Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i Fag: Klasse: Lærer: Virksomhedsøkonomi B as2hhib ved IBC Aabenraa Eckardt Klahn (EKL) Sammenhæng Mål Det beskrevne undervisningslaboratorium indgår som en del af projektet Anvendelsesorienteret undervisning, som finansieres af midler af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Projektet er berammet til perioden oktober 2010 ultimo 2013. IBC Aabenraa deltager i deltprojektet Innovative undervisningsformer, som bestræber sig på at afprøve og skabe anderledes elevaktiverende, innovative og kreative arbejdsformer med fokus på det anvendelsesorienterede. Det er målet at øge de elevers motivation og engagement, som ikke motiveres af de traditionelle undervisningsformer. Laboratoriet indgår i et forløb, som på baggrund af projektbeskrivelsen gennemføres i en anden-års-hhxklasse på IBC i Aabenraa. Via projektet indgår forsøget med innovative undervisningsformer således i fagene engelsk, dansk og virksomhedsøkonomi B, hvis individuelle laboratorier alle sammen tager afsæt i teorien vedrørende Cooperative Learning (CL). Klassen har forud for forløbene været præget af en meget varierende arbejdsindsats og delvis klikedannelser blandt eleverne. Det er meningen, at CL-strukturerne, som skal afprøves i både virksomhedsøkonomi og de øvrige fag skal øge aktiviteten og samspillet blandt eleverne i klassen. Formål: Det beskrevne laboratorium indgår i faget virksomhedsøkonomi B på HHX og skal være med til at nå målet vedrørende Analyse af virksomhedens årsregnskab i henhold til undervisningsvejledningen for faget fra september 2007: Målet er her, at eleverne skal kunne analysere og vurdere en virksomheds årsregnskab med inddragelse af ekstern information af betydning for vurderingen af virksomhedens økonomiske situation. Eleverne skal kunne udarbejde en regnskabsanalyse på grundlag af en virksomheds årsregnskab. Det forudsætter teoretisk viden indenfor områderne nøgletalsanalyse og strategisk analyse. Samtidig skal laboratoriet øge elevernes indsigt i, hvordan en regnskabsanalyse med fordel kan indgå i disciplinen Erhvervscase som udgangspunkt for opstillingen virksomhedsspecifikke problemstillinger. Endelig er det naturligvis formålet med laboratoriet at afprøve anderledes undervisningsmetoder med henblik på at øge elevernes motivation og aktivitet i henhold til
ovennævnte sammenhæng for projektet. Elevernes forudsætninger for laboratoriet: Holdet befinder sig i 4. semester og er tæt på at skulle afslutte faget. Undervisningen har været baseret på lærebogen: Steensen m.fl.: Virksomhedsøkonomi niveau B, 1.udgave, Trojka, 2006. Eleverne har netop afsluttet kapitel 15 med en gruppebesvarelse til kapitel 15 med en meget begrænset indsats og et meget begrænset fagligt udbytte. I gennemførelsen af Erhvervscase mangler eleverne det 4. og sidste forløb. De fleste elever befinder sig her på et fagligt middel-niveau uden at have opnået et overordnet overblik. En netop afsluttet terminsprøve i virksomhedsøkonomi B har resulteret i et karaktergennemsnit på 5,4 som imidlertid er baseret på en stor varians. Den almindelige undervisning er præget af, at nogle få elever er villige til at formulere sig mundtligt. Skriftlige opgaver løses på et meget varieret aktivitetsniveau af de fleste. I forbindelse med undervisningen opleves Internettet ofte som en faktor til adspredelse blandt mange elever. Det faglige mål for laboratoriet svarer til kapitel 16 i den nævnte lærebog. Til det formål er der af EKL blevet udarbejdet et notat til kapitlet, jf. bilag 1. Det forventes, at eleverne har læst notatet forud for starten på laboratorieforsøget. I forlængelse af bilag 1 findes to vejledende løsninger til opgaver, som eleverne kommer til at arbejde med. Disse vejledende løsninger indgår som bilag 2 og bilag 3. De forventede tiltag på lektionsplan fremgår af bilag 4. Når der er i bilaget skrives CL, s. xx henvises der til Kagan og Stenlev: Coorparative Learning, 1. udgave, Alinea 2010. Forløbet forventes at strække sig over 5 lektioner á 100 minuntter. Bilag 4 må betragtes som en foreløbig beskrivelse af hvilke tiltag, der gøres i forløbet. Såfremt den løbende evaluering af forløbet giver anledning hertil, vil der kunne forekomme efterfølgende ændringer. EKL vil løbende evaluere forløbet i henhold til laboratoriets konkrete tiltag, jf. bilag 4. I denne evalueringsproces vil der blive fokuseret på de ønskede tegn i processen. Som afslutning på forløbet vil eleverne individuelt og i grupper blive bedt om at evaluere forløbet skriftligt i forhold til et spørgeskema udarbejdet af EKL.
