Undervisningsemne El Side 1 af 33 Semester Uddannelse Indholdsfortegnelse 1 1. semester... 3 1.1 Formål.... 3 1.2 Deltagerforudsætning.... 3 1.3 Varighed.... 4 1.4 Emner.... 4 1.5 Opdeling af emner... 5 1.6 Bedømmelse af de studerende... 8 1.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 8 1.8 Undervisningsmateriale.... 8 2 2. semester... 9 2.1 Formål.... 9 2.2 Deltagerforudsætning.... 9 2.3 Varighed.... 9 2.4 Emner.... 10 2.5 Opdeling af emner... 12 2.6 Bedømmelse af de studerende... 15 2.7 Obligatoriske øvelser og opgaver.... 15 2.8 Undervisningsmateriale.... 15 3 3. semester... 16 3.1 Formål.... 16 3.2 Deltagerforudsætning.... 16 3.3 Varighed.... 16 3.4 Emner.... 17 3.5 Opdeling af emner... 17 3.6 Bedømmelse af de studerende... 19 3.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 19 3.8 Undervisningsmateriale.... 19 4 4. semester... 20 1
Undervisningsemne El Side 2 af 33 Semester Uddannelse 4.1 Formål.... 20 4.2 Deltagerforudsætning.... 20 4.3 Varighed.... 20 4.4 Emner.... 21 4.5 Opdeling af emner... 23 4.6 Bedømmelse af de studerende... 24 4.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 24 4.8 Undervisningsmateriale.... 24 5 5. semester... 25 5.1 Formål.... 25 5.2 Deltagerforudsætning.... 25 5.3 Varighed.... 25 5.4 Emner.... 25 5.5 Opdeling af emner... 27 5.6 Bedømmelse af de studerende... 29 5.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 29 5.8 Undervisningsmateriale.... 29 6 Generelt for alle 5 semestre... 30 6.1 Anvisninger om undervisningen.... 30 6.2 Bedømmelse.... 31 6.3 Referencer.... 31 6.4 Yderlige bestemmelser.... 33 2
Undervisningsemne El Side 3 af 33 Semester Uddannelse 1 1. semester 1.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes. Den studerende skal desuden have viden om grundlæggende relæteknik samt viden om jævnstrømsmotorer, et-faset transformer og synkronmaskiner. 1.2 Deltagerforudsætning. Bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester 10. Uddannelsesinstitutionen optager de studerende på uddannelsen til maskinmester og sikrer at de opfylder adgangskravene. Stk. 2. Adgang til uddannelsen til maskinmester forudsætter 1) at ansøgeren har gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser - studentereksamen (stx) - hf (kursus) - htx - hhx, - eux - adgangskursus til ingeniøruddannelserne med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau, eller 2) at ansøgeren har gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau, 3
Undervisningsemne El Side 4 af 33 Semester Uddannelse Stk. 2. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan efter uddannelsesinstitutionens afgørelse i det enkelte tilfælde ud fra en realkompetencevurdering træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Stk. 3. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 1.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 15 ECTS point fordelt på følgende måde Elektriske beregninger Elektriske maskiner 1 Relæteknik El-laboratorie / Måleteknik 8 ECTS 3 ECTS 2 ECTS 2 ECTS 1.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal Kunne analysere jævnstrømskredsløb og foretage relevante beregninger på disse kredsløb. Kunne analysere 1-fasede blandede vekselstrømskredse, og foretage relevante beregninger på disse kredsløb. Kunne analysere simple symmetriske og usymmetrisk 3-fasede vekselstrømskredsløb, og foretage relevante beregninger på disse. have forståelse af tekniske aspekter vedrørende o udføre relevante målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, o Kunne vælge og anvende egnede måleinstrumenter, herunder måletransformere, i forbindelse med målinger på elektriske anlæg samt have forståelse vedrørende usikkerheden på de udførte målinger. kunne analysere jævnstrømsmaskiners driftsegenskaber som motor ud fra viden om opbygning, virkemåde, igangsætningsforhold og andre karakteristika, 4
Undervisningsemne El Side 5 af 33 Semester Uddannelse kunne analysere synkronmaskiners driftsegenskaber som generator og motor ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, kunne analysere den 1-fasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, Have grundlæggende forståelse af Relæteknik, herunder kunne forstå tegningsdokumentation. 1.5 Opdeling af emner Undervisningen skal indeholde følgende emner Elektriske beregninger Definitioner Specifik modstand, ledningsevne og strømtæthed Resistansers temperaturafhængighed Jævnstrømskredsløb Beregning af erstatningsmodstande Kirchhoffs love anvendt på kredsløbsberegninger o Arbejde, effekt og energi o Tab og virkningsgrad Det elektriske felt Coulombs lov Kondensatorer Kondensator i serie og parallel forbindelse Op og afladning af kondensator Det magnetiske felt Magnetisme Det magnetiske felt om en leder Den magnetiske kreds Magnetisering af jern Induktion Selvinduktion 5
