad der foregår indeni og rundt omkring dig, med en nysgerrig, ikke-vurderende indstilling (og hvis du opdager, at du vurderer, at du så ikke dømmer, at du kom til at vurdere!). Og hvor du observerer, hvilken effekt, din egen og/eller andres adfærd har på det, der foregår. Og derudfra træffer sunde valg om, hvad der vil være bedst at gøre eller ikke gøre herfra. Mindfulness stammer fra buddhismen og blev bragt til vesten af Dr. Jon Kabat-Zinn, der tilbage i start 80 erne byggede et kursusforløb op for stress- og smertepatienter med mindfulness som omdrejningspunkt. Jon Kabat-Zinn døbte programmet Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR). Der er sidenhen blevet lavet et utal af forskningsprojekter ud fra dette forløb, der viser mindfulness positive effekt på vores i immun-forsvar, evne til at fokusere og være nærværende, evne til at se ting i perspektiv, stress- og smertetærskel, søvnkvalitet, emotionelle intelligens, angstniveau, tolerance og glæde overfor sig selv og andre 2. I 1992 barslede Mark Williams og John Segal med et andet mindfulness program: Mindfulness Based Cognitive Therapy (Segal et al., 2002). Dette program henvender sig til depressive, men minder i sin grundstruktur på de fleste områder om MBSR programmet. Sidenhen er en lang række andre programmer med mindfulness som omdrejningspunkt, blevet udviklet og udbredt, bl.a. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og DBT (Dialektisk Behavior Therapy). Mindfulness vinder fra starten af år 2000 lige så stille og roligt frem i erhvervslivet, særligt indenfor stresshåndtering, men også i forbindelse med lederudviklingsforløb. I dag kan du finde et hav af instruktører og undervisere, der udbyder mindfulness kurser. Men da mindfulness instruktør ikke er en beskyttet titel er der ingen garantier for, at den, du henvender dig til, rent faktisk er kompetent og uddannet indenfor paradigmet. Som med alt andet må du her bero dig på din mavefornemmelse, når du møder vedkommende og ud fra dette vurdere, om den person, du står overfor, vil være en god rollemodel i forhold til paradigmet. Største krav til vedkommende bør være, at han/hun har en egen-praksis, tilpas med kurser og retreats bag sig og er rollemodel i forhold til selv at være mindfull. 1 Pali var sproget for Buddhistisk filosofi og psykologi for 2500 år siden og mindfulness er en kernetilgang indenfor denne tradition (Germer et al., 2005). 2 Se f.eks. Germer et al, 2005 eller Shapiro et al., 2009).
Mindfulness træning kan tage mange former. Du kan deltage i et klassisk 8 ugers program som f.eks. MBSR programmet, du kan tage på retreat med mindfulness som omdrejningspunkt eller deltage i kortere kurser. Du kan også bede en om at komme og præsentere mindfulness på din arbejdsplads eller holde en workshop for jer. Mulighederne er mange. Der er så mange niveauer, du kan træne på alt efter dit ambitionsniveau, graden af din nysgerrighed, tid og lyst. Noget af det virkeligt vidunderlige ved mindfulness er, at det ikke behøver tage ekstra tid at praktisere. Det er et spørgsmål om at lægge sin fulde opmærksomhed ind i øjeblikket i sin grund essens. Det svære er dog at gøre det uden at have øvet sig, praktiseret, mediteret under former, hvor der var tid og ro til virkeligt at gøre sig umage med, at være opmærksomt, nærværende tilstede i nuet. Det er derfor vi sætter os ned og træner under mere formelle omstændigheder, når vi ønsker at blive bedre til at være nærværende og opmærksomt tilstede i det hele taget. Vi træner, for at komme i form til at kunne møde virkeligheden med disciplineret opmærksomhed, ro og nysgerrighed også under pres. Disciplinering af opmærksomheden Det første skridt i mindfulness træningen er at blive opmærksom på, hvor din opmærksomhed er, hvad der fylder i din bevidsthed, hvad du lægger mærke til indeni og rundt omkring dig. Du øver dig i jævnligt at stoppe op og stille dig selv spørgsmål alla disse: Hvad tænker jeg på? Hvor er min