Bilag 1: Notat vedr. Kapitel 16: Virksomhedsanalyse En virksomhedsanalyse kan opdeles i to aspekter 1. En regnskabsanalyse a. En intern regnskabsanalyse, hvor man har adgang til interne data og derfor også kan foretage en budgetkontrol eller også en analyse af virksomhedens logistiske effektivitet b. En ekstern regnskabsanalyse (kapitlets fokus), som foretages af eksterne interessenter (bankforbindelser, investorer, leverandører kunder) på baggrund af en årsrapport med tilhørende noter 2. En strategisk analyse, som kan indeholde a. en analyse af samfundsøkonomiske og politiske forhold som kan have betydning for virksomheden b. en analyse af branche- og virksomhedsspecifikke omverdensforhold (Porters 5 forces) c. en analyse af virksomhedens idé, mål og strategier (f.eks. Porters generiske strategier, Ansoffs vækststrategier, Bostonmodellen og/eller en SWOT-analyse) Regnskabsanalysens formål At vurdere om man fremover skal indgå eller fortsætte et samarbejde med den virksomhed, som man analyserer. Det vil sige, at vurdere virksomhedens fremtidsmuligheder Ved en tidssammenligning vurderes regnskaberne over en årrække (3-5 år). Ved en virksomhedssammenligning vurderes virksomhedens regnskaber i forhold til andre virksomheders regnskaber for samme periode. Analysearbejdets faser 1. Indsamling af analysematerialer (regnskaber for A/S og ApS kan købes billigt hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, mange virksomheder offentliggør deres regnskaber på deres hjemmeside, man kan spørge selve virksomheden specielt, hvis man har gode kort på hånden). Det kan være vigtigt at indsamle regnskaber for sammenlignelige virksomheder eller også branchens normtal. 2. Omformning af årsregnskabet til analyseformål. Bogen fokuserer på omformningen af resultatopgørelsen til et analyse (=bidragsregnskab), som muliggør, at man ved hjælp af noterne isolerer specielle omkostningstyper: variable omkostninger (vareforbrug eller variable produktionsomkostninger; variable salgsomkostninger); kapacitetsomkostninger (salgsfremmende omkostninger, kontante kapacitetsomkostninger, afskrivninger) og renteomkostninger (netto). I privatejede virksomheder skal man huse at fratrække en anslået driftslederløn for at kunne sammenligne de opnåede resultater med tilsvarende selskabers resultater. Husk: Der skelnes mellem bidragsregnskaber for handels- og for produktionsvirksomheder. 3. Udarbejdelse af analysens nøgletal. For at skabe et overblik beregnes over centrale sammenhænge i virksomheders økonomi. Nøgletal kan give a. Overblik over virksomhedens struktur b. Ændringer i den økonomiske struktur c. Ideer til mere detaljerede analyser d. Målepunkter i økonomistyringsprocessen e. Mulighed for sammenligning med andre såvel store som små virksomheder
Nøgletal er forholdstal og måles ofte i % og baseres på centrale regnskabsposter som: nettoomsætningen, bruttofortjenesten, dækningsbidraget, resultat før renter, resultat efter renter, aktiverne, egenkapitalen, gældsforpligtelser) 4. Vurdering af analysens nøgletal. Det er ikke nok at kunne beregne nøgletallene. a. Nøgletallene skal kunne vurderes med henblik på, hvor tilfredsstillende de er i sammenligning med andre regnskabsår og/eller virksomheder i samme periode (niveau). b. Endvidere skal man kunne vurdere, om virksomhedens udviklingsretning har været positiv eller negativ. c. Man skal kunne sætte tal på udviklingshastigheden, hvilket gøres i % eller i %-point. d. Man skal kunne afdække årsagerne til udviklingen i nøgletallene e. Og man skal kunne vurdere, om det er lønsomt, at arbejde med gæld. Regnskabsanalysens indhold afgrænses i lærebogen til en analyse af rentabiliteten, som belyser virksomhedens evne til at forrente den kapital, der er investeret i virksomheden. (Hvis ikke man får et større udbytte af en