Udført af tilsynsteamet: Jan Tolstrup og Trine K. Birkemose den 22. januar 2008.

Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Uanmeldt tilsyn ved Grenen, afdeling Grenen-Dalstrup Syd, Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Udført af tilsynsteamet: Jan Tolstrup og Trine K. Birkemose den 22. januar 2008. Indledning og formalia Grenen er en sikret døgninstitution for unge mellem 12 og 18 år, der typisk har begået kriminalitet eller af andre årsager skal fastholdes i et socialpædagogisk forløb. Tilbuddet drives efter 67 i Lov om Social Service. Grenen ligger på 4 adresser med 6 afdelinger: Grenen-Grenaa, sikret afdeling med 5 pladser, Grenen-Dalstrup, 2 særligt sikrede afdelinger med 5 pladser på hver, Grenen-Glesborg, 2 åbne afdelinger med hver 5 pladser samt indslusning-og udslusningspladser, i alt 13 pladser og Grenen- Randers, åben afdeling med 5 pladser. Grenen har i alt 33 pladser. Der er truffet beslutning om udvidelse med 5 sikrede pladser i 2009 jf. Rammeaftalen. Dato 12-03-2009 Trine Kjærgaard Birkemose Tel. +45 8728 4027 Trine.Birkemose@ps.rm.dk 1-51-73-25-07 Dette uanmeldte tilsyn fandt sted på Grenen-Dalstrup Syd, som er en særlig sikret afdeling for unge med psykiske lidelser. De unge vurderes ikke, at kunne opholde sig i almindelige sikrede afdelinger, og Grenen-Dalstrup Syd er den eneste særligt sikrede afdeling i Danmark. Seneste tilsyn fandt sted på Grenen-Grenaa den 6.10.2008 og var anmeldt. Tilsynsrapporten er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside, og der er modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne. Deltagere i tilsynet Ledelsen: Michael Aakjær, skoleleder og nyudnævnt souschef Kai Steinsli, afdelingsleder, afdeling Syd, Medarbejdere: pædagogisk døgnmedarbejder Medarbejderen var udvalgt blandt de tilstedeværende medarbejdere. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere/brugere: 3 beboere Beboerne blev spurgt af personalet om de ville tale med tilsynet. Tre unge ville gerne tale med tilsynet, som talte med en ung alene og to sammen. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Der var ikke pårørende tilstede under tilsynet. Side 1

Program Tilsynet ankom kl. 9.30. Ledelsen var optaget af møde, som blev afsluttet og dagen blev planlagt sammen med afdelingslederen. Under rundvisningen kom souschefen til. På grund af andre aktiviteter var det kun muligt at gennemføre et kort interview med en medarbejder. Kl. 10.00 12.00 Kl. 12.00 12.30 Kl. 12.30 13.00 Kl. 13.00 13.45 Kl. 14.00 14.45 Rundvisning og interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejder Interview med beboerne Opsamling og afslutning med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Grenen-Dalstrup Syd er en særlig sikret afdeling for unge mellem 12 og 18 år, som opfylder de særlige bestemmelser i magtanvendelsesbekendtgørelsen. De unge anbringes af de kommunale myndigheder på fastholdelses- eller farlighedskriteriet til observation eller behandling eller af politi eller retsvæsen til varetægtssurrogat eller afsoning. Forstander, som ikke var tilstede under tilsynsbesøget, har uddybet og præciseret den særlige målgruppe for afdelingen. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en fast struktur, hvor dagens aktiviteter og gøremål er fastlagt time for time og med vægt på mange aktiviteter. Der arbejdes med de unge indenfor denne struktur, som er fælles, og samtidig arbejdes med individuelle planer og fokuspunkter for den enkelte unge. Det individuelle planarbejde er ikke helt tydeligt, og de unge er ikke bekendte med deres planer. Ledelsen medgiver, at dette arbejde kan styrkes. Der er ofte meget langsigtede mål for de unge, som i tid rækker ud over opholdet på den særligt sikrede afdeling, men der kan arbejdes med