Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Relaterede dokumenter
Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

BACHELORUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI. Interim-studieordning for DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MAGISTERKONFERENS L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I K U L T U R M I L J Ø O G L A N D S K A B S A N A L Y S E. Januar 2003

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S T E K N O L O G I, L I N I E N I I T O G O R G A N I S A T I O N E R.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

MASTERUDDANNELSE I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING. Februar 2002

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007

Studieordning for kandidatuddannelserne i Etnografi og Socialantropologi i henhold til 1995-bekendtgørelsen Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Etnografi og Socialantropologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, Studienævnet for Etnografi. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og selvstændighed og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer. 3. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for Etnografi og Socialantropologis forskningsområder, og den danner grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Etnografi og Socialantropologi er normeret til 2 årsværk og består af linjerne: A: Hvis bachelorgraden består af 2 års Etnografi og en suppleringsuddannelse, består kandidatuddannelsen af Centrale etnografiske debatter, Emneområde 1 og 2, Etnografisk metode og feltøvelse, Specialekurser og Speciale. B: Hvis bachelorgraden består af 3 års Etnografi, består kandidatuddannelsen af Etnografisk metode og feltøvelse, Specialekurser og Speciale samt enten en 1-årig suppleringsuddannelse uden for faget eller et specialiserende år inden for faget i form af Etnografisk feltarbejde, Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering. 5. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i Etnografi og Socialantropologi kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i Etnografi og Socialantropologi bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag.

Kapitel 3: Eksaminer 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Etnografi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 10. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 11. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 12. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 13. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 3

17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Etnografi og Socialantropologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden tilegner sig en dybtgående indsigt i fagets væsentligste teorier og problemstillinger samt i en ikke for snævert defineret region. Der kræves fortrolighed med fagets metoder. Endelig kræves der, at eksaminanden opnår en sådan faglig selvstændighed, at han/hun alene eller i samarbejde med andre bliver i stand til at arbejde aktivt inden for faget. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige opgaver herunder kandidatuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Stk. 3. Kandidatuddannelsens speciale skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Resuméet kan efter aftale med vejlederen være på engelsk, fransk, spansk eller tysk. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. 4

Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig læsefærdighed i det eller de hovedsprog, der er relevante for den regionale eller tematiske specialisering. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. A-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Centrale etnografiske debatter ekstern 30 7-trinsskala 1. semester Emneområde 1 intern 15 7-trinsskala 2. semester Emneområde 2 intern 15 bestået/ikke bestået 2. semester Etnografisk metode og feltøvelse intern 25 7-trinsskala 3. semester Specialekurser intern 05 bestået/ikke bestået 3. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således at specialet normalt aflægges til sidst. 25. B-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Etnografisk metode og feltøvelse intern 25 7-trinsskala 1. semester Specialekurser intern 05 bestået/ikke bestået 1. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 2. semester 1-årig suppleringsuddannelse efter reglerne for denne eller 1 specialiserende år inden for faget: Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering intern 10 7-trinsskala 1. semester Feltarbejde ekstern 50 7-trinsskala 3. semester 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således at specialet normalt aflægges til sidst. 5

27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. Centrale etnografiske debatter Den studerende skal erhverve sig overblik over hovedlinierne i fagets udvikling og dertil et dybere kendskab til teorihistoriske temaer, traditioner eller diskussioner, der har været eller er vigtige for etnografiens/socialantropologiens udvikling og moderne debatter. Der lægges vægt på, at den studerende kan forholde teorier og metoder til deres videnskabsteoretiske og historiske sammenhæng. Prøveform: Fri, individuel, skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Max. 15 sider. Varighed: 2 uger. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. 29. Emneområde 1 Den studerende skal erhverve sig indsigt i specifikke teoridannelser og metodeproblemer inden for forskellige emnefelter, som kan belyses regionalt. Der lægges vægt på, at den studerende opnår forståelse af de enkelte teoriers omsætning til konkrete analyser af samfund og kultur, og hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat. Prøveform: Fri, individuel, skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 6

