Kommunikation/IT - Computeranatomi Bundkort: Bundkortet er den enhed i computeren der forbinder alle komponenter, altså en af de vigtigste komponenter i computeren. Bundkortet bestemmer hvilke dele der kan sidde i computeren, da der er forskellige typer, hvilket betyder at der kan sidde forskellige typer dele. Blandt andet hvilken type RAM man kan bruge, hvilken type processer, og meget mere. Grafikkort: Dette er grafik kortet. Det blå stik er det stik der kan forbindes til skærmen. Grafik kortet er også en vigtig komponent i computeren, da man uden dette kort ikke ville kunne se noget på skærmen. Grafik kortet bruger en speciel type hukommelse for at kunne levere et billeder på skærmen, den bliver kaldt "grafik hukommelse", GDDR(Graphics Double Data Rate). Det er næsten det samme som RAM, men er lavet til brug med grafik kortet i stedet.. Desto højere frekvens kortet arbejder med, jo hurtigere vil det typisk være. De nyeste grafik kort bruger GDDR5, mens de ældste bruger GDDR1 Harddisk: Harddisken er computerens lager til programmer. Den indeholder programmer, styresystem og filer. Typisk specificerer man harddiskens kapacitet ved at nævne et antal a "Bytes", "kilobytes", "Megabytes", "Gigabytes" eller "Terabytes", hvor Terabyte er det største. Dog er det også meget vigtigt hvor hurtigt den kan arbejde, altså både Side 1
hvor mange "RPM"(rotations per minute, omdrejninger per minut) den kan arbejde med. 1024 Bytes (B) = 1 Kilobyte (KB) 1024 Kilobytes (KB) = 1 Megabyte (MB) 1024 Megabytes (MB) = 1 Gigabyte (GB) 1024 Gigabytes (GB) = 1 Terabyte (TB) RAM: RAM er en harddisklignende hukommelse som bliver tømt for data hele tiden, og fyldt op med data igen, for at kunne levere data hurtigt og uden at det fylder harddisken op. Lige i øjeblikket er der 3 forskellige typer RAM. DDR, som er det ældste, DDR2 som er lidt nyere, og DDR3 som er det nyeste. Det der er sket med RAM i nyere tid er at frekvensen kortene arbejder med er blevet højere, hvilket betyder mere ydeevne. RAM står for "Random Access Memory", og DDR står for "Double Data Rate" CPU: Processoren er "kernen" i computeren. Det er den der foretager alle udregninger i computeren, som så bliver leveret til de andre komponenter via bundkortet. En processors ydeevne bliver typisk målt i Hertz, og i de nyere computer vil der typisk Side 2
være flere Ghz, og en processor som fungerer som flere processorer. I lang tid har "dual core" (2-kernede) processorer været de bedste, men i nyere tid er der blevet lavet "quadro core"(4 kernede) processorer, som umiddelbart er de processorer med højest ydeevne på markedet i dag. Processorer bliver typisk produceret af Intel eller AMD. På billedet ses en ældre model fra Intel, fra en serie ved navn "Celeron". Strømforsyning: Strømforsyningen forsyner naturligvis hele computeren med strøm. forskellige strømforsyninger kan give en forskellig mængde strøm. En typisk strømforsyning lå på 300 Watt, mens de kraftige i dag ligger på 1000 Watt. Alt efter hvor kraftig en computer man har skal man bruge mere strøm. Specielt Grafik kort og processer bruger meget strøm. Cd-drev: Mange computere har i dag ikke et Cd-drev, men et Dvd-drev eller et Blu-ray-drev. Det skyldes at Cd er er blevet forældede, da der ikke kan ligge en særlig stor mængde data på dem. Grunden til det er at data på Cd'er ligger i små riller, og desto tættere rillerne ligger på skiven, desto mere data bør der kunne ligge på den. Lydkort: Side 3
Lydkortet er den printplade, hvor lydstikkene sidder på. Det er den del i computeren der sørger for at du kan få lyd ud af en højtaler, hvis du sætter den i det eller de stik, som typisk sidder på fronten, eller bagpå computeren på en stationær computer. Der vil også typisk være et mikrofon stik, som man kan sætte en mikrofon i hvis man vil optage noget. Netværkskort: Netværkskortet er et komponent i computeren, som gør den i stand til at kommunikere med andre computere over Internettet, eller en kabelforbindelse. I dag er det også meget normalt at have et netværkskort der understøtter trådløst Internet. Diskette-drev Diskettedrevet er en del som ikke findes på de nyere computere, da man har fundet CD-ROM'er og DVD-ROM'er og BLU-RAY-ROM'er mere brugbare, da de kan indeholde mere data, og er hurtigere. Dog var det engang en god måde at transportere data på disketter, som blev læst i dette drev. Målgrupper Viden om målgrupper er noget af det vigtigste inden for kommunikation. Kender man ikke sin modtager, så er det tæt på lige meget hvad man kommunikere, men mere et spørgsmål OM Side 4
