Medlemmer og meninger. Helt vildt hjort

Medlemmer og meninger Helt vildt hjort

Svar på tiltale Økonomaforeningens medlemsundersøgelse viser, at medlemmerne hyppigt er i kontakt med foreningen og at langt de fleste er helt klare på, hvorfor det er vigtigt at være medlem af fagforeningen. Først og fremmest vil jeg sige tak til alle, som har givet os svar på tiltale i foreningens medlemsundersøgelse, som netop er gjort op. Godt 70 procent af jer, der fik et spørgeskema ind af døren, har ulejliget jer med at besvare det. Den høje svarprocent bekræfter mig i, at Økonomaforeningens medlemmer er aktive medlemmer med en klar holdning til deres fag og deres forening. Undersøgelsen viser, at I mener, at foreningens væsentligste opgave er at forhandle løn og overenskomster. Og selvfølgelig er det det. Overenskomstforhandlingerne er tilmed lige om hjørnet, og de første to OK 05 konferencer er holdt. Men mere om det i næste blad. I ønsker også, at Økonomaforeningen skal medvirke til at skabe gode efteruddannelsesmuligheder. I føler jer aldeles kompetente i jeres job i dag, men nogle af jer er bekymrede for, om I svarer kravene i fremtiden. Og da undersøgelsen viser, at forandringer nærmest er hverdagskost for de fleste af jer, så er det klart, at der kan være behov for nye kompetencer. Det vigtigste, mener I, er at øge jeres viden om edb. Mange peger desuden på at bliver bedre til at tage ansvar, lære nyt, arbejde tværfagligt mv. Lederne, men egentlig også medarbejderne, peger på initiativer, der kan styrke personaleledelsen. Vi vil gerne hjælpe alle kostfaglige efteruddannelser på vej. Men vi forestiller os, at det især skal ske ved at skubbe på arbejdsgiverne for at få dem til at prioritere udvikling af arbejdspladsen og ved at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om indholdet. I giver foreningen højeste karakter for at være troværdig og god til at informere jer. Og laveste karakter for at være synlige i den offentlige debat. Og det er rigtigt. Det er ikke enkelt for så forholdsvis lille en organisation at kapre de store mediers interesse. Til gengæld er køkkenerne særdeles synlige i lokalaviserne. Og det synliggør faget. Som forening er vi til gengæld meget synlige for vores samarbejdspartnere takket være en aktiv repræsentation i diverse råd og udvalg. De fleste af jer er tilfredse med den kontakt, I har med foreningen. Og klar på, hvorfor I er medlem af en fagforening. Men der er også nogle af jer, der er utilfredse og overvejer at melde jer ud. Med medlemsundersøgelsen i hånden har vi fået et endnu bedre billede af jeres behov for foreningen. Og vil gøre, hvad vi kan, for at opfylde det. leder 2 økonomaen 7 2004

siden hen Kvinder og brystkræft Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker over 14 genstande om ugen. Men den grænse er sat for højt, mener den Central barselsfond danske kræftforsker, nne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse. Efter lange, trange forhandlinger af barselsfonden. Ligesom hele En dansk undersøgelse blandt lykkedes det for LO og Dansk rbejdsgiverforening at forliges om en barselsfond for 650.000 privatansatte lønmodtagere. Med barselsaftalen udlignes udgifterne til barselsorlov mellem det offentlige område ikke er dækket af en udligningsordning. Det får flere politiske partier, Konservative, de radikale, Kristendemokraterne og Enhedslisten til at efterlyse et lo- tegning: stinne jensen 30.000 kvinder viser, at for hver genstand, en kvinde drikker dagligt, øges hendes risiko for brystkræft med ti procent, skriver Ritzau. store og små virksomheder og vindgreb til fordel for en frem for alt mellem kvinde og central barselsfond, der mandsdominerede virksomhe- gælder alle lønmodtage- der. re. Mens Venstre og So- Barselsfonden kan dog dårligt cialdemokraterne fast- kaldes central, da der fortsat er holder, at barsel er et over- omkring 750.000 privatansatte, der ikke er omfattet af overenskomsten og dermed heller ikke enskomstanliggende. Æggetradition. Æg i massevis, skidne, farvede, udpustede og senere også dem af chokolade er kommet til at høre påsken til. Ingen ved rigtigt hvorfor. Men et bud er, at kristendommen overtog ægget som forårsbebuder og frugtbarhedssymbol fra tidligere skikke. forsidefoto: anne-li engström 3

