& Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis JOHN WILLUMSEN, NVIE JOW@ucc.dk FLUID konference den 7.6.2012
& Program 1. Aktuelle tendenser 2. Innovation i forhold til deltagelse i fællesskaber 3. Samarbejdsformer, som fremmer inklusion
Hvad forstår vi ved inklusion og eksklusion i praksis? Racerløb Børnehaven har været på tur, og børnene marcherer hjem på række to og to. Mads (5 år og 11 mdr. med udviklingshæmning) sidder i en racervogn fordi pædagogerne ikke mener han kan gå så langt. Frederik (6 år med bevægelseshæmning) skubbes i kørestol bagest i rækken. Mads bliver trukket i vognen forrest i rækken. Pædagogmedhjælperen der assisterer Mads, trækker vognen efter sig således at Mads ansigt vender mod dem der kommer bag ham. Lige bagved følger Tobias (6 år og 6 mdr.), Mikkel (6 år) og Lucas (6 år og 1 mdr.). Tobias: Mads er et pattebarn, for han sidder i en vogn (ser på de andre drenge). Lucas: Nej, han kører racerbil Mikkel: og nu fører han. Han ligger forrest i feltet! Diskussionen fortsætter om racerbiler. Mads ser på de tre drenge bagved og laver brummelyde mens han virrer med hovedet fra side til side. (Kilde: Ytterhus 2003, s. 250f ).
& Diskurser i Salamancaerklæringen iflg Alan Dyson (1999) Den norske
Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. (NVIE s videnregnskab 2007 NVIE.dk)
Hvad forstår vi ved inklusion og eksklusion i praksis? EVA: Indsatser for inklusion i folkeskolen, 2011: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet.
& Aktuelle tendenser -Fra rejsehold til inklusion som regeringsgrundlag og lovgivning
& Aktuelle tendenser -Aktuelle undersøgelser
& Innovation i forhold til deltagelse i fællesskaber -Inspiration fra fortællingerne i Magleblikundersøgelsen
Magleblikundersøgelsen Uddrag fra en praksisfortælling om Uffe hin spage : B læser sagaen om Uffe hin Spage op for klassen. Undervejs stopper hun op og kommenterer de svære eller ukendte ord i små dialoger. Hun inviterer børnene til at bidrage med forklaringer på ordene og til at forsøge at udtrykke meningen. Hun foretager en meningsforhandling med og i klassen.
Magleblikundersøgelsen B inviterer nu L til at tage over L forklarer, at de sammen har planlagt, hvordan klassen nu skal arbejde sammen om sagaen. De skiftes til at forklare i ping pong at de har lavet læsebogssiderne om til et puslespil, som eleverne nu skal forsøge at forhandle fælles mening i ved at finde ud af rækkefølgen i brikkerne derpå klistres op på et stykke karton og farvelægges. Ja, siger B, vi har rigtig arbejdet med at tilrettelægge det, så I kan komme til at samarbejde om teksten. Og siger L, vi har også bestemt, hvem I skal samarbejde med.
Magleblikundersøgelsen Ved det ene bord er kun den ene af to drenge i gang. Den anden cirkulerer rundt. L kommer hen til bordet og indfanger ham, da han nærmer sig bordet. Kan du se, din kammerat er allerede godt i gang siger hun og peger på bordet. L koncentrerer sig om det faglige og henviser til den mening, de skal finde i teksten. Han begynder nu smilende at deltage engageret. Til sidst roser L dem begge for det, de har nået og opfordrer dem og de andre elever til at fastgøre det på det udleverede stykke karton til næste gang. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion NVIE.dk
& fortsat; Magleblik undersøgelsen Hvilke betingelser er til stede for inklusion i fortællingen?
& Samarbejdsformer, som fremmer inklusion Fortællinger endnu ét eksempel fra Magleblikundersøgelsen
Fortællinger endnu ét eksempel fra Magleblikskolen Magleblikskolen s indskoling til fællesdans eksempler på, hvordan inkluderende praksis må tilpasses fælles forståelse og aktuelle pædagoger, lærere, elever og forældre. Samling fredag formiddag i indskolingen: Samlingen for hele afsnittet begynder med, at de tre klasser sidder i fælles rummet klassevis med deres lærere. Den ene lærer fra 3.a. træder frem med tegn til opmærksomhed. Hun instruerer i, at de nu skal prøve en sangleg, som hun demonstrerer midt i rummet: Den højre fod er rigtig god. Læreren viser tydeligt med kroppen, hvordan der skal danses, og børnene ser meget interesserede til.
Magleblikundersøgelsen - eksempel Derpå inviterer hun sin egen 3.a til at rejse sig og gøre, ligesom hun gør på en række efter hende. Kollegaen træder nu ind i midten med en guitar og akkompagnerer sang og dans. Derpå inviterer læreren 1.a, og der danses en ny runde; derpå 0.a med deres lærere og pædagoger.
fortsat; Magleblik eksemplet Læreren, der inviterer, virker tydeligt glad og imødekommende, idet hun inddrager de andre lærere på en meget anerkendende og venlig måde. Det virker som om, hun og kollegaen på en gang arbejder med børnefællesskabet og med lærerfællesskabet, alt imens de praktiserer classroom management, når de med opstrakte arme gør V tegn med pege- og lange finger, som, de forklarer, er kaninører, der betyder at man skal lytte opmærksomt.
& Refleksion: Hvilke forhold fremmer samarbejdet om inklusion i fortællingen?
Hele skolens projekt & Inklusionsklasserne er et fælles projekt for hele skolen Gensidig forståelse mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre; forståelse i ledelsen for denne efterhånden fremvoksende (emergente) - udvikling af de inkluderende praksisser: Inklusion må have tid. Den enkelte lærer og det enkelte team må se sig selv i arbejdet der er ejerskab.
Referencer & Christian Quvang & John Willumsen: Magleblikundersøgelsen - Innovative modeller for eksperter i nye faglige, inklusionsfremmende samarbejdsformer i skolen. 2009. Se:www.nvie.dk Undervisingsministeriet. Resume af erfaringerne fra De mange veje. 17 januar 2011.http://www.mindre-specialundervisning.dk/PageFiles/1126/Pointer%20- %20A4%202.pdf EVA. Indsatser for inklusion i folkeskolen, 2011 http://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-forinklusion/projektprodukter/inklusion Burgun Ytterhus, Socialt samvær mellem børn, -inklusion og eksklusion i børnehaven, Hans Reitzel 2003 Bo Clausen, Inklusion mellem fire poler, http://www.uppr.dk/projekter/inklusion Uvm.dk Folkeskolen.dk