investering i en virksomhed end ved en risikofri investering, bør man altid vælge den risikofri investering). Rentabilitetsanalysens nøgletal a. Afkastningsgrad (AG) Re sultat før renter a. Beregnes som 100 aktiveri alt b. Fortæller, hvor god virksomheden har været til at forrente den investere kapital c. Skal udtrykkes i % d. Skal sammenlignes med en markedsrente på ca. 6%. Hvis AG er større end markedsrenten, er det tilfredsstillende, ellers er det utilfredsstillende. e. Skal helst være stor og stigende b. Overskudsgrad (OG) Re sultat før renter a. Beregnes som 100 nettoomsætning b. Er et udtryk for virksomhedens indtjeningsevne altså forholdet mellem virksomhedens nettoomsætning (indtægterne) og omkostningerne. Til at skabe overskud. c. Skal udtrykkes i %. d. Skal helst være stor og stigende. c. Aktivernes omsætningshastighed (AOH) nettoomsætning a. Beregnes som aktiveri alt b. Er et udtryk for virksomhedens kapitaltilpasningsevne til at skabe aktivitet i forhold til den investerede kapital. (Det er jo gennem aktiviteten, omsætningen, at der kan skabes overskud). c. Skal udtrykkes i antal gange (g) d. Skal helst være stor og stigende. d. Egenkapitalens forrentning (EKF) Re sultat efter renter a. Beregnes som 100 egenkapital
b. Er et udtryk for, hvor meget ejerne får forrentet egenkapitalen med. c. Skal udtrykkes i %. d. Bør være højere end markedsrenten på 6 %. e. Skal helst være stor og stigende. e. Fremmedkapitalens forrentning (FKF) = Gældsrente (GR) renteomkostninger ( netto) a. Beregnes som 100 gældsforpligtelseri alt b. Er et udtryk for, hvor meget der i gennemsnit er betalt i renter for den lånte kapital, eller hvor god virksomheden er til at låne penge. c. Skal udtrykkes i %. d. Skal helst være lille og faldende. f. Rentemarginalen er forskellen mellem afkastningsgraden og gældsrenten. Denne skal helst være positiv og så stor som mulig, fordi den er et udtryk for, om og hvor meget der tjenes på at arbejde med gæld. Det er særdeles vigtigt, at man kan kommentere nøgletallene og deres udvikling, og der henvises til lærebogens eksempler på side 330/331 samt 333/334. Det sidste eksempel inddrager også budgettal altså forventninger til fremtiden som man så kan sammenligne med den historiske udvikling. (Er forventningerne realistiske?) Husk altid: a. Rentabilitetens niveau sammenlignet med markedsrenten på 6% gerne nuanceret over analyseperioden. b. Nøgletallenes udviklingsretning. Er der tale om en positiv eller negativ udvikling. AG, OG, AOH og EKF skal helst stige; mens FKF helst skal falde. c. Udviklingshastigheden i %. Nøgletallenes udviklingshastighed kan udtrykkes i % ved at foretage følgende beregning (jo større tallet desto hurtigere udvikling): ( Det sidstetal i analyseperioden Det Det førstetal i analyseperioden ) førstetal i analyseperioden d. Årsagerne til udviklingen: Afkastningsgraden kan beregnes som produktet af overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed: AG = OG x AOH. Med andre ord vil en stigning i AG kunne forklares af en stigning i OG og/eller AOH tilsvarende vil et fald i AG kunne forklares af et fald i OG og/eller AOH. (Og begge faktorer kan selvfølgelig trække i hver deres retning.) e. Tjenes der på gælden? Hvis AG > FKF tjenes der på gælden og rentemarginalen vil være positiv samtidig med at EKF > AG. Omvendt vil det gælde, at hvis FKF > AG mistes der penge på gælden, rentemarginalen vil være negativ og FKF > AG > EKF. 100
Bilag 2 : En vejledende besvarelse til