Fedtet afhænger af foderet Risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan mindskes, hvis vi spiser kød og mejeriprodukter fra grise og køer, der har fået foder med rapsolie. Det konkluderes på baggrund af en undersøgelse fra Landbohøjskolen, som forskerne Susanne Brügel og Tine Tholstrup har stået for. Undersøgelsen viser, at fedtsyresammensætningen i kød og mælk afspejler foderets fedtsyresammensætning. Hvis der indgår rapsolie med et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer i foderet, vil det resultere i kød og mælk med et højere indhold af enkeltumættede fedtsyrer og dermed færre mættede fedtsyrer. Mad på arbejde Fødevareministeriet og SiD har indgået en partnerskabsaftale om en sundere madkultur på arbejdspladserne. Ideen er at påvirke efterspørgslen og udbuddet af sund mad i kantinen og inspirere medarbejderne til at lave sundere og sjovere madpakker. Otte virksomheder deltager i projektet, hvor Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning spørger ind til og måler på den mad, som en gruppe tilfældigt udvalgte medarbejdere spiser i løbet af fire dage. Med den måling som udgangspunkt, får de enkelte virksomheder hjælp og gode råd til, hvordan de indfører mere grøn mad i kantinen og gør livet lettere for madpakkefolket, skriver Fødevaredirektoratet. www.mad-paa-arbejde.dk Fin atmosfære, elendig mad Sådan karakteriserer kok og eh er Katrine Klinken de mange kebabsteder, der er dukket op i de senere år. Hemmeligheden bag en god kebab er i høj grad kødkvaliteten, skriver hun i Information. Problemet er, at den de fleste steder er ufatteligt ringe. Mens kødet til en kebab traditionelt er helt, marineret kød, laves de fleste kebabs i dag af elendigt hakket kød, for at holde prisen i bund. Men så er det næsten bedre at vælge vegetarisk, foreslår hun. Mad i gymnastiksalen Roskilde Kommune kan nu tilbyde eleverne på otte skoler sund, økologisk mad. Skolemaden er udviklet af Barnemadsteamet i kommunen, konsulenter, kantineledere og elever. Og koster 10-18 kr. Kommunen har samtidig investeret i bedre spisesteder på flere af skolerne. Således er den gamle gymnatiksal på bsalonskolen forvandlet til kantine, mens omklædningsrummet er køkken med café. Kantinen er indrettet, så den også kan bruges til at se film i, spille, hygge og lave lektier. Skolemaden er en del af projektet Det gode måltid og støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. 4

Hvad med Sundhedskartellet...»Sygeplejerskerne står stærkt ved de kommende overenskomstforhandlinger efter bruddet med KTO... Sygeplejerskerne kan gå solo efter deres egne krav og behøver ikke tage hensyn til 64 andre fagforeninger i KTO«, skriver Resonans, FTF s netavis, som tilsyneladende ikke har bemærket, at Sygeplejerådet er med i Sundhedskartellet sammen med ti andre organisationer! Ekstra forsikringer siden hen Stadig flere fagforeninger tilbyder medlemmerne tillægsforsikringer, der giver større dækning for løntabet ved arbejdsløshed. Men der er uenighed i fagbevægelsen om, hvorvidt de private forsikringer er et brud på solidariteten eller blot betyder større sikkerhed. Vi frygter, at de private arbejdsløshedsforsikringer vil give politisk vind i sejlene til at sætte udviklingen af det solidariske dagpengesystem i stå, siger Morten Kaspersen, forretningsfører i SiD s a-kasse til Politiken. Mens HK ikke har nogen skrupler. Vi mener, at overgangen til et nyt job kan milnes med tillægsforsikringen, siger Claus Mikkelsen, pressekoordinator i HK. Og man skal være medlem af a-kassen for at tegne tillægsforsikring. Dermed fastholder vi a- kassen som solidarisk sikringsnet. Også FTF har besluttet at tilbyde tillægsforsikringer. Men det sker efter mange drøftelser af de ideologiske aspekter. Risikoen er jo, at staten sparer på arbejdsløshedsunderstøttelsen. Men vi besluttede os for at tilbyde ordningen for at være konkurrencedygtige, siger Bente Sorgenfrey. Øf, et griseri Orne: hangris So: hungris Brunstig: parringsvillig Løbning: parring Faring: fødsel Galt: kastreret hangris Gylt: hungris, der er drægtig første gang Sopolt: hungris, der endnu ikke er parret Pattegris: nyfødt gris, der endnu dier hos soen Smågris: mellem 4 og 11 uger gammel gris Slagtesvin: gris mellem 11 uger og 6 måneder Kuld: pattegrise født samtidigt af samme so I Danmark er der 13 millioner grise. To en halv for hvert menneske. Den højeste koncentration i verden. Hver dag fødes der lidt over 67.000. De slagtes, når de runder de 100 kg. Og er da godt et halvt år. kilde: ordbogen og politiken Fagbladet flytter ikke med I kølvandet på portoforhøjelser og serviceforringelse hos Post Danmark vil du ikke længere få dit fagblad eftersendt ved flytning. Hvis bladet ikke kan afleveres på adressen, kasseres det. Husk derfor også at melde flytning til Økonomaforeningen, så vi kan ændre din adresse i medlemskartoteket. Helligdagslukning Økonomaforeningen har lukket fredag den 21. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag. økonomaen 7 2004 5