Undervisningsemne El Side 6 af 33 Semester Uddannelse Kraftpåvirkning på en leder i et magnetisk felt Kraftpåvirkning mellem strømførende ledere Induktanser i serie og parallel kobling Spoler med jernkerne Jerntab Vektordiagrammer for spole med jernkerne Vekselstrømsteori Fremstilling af vekselspænding en og trefaset, effektiv-, middel-, og spidsværdi Vektorer og potentialediagrammer, faseforskydning Kirchhoffs love anvendt på vekselstrømskredsløb Vekselstrømskredses impedans Effekt i vekselstrømskredsløb Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb Serieforbindelse af resistans, induktans og kapacitans Parallelforbindelse af resistans, induktans og kapacitans Serie- og parallelresonans Blandede enfasede forbindelser serie og parallel. Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb ved komplekse tal Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb Symmetriske og asymmetriske belastninger (strømme og effekter) Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal Matematik Undervisningen skal indeholde følgende emner Målet med undervisningen indenfor de komplekse tal og vektorer, er at de studerende skal kunne anvende de komplekse tal og vektorer, i faget elektroteknik med hensyn til vekselstrømssystemer med en og tre fasede belastninger, kortslutninger, spændingsfaldsberegninger og impedansberegninger. Elektriske maskiner 1 Jævnstrømsmaskiner (motor) Virkemåde, opbygning og bestanddele 6
Undervisningsemne El Side 7 af 33 Semester Uddannelse Driftsegenskaber for forskellige koblede motorer Igangsætningsforhold Effekt, tab og virkningsgrad DC-motorer med permanente felt magneter. Synkronmaskiner 3-faset synkrongenerator opbygning, bestanddele og virkemåde Synkrongeneratorens karakteristikker Synkronmotor Transformere Transformerens virkemåde, opbygning og bestanddele Den 1-fasede transformer Transformerens effekt, tab, virkningsgrad og spændingsfald Relæteknik Elektriske kredsskemaer Blokskemaer Enstregsskemaer for effektkredse Enstregsskemaer for signal og styreledninger El-laboratorie / Måleteknik Elektriske målinger/praktiske målinger Analoge og digitale instrumenter, volt- ampere og wattmeter Valg af måleinstrument samt udførelse af målinger, herunder to wattmeter metode, dc og ac målebroer. Måleusikkerhed og fejl, vurdering af måleresultat 7
Undervisningsemne El Side 8 af 33 Semester Uddannelse 1.6 Bedømmelse af de studerende Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside http//www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 1.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres laboratorieøvelser med afsluttende rapporter/journaler til godkendelse. Øvelse EL 1.1 EL 1.2 EL 1.3 EL 1.4 EL 1.5 1.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste for M1 Der understøttes med relevant faglitteratur, hvor dette er muligt. 8
Undervisningsemne El Side 9 af 33 Semester Uddannelse 2 2. semester 2.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding, reparation og vedligehold. Den studerende skal opnå en sådan viden og indsigt i elektroniske komponenter og deres anvendelse, at vedkommende ud fra manualer og kredsskemaer er i stand til at forstå virkemåden af anlæg, hvori komponenterne indgår. Den studerende skal i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og regler kunne foretage afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektronisk udstyr, som indgår i styring, regulering og overvågning af industrielle og maritime procesanlæg. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori, almen elektroteknik og elektrokemi i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes. 2.2 Deltagerforudsætning. Bestået Elektriske beregninger på M1. 2.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 7 ECTS point fordelt på følgende måde Elektronik og analogteknik Elektriske maskiner 2 Skibshovedfordelingsanlæg El-laboratorie / Måleteknik 2 ECTS 2,5 ECTS 2 ECTS 0,5 ECTS 9
