Talentudviklingsmiljøer I mange år har forskere prøvet at finde ud af, hvad der gør at nogle bliver verdensstjerner og andre ikke gør. De har prøvet at finde ud af, om dem der klarer det er født med noget særligt eller har en bestemt personlighed, som gør at deres chance er større for at klare den. Andre har forsøgt at påvise, at man skal have mindst 10.000 timers seriøs trænerstyret træning for at blive ekspert. Indtil videre har al den forskning ikke givet nogle entydige svar, udover at det er stort set umuligt at finde nogle fællestræk og at det er stort set umuligt at sige, at man kan være født til succes. I fodbold gør det samme sig gældende. Vi har ikke nogen opskrift på, hvordan man skal være som 10-årig, for at blive verdensstjerne som 25-årig. Derfor er fokus skiftet til at kigge på udvikling i stedet for selektion. Vi må kigge på, hvilke miljøer der udvikler flest og bedst atleter, da det lader til at være det mest sikre sted at satse. At skabe rammerne, der stimulerer vores spillere bedst. Ajax passede perfekt til at undersøge dette, da de igennem de sidste mange år har udviklet et stort antal af kvalitetsspillere til de 6 største ligaer i Europa. Ser man dog på hver enkelt årgang i Ajax er de ikke suverænt bedre end andre hold i samme årgang, hverken i Holland eller i Europa. Dette tyder altså på, at de kan igangsætte og afslutte udviklingen bedst muligt, så resultatet er gode seniorspillere i stedet for kun gode ungdomsspillere. Kristoffer Henriksen, sportspsykolog ved Team Danmark og post. doc ved Syddansk Universitet gjorde netop dette i sin ph.d. Han udviklede to modeller til at analysere strukturen og succesfaktorerne i miljøet og tog derefter ud i tre miljøer i Skandinavien, som har udviklet atleter de sidste mange år, der har taget OL-medaljer. Det danske 49 er miljø, en svensk atletikklub og en norsk kajakefterskole. Hans projekt mundede ud i en ph.d. med modeller, som har revolutioneret måden at tænke talentudvikling på og en bog Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse som har haft impact både i Team Danmark og rundt om i landet. Modellerne han udviklede er disse to:
TUM modellen er baseret på, at kunne analysere strukturen i miljøet for at finde ud af, hvilke mennesker og systemer, som kommunikerer sammen og påvirker hinanden. Her er især fokus på de unge spillere i klubben eller på akademiet. Tanken er at finde ud af, om der er mangelfuld kommunikation og hvem der har stor/størst positiv og negativ påvirkning på miljøet og de unge spillere. MSF modellen er baseret på at kunne fortolke, hvilke faktorer, som leder til miljøets succes. Hvilke forudsætninger har miljøet for at arbejde, hvordan stimulerer de spillerne til udvikling, hvad og hvordan udvikler man sig som spiller i miljøet, hvad og hvordan lærer man om at være en del af et hold og hvordan er organisationskulturen. Artefakter er ment som de ting i miljøet man lægger mærke til så som billeder, tøj, historier, logoer mm. (Det der viser noget om hvem vi er og hvad vi gør). Skueværdier er hvad vi siger vi gør og basale antagelser er de helt grundlæggende meninger, holdninger og normer som ligger i kulturen, men som vi ikke rigtig snakker om eller er bevidste om, men som styrer vores tanker, følelser og handlinger (Det vi gør og hvorfor vi gør det).
Ajax Amsterdams fodboldakademi. I det efterfølgende vil de to modeller blive præsenteret ift. hvordan miljøet i Ajax er. Under modellerne vil de vigtigste pointer blive fremhævet og uddybet. Strukturen i Ajax. TUM modellen for Ajax ser således ud og de vigtigste ting vil blive gennemgået: Klubhus miljøet: Som det fremgår af modellen er alt samlet under et tag i klubhuset. Alle kontorer, omklædningsrum, kantine osv. Dette gør, at alle kommunikerer med hinanden hver eneste dag og har derfor altid styr på alting. Spillerne får meget opbakning og rådgivning fra forskellige ledere og trænere fordi de møder dem dagligt i klubhuset.