Hjorte vildt i mild Det kræver høj dyrevelfærd og skånsom behandling af kødet, når der skal velsmagende hjortekød på bordet. En blandet flok af næsten mandshøje kronhjorte og noget mindre dådyr kommer nysgerrigt hen til hegnet, da Jimmy Lunde Havgaard viser sig med en motorsav i hånden og går hen til en lille skov lige udenfor indhegningen. Han får gang i saven, og kort efter lemper han afskårne grene og et par hele små træer over hegnet til dyrene. Hjortene og nogle vildfår, der kaldes 6 Tekst: Per Henrik Hansen

grad mufloner, kaster sig over grene og træer; som børn der har fundet skatten ved fødselsdagsfestens skattejagt. Motorsaven er vigtig for såvel dyrenes trivsel som for kvaliteten af det kød, de i sidste ende bliver til. Hjortene skal nemlig ikke kun have god plads det vil sige mindst 1.100 kvadratmeter pr. voksen kronhjort og et godt og sundt foder af korn, hø, græs og mineraler. De skal også have noget at beskæftige sig med, såsom at gnave bark af grene og træer, for at have det godt. Og det skal de have her hos Jimmy Havgaard. Han er indehaver af Rævhede Naturprodukter, det ene af de to firmaer, der i lidt større stil forarbejder og sælger dansk hjortekød. Trivsel afgørende For Jimmy Havgaard er dyrenes trivsel både et mål i sig selv og den første forudsætning for kvaliteten af de produkter, der kommer ud fra farmen i den sandede og flade vestlige del af Vendsyssel. En hunhjort får ikke mere end én kalv om året, så alene af den grund må hjortekød nødvendigvis være dyrt kød. Til gengæld skal kvaliteten være helt i top, lyder filosofien her på stedet. t det er lykkedes at få kvaliteten op at ringe, vidner flere anerkendende priser om. Det startede med en fortsættes næste side t Husdyr. Jimmy Havgaard fra Vendsyssel passer godt på sine dyr. Det er i øvrigt også forudsætningen for at få godt kød, siger han. Han deler ikke mening med de jægere, der mener, at hjortene slet ikke hører hjemme bag hegn. Det giver kun mening, hvis det gælder alle dyr uanset art. Men det går jo ikke, hvis man vil have kød på bordet, siger han. foto: michael bo rasmussen økonomaen 7 2004 7