opmærksomhed? Hvilke følelser har jeg? Hvad mærker jeg i min krop, lige nu? Hvad sker der rundt omkring mig? Hvilke følelser har andre omkring mig mon? Hvad mon de er optagede af eller tænker på? Det er det, mindfulness handler om. At du går gennem din (arbejds) dag med fuld opmærksomhed. Ikke på automat pilot, hvor du ikke rigtigt lægger mærke til, hvad der sker indeni eller rundt omkring dig eller hvor livet bringer dig hen. Tanker, følelser, kropslige fornemmelser og andre menneskers dagsordener på vores vegne kan let tage os væk fra os selv, fra øjeblikket og fra der, hvor vi måske egentlig selv gerne vil hen og vil være og hvor vi mener organisationen skal bevæge sig hen. Og vi ender måske med at føle os ude af trit med os selv og andre, uautentiske og fjerne eller uden for kontrol med den retning, organisationen styrer i. Men det er muligt for os at slukke for automatpiloten hvis vi er mindfulle, stopper op indimellem og forbinder os med os selv og fremtiden og derefter disciplineret bringer vores opmærksomhed derhen, hvor vi gerne vil have den igen og igen. Det er som at træne en muskel opmærksomhedsmusklen. Hver gang du opdager, at din opmærksomhed er vandret væk fra der, hvor du gerne vil have den, bringer du den tilbage igen og igen. For hver gang træner du altså opmærksomhedsmusklen.
Du træner at stoppe op, og spørge dig selv: lægger jeg min opmærksomhed det rigtige sted? Hvordan bruger vi vores tid og bruger vi den bedst muligt? Hvad kalder fremtiden på at vi gør i vores organisation og konkret, hvad jeg gør som leder? De strategiske overvejelser kræver, at du tager dig tid til at overveje. At du lytter til og tror på sætningen: If you wanna go fast go slow (Insoo Kim Berg). Det kan jo forekomme som noget af et paradoks. For vi HAR jo ikke tid. Har vi? Pointen her er, at du har 24 timer i døgnet og 100% opmærksomhed i alt. Og er du mindfull, så stopper du jævnligt op og spørger dig selv, hvordan de 24 timer og den 100% opmærksomhed bedst bruges og hvilke konsekvenser det har, for dig selv og andre, hvordan den bliver brugt. Det finder du ikke løsningen på ved at skynde dig. Tværtimod. Når du skynder dig, er du uklog. Mere om det senere, når jeg præsenterer dig for, hvorfor det også er en del af træningen bevidst at bringe ro på kroppen. For nu, så lad os nøjes med at konstatere, at passer du ikke på, så bliver det automatpiloten der bestemmer, hvad din tid og opmærksomhed er optaget af. Det kræver altså en bevidst, viljesbeslutning at disciplinere din opmærksomhed og en bevidst overvågning af dine egne handlinger og de konsekvenser, dine handlinger har for dig selv og andre, at blive klog på, hvad der vil være godt at gøre og give din opmærksomhed nu og fremover. Når du så har besluttet dig for, hvor du vil lægge din opmærksomhed og tid, så kommer næste del af disciplineringstræningen nemlig at kunne holde dig nærværende tilstede, med det, der så er. I begyndelsen er det her en hjælp, hvis du bevidst forsøger kun at gøre en ting ad gangen med fuld opmærksomhed. Du forsøger at lægge al din opmærksomhed ind i de situationer, du allerede befinder dig i til dagligt. Du går, står, spiser, bader, har møder, læser, tager toget med fuld opmærksomhed. Med træningen får du styrket din opmærskomhedsmuskel. Du bliver bedre og bedre til at opdage, når din opmærksomhed er vandret væk fra der, hvor du gerne vil have den, og bedre og bedre til at bringe den tilbage. Alt efter hvor meget du træner. At bringe dig selv til ro Næste skridt i mindfulness træningen er, at du øver dig i at kunne bringe dig selv i en tilstand, hvor der er ro nok til, at du kan se verden som den er. Hvis dit nervesystem er uroligt ser du ikke verden neutralt, men farvet af tidligere erfaringer og ud fra et meget begrænset handlingsrepertoire. Du kan i disse situationer vælge mellem at kæmpe, flygte eller skjule dig groft sagt. For at udvide dit handlingsrepertoire og for at se verden, mennesker, situationer i et mere helhedsorienteret perspektiv, bliver du altså nødt til at kunne bringe dig selv bevidst til ro også i pressede situationer. Der vil nemlig ofte være brug for, at du ikke bare handler på automatpilot, men netop bevarer overblikket og perspektivet. Man træner det, at bringe sig selv til ro ved at fokusere på åndedrættet, tune sig ind på sin krop, ved at tage time-out og sætte en kile ind mellem tanke- og handling. Alt sammen noget,