tydeliggørelse af delmål og fokuspunkter og med inddragelse af de unge. De unge synes, det er hårdt at være på afdelingen, dels fordi andre unge er meget syge, og dels fordi regler og rammer opleves meget strenge. De unge udtrykker, at de ikke altid forstår eller kan se meningen med de voksnes reaktioner i form af time out på værelset eller voksenforløb. Det bliver tilsynets indtryk, at de unge i nogle tilfælde opfatter tiltagene som meningsløse. De unge har telefonkontakt med forældrene og får jævnlige besøg. De fortæller, at de bliver bedre til at udføre tjans, dvs. madlavning og rengøring, og de er glade for sportsaktiviteterne. Der er ugentlige ungemøder, hvor de unge har indflydelse på kost og aktiviteter, ligesom rutinerne vedr. tjans i weekenden er ændret efter forslag fra de unge. Grenen-Dalstrup Syd er en særlig sikret afdeling, hvilket afspejler sig i indretningen, hvor der er lagt vægt på sikkerhed. Dvs. der er aflåste døre, kameraovervågning ved indgangsparti og isolationsrum, tremmer for vinduerne osv. Rammerne betegnes af ledelse og medarbejdere som særdeles velegnede til formålet. Tilsynet finder, at lokalerne er lyse og rummelige, der er ryddeligt og rent alle vegne, samt lagt vægt på indretningen. Det er tilsynets opfattelse, at der arbejdes målrettet og intensivt med faglig udvikling og opkvalificering af medarbejderne. Personalet er stabilt, hvilket medvirker til kontinuitet og sammenhæng på afdelingen. Medarbejderne synes, de har en god kollegial arbejdsplads og en lydhør ledelse. Side 2

Tilsynet finder at det forhold, at de unge på Grenen-Dalstrup er anbragt jf. reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen i en særlig sikret afdeling, tilsiger en særlig opmærksomhed på, hvordan den pædagogiske praksis udøves. Ledelsen har iværksat uddannelsesforløb i forhold til to metoder/modeller Golden Grid samt SMTTE-modellen med henblik på at sætte fokus på refleksion over den daglige indsats i forhold til de unge samt i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner. Ledelsen vil fortsat have fokus på kompetenceudvikling og ansættelse af kvalificerede medarbejdere. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Den individuelle plan. Kan afdelingen fastholde fokus på øget udvikling af personlige handleplaner og involvering af de unge i egen plan og fokuspunkter? Time out/voksenfoløb. Kan der arbejdes med yderligere opfølgning med de unge efter time out og voksenforløb med henblik på, at de unge oplever sammenhæng og mening med forløbene? Faglig udvikling/refleksion. Tilsynet vurderer, det er vigtigt at holde fast i fortsat faglig udvikling samt at holde fokus på refleksion over den daglige praksis med henblik på fx at afbalancere sikkerhed og pædagogik indsats? Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Målgruppe: Aldersgruppen er børn og unge mellem 12 og 18 år. Hovedparten er 16 til 17 år, men der er også unge på 14-15 år og en enkelt gang en 13 årig. De fleste er drenge, men på afdeling Syd er også piger. De unge kan anbringes på en sikret afdeling efter reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, dvs. hovedsageligt pga. farlighedskriteriet til pædagogisk observation/behandling i max. 4 måneder samt i varetægtssurrogat eller afsoning af fase 1 i en ungdomssanktion På afdeling Syd har de unge psykiatriske problemer fx i form af gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD, skizofreni samt udviklingshæmning eller misbrugsproblemer, og det er et kriterium, at der er foretaget en lægelig vurdering af de unge inden de ankommer. For øjeblikket bor en ung i en skærmet afdeling, da han pga. særlig udadreagerende adfærd og særlige vanskeligheder, ikke kan bo sammen med andre. Visitation/matchning: Der er flere unge på venteliste til en plads, og de unge opholder sig ofte på andre institutioner, mens enkelte unge til afdeling Syd kommer akut via politiet til varetægtssurrogat. Der foretages altid en pædagogisk observation, og de unge har ugentlige samtaler med den psykiatriske konsulent, som også har ansvaret for evt. medicinsk behandling. Derudover kan foretages en samlet undersøgelse og udredning, som omfatter en pædagogisk observation, en psykologisk un- Side 3