Undervisningsemne El Side 10 af 33 Semester Uddannelse 2.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal Elektriske maskiner (M2) kunne analysere asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor og generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, have forståelse af vekselstrømsmotorers tilslutning til vekselstrømsnet, herunder motorer-nes driftsegenskaber have kendskab til konstruktionsprincipper og driftsegenskaber for specielle motorer, herunder stepmotorer, kunne anvende relevante metoder for regulering af jævnstrøms- og vekselstrømsmotorers hastighed og moment, og kunne udføre beregninger i forbindelse hermed, kunne analysere transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger og paralleldrift. Elektroteknik (M2) kunne forstå principper vedrørende opbygningen af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, kunne analysere samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr med henblik på at udføre drift af skibsgeneratoranlæg, herunder akselgenerator- og nødsystemer, under såvel normale som unormale forhold, kunne udføre drift og vedligehold af el-fordelingsanlæg i skibe, herunder højspændingsfordelingsanlæg, 10
Undervisningsemne El Side 11 af 33 Semester Uddannelse Elektronik (M2) have kendskab til lineære og ulineære modstande, have kendskab til årsager til og virkning af transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), have forståelse af dioders og transistorers opbygning, virkemåde og anvendelse i analoge og digitale kredsløb, have forståelse af operationsforstærkeres virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, have forståelse af styrede dioders opbygning, virkemåde og anvendelse, have kendskab til den principielle opbygning og virkemåde af forstærkerinstrumenter, have forståelse af opbygning og karakteristika for enfasede ensretterkredse med styrede og ustyrede dioder, herunder middel-, ripple- og effektivværdier samt metoder til stabilisering, have forståelse af opbygning og karakteristika for trefasede ensretter- og strømretterkredse med styrede og ustyrede dioder, have forståelse af digitale kredsløbs opbygning, herunder anvendelsen af logikelementer, have kendskab til brandalarmanlæg, have kendskab til principper for anvendte alarmsystemer på skibe og i industrien, have kendskab til elektriske og elektroniske kredsløb der indgår i gyro- og loganlæg, have kendskab til elektriske og elektroniske kredsløb der indgår i stilbare propelleranlæg, styremaskinanlæg og stabilisatoranlæg, have kendskab til teknikker ved afprøvning, fejlsøgning og vedligehold i analoge og digitale kredsløb. 11
Undervisningsemne El Side 12 af 33 Semester Uddannelse 2.5 Opdeling af emner Undervisningen på M2 skal indeholde følgende emner Elektriske maskiner 2 Asynkronmaskiner 3-faset asynkronmotor, virkemåde og ækvivalentskema Kortslutnings og kontaktringsmotor, egenskaber, opbygning. Startforhold Polomkobbelbare motorer Effekt, tab og virkningsgrad 3-fasede asynkrongenerator Specielle motorer 1-fasede kortslutningsmotor Universalmotoren Stepmotorer Hastighedsregulering af motorer Baggrund for valg af metode Styring og regulering af jævnstrømsmotorer Styring og regulering af vekselstrømsmotorer Transformere Transformerens virkemåde, opbygning og bestanddele Den 3-fasede transformer Transformerens effekt, tab, virkningsgrad og spændingsfald Driftsforhold i ø-drift og paralleldrift Paralleldrift af transformere, koblingsciffer m.m. Undersøgelse af transformere, tomgang og kortslutning Specielle transformere Måletransformere Der lægges vægt på både den grundlæggende forståelse af maskinernes funktion samt på maskinernes driftsegenskaber og anvendelsesmuligheder. 12
Undervisningsemne El Side 13 af 33 Semester Uddannelse Elektroteknik Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb Symmetriske og asymmetriske stjerne- og trekantforbundne belastninger Effekt ved trefaset kredsløb Stjerne- trekant transformation Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal Elektriske anlæg Fordelingssystemer Systemspændinger Højspændingsanlæg Skibsgeneratorer Skibsinstallationer Synkrongeneratorer Akselgeneratorer Isolationskontrol Koblingsudstyr Lavspændingseffektafbrydere Højspændingseffektafbrydere Højspændingslastadskillere Højspændingskontaktor Tavleudstyr Retureffektbeskyttelse Generatorbeskyttelse Synkroniseringshjælp Magnetiseringstabsrelæ Samleskinneovervågning Fasefølgeviser og fasefølgerelæ Lavspændingshovedfordelingsanlæg Fordelingsanlæg med dieselnødgenerator manuel/auto drift 13
Undervisningsemne El Side 14 af 33 Semester Uddannelse Elektronik Passive komponenter Lineære modstande Ulineære modstande Kondensatorer Spoler Transiente overspændinger Dæmpning af elektromagnetisk støj Halvledere P- og N-materialer Dioder Transistorer Styrede dioder Strømretterkredse Strømforsyning Strømretterteknik for flerfasede systemer Trefasede ensretterkoblinger Trefasede vekselretterkredse Statisk omformere Operationsforstærker Jævnspændingsforstærkning Generel operationsforstærkerteknik Stationær totalafvigelse (offset) Lineære koblinger med oprationsforstærker Operationsforstærkeren som regulator Måleforstærker Udgangstrin Digitale kredse Digitalteknik Logikelementer Regneregler for logiske kredse Terminalegenskaber 14