der ikke sker af sig selv og instinktivt, når vi er pressede, men kun hvis vi bevidst øver os i at kunne det. Fordelen ved at bringe sig selv til ro er bl.a., at vi kommer til at respondere frem for at reagere blindt og dermed ofte vil handle mere klogt, velovervejet og afbalanceret. Derudover bringer roen en åbenhed ind, der som vi skal se i det følgende kan medføre øget innovation, livsglæde og styrkede relationer. Sidste skridt i mindfulness træningen er bevidst at invitere åbenheden og nysgerrigheden ind i situationen at øve sig i at se sig selv, omgivelserne, andre mennesker, med begynderens øjne. At træne en bestemt måde at møde verden på Når du har disciplineret din opmærksomhed og bragt dig selv til ro inviterer du bevidst et bestemt mind-set ind. Et mindset, hvor du ser verden, dig selv, andre mennesker, dine omgivelser, dine arbejdsopgaver og forhold med: Nysgerrighed Åbenhed Tålmodighed Tillid Accept (ikke-dømmende) Kærlighed/venlighed Du kan praktisere disse måder, at møde verden på, gennem hele din dag, f.eks.: Hvis du står i køen i supermarkedet og venter i køen og mærker, du bliver utålmodig, så træner du tålmodighed! Hvis du opdager, at du er kommet til at dømme et andet menneske for tidligt, kan du træne åbenhed ved at forsøge at åbne op for, at denne person også er alt muligt andet, end det, du har dømt personen til at være. Hvis du keder dig til et møde kan du træne bevidst at skrue op for nysgerrigheden: hvad er det, jeg ikke har forstået, hørt, fået foldet nok ud her? Det er vigtigt her at bemærke, at det at acceptere ikke er det samme som at lade stå til. Hvis vi, når vi først har accepteret tingene, som de er (fordi sådan er det!) opdager, at noget er galt, skal laves om, ændres, så skal vi selvfølgelig handle på det og gøre noget for, at få ændret tingene. Pointen her er, at vi bliver nødt til at acceptere det udgangspunkt, vi står med, og hvorfra tingene kan ændres, før vi ved, hvad der vil være det rigtige at gøre og ændre. I mindfulness træningen øver du dig i at kunne skelne mellem situationer, hvor du kan gøre noget aktivt for at ændre på situationen og situationer, hvor du bliver nødt til at acceptere tingene som de er lige nu og her. Denne skelnen er vigtig at kunne, og den er vigtig at holde sig for øje, når tingene omkring dig går stærkt, så du kan bruge energien på det rigtige. Det nytter ikke at bekymre sig om ting, der ligger uden for din indflydelsessfære, f.eks.. Men kan du gøre noget aktivt for at forbedre din egen og andres situation, så skal du selvfølgelig gøre det.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det at dømme er en menneskelig tilbøjelighed, der har bragt os langt og fortsat vil gøre det. Vi kan ikke træffe valg uden at dømme. Men ofte dømmer vi/konkluderer vi for tidligt og før vi har ladet tingene folde sig ud i sin helhed. Og det, at dømme for tidligt, har mange negative konsekvenser: det hæmmer folks udfoldelsesmuligheder, evnen til at se nye ting og muligheder i forhold til det, man står overfor. Fordelene ved at træne ovenstående måde at møde verden på viser sig hen ad vejen. Du kan jo prøve, allerede nu, hvor du har læst denne artikel, at se hvad der sker, hvis DU møder dig selv og/eller andre, med dette mindset i forhold til det modsatte. Lad os i det følgende se videre på, hvad det at disciplinere sit sind, bringe sig selv til ro og møde verden med dette mindset har af mulige fordele og effekter. Fordele og effekter af mindfulness træning I de sidste mange år har det at