Bilag 3: Et eksempel på en eksamensopgave, opg. 3.1 3.4, maj 2008 http://static.uvm.dk/udd/gym/eksamensopgaver/2008/virksomhedsoekonomi_b_maj08/opg95/fram eset.html Virksomhedsbeskrivelse Scan-Firm A/S er en af de førende danske virksomheder inden for firmatøj, firmagaver og reklameartikler. Virksomheden blev etableret i 1995 og har siden oplevet en kraftig vækst, så den nu har 30 ansatte og en årlig omsætning på kr. 65 mio. De fleste medarbejdere er placeret i virksomhedens hovedsæde i Viborg, og resten er fordelt på et salgskontor i København og et indkøbskontor i Hong Kong. Virksomhedens produkter opdeles i 3 varegrupper. Den første varegruppe er Scan-Firmkollektionen, der består af firmatøj og tasker, som virksomheden indkøber i Østen. Kunderne kan vælge at få syet firmanavn eller logo på alle varer i denne varegruppe. Mærkevarer er den anden varegruppe, som består af varer indkøbt hos kendte danske og udenlandske firmaer inden for brugskunst og beklædning. Den tredje varegruppe er reklameartikler som f. eks. caps og kuglepenne. Denne varegruppe indkøbes hovedsagligt i Østen og påføres kundernes navn eller logo. Produkterne afsættes til mange forskellige kundegrupper. Scan-Firm-kollektionen afsættes primært til større virksomheder i hele Europa. Reklameartikler og mærkevarer udgør 75 % af Scan-Firm A/S omsætning, mens Scan-Firmkollektionen udgør resten Regnskabsanalyse Scan-Firm A/S skal holde bestyrelsesmøde, og et af punkterne på dagsordenen er virksomhedens økonomiske udvikling gennem de seneste 3 regnskabsår. Derfor er regnskabsafdelingen blevet bedt om at udarbejde en analyse af udviklingen i virksomhedens rentabilitet. Scan-Firm A/S plejer at benchmarke sig med sin største konkurrent. Konkurrenten adskiller sig fra Scan-Firm A/S ved at have kortere leveringstider og højere salgspriser. Konkurrenten har i 2006 opnået følgende nøgletal: Afkastningsgrad: 18 % Overskudsgrad: 16 % Aktivernes omsætningshastighed: 1,13 g Bestyrelsen overvejer, om virksomheden skal investere i nyt inventar den 1. januar 2009.
Kostprisen på inventaret er kr. 5.000.000. Inventaret skal anvendes i virksomheden i 5 år, hvorefter det forventes at kunne sælges for kr. 800.000. Scan-Firm A/S afskriver inventar lineært over brugstiden. 3.1 (5 %) Beregn 5 nøgletal til belysning af udviklingen i Scan-Firm A/S rentabilitet i perioden 2004-2006. De nødvendige oplysninger fremgår af bilag 3. 3.2 (5 %) Analyser udviklingen i virksomhedens rentabilitet i perioden 2004-2006. 3.3 (5 %) Vurder, hvordan Scan-Firm A/S har klaret sig i 2006 sammenlignet med virksomhedens største konkurrent. 3.4 (5 %) Redegør for 2 mulige årsager til forskellen i aktivernes omsætningshastighed for de 2 virksomheder
Bilag 3 Regnskabsanalyse Resultatopgørelse i kr. 2004 2005 2006 Nettoomsætning 59.530.900 62.650.230 64.890.100 - Vareforbrug 21.015.800 22.980.230 25.932.490 Bruttofortjeneste 38.515.100 39.670.000 38.957.610 - Andre eksterne omkostninger 14.320.930 15.620.000 14.290.020 - Personaleomkostninger 13.798.230 14.214.300 15.231.030 Indtjeningsbidrag 10.395.940 9.835.700 9.436.560 - Afskrivninger 3.102.340 3.190.080 3.245.010 Resultat før renter 7.293.600 6.645.620 6.191.550 - Renteomkostninger 1.273.040 1.320.390 1.290.650 Resultat før skat 6.020.560 5.325.230 4.900.900 - Skat af årets resultat 1.525.551 1.437.812 1.323.243 Årets resultat 4.495.009 3.887.418 3.577.657 Uddrag af balancen pr. 31.12. i kr. Anlægsaktiver 19.432.940 18.232.100 19.050.930 Omsætningsaktiver 21.002.360 23.001.230 23.201.230 Aktiver i alt 40.435.300 41.233.330 42.252.160 Egenkapital 12.531.810 15.029.090 17.019.150 Gæld 27.903.490 26.204.240 25.233.010 Passiver i alt 40.435.300 41.233.330 42.252.160 Spørgsmål 3.1 Afkastningsgrad (%) 18,04 16,12 14,65 AG= Resultat før renter x 100/ aktiver i alt Overskudsgrad (%) 12,25 10,61 9,54 OG= Resultat før renter x 100 / nettoomsætning Aktivernes omsætningshastighed (g) 1,47 1,52 1,54 AOH= nettoomsætning / aktiver i alt Egenkapitalens forrentning (%) 48,04 35,43 28,80 EKF= resultat efter renter *100 / egenkapital GR= renteomkostninger x 100 / Gældsrente (GR) 4,56 5,04 5,11 gæld