Undervisningsemne El Side 15 af 33 Semester Uddannelse Regenerative switch-koblinger Elektronisk analog afbryder Ind- og udgangskredse Fejlfinding og vedligehold på analoge- og digitale kredsløb Brandalarmanlæg Automatisk alarmanlæg Branddetektorer Brandalarmtavle Driftovervågning Maskinalarmanlæg Binært alarmsystem Schuffing Alarm System Overvågning af udstødstemperatur 2.6 Bedømmelse af de studerende Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside http//www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 2.7 Obligatoriske øvelser og opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Opgaver skal have et omfang svarende til en eksamensopgave. Der udføres laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal til godkendelse i følgende emner EL 2.1 EL 2.2 EL 2.3 EL 2.4 EL 2.5 EL 2.6 EL 2.7 EL 2.8 EL 2.9 EL 2.10 2.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste 15
Undervisningsemne El Side 16 af 33 Semester Uddannelse 3 3. semester 3.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding, reparation og vedligehold. Den studerende skal opnå en sådan viden og indsigt i elektroniske komponenter og deres anvendelse, at vedkommende ud fra manualer og kredsskemaer er i stand til at forstå virkemåden af anlæg, hvori komponenterne indgår. Den studerende skal i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og regler kunne foretage afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektronisk udstyr, som indgår i styring, regulering og overvågning af industrielle og maritime procesanlæg. 3.2 Deltagerforudsætning. Bestået Elektriske beregninger på M1 Bestået El-laboratorie/måleteknik på M2. 3.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 5 ECTS point fordelt på følgende måde Lys og varme Spændingsfald Fasekompensering El-autorisation 0,5 ECTS 1,5 ECTS 1 ECTS 2 ECTS 16
Undervisningsemne El Side 17 af 33 Semester Uddannelse 3.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal Elektroteknik (M3) kunne analysere sammensatte 3-fasede vekselstrømskredsløb, og kunne foretage relevante beregninger på disse kredsløb, kunne analysere usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb herunder stjerne trekant transformation og foretage beregninger i forbindelse hermed, kunne beregne spændingsfald, når en eller flere belastninger af vilkårlig type er tilsluttet 3- eller 4-leder installationer, have forståelse af opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg og kunne udføre beregninger i forbindelse hermed, dog ikke dimensionering, have kendskab til lystekniske grundbegreber og krav til lyskvalitet samt kunne foretage lystekniske målinger, kunne redegøre for armaturers lystekniske egenskaber og have forståelse af principper vedrørende projektering af belysningsanlæg, have kendskab til elektriske rumopvarmningsanlæg samt til opvarmningsmetoder i industrielle anlæg. El-autorisation (M3) Kunne udfører kortslutningsberegninger i en lavspændingsinstallation Kendskab til smeltesikringens opbygning og anvendelse Have et grundlæggende kendskab til Stærkstrømsbekendtgørelsen opbygning og definitioner 3.5 Opdeling af emner 17
Undervisningsemne El Side 18 af 33 Semester Uddannelse Undervisningen på M3 skal indeholde følgende emner Elektroteknik. Fasekompensering Formål og baggrund fasekompensering Beregning af 1-faset kompenseringsanlæg Beregning af 3-faset kompenseringsanlæg Fælleskompensering Automatisk indkobling Var - relæets arbejdslinie Spændingsfald Definition af spændingsfald Ledningers resistans, induktans, skineffekt og næreffekt Temperaturkorrektion Spændingsfald ved 3-faset symmetrisk belastning Spændingsfald ved redekamsledning, symmetrisk og usymmetrisk Spændingsfald ved usymmetrisk belastning i et 4-leder net Redekam med uens belastede delafsnit Midler til formindskelse af spændingsfald Lysinstallationer og varmeanlæg Det fysiske grundlag Lystekniske grundbegreber Lystekniske målinger, lysfordelingskurver m.m. Forskellige lyskilder Lysstyring, HF anlæg Udendørs belysningsanlæg. OBS! Beregning af indendørs belysningsanlæg efter NB/UGR metoden foretages i 4. 5. Semester. El-autorisation 1-2 og 3 fasede kortslutningsberegninger i en lavspændingsinstallation 18
Undervisningsemne El Side 19 af 33 Semester Uddannelse Smeltesikringens opbygning og anvendelse Stærkstrømsbekendtgørelsen opbygning og definitioner Projekteringsgrundlag Systemjording TN, TT 3.6 Bedømmelse af de studerende Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside http//www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 3.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. 3.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste Der understøttes med relevant faglitteratur, hvor dette er muligt. 19