Ajax har valgt at samle det hele, fordi de gerne vil skabe følelsen af at være en familie og fordi det rent logistisk er nemmest. Hold af trænere: I Ajax er der 25 trænere tilknyttet akademiet. De er alle betalte og deltidsansatte. 14 af dem er teamtrænere, dvs. ansvarlige for en trup og 11 af dem er specialisttrænere med spidskompetence indenfor en bestemt position eller en bestemt færdighed. Alle Ajax trænere er tidligere Ajax spillere, de fleste af dem på førsteholdet og alle er uddannede i det hollandske trænersystem. De snakker sammen 4 gange om ugen inden træning, for at aftale hvilke spillere som skal have fokus på hvilke færdigheder under dagens gruppetræning og så deler de dem ud derefter. Mere om dette senere. Ajax tror på, at Ajax er mere end en klub. Det er en kultur, som er helt sin egen og hvis man kender kulturen og spillestilen, kan man nemmere forme spillerne i den rigtige retning. Det store antal af trænere er for at sikre, at hver eneste spidskompetence kan blive udviklet bedst muligt og at hver enkelt spiller kan få en stor grad af feedback. Spillernes hverdag: Alle spillere bor hos deres egen familie. Der er 10-11 spillere, som har mere end 90 minutters kørsel til og fra akademiet og disse blive sat hos en husfamilie og skal være med i de daglige pligter. Spillerne går i deres egen skole, som forældrene selv vælger. Op til spillerne er 13 år skal de selv sørge for transport til og fra træning. Fra 13 år bliver de hentet hver dag tidligt fra skole af en minivan og transporteret til komplekset. Her er der mad klar og en stab af lærere, som skal give dem den undervisning de mangler. Administrationen og lærerne i klubben har jævnligt kontakt med de 110 forskellige skoler, som Ajax samarbejder med for at sikre, at spillerne oplever støtte til at spille fodbold i skolen, men at de samtidig sikrer at spillerne får de karakterer de skal bruge for at bestå. Ajax vil gerne have, at spillerne har deres eget sociale liv. De tror på, at de udvikler sig bedst som hele mennesker på den måde og de ved, at der er mange som ikke klarer den i Ajax og ved at holde dem i deres eget sociale miljø mister de kun Ajax, men kan beholde deres almindelige hverdag med familie, venner, skole og kæreste og nøjes med at finde en ny klub. De basale antagelser som forklarer det er, at de ser enhver spiller som en investering som de skal have afkast af og derfor skal de passe på dem og tage ansvar for dem. Træning opad: Enkelte spillere på U19 holdet får lov til at træne med sammen med reserveholdet Jong Ajax om fredagen, hvis de skal spille kamp sammen med dem om lørdagen, men ellers ser de ikke så meget til de ældre spillere og slet ikke førsteholdet, som træner om formiddagen. Ajax holder, som de fleste andre europæiske klubber, vandtætte skodder mellem førsteholdet og U19 truppen, mest fordi de ikke mener U19 spillerne helt har niveauet til at være med og fordi de prioriterer de unge spilleres træning med deres egne trænere.
Succesfaktorerne i Ajax. MSF modellen for Ajax ser således ud og de væsentligste pointer bliver gennemgået herefter: Forudsætninger: Ajax prioriterer talentudviklingen økonomisk, hvilket betyder at de penge som de tjener på spillersalg etc. bruger de på talentudvikling i stedet for at købe nye spillere til førsteholdet. De har et stort lokalområde i Amsterdam og udenfor Amsterdam, hvor der er mange fodboldklubber som Ajax samarbejder med. Det store lokalområde og Ajax s omdømme gør, at de kan tiltrække de mest dedikerede spillere til akademiet og dem som passer bedst ind i kulturen. Som det dog nævnes i indledningen, lader det ikke til at de unge spillere de henter ind er på markant højere niveau end de andre akademiers spillere. Faciliteterne i Ajax, hvilket er lidt over en håndfuld græsbaner og tre kunstgræsbaner, hvoraf den ene af dem er indendørs, gør at de kan træne med samme kvalitet uanset vejret.