introducere til og træne folk i mindfulness været en stor del af mit arbejde som konsulent. Jeg har set ledere og medarbejdere bruge det på mange forskellige måder: nogle bruger mindfulness til at blive mere strategisk mindede, andre til at blive mere nærværende under møder og andre igen til at forbinde sig bedre til kollegaer, medarbejdere, ledere. I det følgende vil jeg gennemgå noget af det, som du kan opleve som mulige effekter af at træne mindfulness: Innovation Mindfulness-træningen kan være et effektivt redskab til at gøre dig og dine medarbejdere åben overfor - og i stand til - at se nye idéer og perspektiver. Ved at slå automatpiloten fra og stoppe op åbnes muligheden for at opdage muligheder/nye måder at gøre tingene på, der før gik vores næse forbi. Dette af to årsager: For det første gør selve den handling at bringe kroppen til ro os rent fysiologisk bedre i stand til at lytte og modtage nye indtryk, idéer eller forslag, som jeg var inde på før. Vi kan ikke lytte og se nye perspektiver, når vi kører på højtryk. Kroppen har alt for travlt med at mobilisere energi til at kæmpe eller flygte, og der bliver ingen energi tilbage til hjernen - hvilket er en forudsætning for, at vi kan tage ny information til os. Ved at dyrke mindfulness bringer du ro og dermed mulighed for kreativitet, innovation og nytænkning ind i dit arbejde. For det andet træner du som nævnt grundholdninger såsom åbenhed, nysgerrighed og fordomsfrihed i Mindfulness-træningen. Hjernen er således tunet ind på vedholdende at lede efter muligheder og nye perspektiver, nye måder at gøre tingene på. Autencitet Når du træner mindfulness kommer du bedre i kontakt med dig selv. Ved at være opmærksom på og bedre i kontakt med dine egne værdier, holdninger, tanker, kropslige reaktioner ved at være dig selv, i dig selv kommer du til at fremstå mere autentisk (Goffee et al., 2006). Når du
er autentisk får folk tillid til dig og lyst til at følge dig, og det bliver nemmere at være dig selv, fordi du ikke skal leve op til et falsk billede, men blot nøjes med at være ja DIG SELV. Fokus, koncentration og overblik også under pres Mindfulness-træning er oplagt i forhold til at styrke din og medarbejdernes evne til at kunne bevare fokus og koncentration omkring en opgave også når bølgerne går højt. Det at kunne bevare roen og overblikket er altafgørende, hvis vi vil nå vores mål i et arbejdsmiljø, hvor man skal kunne jonglere med mange bolde på en gang. Det at skulle skifte fokus ofte og forholde sig til mange forskellige ting i løbet af en dag er for mange mennesker et arbejdsvilkår, som jeg også var inde på i indledningen. Men de færreste af os er blevet trænet i at KUNNE skifte fokus og stadig bevare roen i en omskiftelig hverdag. Her kommer mindfulness ind i billedet du får konkret træning i at bevare roen og skifte fokus, og jo mere du træner, jo hurtigere vil du kunne finde ind til en tilstand af ro og kunne koncentrere dig igen efter en afbrydelse. Som en leder udtrykte det overfor mig, da han den anden dag prøvede at forklare effekten for ham og hans medarbejdere af at bruge mindfulness i begyndelsen af et møde: Det er et fantastik viskelæder, det bedste viskelæder jeg nogensinde har oplevet. Vi kommer ind til mødet, hver med vores forskellige ting i baghovedet: vi tænker på, hvad der lige er sket, skal ske, på konen derhjemme eller andet. Og vi er ikke fokuserede eller nærværende overhovedet. Så mediterer vi i fem minutter og vi er alle tunet ind på, nærværende overfor og parate til virkeligt at være tilstede til mødet. Det gør møderne langt mere effektive og meningsfulde. Personlig udvikling Ved at være mindful - fuldt til stede og opmærksom - og ved bevidst at træne dig selv i at registrere, hvordan du har det kropsligt og følelsesmæssigt, skærpes dine sanser og din bevidsthed om dig selv og dine egne mønstre hvordan du virker på andre, hvad dine styrker og svagheder er, hvad du behøver at gøre, og hvad du kan gøre. Når