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen dersøgelse samt en psykiatrisk vurdering. Der udfærdiges en samlet rapport og samarbejdes med psykiater og psykolog. Handleplan/opholdsplan: Der holdes personalemøde hver 14. dag, hvor der er afsat to timer til drøftelse af de unge med deltagelse af socialrådgiveren og psykiater. Der tages udgangspunkt i de modtagne sagsakter samt egne observationer. De unge har ikke en fast kontaktperson, idet personalet arbejder i døgnvagter og dermed ikke er på arbejde hver dag. Der er udpeget en tovholder for hver ung, som er ansvarlig for koordinering med socialrådgiveren mv. Socialrådgiveren udarbejder udtalelser på baggrund af sine notater fra drøftelserne på møderne. Der holdes daglige overlap på 45 minutter, hvor hver af de unge drøftes, og som har karakter af en form for intern supervision. Fx kan en uhensigtsmæssig adfærd hos en af de unge drøftes, og gennem refleksion kan nås frem til pædagogiske tiltag. Den tilknyttede psykiater kommer ugentligt og har samtaler med de unge samt deltager i personalemøderne. Psykiateren bruges også som sparringspartner for personale og ledelse. Afdeling Syd er, som den øvrige organisation, ved at indarbejde en ny model for drøftelserne samt for fastsættelse og opfølgning på mål. SMTTE- Modellen står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. Dertil arbejdes med Golden Grid. Der blev ikke lejlighed til at uddybe metoderne. Brugerinddragelse: Der holdes ungemøde hver mandag. De unge kan komme med ønsker til mad og aktiviteter, der tales om dagligdagen, og der gives ris og ros. De unge har mulighed for en samtale med de voksne efter mødet. Der er mange individuelle samtaler med de unge. Nogle opfordres til at skrive dagbog. Indfaldsvinklen til de unge er anerkendende. Nogle af medarbejderne får en særlig god kontakt til en ung, som der bygges videre på. Som nævnt udpeges der ikke kontaktpersoner, og de unge kender heller ikke til arbejdsplanen, dvs. de ved ikke hvilke medarbejdere, der møder ind. Dette begrundes i sikkerhed, idet der ikke kan planlægges et overfald. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Den metodiske og pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i den faste struktur og aktivitetspædagogik. Mange daglige gøremål beskrives som aktiviteter, dvs. fx også frokost eller tandbørstning sammen med fodbold mv., hvor almindelige samværsregler og samspil med andre trænes. Der er 3 medarbejdere i dagtimerne samt en lærer og to sovende natmedarbejdere på arbejde ad gangen. Tilgangen er både anerkendende og konfronterende. Medarbejderne aner- Side 4

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen kender, at de unge gør deres bedste ved at deltage. De er konfronterende ved optræk til uro eller råben. Ledelsen beskriver det ved, at de og medarbejderne påtager sig voksenrollen, ikke trækker sig ved råberi, og når vi har sagt det bliver sådan, bliver det sådan. Der arbejdes også med at vise de unge konsekvenser af forskellige valg. De unges gives tid at tænke over deres valg ved at gå ind på værelset og slappe af og svare, når de er faldet til ro. En undersøgelse af de unges og forældrenes oplevelse af de sikrede institutioner har bl.a. ført med sig, at der er arbejdet med begrebet ung på værelse eller time out. På Grenen arbejdes der nu