30. Emneområde 2 Den studerende skal erhverve sig indsigt i specifikke teoridannelser og metodeproblemer inden for forskellige emnefelter, som kan belyses regionalt. Der lægges vægt på, at den studerende opnår forståelse af de enkelte teoriers omsætning til konkrete analyser af samfund og kultur, og hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat. Emneområde 2 skal adskille sig tematisk, regionalt eller teoretisk fra Emneområde 1. Prøveform: Fri, individuel, skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 31. Etnografisk metode og feltøvelse Der kræves et overblik over forskellige metoder og teknikker til indsamling af etnografiske data (kvalitative og kvantitative metoder). I forløbet indgår en praktisk undersøgelse inden for et selvvalgt emne eller en lokalitet, der på forhånd skal godkendes af underviseren. Der sigtes også mod at give den studerende grundlag for stillingtagen til etiske faglige spørgsmål, herunder etnografens rolle under det konkrete dataindsamlingsforløb. Endelig skal den studerende opnå indsigt i projektbeskrivelse og problemformulering. Kravet til beståelse af etnografisk metode og feltøvelse er udarbejdelse af projektforslag som baggrund for øvelsen, gennemførelse af den praktiske øvelse og udarbejdelsen af en rapport i tilknytninger hertil. Der redegøres for undersøgelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik og vigtigste resultater. Projektforslaget indgår som del af rapporten. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Prøveform: Skriftlig rapport, individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Rapporten vurderes som en helhed og kan efter studienævnets godkendelse erstattes af en formidlingsopgave. Omfang : Max. 15 sider. Hvis opgaven skrives af flere studerende i samarbejde, er opgavens omfang max. 15 sider per studerende. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 7

Vægtning: 25 point. 32. Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering Forberedelsen af feltarbejdet skal foregå i kontakt med en faglig vejleder. Det forudsættes, at den studerende har et overblik over den antropologiske litteratur vedrørende den valgte region og vedrørende den emnemæssige problemstilling. Den studerende skal ligeledes forberede sig på anvendelsen af de relevante metoder i felten, f.eks. gennem deltagelse i relevante kurser inden for eller uden for afdelingen. Prøveform: Individuel, skriftlig projektformulering for det planlagte feltarbejde, hvor der redegøres for problemstilling og metodeovervejelser. Omfang: Max. 10 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 33. Feltarbejde Feltarbejdet skal vise, at den studerende er i stand til selvstændigt at indsamle og bearbejde et etnografisk materiale. Rapporten skal demonstrere, hvorledes den studerende metodiskanalytisk har gennemført feltarbejdet i relation til det skitserede projekt og dets overordnede emne. Feltarbejdets forløb aftales med vejlederen. Prøveform: Feltarbejdet afsluttes med en individuel, skriftlig feltrapport. Omfang: Max. 60 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 50 point. 34. Specialekurser Den studerende skal deltage i mindst et specialekursus ved Afdelingen eller ved en anden videnskabelig institution og aflevere et skriftligt oplæg inden for kursets emne. Kurserne omfatter generelle teoretiske emner og temaer, som er aktuelle i faget. 8

Prøveform: Individuelt, skriftligt oplæg. Dokumentation for aktiv deltagelse i kurset forudsættes. Omfang: Max. 10 sider. Censur og bedømmelse: Intern prøve, der bedømmes af vejlederen med bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 35. Speciale Specialeemnet aftales med en faglig vejleder. Specialet kan forme sig som en udbygning af materialet fra den praktiske undersøgelse, eller som en teoretisk, tematisk eller regional specialisering. Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige metoder og teorier i arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Prøveform: Specialet er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Prøven aflægges som individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der kan max. være. 5 personer per opgave, hvor den enkelte studerendes dele af opgaven skal kunne identificeres. Omfang: Max. 100 sider. Hvis flere studerende skriver opgave sammen, skal omfanget højst være 100 sider per studerende. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft 1.9.1997. 9

37. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen 1992-ordning Teorihistorie Kandidatuddannelsen Centrale etnografiske debatter Etnografiske emneområder Emneområde 1 Etnografiske emneområder Emneområde 2 Etnografisk metode og feltøvelse og Regional etnografi 2 Speciale Magisteruddannelsen 1992-ordning Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering Feltarbejde og feltrapport Etnografisk metode og feltøvelse og Specialekurser Speciale Kandidatuddannelsen Regional og tematisk feltforberedelse Feltarbejde GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST 1997. Ikrafttræden 1. september 1997. Ændring af 28, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Ændring af 28, stk. 2, 29, stk. 2, 30, stk. 2, 31, stk.2, 32, stk. 2, 33. stk. 2, 34, stk. 2, og 35, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd april 2001. Ikrafttræden 1. september 2001. Ændring af 35 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Ændring af 28, stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen november 2003. Ikrafttræden 1. december 2003. Ændring af 35 godkendt af Dekanen august 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ophævelse af 6A godkendt af Dekanen januar 2005. Ikrafttræden 1. februar 2005. Ændring af 10, 13, 23, 25, 27, 28 stk. 1 og 2, 29 stk. 1 og 2, 30 stk. 1, 31 stk. 1 og 2, 32 stk. 1 og 2, 33 stk. 1 og 2, 34 stk. 1 og 35 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen august 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 10