du træner mindfulness møder du dig selv. Du møder dine tilbøjeligheder og undersøger nysgerrigt dine personlige reaktioners effekt på andre mennesker. Du møder dig selv med nysgerrighed, men inviterer også muligheden for at ændre på dig selv ind. Hvis du f.eks. opdager, at du aldrig siger godmorgen til dine medarbejdere, og at dette faktisk har en negativ indvirkning på stemningen i kontoret så dømmer du ikke, hvad du opdager, men inviterer dig selv til at prøve andre handlemuligheder af. Du møder på arbejde næste dag, hilser godmorgen, lægger mærke til konsekvensen. For dig selv og andre. Eller hvis du opdager, at du bliver vred over, at en af dine medarbejdere ikke har leveret et ordentligt stykke så arbejde, så i stedet for at blive umiddelbart rasende og lade din vrede få frit løb, så stopper du op og overvejer, hvad der mest sandsynligt fremover vil få denne medarbejder til at levere. Du reagerer ikke bare du responderer. Du handler mere bevidst. Nogle indvender ind imellem, når de hører om dette, om dette ikke er alt for kalkulerende, uautentisk, beregnende. Mit svar er både og. Det er måske beregnende, men ikke med en
negativ intention. Intentionen er jo netop, at man overvejer, hvad der vil være bedst for en selv og andre på lang sigt. At kunne det vidner om modenhed, ikke uautencitet. Det er ikke autentisk blot at reagere! Det var det, vi gjorde som børn, men alderen skulle gerne have modnet os og bragt os nærmere en tilstand, hvor vi kan overveje, om vores følelser er rimelige eller ej, om de er hensigtsmæssige at give udtryk for eller ej osv. Vi får med alderen mulighed for at stå ved vores følelser OG leve dem hensigtsmæssigt ud. Det er ikke sådan, at følelserne ikke må være der, men at vi overvejer hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan udtrykke dem. Og at vi spørger os selv: hvorfor reagerer jeg følelsesmæssigt sådan her? Måske handler det om din egen usikkerhed mere end om medarbejderens performance. Eller om manglende overskud på hjemmefronten. Eller noget helt tredje. Måske bliver du trigget af en bestemt opførsel hos et andet menneske, fordi dine tidligere erfaringer har lært dig, at være på vagt overfor dette. Og glemmer, at du nu er i en anden situation, med andre mennesker, hvor det at være på vagt ikke længere giver mening. Er du ikke bevidst, kan sådanne tidlige indlærte mønstre og reaktionsmønstre komme til at præge dig uhensigtsmæssigt. Mindfulness hjælper dig her til at erkende, hvad der er værd at beholde af automat-reaktioner og hvad der skal smides ud med badevandet. Emotionel og social intelligens I Mindfulness-træningen forholder man sig nysgerrigt undersøgende overfor egne automatreaktioner - og bliver bevidst om andres. Det at kunne tune sig ind på sig selv, hurtigt at kunne genkende egne følelser og tanker har vist sig at have en rolle at spille i forhold til, hvor godt man aflæser og tolker andres signaler. Vi er alle udstyret med spejlneuroner, der hurtigt gør os i stand til at kunne sætte os ind i, hvad andre føler i givne situationer. Og her tænkes helt bogstaveligt på føler. Vi har nerveforbindelser, der går direkte fra vores øjne og ned til vores følecenter (amygdala). Disse nerveforbindelser fyres op, så snart du ser på et andet menneskes ansigt. Du spejler bevidst eller ubevidst den andens følelser. Du føler det, den anden føler. Jo bedre man selv er til selv at sætte ord på og genkende bestemte følelser (noget der trænes i Mindfulness-træningen), jo hurtigere og mere præcist har det vist sig, at den enkelte er i stand til at genkende følelser hos andre. Mindfulness styrker altså empati og evnen til virkelig at lytte og vise interesse for andre mennesker, deres behov, underliggende drømme og visioner. Dette er en stor hjælp i social omgang med andre, hvor det at være på bølgelængde har vist sig at have en afgørende betydning i forhold til samarbejdsklima og på, hvor meget energi vi skal bruge på at gå forbi hinanden