med voksenforløb. Et voksenforløb har som formål at bringe den unge tilbage i fællesskabet gennem et tilrettelagt forløb. Et eksempel er en ung, der ikke taler ordentligt under spisningen med de andre. Der iværksættes et voksenforløb, hvor den unge spiser alene sammen med en voksen, som guider den unge i almindelig bordskik. Forløbet bliver hurtigt kedeligt og måske også lidt pinligt, og den unge kan vende tilbage til fællesskabet ved bordet med de andre. Medarbejdere Medarbejderne får kendskab til nye unge gennem socialrådgiveren, som tager en ung fra ventelisten, når en plads er ledig. Der er ofte medsendte sagsakter, og ved akutplaceringer gennem politiet, faxes sagsakterne. De fleste anbringelser er planlagte og drejer sig om unge med ophold på andre institutioner, der ikke længere kan magte dem. Medarbejderne respekterer de medsendte oplysninger og rapporter, men når de unge sættes ind i den faste struktur, reagerer de ofte anderledes. De fleste unge passer godt ind i strukturen, mener medarbejderen. De er ofte vant til at leve på institution, men ikke vant til insisterende og tydelige voksne. Det er nødvendigt, at de voksne er enige. Ved begyndelsen af opholdet, i indslusningsfasen, arbejdes med at lære de unge de daglige rutiner. Det drejer sig fx om at tale pænt, at give hånd og tømme og skylle tissekolben hver morgen. Medarbejderen kan se, at de unge lærer mange ting under opholdet. Det er vigtigt at vække de unges engagement. Der arbejdes med fokuspunkter for den enkelte, som nu udvides med Golden Grid og SMTTE-modellen. Der skrives dagbogsnotater hver dag, og de unge drøftes på overlap, hvor pædagogikken i forhold til de unge justeres og rettes til løbende. Brugere De unge synes, det er hårdt at være på afdelingen. En fortæller, at det er hårdt at se på og være sammen med andre unge, der er så syge og har det dårligt. En mener, at det er en al for hård straf, og det har de ikke fortjent. Nogle af de unge mener, at reglerne og de voksne er alt for strenge. Fx må de ikke have hættetrøje på. De synes, det kan være svært at forstå de voksnes reaktioner; fx har de oplevet, at en ung er sendt på værelset til tænkepause for at stikke hænderne i lommen, eller at de voksne misforstår Side 5

Den generelle faglige indsats Kerneydelsen en bemærkning, og overreagerer efter de unges mening. En ung føler sig grinet af og har oplevet, at de voksne misforstår håndbevægelser. De unge fortæller, at de er blevet bedre til at lave tjans, dvs. lave mad og gøre rent og de er kommet i bedre form. De unge fortæller, at de må ringe et kvarter 4 dage om ugen samt få besøg ugentligt. Forældrene til en af de unge bor langt væk, og kommer derfor på besøg i 3 timer i stedet for 1½ time, som er det almindelige. De unge kan derudover komme i kontakt med deres advokat eller sagsbehandler. De unge fortæller, at de har det fint nok med hinanden. De spiller bold og ser fjernsyn sammen. De unge er glade for at dyrke motion hver dag, det er godt at få rørt sig og de kan mærke, at de er kommet i bedre form. Nogle vil prøve at holde kontakt med hinanden efter opholdet. De unge fortæller, at de holder ungemøder hver mandag, hvor de sidder rundt om bordet. De taler om, hvordan ugen er gået, og hver ung får at vide, hvad der er gået godt, og hvad der kunne være gjort bedre. De kan hver komme med to ønsker til madplanen og til sportsaktivitet og de vælger film til om lørdagen. De unge kan komme med egne forslag, og har fx fået indført, at de har fælles tjans i weekenden, hvor de deles om opgaverne og har fået udsat morgenmaden til efter motionen. To unge kender ikke rigtig deres handleplan, mens en har talt med en af medarbejderne mange gange om fremtidsmuligheder osv. Han synes, han taler rigtig godt med den pågældende medarbejder. Pårørende Der deltog ikke pårørende i tilsynet. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse Ledelsen Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Ledelsen fortæller, at Grenen er ved at udarbejde en politik for pårørendesamarbejde med henblik på styrke samarbejdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe med socialrådgivere, ledere og medarbejdere, arbejdsgruppens oplæg skal senere behandles i LMU. Praksis er at forældrene kontaktes i forbindelse med indskrivning af et nyt barn eller en ung. Forældrene får tilsendt informationsmateriale og inviteres til møde indenfor 3 uger. På mødet drøftes bl.a. grundlaget for anbringelsen og kommunens rolle. Hvis det er muligt, kan forældrene også komme på besøg før anbringelsen. Der er faste besøgstider og forældrene kan kontakte afdelingslederen, ligesom forældrene kontaktes ved sygdom, lægebesøg eller andet. Side 6

Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen Magtanvendelser Der forekommer omkring 10 magtanvendelser på årsbasis i form af akutte fastholdelser eller føre væk. Der kan i nogle perioder være flere centreret om bestemte unge. Når der har været en magtanvendelse beskriver medarbejderne episoden i et word dokument, hvorefter afdelingslederen udfylder indberetningsskemaet. Forældre og kommune orienteres. Ledelsen mener, at de sikre rammer, god normering og tydelige voksne er medvirkende til de forholdsvis få magtanvendelser. Foretagne magtanvendelser efterbearbejdes med henblik på at vurdere, hvad der kunne være gjort anderledes, og det forsøges at foregribe ved fx at anvende time out eller voksenforløb. Der holdes interne kurser om magtanvendelse. Brugere En af de unge tilsynet talte med, havde været udsat for magtanvendelse i forbindelse med et morgenmåltid. En ung kan høre når isolationsrummet bliver brugt og synes, det er ubehageligt. Den generelle faglige indsats Forstanders Bemærkninger Forstanderen, som ikke var til stede under tilsynet, har uddybet den særlige målgruppe på Grenen-Dalstrup Syd: På denne afdeling anbringes såvel børn som unge (altså et meget stort aldersspænd), som på baggrund af en aktuel, skriftlig lægefaglig vurdering udviser aktuelle symptomer på psykiske lidelser, hvor de anbringende kommuner vurderer, at anbringelse på (almindelig) sikret afdeling ikke er tilstrækkelig eller er uforsvarlig. Sidstnævnte "tilstrækkeligheds- og uforsvarlighedsprincip" sigter dels på behandlingen og dels på beskyttelsen af den unge. Dvs. at denne afdeling, på et relativt lille og sikret areal, skal rumme unge som aldersmæssigt spænder vidt, og som i sine diagnoser så at sige kan rumme unge, der repræsenterer størstedelen af alle lidelser, således som disse er beskrevet i ICD 10. Anbringelsesgrundlaget er nøjere beskrevet i magtanvendelsesbekendtgørelsens 24 og 15. Vores unge har som følge af alvorligheden i deres lidelser i form af psykiske funktionsnedsættelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, ofte en erkendelsesmæssig formåen, som varierer meget indbyrdes i den gruppe af unge og/eller børn, som er anbragte (uden egen fri vilje) på afdelingen, og Side 7

som afviger fra den såkaldte normale erkendelse. Det betyder ofte, at den unges erkendelse af vores omsorgsfulde, opdragende og udviklende pædagogiske interventioner ikke altid lige med det samme eller lige så hurtigt bliver erkendt, forstået eller endsige udfolder sig meningsfuldt for den unge, som samme intervention ville blive af et normalt barn eller ung. Den generelle faglige indsats Tilsynets Bemærkninger Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en fast struktur, hvor dagens aktiviteter og gøremål er fastlagt time for time og med vægt på mange aktiviteter. Der arbejdes med de unge indenfor denne struktur, som