Undervisningsemne El Side 20 af 33 Semester Uddannelse 4 4. semester 4.1 Formål. Den studerende skal som driftsleder være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne forestå drift, fejlfinding og vedligehold af el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav samt nationale og internationale krav vedrørende elektriske installationer på skibe. en skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af elektriske installationer, maskinanlæg og el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen, Fællesregulativet og EU-direktiver. Den pågældende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. 4.2 Deltagerforudsætning. Bestået alle prøver og eksamener på M1,M2 og M3 4.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 8 ECTS point fordelt på følgende måde El-autorisation 8 ECTS 20
Undervisningsemne El Side 21 af 33 Semester Uddannelse 4.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal kunne forstå principper vedrørende opbygningen af el-anlæg herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, kunne udføre drift og vedligehold af el-fordelingsanlæg, herunder højspændingsfordelingsanlæg, have kendskab til opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel, have kendskab til lystekniske grundbegreber og krav til lyskvalitet samt kunne foretage lystekniske målinger, kunne redegøre for armaturers lystekniske egenskaber og have forståelse af principper vedrørende projektering af belysningsanlæg, have kendskab til elektriske rumopvarmningsanlæg samt til opvarmningsmetoder i industrielle anlæg, kunne beregne kortslutningsstrømme og -effekter i installationer og forsyningsnet, kunne analysere effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg og kunne foretage korrekt valg af udstyr og materiel, have kendskab til el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse, kunne analysere opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og kunne projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet, kunne analysere opbygningen af højspændingsdistributionsnet og kunne projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet, have forståelse af opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg, kunne udføre beregninger og dimensionering i forbindelse hermed, 21
Undervisningsemne El Side 22 af 33 Semester Uddannelse have forståelse af opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og kunne udføre beregninger af jordslutningsstrømme, have kendskab til registrering af jordfejl på højspændingsnet, kunne analysere opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, kunne vælge transformere og koblingsapparater for høj - og lavspænding, kunne dimensionere dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg, kunne anvende regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og kunne projektere og dimensionere sådanne installationer, herunder o opbygningen af installationer, o beskyttelse mod elektrisk chok, o beskyttelse mod termiske påvirkninger, o overstrømsbeskyttelse, o beskyttelse mod over- og underspænding, o adskillelse og afbrydning, o anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder, o valg og installation af materiel, o bestemmelser for særlige installationer eller områder, kunne anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og kunne projektere og dimensionere sådanne installationer, have forståelse af forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer, have forståelse af foreskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg, have forståelse af forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende, have forståelse af forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner, have forståelse af forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer. 22
Undervisningsemne El Side 23 af 33 Semester Uddannelse 4.5 Opdeling af emner Undervisningen på M4 skal indeholde følgende emner Kortslutningsstrømme Kortslutningsbeskyttelse, Kortslutningsberegningens formler, Beregning af forsyningsnettets impedansen, Fællesregulativets bestemmelser, Beregninger af 1 2 og 3 fasede kortslutninger, Kortslutningsbeskyttelse af kabler, Stødstrøm, korttidsstrøm og termisk middelstrøm, Strømbegrænsning ved sikringer og maksimalafbrydere, Beregning af k værdier. Installationsmateriel Lysinstallationer og varmeanlæg Forsyningsnet og transformerstationer Selektivitet Elektriske installationer SB afsnit 6 (SBEi) Udførelse af elforsyningsanlæg SB afsnit 2 Elektrisk udstyr på maskiner EN 60204-1 Udførelse af tavler EN 60439 1 til 5 Sekundære højspændingsinstallationer SB afsnit 9 23