eller lade os inspirere af og lære af hinanden. Der er også en del forskning, der peger på, at din succes som leder afhænger mere af dine sociale og emotionelle evner, end af din IQ (Goleman, 1997). Forandringsparathed og omstillingsevne Mindfulness-træningen styrker din evne til at begå dig i ukendt territorium til at navigere i et landskab fuld at konstante forandringer. Den åbenhed, fordomsfrihed og nysgerrighed, som opdyrkes, når du lærer at forholde dig mindfull t, er kvaliteter der gør, at du i nye situationer kan holde hovedet højt og fra øjeblik til øjeblik tage stilling til, hvad der nu kan læres - og gøres.
Prioriteringer og velovervejede valg At forholde sig mindfull t giver dig mulighed for at træffe velovervejede valg, der bygger på et bredt beslutningsgrundlag. I Mindfulness-træningen opøves din evne til at forholde dig bevidst om og åben overfor den konstante informationsstrøm, som modtages fra forskellige kilder (bl.a. fra andre menneskers kropssprog, fra tendenser i omverdenen, fra alt det usagte, der også foregår på møder) også når tingene går meget stærkt. Disse informationsstrømme kan udnyttes til at træffe velovervejede valg, der tager højde for, hvad der vil være mest rigtigt at gøre set i lyset af de informationer vedkommende har om arbejdsvilkår, organisationens strategi, medarbejderes personlighed m.v. Jeg var i indledningen også inde på, hvor vigtigt det er, at være opmærksom på, hvordan man bruger sin tid og hvor man lægger sin opmærksomhed, og ikke bare køre derud af på automatpilot. Dette understøtter yderligere, at man kommer til at prioritere bevidst og træffe velovervejede valg. At bruge dine styrker og øge livs- og arbejdsglæden Hele styrketilgangen bygger på, at man bevidst lægger mærke til egne energigivere og drænere. Mindfulness udfordrer dig til nysgerrigt at undersøge, bemærke og notere dig, hvad der giver dig energi, livslyst og glæde i dit arbejde og på hjemmefronten. Når dette er kortlagt, kan du bevidst arbejde med at dyrke og opsøge energifremkaldende ting og håndtere drænere. Fremfor at ignorere drænere opfordres du til bevidst at gøre noget ved dem: få hjælp til at løse dem, få opkvalificeret dig selv indenfor området, fjerne dig fra det (hvis det er muligt) eller lign. Når du som leder på denne måde bevidst arbejder med at finde, styrke og dyrke de aktiviteter, der giver dig energi (der hvor du sandsynligvis også er stærk) opstår der efter min erfaring en glæde og livskraft der har stor gavn både for dig selv, men også for dine arbejdsopgaver og de mennesker, der er omkring dig. Kan du yderligere overføre dette til at hjælpe dine medarbejdere med også at spotte deres energigivere og drænere får du skabt en organisation, hvor det at bringe styrker i spil er kendetegnende. Og det har vist sig som værende en af de største indikatorer for high performance (Buckingham, 2007). At forebygge og håndtere stress Når du tuner ind på dig selv mærker din krop, dine følelser, ser dine tanker og reaktionsmønstre udefra, så kan du lettere forebygge og håndtere stress. På grund af mindst tre ting: 1. Ved jævnligt at praktisere mindfulness sørger du for jævnligt at bygge dig selv op og skabe en ro og balance i hele dit system et godt fundament (Boyatzis et al. 2005). 2. Når du stopper op og mærker efter hvordan du føler og har det, kan du opdage tidlige advarselstegn, som din krop giver dig, når du er ved at blive eller allerede føler dig stresset. Det betyder du kan reagere i tide, inden problemet vokser sig for stort. Ofte går vi ud over vores egen grænse, fordi vi ikke lytter til eller overhovedet hører advaselstegnene. Det KAN man ikke, hvis man jævnligt dyrker mindfulness. I hvert fald ikke uden at vide det 3. Ved at lægge mærke til dine egne tanker, kan du bevidst forsøge at tale til dig selv på en stress-fore byggende og positiv måde. Du kan med andre ord tale dig selv til ro fordi du bliver bevidst om din egen indre dialog (Segal et al., 2002).