Spørgsmål 3.2 Spørgsmål 3.3 2004 2005 2006 Scan-Firm A/S Konkurrent Scan-Firm A/S Konk. Scan-Firm A/S Konk. Afkastningsgrad (%) 18,04 16,12 14,65 18 Overskudsgrad (%) 12,25 10,61 9,54 16 Aktivernes omsætningshastighed (g) 1,47 1,52 1,54 1,13
Spørgsmål 3.4
Bilag 4: Tiltag og planlagte handlinger på lektionsplan for laboratoriet Lektionsplan Tiltag (Coorperative Learning) Ønskede tegn Efterfølgende evaluering Tirsdag den 22. februar Tilbagemelding på både terminsprøven og gruppebesvarelsen til kapitel 15 v/ekl Motivation for anvendelsen af CL i virksomhedsøkonomi baseret på disse besvarelser v/ekl 5 minutters pause Gruppedannelse (nye grupper) Præsentation af de enkelte gruppemedlemmers tilbagemeldinger vedr. gruppebesvarelsen (vil blive udleveret på skrift af EKL) Grupper 1 : Emil, Louise, Jens, Kristoffer Christian, Line, Kim, Daniel Jeppe, Mathias, Rose Camilla, Nicolai, Henrik, Anna Lou Casper, Thomas N., Søren, Helene Christina, Patrick, Maria, Thomas B. (jf. ovenfor samt fodnote 1) Parsammenligning, CL. s. 126: Opgave: Hvad skal du være opmærksom på, næste gang du får stillet en tilsvarende opgave? Gruppen skal afslutningsvis komme frem til 4 væsentlige faktorer. Det er under hele forløbet målet at den enkelte elev udviser større selvstændighed engagement udadvendthed ansvarlighed en målrettet arbejdsindsats med det faglige hjælpsomhed end hun/han hidtil har udvist. (Hermed imidlertid ikke være sagt, at nævnte kriterier ikke allerede forefindes helt eller delvist blandt eleverne.) I forbindelse med gruppeinddelingen opnås en hurtig acccept af situationen, også fordi holdet allerede var blevet vænnet til tanken om CL i danskundervisningen. Et lidt mislykket forsøg eleverne bliver hurtige enige om, at det frem for alt er deres egen indsats, som det halter med. Imidlertid får de sat ord på dette. Præsentation af det overordnede emne for forløbet (Analyse af virksomhedens årsregnskab) v/ekl o Regnskabsanalysens formål o Tidssammenligning o Virksomhedssammen-ligning o Analysearbejdets faser Efterfølgende: udarbejder gruppen i fællesskab forskellige begrebskort baseret på gennemgangen og det udleverede notat (bilag 1)til Quiz og byt, CL. s 134, der gennemføres lige efter. Eleverne arbejder forholdsvist løst sammen. Instruktionen er måske en anelse mangelfuld. Intensiteten stiger, da der forklares, at eleverne skal udarbejde nogle 1 Gruppedannelsen er baseret på, at grupperne skal spænde over forskelle med hensyn til køn og de individuelle faglige ståsteder. Herudover er der blevet lagt vægt på at sprænge nogle af de vante sammensætninger. Eleverne får ikke kendskab til kriterierne.
konkrete spørgsmål. Eleverne kender i forvejen til strukturen Quiz og byt, og der opleves en anelse modstand hos nogle få elever. Men generelt arbejder de fleste elever godt med ideen. Der kan fornemmes smil og større aktivitet, end jeg som underviser er vant til. Det er vigtigt at afbryde quizzen i godt tid mens alle stadigvæk er opsøgende. Mandag den 28. februar Repetition Bordet rundt, CL, s. 86. Jf. tegnene anført under tirsdag den 22. februar. Bordet rundt er svært at få gennemført, dog med stor forskel mellem grupperne. I nogle grupper er der kun enkelte elever, som deltager. Omformning af årsregnskabet o Kort gennemgang v/ekl o Eleverne arbejder med de udleverede vejledende løsninger til opgaverne 16.2 og 16.3 En for alle, CL s. 96: Eleverne diskuterer og sikrer sig, at alle kender svaret (Hvordan er de vejledende løsninger fremkommet på baggrund af opgavens oplysninger?) En for alle virker godt i stort se alle grupperne næsten alle elever bidrager positivt. God koncentration og arbejdsro under gennemgangen og fremlæggelsen. Gennemgang af nøgletalsbegrebet, beregningen af nøgletal og Efterfølgende: parvis diskussion af gennemgangen: Hvilke Diskussionen undlades pga. af tidsmangel.