Undervisningsemne El Side 24 af 33 Semester Uddannelse SB afsnit 6A SB afsnit 6B SB afsnit 8 4.6 Bedømmelse af de studerende Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside http//www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 4.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres følgende laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal til godkendelse EL 3 AU 1 Afprøvning af lavspændingsinstallationer EL 3 AU 2 Jording af højspændingsnet EL 3 AU 3 Overharmoniske i lavspændingsnet 4.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste 24
Undervisningsemne El Side 25 af 33 Semester Uddannelse 5 5. semester 5.1 Formål. Den studerende skal som driftsleder være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne forestå drift, fejlfinding og vedligehold af el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav samt nationale og internationale krav vedrørende elektriske installationer på skibe. en skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af elektriske installationer, maskinanlæg og el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen, Fællesregulativet og EU-direktiver. Den pågældende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. 5.2 Deltagerforudsætning. Bestået alle prøver og eksamener på M1,M2 og M3 5.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 10 ECTS point fordelt på følgende måde El-autorisation 10 ECTS 5.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal kunne forstå principper vedrørende opbygningen af el-anlæg herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, 25
Undervisningsemne El Side 26 af 33 Semester Uddannelse kunne udføre drift og vedligehold af el-fordelingsanlæg, herunder højspændingsfordelingsanlæg, have kendskab til opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel, have kendskab til lystekniske grundbegreber og krav til lyskvalitet samt kunne foretage lystekniske målinger, kunne redegøre for armaturers lystekniske egenskaber og have forståelse af principper vedrørende projektering af belysningsanlæg, have kendskab til elektriske rumopvarmningsanlæg samt til opvarmningsmetoder i industrielle anlæg, kunne beregne kortslutningsstrømme og -effekter i installationer og forsyningsnet, kunne analysere effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg og kunne foretage korrekt valg af udstyr og materiel, have kendskab til el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse, kunne analysere opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og kunne projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet, kunne analysere opbygningen af højspændingsdistributionsnet og kunne projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet, have forståelse af opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg, kunne udføre beregninger og dimensionering i forbindelse hermed, have forståelse af opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og kunne udføre beregninger af jordslutningsstrømme, have kendskab til registrering af jordfejl på højspændingsnet, 26
Undervisningsemne El Side 27 af 33 Semester Uddannelse kunne analysere opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, kunne vælge transformere og koblingsapparater for høj - og lavspænding, kunne dimensionere dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg, kunne anvende regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og kunne projektere og dimensionere sådanne installationer, herunder o opbygningen af installationer, o beskyttelse mod elektrisk chok, o beskyttelse mod termiske påvirkninger, o overstrømsbeskyttelse, o beskyttelse mod over- og underspænding, o adskillelse og afbrydning, o anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder, o valg og installation af materiel, o bestemmelser for særlige installationer eller områder, kunne anvende regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og kunne projektere og dimensionere sådanne installationer, have forståelse af forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer, have forståelse af foreskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg, have forståelse af forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende, have forståelse af forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner, have forståelse af forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer. 5.5 Opdeling af emner Undervisningen på M5 skal indeholde følgende emner 27