lidt mindre vildt præmie i konkurrencen Danmarks Bedste Fødevarer tilbage i 1993. Siden er det blandt andet blevet til en nærmest fast plads for Rævhede i den attråværdige danske Slow Food Guide. Tilmed går den gastronomiske kvalitet i dette tilfælde vældig godt i spænd med det sundhedsmæssige, da hjortekød er meget magert. Ifølge en undersøgelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg (nu Danmarks JordbrugsForskning) er der fra seks til 12 procent fedt i slagtekroppen fra en hjort, mens andelen hos kvæg er 16 til 22 procent. Ser man alene på det intramuskulære fedt i ryg- og bagparti, er der blot en til to procent Hjorteavl i Danmark Der er omkring 640 hjortefarme. Næsten alle drives som hobbylandbrug. Danske hjortefarme har omkring 20.000 dyr. 80 procent er dådyr og 20 procent kronhjorte. To virksomheder opkøber slagtedyr til forarbejdning og videresalg: Rævhede Naturprodukter i Vendsyssel og Bjarne Frost Vildt ved Næstved. Mange producenter har salg ved stalddøren og fra gårdbutikker. Dansk hjortekød konkurrerer på markedet med importeret hjortekød fra New Zealand. Kilde: Ejvind Herlevsen, tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. fedt i hjortekød, mod fire til seks procent i oksekød. Nul stress God trivsel hos dyrene er ifølge Jimmy Havgaard første forudsætning for god kvalitet. Hvis for eksempel dyrene har for lidt plads, går det ud over de svageste i flokken. De bliver nogle skravl uden ordentligt kød på kroppen, forklarer han, og fortsætter: Og når dyrenes skal slagtes, skal de skydes, hvor de er vokset op. De bliver stressede, hvis man først skal jage rundt med dem og flytte dem, og et stresset dyr giver ikke godt kød. I praksis bliver dyrene skudt i folden, efter en dyrlæge har kontrolleret dem. Derpå transporteres de straks til et slagtehus til pelsning og endnu en dyrlægekontrol, inden kroppen hænges til modning. Og der er ikke tale om nogen smart vakuummodning. Nej, det er op på en krog og hænge ved fire graders celsius i tre til otte dage, afhængig af dyrets alder. Resultatet bliver især solgt til restauranter og nogle få supermarkeder, hvor kvalitet stadig er et lige så vigtigt ord som pris. Salg til hospital Selv om der er langt mellem de offentlige storkøkkener på Rævhedes kundeliste, er der dog enkelte. Blandt dem Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Hjortekød er et magert produkt, og det smager godt. Desuden vil vi godt holde fast i nogle af de gamle retter såsom vildtragout, både til vore patienter og større arrangementer, fortæller hospitalets cheføkonoma Ole Hoffmann Sørensen. Foruden varme retter med hjortekød kan køkkenet på Psykiatrisk Hospital også finde på at stille specialiteter som røget dyrelår eller dådyrrullepølse med hjemmelavet aspargessalat på buffeten. Ifølge Jimmy Havgaard er der ikke den store grund til at hæfte sig ved, om der står dådyr eller kronhjort på menuen. Smagen af de to slags kød er så ens, at det ikke er til at smage forskel, hvis man ikke har meget stor erfaring med at spise hjortekød. Derimod er dyrets alder helt afgørende. Ligesom for kalv og okse gælder det også her, at et helt ungt dyr er meget mildt i smagen, og et ældre kraftigere. Mild smag af vildt For de fleste menneskers smagsløg er det optimalt med en slagtealder på 16 måneder. Så er dyret udvokset og har fået den milde smag af vildt, der kendetegner dådyr og kronhjorte. Hvilket i øvrigt gælder, uanset om dyret er vokset op på en farm eller i den frie natur. En meget kraftigere vildtsmag er der derimod i rådyr. Rådyr, eller råvildt som de også kaldes, er den mindste og mest udbredte hjorteart i den danske natur. Men de holdes ikke i farme. I jægerkredse er det ikke en ualminfortsættes næste side t 8

Blandet ta lidt mindre vildt Langt fra alle så med milde øjne på de mange hjortefarme, der skød frem som en ny gren af dansk landbrug i 1980 erne. foto: michael bo rasmussen Langsom mad. Rævhede sælger hele dyr og forarbejdede produkter, f.eks. hjortepølser. Og varernes kvalitet såvel som forarbejdningen har indbragt virksomheden en nærmest fast plads i den attråværdige Slow Food Guide. Der er kun få storkøkkener på kundelisten. Hjortekødet sælges især til restauranter. delig holdning, at det samme burde gælde for alle hjorte: dyrene bør kun leve i Guds fri natur og hører ikke hjemme bag hegn. Den holdning deler Jimmy Havgaard selvsagt ikke. Det giver kun mening, hvis man har den grundholdning, at alle dyr, uanset art, skal være ude i naturen og ikke holdes i fangenskab. Men det er jo en utopi, hvis vi vil have kød på bordet. I øvrigt ville jægerne nok ikke være begejstrede, hvis dyrene i naturen skulle forsyne os alle sammen med kød, siger han, og slutter: Man skal sørge for, at de dyr, man har i fangenskab, har det godt. Og mine dyr har det godt. Hvis hjortene ude bag hegnet kunne tale, ser de ud, som om de ville give ham ret, som de står der og æder bark, som var det slik. Blanding af vildt og tamt Da det her til lands er forbudt at indfange vilde dyr til fangenskab, blev hjortefarmene baseret på importerede avlsdyr fra andre europæiske lande. Det indebar i det mindste teoretisk set en mulighed for, at oprindelige danske dyr kunne blive blandet med undslupne, importerede dyr fra farmene. Da de danske dyr gennem årtusinder har tilpasset sig forholdene på vore bredde- og længdegrader og de importerede dyr har gener, der er tilpasset andre klimatiske forhold kunne de importerede dyr tænkes at svække dyrene i den danske natur. I forhold til dådyr var der ikke noget problem. De dådyr, der lever vildt i Danmark, stammer alligevel alle fra dyr, der blev importeret som jagtdyr for konge og adel i middelalderen. Med andre ord er der ikke tale om en oprindelig dansk stamme. nderledes stillede sagen sig med kronhjortene. Flere steder i Jylland er der bestande af kronvildt, som menes at stamme helt tilbage til de dyr, der vandrede herop ved afslutningen af sidste istid. Dyr der gennem 10.000 år har tilpasset sig forholdene netop her. 10