man kommunikerer overhovedet. Ofte betragter man kommunikation uden reelle målgrupper som ren information, der kan karakteriseres som gyllespredning. Nogle gange skal man bare kommunikere. Det gælder fx børsnoterede virksomheder, som er underlagt krav og rammer for at oplyse sine interessenter som børsen eller aktionærer, eller lovgivning, hvor en styrelse eller offentlig myndighed skal informere om ændringer. Men bare fordi man SKAL behøver det jo hverken at være dårligt eller kedeligt. Det sker dog at det bliver det fordi følgevirkningen af at informere godt, eller kommunikere hensigtsmæssigt kan være usynlig, kræve at man tænke flere led frem, eller at det tilgodeser nogle helt andre end de personer, der er afsendere. Vores målgruppe er unge da vi ville lave en guide, så man ved hvad der er i en computer, som de fleste unge jo har i dag. Og for at unge for et indblik hvad de forskellige ting i computeren gør. Da man hurtigt kan farer vild i hvad alle de forskellige ting gør. Side 5
De Individorienterede Det individorienterede segment er det østligste af de ni segmenter i Kompasrosen idet de individorienterede hovedsageligt skal findes i Jylland. Personerne i dette segment har en relativt jævn aldersmæssig fordeling, dog med en vis overrepræsentation blandt den yngre del af befolkningen under 40 år samt blandt mænd. De Fællesskabsorienterede I det Fællesskabsorienterede segment er det nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed der i overvejende grad kendetegner dette segments profilkarakteristika. De fleste bor omkring København eller i selve København. Personerne i det Fællesskabsorienterede segment er for det meste kvinder i alderen 40-50 ar. De Moderne I det Moderne segment finder man i stor udstrækning den yngre del af befolkningen, der er i færd med at opbygge en karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet. Den moderne dansker er i overvejende grad under fyrre år med en lille overvægt af mænd og ofte bosiddende i hovedstadsområdet, men der er dog ikke en meget udtalt geografisk skævhed for dette segment. De Traditionelle I det Traditionelle segment finder man mest den ældre del af befolkningen. Personerne i dette segment har ydet sit til det danske samfund og nyder i stor Side 6
udstrækning godt af det danske velfærdssamfunds goder. En relativ stor del af personerne i det Traditionelle segment er ude af erhverv, men blandt dem der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, findes mange arbejdere især ufaglærte. De Traditionel-Individorienterede I det Traditionelle-individorienterede segment er det nøgleord som fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis samt gør-det-selv, der i stor udstrækning kan danne rammen for dette befolkningsudsnits udseende. Her finder man den ældre generation, der nyder sin pensionisttilværelse og ikke ønsker, at dagligdagen skal bryde med traditionelle danske rammer og værdier. De Moderne-Individorienterede I det Moderne-individorienterede segment finder man de unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en kort eller lang akademisk uddannelse, der har banet vejen for deres succes eller den overrepræsentation af højere indkomster, som er til stede i det Moderneindividorienterede segment. De Moderne-Fællesskabsorienterede I det Moderne-fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den Side 7
internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Dette segments politiske orientering har også sine rødder i partier som det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. De Traditionel-Fællesskabsorienterede Det Traditionelle-fællesskabsorienterede segment repræsenterer et befolkningsudsnit, som lægger stor vægt på ernæring og sunde interesser samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af ældre i alderen 50 og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. Formidling Når man skal formidle sig til sin målgruppe, er der mange ting man skal tage hensyn til. F.eks. typografi og måden man bruger sproget på. Til en ældre målgruppe skal man nok lave en meget detaljeret forklaring hvor man ikke bruger specielle ord og forkortelser. Og til en yngre målgruppe skal man nok ikke lave den længste forklaring med meget gamle ord så kan det være svært for dem at forstå det. Og hvis det så bliver ved med de lange gamle ord gider de ikke at læse det. Da vores målgruppe er teenagere, har vi valgt at lave en hjemmeside. Hvor vi vil vise nogle billeder af de forskellige komponenter, hvor der også er en lille, men meget præcis, forklaring med. Det er en smart måde at gøre det på da Side 8
teenagere helst ikke vil læse alt for meget, og gerne vil have deres information uden for meget bøvl. En ældre målgruppe ville nok også havde foretrukket en folder frem for en hjemmeside, simpelthen fordi de ældre generelt ikke er så velbevandrede, Vi kunne godt havde rettet denne folder mod ældre, men vi tror at der skulle lidt mere til. Vi tror de skulle lære det personligt, da de nok ikke ville få så meget ud af at læse det i en folder. Fjernsynet skulle man også tro var en god måde at formidle noget på, men jeg er nået frem til at det ikke er så egnet til at fortælle om computeranatomi, det er det af flere grunde, for det første, er det meget dyrt i forhold til en folder at få et så meget information i fjernsynet, især fordi det bare skal være en kort reklame, men man ville være nødt til at lave et helt program. For det andet er computeranatomi et ret snævert emne, det vil sige at der ikke ville være særligt mange, som ville se det, fjernsynet er super godt hvis man har noget som man gerne vil have ud til rigtig mange mennesker, og man har pengene til at betale for det. Da vi ikke rigtig kan sælge noget ville vi overhovedet ikke have penge til at få noget i fjernsynet. Spillets Handling Side 9
I vores spil, var idéen at vi ville afprøve grænserne i lite versionen. I første bane, lavede vi en masse effekter og fik dem til at arbejde sammen, til en færdig bane. Taktikken i bane 1 er, at man først skal bruge håndtaget for at fjerne piggene. Derefter skal man gå ind og aktiver håndtaget, for at sprænge muren, så man kan blive et spøgelse, så man så kan gå igennem muren ned til slutskiltet, efter man er blevet et menneske igen. En anden udfordring var at få animationerne til at virke som effekter. F.eks. skulle eksplosion animationen virke som det var den der sprang muren, selvom det faktisk var en simpel delete effekt, hvor der bare var lagt en animation ovenpå. Point-systemet i banen er rimelig simpelt, men var ret svært at lave, da banen skulle have en global score, fordi manden hele tiden skiftede mellem forskellige sprites, alt efter hvilken vej han går. Det blevet klaret med en timer, en alarm og en adder (en funktion der lægger til). Når banen starter, skal en timer gå i gang. Alarmen går så hvert sekund, starter en ny timer og adderen lægger en til. Sådan kører point systemet rundt. Bane 2 var en simpel bane uden pointsystem og andet gøjl, da vi i gruppen gerne ville have en bane, hvor der faktisk var modstandere. Der virker ved at nogle kugler køre rundt i hele banen, og hver gang manden bliver ramt af en kugle starter man forfra. Den anden idé med bane 2 var, at vi også gerne ville have en anden bane efter bane 1, som man automatisk hoppede over til, når man ramte slutskiltet i bane 1. Genren i det færdige spil, blev noget rodet. Bane et blev lavet med tanke på en adventure bane, hvor det var meningen at spilleren skulle tænkte sig til løsningen, mens bane 2 blev lavet mere med syn på fart og aktion, så man skulle være hurtig på pile-tasterne; måske kunne man kalde spillet for et aktion-adventure spil. Side 10