regnskabsanalysens indhold v/ekl spørgsmål bør vi stille for at være på den sikre side? Herefter: forsøg på at få besvaret spørgsmålene i gruppen. Afsluttende opsamling ved EKL. Løsning af opgaven 16.4 Par-tjek, CL. s. 128. Virker fint. Opsamling v/ekl En elev, som plejer at holde sig tilbage, markerer, idet hun føler sig tryg indenfor laboratoriets rammer. Løsning af opgaverne 16.5 og 16.6 Par-tjek, CL. s. 128. Ok tekstspørgsmålene tages imidlertid ikke alvorligt og EKL skal opfordre eleverne til også at løse disse spørgsmål Sammenhængen mellem nøgletallene / DuPont-pyramiden v/ekl Efterfølgende opsamling vha. Ping-pong-par, CL s. 132. Undlades pga. tidsmangel. DuPont pyramiden gives for som lektier. Tirsdag den 1. marts Repetition DuPont pyramiden v/elever Sammenhængen mellem gældsrenten, afkastningsgraden og Gruppen udarbejder i fællesskab en viden om, hvordan pyramiden skal forklares. Herefter En for alle, CL s. 96: Efterfølgende: Resumé-pas, CL. s. 138. Jf. tegnene anført under tirsdag den 22. februar. Nogle grupper fungerer rigtig godt i grupperne, hvor eleverne ikke har forberedt sig godt til timerne, er der problemer.
egenkapitalens forrentning illustreret vha. opgave 16.7 v/ekl Opgaveløsning: opgave 16.8 Som team Samarbejdet fungerer; men ikke helt som tilsigtet. Opgaveløsning: opgave 16.10 16.9 16.11 Team-par-solo, CL. s. 158. Strukturerne er vanskelige at gennemføre i nogle af grupperne pga. fraværende elever. Opgaverne løses; men de fleste grupper har brug for input fra EKL Mandag den 7. marts Repetition Resumé-pas, CL. s. 138 efterfulgt af Rejse for én, CL. s. 136 Jf. tegnene anført under tirsdag den 22. februar. Undlades pga. behovet for lærerinput den 1. marts. I stedet gennemføres repetitionen ved hjælp af En for alle. (ok) Find nøgletal for virksomheden Tivoli A/S på http://skoda.emu.dk/ brugernavn: 62140201, adgangskode: kgs63fhu I teamet foretages en nøgletalsanalyse med tilhørende kommentarer under anvendelse af DuPont-pyramiden. Må undlades pga. netværksproblemer i klasselokalet. I stedet for vælges en anden opgave: Gennemgang af den vejledende løsning til en eksamensopgave i regnskabsanalyse indenfor grupperne. Herefter skal eleverne indenfor grupperne løse ¾ af en
eksamensopgave med en regnskabsanalyse som afslutning. De fleste grupper arbejder godt sammen og gør sig umage for at hjælpe de enkelte medlemmer med forståelsen. I nogle grupper bliver opgaver imidlertid fordelt mellem medlemmerne, hvilket forhindrer det fulde udbytte. Nogle elever, som ellers ville gå i stå, bidrager rigtig meget og giver udtryk for en følelse af tryghed. Opgaven er nok for stor og burde nedbrydes i flere mindre CLstrukturer. Tirsdag den 8. marts Repetition Fur Bryghus og Odder Barnevognsfabrik. Karrusel-feeback, CL. s. 112, på arbejdet mandag den 7. marts. Teamet diskuterer og vurderer, hvordan anvendelsen af en regnskabsanalyse af disse virksomheder kunne have givet et bedre indblik i erhvervscasenes problemstillinger og løsningsforslag. Jf. tegnene anført under tirsdag den 22. februar. Timerne anvendes - i stedet for den 7. marts - til gennemgangen af en eksamensopgave. Der foretages et timebyt med IØ for at skabe plads til besvarelsen. Derfor ingen undervisning i VØ denne dag. Sammenfattende har der nok været større aktivitet og læring, end
der plejer at være. Muligvis har de bedste elever skulle give afkald på en større forståelse af selve regnskabsanalysen.