Undervisningsemne El Side 28 af 33 Semester Uddannelse Kortslutningsstrømme Kortslutningsbeskyttelse, Kortslutningsberegningens formler, Beregning af forsyningsnettets impedansen, Fællesregulativets bestemmelser, Beregninger af 1 2 og 3 fasede kortslutninger, Kortslutningsbeskyttelse af kabler, Stødstrøm, korttidsstrøm og termisk middelstrøm, Strømbegrænsning ved sikringer og maksimalafbrydere, Beregning af k værdier. Installationsmateriel Lysinstallationer og varmeanlæg Forsyningsnet og transformerstationer Selektivitet Elektriske installationer SB afsnit 6 (SBEi) Udførelse af elforsyningsanlæg SB afsnit 2 Elektrisk udstyr på maskiner EN 60204-1 Udførelse af tavler EN 60439 1 til 5 Sekundære højspændingsinstallationer SB afsnit 9 SB afsnit 6A 28
Undervisningsemne El Side 29 af 33 Semester Uddannelse SB afsnit 6B SB afsnit 8 5.6 Bedømmelse af de studerende Der henvises til gældende eksamensvejledning på skolens hjemmeside http//www.fms.dk/studerende/eksamen-og-vejledning 5.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres følgende laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal til godkendelse EL 3 AU 1 Afprøvning af lavspændingsinstallationer EL 3 AU 2 Jording af højspændingsnet EL 3 AU 3 Overharmoniske i lavspændingsnet 5.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste 29
Undervisningsemne El Side 30 af 33 Semester Uddannelse 6 Generelt for alle 5 semestre 6.1 Anvisninger om undervisningen. Det er vigtigt fra begyndelsen at tage udgangspunkt i de studerendes forskellige forudsætninger og at foretage en evaluering af disse, således at både underviseren og de studerende får en klar fornemmelse af de studerendes stærke og svage sider. Der henvises til kvalitetssikringssystemet dokument "0 1-5,12 Evaluering" samt "04-3,06 Procedure for evaluering af undervisningen". Tilrettelæggelsen af undervisningen må tage udgangspunkt i resultatet af evalueringen og sikre, at forskellige typer af studerende får tilgodeset deres særlige behov. Målene er imidlertid ens for alle, og det er derfor også vigtigt fra starten at tydeliggøre disse, og de studerende bør ved undervisningens begyndelse have en kommenteret gennemgang af uddannelsesplan, undervisningsvejledning og undervisningsplan. Der henvises til kvalitetssikringssystemet dokument "04-3,01 Procedure for udarbejdelse af undervisningsplaner. Underviserne bør tilstræbe tværfaglige og projektorienterede aktiviteter således at skolens resultatkontrakt opfyldes. Der henvises til kvalitetssikringssystemets dokument "0l -5,07 Tværfaglig planlægning". Det er vigtigt, at de emner, der er nævnt under punkt 5, er gennemgået i en relevant rækkefølge, således at det giver en sammenhæng gennem hele undervisningsforløbet. I elektroteknik er det nødvendigt, at de studerende enten allerede besidder eller selvstændigt tilegner sig en række færdigheder i grundfagene matematik, fysik og kemi. Simulatorundervisning og PC-programmer kan medvirke til at give oplevelser af sammenhængende forløb, bringe dynamik ind i undervisningen og bringe de studerende nærmere virkeligheden. Der er tale om en teoretisk uddannelse, hvis form og indhold skal udvikle den studerendes samarbejds og lederevner, kvalificere den studerende som problemløser og træne anvendelse af informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab. Den teoretiske indlæring underbygges gennem praktiske forsøg i laboratorier, samt løsning af beregningsopgaver. Ved udvælgelse af opgaver skal der tages særligt hensyn til uddannelsesmålene, således at der ikke gives opgaver for opgavernes skyld. Undervisningen skal bevirke, at den studerende både får en faglig forståelse og samtidig opnår en række faglige færdigheder. 30
Undervisningsemne El Side 31 af 33 Semester Uddannelse Undervisningsform og metoder skal inspirere den studerende til at tage ansvar for egen læring, og studieforløbets tilrettelæggelse skal motivere til en udvikling af evnen til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring. Samarbejde med erhvervslivet kan indgå i dele af undervisningen. Herved tilføres skolen specialviden, knowhow samt mulighed for demonstration af det nyeste udstyr m.m. Tilrettelæggelsen af undervisningen forudsætter en del koncentreret selvstudie og forberedelsesarbejde af den studerende. Det er vigtigt at der følges op og evalueres på selvstudie emnerne. 6.2 Bedømmelse. Evaluering af undervisningen Underviserne og de studerende gennemfører og evaluerer undervisningen i en ligeværdig dialog med respekt for begge parter roller. Evalueringen foregår efter fastlagt procedure (se kvalitetssikringssystemet). 