mt og vildt Genetisk forurening Denne unikke tilpasning til de lokale forhold kunne ødelægges, hvis importerede kronhjorte ved et uheld slap ud fra farmene og parrede sig med vilde kronhjorte. Det mente i hvert fald en del biologer og andre naturinteresserede, som talte om genetisk forurening. Men først nu vil det blive undersøgt, hvor meget der er om snakken. Projektforsker Carsten Riis Olesen fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling på Kalø oplyser til Økonomaen, at han og andre medarbejdere er i gang med at analysere 300 vævsprøver fra 14 danske bestande af kronhjort. nalyserne skal afsløre i hvor stort omfang, de vilde dyr er påvirket af undslupne dyr fra farmene. Carsten Riis Olesen understreger dog, at genetisk forurening ikke nødvendigvis er af det onde. Måske kan det tværtimod være positivt at øge forskelligheden, siger han. De danske hjorteavlere har altid afvist kritikerne. Genetisk set er krondyrene i Sverige, Danmark, Tyskland og Polen stort set de samme, så man kan ikke tale om genetisk forurening fra dem. Eneste undtagelse er de skotske krondyr, der er lidt anderledes. Men det er uhyre sjældent, at der undslipper et dyr fra en farm, og når det sker, kommer dyret i langt de fleste tilfælde tilbage igen. Så det er en rent teoretisk problemstilling, mener Ejvind Herlevsen, en af veteranerne i dansk hjorteavl og tidligere formand for Landsforeningen af Danske Hjorteavlere. 210 bb løwn_ann_210x133 18/02/04 14:18 Side 2 Flensted Minutkartofler er noget for sig selv. For 30 år siden var Ole Flensted den første i marken med Minutkartofler. Læs mere inde på minutkartofler.dk og deltag i konkurrencen - og så ert ingen gång løwn... barebureauet.dk Tlf. 76 98 50 50

12 tegning: nils sloth

Medlemmernes mening medlem mening De fleste af Økonomaforeningens medlemmer har flere gange inden for det seneste år brugt et af foreningens tilbud f.eks. om kurser, arrangementer eller medlemsmøder eller været i kontakt med foreningen telefonisk, fordi de eller deres arbejdsplads havde brug for støtte. De fleste er tilfredse med kontakten til deres forening. Men selvfølgelig er der også utilfredse medlemmer og tilmed medlemmer, der overvejer at melde sig ud af foreningen. Det viser Økonomaforeningens medlemsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret 2003. Målet med undersøgelsen var at give foreningen et endnu bedre kendskab til medlemmerne og deres arbejdsvilkår deres syn på arbejdspladsen, arbejdets organisering, udviklingstendenser, forventninger til fremtiden og behovet for at lære nyt. Men også om deres tilfredshed med foreningen og den service, de får. Samt få medlemmernes bud på, hvilke opgaver foreningen skal løfte i fremtiden. Den hyppige kontakt til foreningen tyder på, at medlemmerne kender deres forening godt, og derfor har været godt klædt på til at sige deres mening om foreningen. Og det er der da også rigtigt mange, der har gjort. f de 1.000 erhvervsaktive medlemmer, der modtog et spørgeskema, har 70,5 procent svaret på spørgsmålene og sendt skemaet retur. Ifølge CS (Center for lternativ Samfundsanalyse), der har stået for undersøgelsen, er det en rigtig flot svarprocent. Enten organiserer Økonomaforeningen nogle meget pligtopfyldende kvinder. Eller også har foreningen ganske enkelt nogle aktive medlemmer med holdninger til deres forening, konkluderer Jørgen Christiansen fra CS. Og tilføjer, at det ikke er mange foreninger forundt at have så engagerede medlemmer. Selv om foreningen har modtaget svar fra 720 medlemmer, er det ikke givet, at netop disse medlemmer er repræsentative for foreningens godt 9.000 medlemmer. Men det er der meget, der tyder på, at de er, mener CS. De første 500 besvarelser indløb meget hurtigt et tegn på, at de kom fra medlemmer med meget på hjerte og besvarelserne, der fulgte, adskilte sig ikke holdningsmæssigt fra de første. Det tyder på, at det ikke ville have ændret på resultatet, selvom vi havde fået endnu flere besvarelser, så undersøgelsen må siges at være repræsentativ, konkluderer Jørgen Christiansen. Her i bladet kan du læse nogle af undersøgelsens resultater. Hele rapporten finder du på: www.oekonomaforeningen.dk Tekst om medlemsundersøgelsen: Mette Jensen, Susanne Zehngraff, Tina Juul Rasmussen 13