er fælles, og samtidig arbejdes med individuelle planer og fokuspunkter for den enkelte unge. Det individuelle planarbejde er ikke helt tydeligt, og de unge er ikke bekendte med deres planer. Ledelsen medgiver, at dette arbejde kan styrkes. Der er ofte meget langsigtede mål for de unge, som i tid rækker ud over opholdet på den særligt sikrede afdeling, men der kan arbejdes med tydeliggørelse af delmål og fokuspunkter og med inddragelse af de unge. De unge synes, det er hårdt at være på afdelingen, dels fordi andre unge er meget syge, og dels fordi regler og rammer opleves meget strenge. De unge udtrykker, at de ikke altid forstår eller kan se meningen med de voksnes reaktioner i form af time out på værelset eller voksenforløb. Det bliver tilsynets indtryk, at de unge i nogle tilfælde opfatter tiltagene som meningsløse. De unge har telefonkontakt med forældrene og får jævnlige besøg. De fortæller, at de bliver bedre til at udføre tjans, dvs. madlavning og rengøring, og de er glade for sportsaktiviteterne. Der er ugentlige ungemøder, hvor de unge har indflydelse på kost og aktiviteter, ligesom rutinerne vedr. tjans i weekenden er ændret efter forslag fra de unge. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne Kost/Motion Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Grenen-Dalstrup er taget i brug i ombyggede rammer i november 2005. Tilsynet blev vist rundt i afdeling Syd. I stueetagen bor de unge. Der er 5 værelser og to badeværelser. Værelserne er udstyret med fast seng, skab og bord samt indbygget TV og radio. Der er vinduer med tremmer for. Personalet har et medarbejderrum med et kontrolskab, hvorfra overvågningskameraer ved indgangsparti og isolationsrum kan styres. I tilknytning til værelserne ligger en stor dagligstue, spisekøkken samt computerrum og et træningsrum. Der er udgang til lukket og indhegnet gårdareal, hvor de unge har været med til at bygge terrasse og grillplads. I køkkenet hænger tavle med dagstrukturen og opgavefordelingen. Side 8

De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne Kost/Motion Ved indgangen til afdelingen er en gang med besøgsrum, afdelingslederkontor og depot og en telefongang, dvs. en lille gang, hvorfra de unge kan foretage telefonopkald med eller uden opsyn. Bag ungegangen ligger en trappeopgang, hvor der er adgang til en sal, hvor der spilles bold, indrettes biograf mv. I baggangen ligger ligeledes isolationsrummet. På 1. sal ligger administrationen med kontorer, mødelokaler, personalekøkken mv. For øjeblikket bor en ung på 1. sal i en skærmet afdeling. Derudover er der undervisningslokaler og krea-rum på 1. sal. Ledelse Ledelsen mener institutionen er meget privilegeret med de fysiske rammer, som er målrettet til de unge og opgaveløsningen. Vedr. kost, så fortæller ledelsen, at der arbejdes på en fælles kostpolitik for hele institutionen. Hver afdeling har sin uskrevne kostpolitik, og der er ønske om en rød tråd. Kostpolitikken skal bl.a. beskrive hvilken mad, der skal laves, og hvordan de unge skal inddrages. Medarbejdere Brugere Medarbejderen er enig i ledelsens vurdering. En af de unge synes, værelset er fint nok med de nødvendige ting; seng, fjernsyn og musik, mens en anden mener, at værelserne ligner celler i et arresthus, og at det er dårligt, at der ikke er egne toiletter. De unge sætter pris på aktivitetsmulighederne. De unge synes kvaliteten af maden varierer. Der stilles krav om, at de spiser forskelligt mad, også det de ikke kan lide. En siger så sluger jeg det bare, mens en anden ung finder det forkert, at han skal spise vitaminpiller. De voksne går meget op i god bordskik, siger de unge, og det er i orden. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets Bemærkninger Grenen-Dalstrup Syd er en særlig sikret afdeling, hvilket afspejler sig i indretningen, hvor der er lagt vægt på sikkerhed. Dvs. der er aflåste døre, kameraovervågning, tremmer for vinduerne osv. Rammerne betegnes af ledelse og medarbejdere som særdeles velegnede til formålet. Tilsynet finder, at lokalerne er lyse og rummelige, der er ryddeligt og rent alle vegne, og indrettet pænt og imødekommende. Side 9

Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Ledelse Der er ansat 13 medarbejdere i Syd samt en afdelingsleder Heraf er tre uddannede pædagoger og de øvrige er sosu-assistenter, falckreddere, militært uddannede eller har anden faglig bagrund. Dertil er der to lærere. Der er en kvindelig lærer samt kvinder blandt vikarerne, og øvrige medarbejdere er mænd. Afdelingslederen har pædagogisk uddannelse. Det er vigtigt at medarbejderne har personlig gennemslagskraft, de skal være robuste og turde være blandt de unge, men derudover kræver den komplicerede målgruppe også høj faglighed. Der har været meget begrænset udskiftning i den oprindelige medarbejderstab. Medarbejdere og medarbejderforhold Faglig udvikling Ledelse Siden afdelingens start er arbejdet med faglig udvikling gennem først en introduktionsperiode på en måned og derefter faglige temadage og kurser i bl.a. misbrug og psykiatri. Ledelsen vurderer, at fagligheden er stærk styrket over de tre år afdelingen har eksisteret, og der er beslutning om fortsat kompetenceudvikling og opmærksomhed på ansættelse af kvalificeret personale. Ledelsen har nu fokus på at arbejde med refleksion. Der tages udgangspunkt i to metoder/modeller, Golden Grid og SMTTE-modellen, som skal danne grundlag for et fælles fundament for medarbejderne. Modellerne bygger på systemisk tænkning og koordineret forståelse. Der er dannet to hold på afdeling Syd, som er sammensat tværfagligt med inddragelse af lærere og socialrådgivere, som deltager i refleksionsrunder. Der er også afholdt en temadag om behandlingsværdier, og der arbejdes med at sætte ord på den gode praksis, samt udvikling og forbedring af indsatsen. Ledelsen værdsætter at have en stabil og fagligt kompetent medarbejdergruppe, og har opmærksomheden rettet mod at igangsætte og fastholde refleksion over den daglige praksis, således at indsatsen i forhold til de unge kan begrundes og forklares. Medarbejdere Medarbejderne deltager generelt i mange kurser og temadage i bl.a. retssikkerhed, Anger Management, refleksion, koordinator-funktion mv. Medarbejderne kan søge kurser og får sjældent nej. Der holdes årlige MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler). Side 10

Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Ledelse Medarbejdere Der er lavt sygefravær generelt og enkelte langtidssygemeldinger. Der er beskrevet beredskab for indberetning af vold og trusler, samt for efterfølgende støtte til medarbejderne. Medarbejderen betegner arbejdspladsen som en god arbejdsplads kollegialt og med god kontakt til ledelsen. Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Det er tilsynets opfattelse, at der arbejdes målrettet og intensivt med faglig udvikling og opkvalificering af medarbejderne. Personalet er stabilt, hvilket medvirker til kontinuitet og sammenhæng på afdelingen. Medarbejderne synes, de har en god kollegial arbejdsplads og en lydhør ledelse. Ledelsen har iværksat uddannelsesforløb i forhold til to metoder/modeller Golden Grid samt SMTTE-modellen med henblik på at sætte fokus på refleksion over den daglige indsats i forhold til de unge. Der er beslutning om fortsat kompetenceudvikling. Tilsynet vurderer, at en meget stabil medarbejdergruppe i et potentielt hårdt arbejdsmiljø kan risikere at lukke sig om sig selv og egne forklaringsmodeller og finder det vigtigt, at der holdes fast i en reflekterende praksis. Side 11