Ajax bruger de penge det koster, fordi de skal! Den basale antagelse som styrer alt i Ajax er, at udvikling er overlevelse. Ajax har som mål, at komme tilbage i toppen af europæisk fodbold og de ved, at de ikke kan bruge samme pengesummer på at købe og betale lønninger til spillere af samme kvalitet som de store engelske, tyske og spanske klubber. Så hvis de vil opnå deres mål, så blive de nødt til at udvikle spillere der kan være med på topniveau og herefter sælge dem for profit. Dette kommer også til udtryk på førsteholdet, hvor Ajax s fundament er 6-8 unge spillere mellem 20 og 24 år af egen avl, som skal skabe værdi for at skabe resultater og senere blive solgt og så supplerer de op med 3-5 indkøbte erfarne spillere. Dette er modsat mange andre og danske klubber, som har et fundament af 7-9 indkøbte erfarne spillere og 2-4 selvudviklede spillere. Proces: Op til U13 træner spillerne 3 gange 1,5 time om ugen. Fra U13 træner de 4 gange 1,5 time om ugen og har højst 2 styrketræningspas ved siden af fodboldtræning. De fleste har kun 1. Fra en tidlig alder er træningen bygget op på en bestemt måde. Træningen er derfor ens om man ser U12, U15 eller U19. Det eneste som ændrer sig er tempoet. Først er der 10-20 minutters opvarmning. Derefter bliver spillerne delt ud i grupper alt efter hvilken færdighed trænerne har valgt at de skal fokusere på. Færdighederne er f.eks. lange afleveringer, korte afleveringer, afslutninger, førsteberøringer, vendinger med bold osv. Der er 2-3 trænere pr. gruppe, hvilket betyder at der ofte er 8-12 trænere til stede til 40 spillere. Efter 30-45 minutter, går årgangene ud og træner for sig selv. Her starter de med 10-20 minutters positionsspil og slutter derefter af med kamp til to mål på halv eller 1/3 bane. Kampen er med få berøringer pr. mand, ingen standardsituationer og hurtig igangsætning ved scoring. Der foregår aldrig træning som er fokuseret på weekendens kamp. Intensiteten kan sænkes for at spillerne kan være fysisk klar eller hvis de skal restituere, men der er aldrig taktisk fokus på weekendens modstander. Ajax vælger kombinationen af at have fokus på den individuelles færdigheder og positionsspil samt kamp, fordi de tror på at hver enkelt spiller er en investering. Alle spillere skal forbedre deres individuelle færdigheder, for at nå et niveau hvor de kan rykkes op eller sælges videre. Positionsspil og kamp på lille bane er for at gøre det hurtige pasningsspil og positioneringen intuitivt, så det lægger på rygraden at spille den type totalfodbold, som førsteholdet spiller. De har ikke taktiske træninger fordi de tror på individuel udvikling af spillerne er vigtigere end succes i ungdomsrækkerne. Individuel udvikling: Spillere i Ajax udvikler tre ting ved at være på akademiet. De udvikler sociale færdigheder så som at hilse pænt på folk, have respekt for andre, være høflige, have gode manerer osv. De udvikler mental hårdhed, da der er konkurrence om pladserne og Ajax kun giver spillerne 1 år af gangen på akademiet og efter hvert år evalueres de så og får at vide, om de må fortsætte 1 år mere. De udvikler en arbejdsmoral, fordi de ved at de skal knokle for deres plads og for at udvikle sig.
Ajax har fokus på de sociale færdigheder, fordi de gerne vil udvikle både gode fodboldspillere og gode mennesker. De ved, at hvis spillerne opfører sig godt er der en bedre kultur i klubben og de bliver værdsat når de bliver solgt videre til en anden klub. Total fodbold: Den klare spilfilosofi omkring totalfodbold med hurtig pasningsspil og spil over kanterne dominerer hele tilgangen til udvikling og det er igennem denne fodboldfilosofi, at spillerne lærer at kende deres roller og hvordan et team skal fungere sammen på banen. Ved at fokusere spillernes udvikling omkring den klare spilfilosofi, sikrer Ajax at de udvikler spillere som er målrettet deres eget førstehold. De sikrer sig også, at spillerne som produkt er så stærke, fordi alle ved hvad en Ajax spiller kan og har lært, at de er nemme at sælge videre. Succeskriterier: Ajax har som mål at 1-1,5 spiller pr. årgang kommer til at give værdi på førsteholdet. For at give et indtryk af akademiets succes kommer her nogle tal fra sæson 2012/2013: 4 spillere fra akademiet fik kontrakt med seniortruppen 4 spillere fra Jong Ajax, reserveholdet, fik kontrakt med førsteholdstruppen Spillere udviklede fra akademiet, som har givet værdi til førsteholdet og blev solgt videre: Ozbiliz til Kuban Krasnodar = 24 millioner Van der Wiel til PSG = 47 millioner Vurnon Anita til Newcastle = 70 millioner Vertonghen til Tottenham = 99 millioner Samlet indtægt på salg af spillere, som er udviklede på akademiet og har givet værdi i 1-4 år for førsteholdet = 240 millioner kroner Hvad kan vi lære? De fokuspunkter jeg mener vi kan tage med fra Ajax er: 1. Prioriter talentudvikling Tænk langsigtet. Hvis der er overskud i kassen, så brug dem på talentudvikling i stedet for en moderat god spiller til førsteholdet. Det er en god investering på sigt, da det kan skabe en hel håndfuld gode og loyale spillere til førsteholdet. Gå efter at udvikle spillerne i stedet for at fokuser på at de skal blive danske mestre i U15. Hvis de fik valget, så ville de hellere udvikle sig og ende i Superligaen end at huske tilbage på et U15 danmarksmesterskab, men ingen seniorkarriere. 