Bekymret for fremtiden De fleste medlemmer af Økonomaforeningen er glade både for deres arbejde og for deres arbejdsplads. Men der er også sorte skyer på himlen: Frygten for at blive arbejdsløs og bekymringen for at blive uarbejdsdygtig, fordi den daglige tjans i køkkenet med tiden slider på kroppen, er to af de bekymringer, der vejer tungest. Undersøgelsen viser, at langt de fleste ikke forestiller sig at blive ved med at arbejde, indtil de skal på pension. Udsigten til efterløn som 60-årig er eftertragtet især blandt de ældre ansatte. Og knap hver tredje forestiller sig at skifte til noget helt andet arbejde end at være i et køkken. Klare pejlemærker til både politikere og ledelse på arbejdspladserne, ville mange nok mene især set i lyset af de dystre udsigter til mangel på arbejdskraft om få år. Og et vift med en vognstang om at tage problemerne med arbejdsmiljøet i køkkenerne alvorligt, som medlemmerne også selv slår ned på et andet sted i rapporten. Klædt på til arbejdet Selv om arbejdet er hårdt og nedslidende for den enkelte, fejler den faglige selvtillid i køkkenerne ikke noget. Undersøgelsen viser, at medlemmerne generelt føler sig godt klædt på til at udføre deres daglige arbejde så godt, at nogle faktisk oplever, at deres ressourcer ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det drejer sig om otte procent overvejende økonomaer, som mener, at de langt fra får brugt deres kvalifikationer helt og fuldt, mens resten helt eller delvist føler, at deres viden kommer til nytte i det daglige arbejde. Det viser sig også, at jo mere viden, man føler man har, jo bedre føler man, man får udnyttet sine kvalifikationer. Et godt argument næste gang der skal forhandles kompetenceudvikling. Netop kompetenceudviklingen fylder en del i medlemmernes bevidsthed. rbejdets karakter og vilkår forandrer sig konstant, og kravene om at være effektiv, samarbejdsdygtig, selvstændig og kunne følge med vokser hele tiden. Det betyder, at omkring hver tredje er bekymret for, om deres kvalifikationer slår til i fremtiden igen især økonomaerne sammen med eleverne. Frygten deles ikke af ledere, som føler, de har gode muligheder for efteruddannelse. De ansatte i selvstændige køkkener, dag- og døgninstitutioner samt køkken- og kantineledere deler heller ikke denne bekymring. Kravene vokser I forlængelse af den enkeltes kvalifikationer ligger forventningen om, at kravene til viden og kunnen i arbejdet vil blive større i løbet af de næste fem år først og fremmest inden for edb og it-området. Igen er det eleverne og økonomaerne, som tegner sig for den forventning. Blandt ledere og chefer er der en udbredt forestilling om, at man hele tiden skal lære nyt, ligesom de sammen med økonomaerne mener, at kravene til tværfaglighed vil vokse. Individuel ansvarlighed er sammen med selvstændighed og service også kompetencer, som vil spille en stor rolle i arbejdet fremover, mener mange. Hver fjerde mener, at kravene til deres kostfaglige viden vil vokse, ligesom de tror, at projekt- og udviklingsarbejde vil komme til at fylde mere i fremtiden. Interessant nok mener kun ca. hver tiende, at kravene til deres tekniske og håndværksmæssige kunnen vil være større om fem år en holdning, som sætter den ofte udskældte offentlige mad noget i relief. Personlig udvikling først Selvom det altså ikke er håndværket, som medlemmerne forventer skal løftes de kommende år, er ønsket om og behovet for efteruddannelse alligevel tydeligt. To ud af tre mener, at de har gode muligheder for at lære nyt. Resten vurderer deres muligheder som mindre gode eller direkte dårlige en holdning, økonomaerne og køkkenassistenterne tegner sig for, og især de, som arbejder i sygehuskøkkenerne. 14

medlem mening Ikke overraskende er lederne de mest optimistiske i den sammenhæng. Og hvad betyder efteruddannelse så for den enkelte? Først og fremmest personlig udvikling, mener 77 procent i undersøgelsen. Nye job/nye funktioner og større lyst til arbejdet kommer ind på anden og tredjepladsen. Under hver tiende mener, at efteruddannelse er med til at højne deres anseelse og kun hver fjerde knytter bedre løn sammen med efteruddannelse. Generelt er behovet for ny faglig viden stort. Konkret er det edb, som står højt på ønskelisten, sammen med personlig udvikling og kvalitet og kost selv om det jo ikke er det, man forventer, vil blive et større krav de kommende fem år. Nye samarbejdsog produktionsformer er også efterspurgt. Nederst på ønskelisten står læse- og skrivefærdigheder, økologi og brugerundersøgelser sammen med markedsføring og nye køkkenredskaber. tegning: nils sloth økonomaen 7 2004 15