6.3 Referencer. Ny Bekendtgørelse for uddannelsen Revision nr. 1 gældende fra 1. januar 2013 TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål) Generelt I nedenstående skema er angivet den taksonomi, der primært er anvendt i de ovenstående målbeskrivelser i hvert semester. For denne taksonomi gælder følgende Klassifikationens enkelte trin forklarer en adfærd, som en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise. Systemet består af seks klassifikationstrin (målkategorier). Tilsammen skulle de dække alle former for mål inden for områderne viden og intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art og fag. Klassifikationstrinene er ordnet efter kompleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple og vurderingsmålene de mest komplekse. Når den studerende eksempelvis opfylder et mål på analyseniveau, kan vedkommende også opfylde kendskab-, forståelse- og anvendelsesmål inden for samme problemkompleks eller emneområde. 31
Undervisningsemne El Side 32 af 33 Semester Uddannelse Hvis betegnelsen Orientere om anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at foreligge, hvorfor det behandlede stof ikke skal kunne gengives, og resultatkontrol derfor ikke udføres. Klassifikation af uddannelsesmål (taksonomi) inden for viden og intellektuelle færdigheder Klassifikationens trin er Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk Klassifikationstrinene kan kortfattet beskrives som 1. Have kendskab til Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. 2. Have forståelse af Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. 3. Kunne anvende Skal i enhver normal situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. 4. Kunne analysere Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet mellem dem. 5. Kunne foretage syntese Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse af emnet. 6. Kunne vurdere Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe en afgørelse. Beskrive, redegøre for, tilegne sig, identificere, nævne, definere, gengive, genkende. Forklare, formulere, fortolke, beregne, opstille, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler. Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, konstatere, konstruere, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. Sammenligne, sammenholde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere. Foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, planlægge. Afgøre, kontrollere, bedømme, overveje, kritisere, diskutere, evaluere. følger Kendskab er def. snævert som godkendelse eller gengivelse af en meddelt information. Forståelse inkluderer, at en given information kan fortolkes, hvilket forudsætter en reorganisation og sammenfatning af et givet indhold. Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan overføres på nye situationer eller nye problemer, som svarer til allerede kendte typer. Analyse af en information er første led i en mere selvstændig problemløsning af helt nye og ukendte problemer. Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en for dem selv ny måde. Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nok at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil ofte være præget af personlige holdninger, men disse må da komme klart til udtryk i de kriterier, der opstilles for vurderingen. 32
Undervisningsemne El Side 33 af 33 Semester Uddannelse 6.4 Yderlige bestemmelser. Studerende, der har gennemført én af de i bekendtgørelse nr. 1331, bilag 1 nævnte EUD uddannelser fritages for værkstedsskolen, værkstedsskoleprojekt samt virksomhedspraktik. Det er dog et krav at den studerende kan dokumentere at have været beskæftiget med nedenstående emner under sin uddannelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal vedkommende for at opnå den fulde fritagelse, supplere den erhvervsfaglige uddannelse med værkstedskoleundervisning, der omfatter ovenstående emner. Den supplerende uddannelse skal være gennemført, inden den studerende begynder på praktik. - spåntagende bearbejdning (40 timer) - termisk sammenføjning og skæring (40 timer) - maskinrelateret værkstedsteknik (40 timer) og - el-montage (40 timer). Desuden skal vedkommende have et gyldigt førstehjælpsbevis Øvrige personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed, kan efter skolens afgørelse ud fra en realkompetencevurdering tildeles merit for hele eller dele af værkstedsskoleundervisningen og virksomhedspraktikken. Den studerende skal dog under alle omstændigheder i praktik svarende til mindst 15 ECTS-point, som skal gennemføres i slutningen af uddannelsen. 33