2. Skab en sammenhængende kultur Få overensstemmelse mellem jeres værdier og jeres antagelser. Så sørg for at det I siger I gerne vil stå for og det I siger I gerne vil gøre, rent faktisk også er det der skinner igennem I jeres daglige handlinger. Giv jeres værdier værdi ved at evaluere dem tit, få dem implementeret i praksis ved at snakke om dem og ved at få snakket om, hvordan jeres
værdier skal komme til udtryk i konkrete handlinger i dagligdagen, til træning, under kamp etc. 3. Hav fokus på den enkelte spiller Vi kan ikke rykke en hel U19 årgang op på førsteholdet, men vi kan sikre at hver enkelt spiller har et niveau hvor de kan rykkes direkte op, få et ophold på reserveholdet eller give værdi til en anden klub ved at blive solgt videre. Så hav fokus på den enkelte spillers udvikling i stedet for hele holdets succes. Spillerne skal nok gå efter sejren i weekenden alligevel, da det betyder noget for dem, men at ende som 1 er, 3 er eller 10 er i U15, U17 eller U19 betyder mindre for dem end at ende med en fuldtidskontrakt. 4. Hav en klar spilfilosofi En klar spilfilosofi gør det både nemt at være enige årgangstrænerne imellem, at være enige om hvordan træningen skal stykkes sammen og hvilke færdigheder der skal prioriteres ved spillerne. Det bliver nemmere for spillerne at skifte årgang og stadig vide, hvad der venter og hvad der forventes af dem og vigtigst af alt, når spilfilosofien mellem ungdomsafdelingen og førsteholdet er ens vil det være mere nemmere for spillerne at tage skridtet op på førsteholdet og give værdi allerede i en ung alder. Udfordringen er, når førsteholdet skifter spillestil for at klare langsigtede mål eller fordi en ny cheftræner skifter stil på grund af sine egne præferencer. Risikoen vil der være for, at man udvikler dygtige fodboldspillere, men som ikke kan bruges på førsteholdet, fordi de ikke passer ind i spillestilen. 5. Skab en integreret indsats Sørg for at I har meget og god kontakt til de skoler jeres spilere er tilknyttet. At spillerne oplever at de får støtte af deres lærere til at tage fri for at træne, får lov til at aflevere opgaver tidligere eller senere og stadigvæk bliver bedømt på lige fod med de andre elever, sænker deres stress og frustration. Det samme gælder de arbejdspladser, som nogle af de unge spillere er tilknyttet. En god kontakt med forældrene sikrer optimal opbakning og giver spillerne en følelse af, at alle omkring dem støtter dem og skubber dem fremad. 6. Hjælp jeres spillere mentalt De to sidste punkter, er både til os i Danmark og til Ajax, da dette er hvor de kan forbedre sig. I Ajax er der mange spillere, som ikke automatisk lærer mentale færdigheder som målsætning, koncentration, spændingsregulering og positiv selvdialog og Ajax prioriterer ikke dette område. Det betyder, at der er et udviklingspotentiale, som kan gøre at spillerne kan nå et endnu højere niveau. Derudover får kun få af spillerne støtte til at klare presset de oplever, hvilket gør at nogle spillere mister motivationen i modgang og derfor har svært ved at præstere til træning og kamp og bliver sorteret fra, selvom de kan blive rigtig dygtige fodboldspillere. Hjælp jeres spillere mentalt, så flere af dem kommer igennem. 7. Lad dem træne opad I mange europæiske klubber er der vandtætte skodder mellem de ældste ungdomshold og førsteholdet. Dette gør sig også gældende i Ajax. At lade ungdomsspillerne træne med førsteholdet en gang imellem giver flere fordele. A) De kan opleve tempoet på egen krop og ved derfor hvad der venter dem og får ikke et chok, når de en dag B) Fordi de oplever de fysiske, tekniske, taktiske og mentale forskelle bliver det meget synligt for dem, hvad de
skal forbedre for at kunne være med C) Hvis førsteholdsspillerne er gode rollemodeller, vil de kunne få gode råd og føle at de bliver taget godt imod og kan få noget selvtillid på den måde. Disse punkter behøver ikke koste penge og handler i bund og grund om, at have meget og god kommunikation både i klubben og med dem udenfor klubben. At skabe et stærkt værdisæt og sørge for at alle lever op til det, så retningen er fælles for hele klubben kan skabe grobund for et solidt fundament. Til sidst er det meget vigtigt at pointere, at der ikke findes nogen færdig løsning. Alle klubber har deres egen forhistorie, kultur og forudsætninger og derfor skal tingene tilpasses, så de passer til hver enkelt miljø. Tænk over tingene, arbejd målrettet og fokuseret med jeres ungdomsarbejde og skab jeres eget succesfulde talentudviklingsmiljø.