medlem mening Slidsomt arbejde Næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen bekymrer sig for at blive arbejdsløse flest blandt de yngste og hyppigst blandt ansatte i centralkøkkener, selvstændige køkkener og på plejehjem. Men der er endnu flere, nemlig 63 procent, der bekymrer sig, hvorvidt de bliver uarbejdsdygtige på grund af nedslidning og den bekymring deles af alle aldersgrupper. Og er især aktuel hos de ansatte i mellemstore køkkener med 10-20 ansatte. Risikoen for nedslidning kan være medvirkende til, at kun syv procent af medlemmerne forestiller sig, at de vil arbejde, indtil de bliver folkepensionister. Næsten halvdelen ønsker at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige på efterløn. Det er især udbredt blandt de ældste på arbejdspladserne. Ligesom omkring halvdelen af medlemmerne i en eller anden grad har et ønske om at arbejde på deltid flest blandt de 30-49 årige og hyppigst på de små arbejdspladser. tegning: nils sloth Behov for efteruddannelse Kun fire procent af medlemmerne mener ikke, at deres viden og kunnen i forhold til deres arbejde er god nok, resten er tilfredse med deres kvalifikationer. Til gengæld er der flere, der er bekymrede for, om kvalifikationerne nu også slår til i fremtiden. Otte procent er meget bekymrede især økonomaer og elever. 31 procent er slet ikke bekymrede. lligevel mener mere end 80 procent, at de har behov for ny faglig viden gennem kurser og efteruddannelse. 75 procent mener, at mere kendskab til edb er nødvendigt. Kvalitet og kost samt personlig udvikling følger efter hos 70 procent af medlemmerne. Næsten otte ud af ti er enig i, at efteruddannelse er vigtig for deres personlige udvikling. Halvdelen mener, at det giver mulighed for nye job, og hver tredje at muligheden for at fastholde jobbet bliver bedre. 16

Forandringer er det stabile Økonomaforeningens medlemmer udsættes i stadig højere grad for forandringer på deres arbejdspladser. I forhold til arbejdsmiljøundersøgelsen i 2000 viser medlemsundersøgelsen, at yderligere 22 procent af de ansatte har været udsat for væsentlige forandringer. Det betyder, at forandringerne i dag omfatter 56 procent af de medlemmer, der har været med i undersøgelsen. Som Jørgen Christiansen fra CS skriver i undersøgelsens resumé»det er lige før, at forandringer er det stabile element i køkkenerne«. Store køkkener, store forandringer Der er især tale om større ændringer i måden, arbejdet organiseres på og ændringer i madproduktionen. Det gælder især på sygehusene. Også frit-valgordningen og sammenlægning af køkkener har medført forandringer. Det gælder for omkring en sjettedel af de adspurgte og er især aktuelt på ældreområdet. Ligesom én ulykke sjældent kommer alene kommer én forandring tilsyneladende også sjældent alene i køkkenerne. Undersøgelsen viser, at mange af deltagere har været udsat for mellem tre og fem forandringer, nogle endda endnu flere. Og jo større køkkener, jo flere forandringer. Forandringerne opleves positivt I undersøgelsen er medlemmerne blevet bedt om at vurdere forandringernes effekt i køkkenet. Og det viser sig, måske lidt overraskende, at forandringerne generelt vurderes positivt. Den største effekt ligger på køkkenets effektivitet og på madkvaliteten, de to områder, der scorer højest på alle typer arbejdspladser. Herefter kommer effekten på samarbejdet, den daglige drift og arbejdstilfredsheden. Mens den indvirkning, forandringerne har haft på arbejdsbyrde og ledelse, får laveste point. Det fremgår ikke klart af undersøgelsen, hvordan svaret skal tolkes: har forandringerne ikke medført ændringer i ledelsesform og arbejdsmængde. Eller har effekten her været mindst positiv? Under alle omstændigheder kunne det være nogle af de områder, som foreningen skulle give større opmærksomhed i det kommende arbejde med forandringer. Set i forhold til effekten af forandringer vurderes effekten af netop udlicitering generelt som mindre positiv. lt i alt er der et positivt syn på forandringer i køkkenerne. Medarbejderne er tilsyneladende omstillingsparate og åbne for de krav, som fremtiden bringer. Også lederne vurderer forandringer positivt. Dog er 6 ud 10 kritiske i forhold til politikere og arbejdsgivere, der ikke giver klare meldinger om deres holdninger til køkkenets fremtid. Hjælp til forandringer Blandt de medlemmer, der har oplevet væsentlige forandringer, svarer 29 procent, at de har brugt Økonomaforeningen som sparringspartner i forbindelse med forandringerne og den udvikling, forandringerne har afstedkommet i køkkenet. Det kan være i form af konsulent- eller forhandlingsbistand, rådgivning om ansættelsesforhold, vejledningsmateriale eller et medlemsmøde. Langt de fleste synes, at hjælpen fra foreningen var god eller nogenlunde. Især har de været glade for vejledningsmaterialet og de råd, de har fået om ansættelsesforhold. Dog var der 8-27 procent, der ikke var ganske tilfredse med hjælpen. økonomaen 7 2004 17