Afrunding Jeg håber du med denne artikel er blevet inspireret til at stifte nærmere bekendtskab med mindfulness. Hvis du ønsker at læse endnu mere om emnet, kan jeg anbefale bøgerne i nedenstående litteraturliste. Hvis du vil vide mere om, hvordan mindfulness kan blive introduceret og trænet i din organisation, er du mere end velkommen til at kontakte mig, Pernille Hippe Brun, enten telefonisk: (+45) 31201131 eller via mail: (phb@hippebrun.com).
Litteraturliste: Boyatzis, Richard et al.: Resonant Leadership. Renewing Yourself and Connecting with Others, through Mindfulness, Hope and Compassion. Harvard Business School Press, 2005. Buckingham, Marcus: Go put your strengths to work. Free Press, 2007. Carroll, Michael: The Mindful Leader. Ten Principles for Bringing Out the Best in Ourselves and Others. Trumpeter, 2007. Everly, George S.: The Human Stress Response. Plenum Press, 2002. Gardner, Howard: Five Minds for the Future. Harvard Business School Press, 2006. Germer, Christopher K. et al: Mindfulness and Psychotherapy. The Guilford Press, 2005. Goffee, Rob et al.: Why Should Anyone be Lead by You? What it takes to be an Authentic Leader. Harvard Business School Press, 2006. Goleman, Daniel: Emotional Intelligence. Bantam Books, 1995. Goleman, Daniel et al.: The new Leaders. Transforming the art of Leadership into the Science of Results. Little, Brown, 2002. Goleman, Daniel: Destructive Emotions. The Mind and Life Institute, 2003. Goleman, Daniel: Social Intelligence. Hutchinson, 2006. Hecksher, Morten S. et al: Mindfulness Manual til træning af bevidst nærvær. Hans Reitzels Forlag, 2010. Hayes, Steven C.: Get Out of Your Mind & Into Your Life. New Harbinger Publications, Inc., 2005. His Holiness the Dalai Lama: The LEADER S way. Nicholas Brealey Publishing, 2008. Jackson, Phil: Sacred Hoops. Hyperion, 2006. Kabat-Zinn, Jon: Wherever You Go, There You Are. Hyperion, 1994. Kabat-Zinn, Jon: Coming to our senses. Hyperion, 2005. Roberts, Thomas: The Mindfulness Workbook. New Harbinger Publications, 2009. Salzberg, Sharon: Loving-Kindness. Shambhala, 2008. Scharmer, Otto et al: Presence - Learning from the future while it emerges. Nicholas Brealey Publishing (2005). Scharmer, Otto: Theory U. Leading from the Future as it Emerges. Berrett-Koehler Publishers, 2007. Senge, Peter: The Necessary Revolution: How Individuals and Organizations are Working Together to Create a Sustainable World. SoL, 2010. Segal, Zindel V. et al: Mindfulness-Based Cognitive Therapy for Depression. The Guilford Press, 2002. Shapiro, Shauna L. et al.: The art and Science of Mindfulness. American Psychological Association, 2009. Siegel, Daniel: The Mindful Brain. Norton, 2007. Siegel, Daniel: The Mindful Therapist. Norton, 2010.