medlem mening Rigtig mange bruger Økonomaforeningen Inden for det seneste år har en meget stor kontakt med foreningen. Mere end 90 del af Økonomaforeningens medlemmer procent af lederne har haft kontakt med nemlig 76 procent været i kontakt med foreningen det seneste år. foreningen på en eller anden måde. Nogle ldersmæssigt er der ikke nogen forskel har brugt foreningens tilbud flere gange. på, hvem der kontakter foreningen pr. te- Næsten halvdelen af medlemmerne har været i kontakt med foreningen pr. telefon, brev eller e-mail. Og en fjerdedel har været til møde i foreningen. 40 procent har været på kursus eller konference eller til et arrangement, som Økonomaforeningen stod for. 27 procent har brugt Økonomaforeningen, når der skulle forhandles. Og 20 procent har haft besøg af Økonomaforeningen på arbejdspladsen eller i kredsen. Lederne er klart dem, der hyppigst har Trofaste læsere lle medlemmer modtager Økonomaen ca. to gange om måneden. Ledere og tillidsvalgte får desuden Køkkenvejen. Hjemmesiden er et stående tilbud til alle medlemmer. Medlemsundersøgelsen viser, at 75 procent af medlemmerne læser Økonomaen mere eller mindre. Og mens 20 procent er grundige læsere, når fagbladet udkommer, læser 35 procent enkelte artikler. 20 procent læser meget i bladet nogle gange og mindre andre gange. Tilfredsheden med Økonomaen er stor. 16 procent siger, at de er meget til- lefon, brev eller e-mail. Men arrangementerne tiltrækker flest ældre, viser undersøgelsen. Medlemmerne har stort set været tilfredse med kontakten. 70 procent siger, at de har været tilfredse. Men seks procent har sat kryds ved utilfreds eller meget utilfreds. De utilfredse medlemmer arbejder især i selvstændige køkkener og på arbejdspladser med to-fire ansatte og findes især blandt køkken- og kantinelederne. læsevenlige og er i det hele taget godt tilfredse med nyhedsbrevet 20 procent er meget tilfredse og 46 procent er tilfredse. Halvdelen af de medlemmer, der har adgang til Internettet, har besøgt økonomaforeningens hjemmeside. Men det er kun 12 procent, der besøger hjemmesiden mindst en gang om måneden og kun to procent er inde og tjekke siden hver uge. Hele 52 procent har aldrig besøgt hjemmesiden. Stort set alle (90 procent) af Økonomaforeningens medlemmer har adgang til Internettet. 46 procent både på arbejde og Den laveste karakter får foreningen for at være synlig i den offentlige debat. det handler om at informere om foreningens aktiviteter og være troværdig. opgaver. Den højeste karakter giver medlemmerne Økonomaforeningen, når Medlemmerne er blevet bedt om at give foreningen karakterer for forskellige Troværdig, men usynlig fredse med bladet og 57 procent er tilfred- hjemme, 31 procent kun hjemme og 11 se. 60 procent mener, at artiklerne i Øko- procent kun på arbejdet. nomaen er meget læsevenlige. De, der kender Økonomaforeningens Køkkenvejen bliver læst mere eller min- hjemmeside, synes, den er let at finde dre af ca. 70 procent af de medlemmer, rundt på. Og godt halvdelen er meget til- der får nyhedsbrevet. Godt halvdelen synes, at artiklerne i Køkkenvejen er meget fredse eller tilfredse med www. oekonomaforeningen.dk. 18

Tillid til repræsentanten Mere end halvdelen af Økonomaforeningens medlemmer har eller har haft tillidsposter i foreningen. Og lige nu har en fjerdedel af medlemmerne en tillidspost. De fleste er medlem af et samarbejdsudvalg, de næst fleste er tillidsrepræsentanter og herefter kommer sikkerhedsrepræsentanterne. På store arbejdspladser har 80 procent en tillidsrepræsentant, viser undersøgelsen, mens det kun gælder omkring 40 procent af dem, der arbejder på små arbejdspladser. På de store arbejdspladser har 90 procent en sikkerhedsrepræsentant, på de små er tallet 70. Undersøgelsen viser, at det ikke er helt let at få tillidsposterne besat og at det er vanskeligere på de store arbejdspladser end de små. Det kan være forklaringen på, at der mangler tillidsrepræsentanter samtidig med, at der er medlemmer (tre procent), der ønsker sig en tillidspost. Langt de fleste er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. To tredjedele siger, at de er trygge ved at gå til tillidsrepræsentanten med deres problemer og mener, at hun tager hånd om problemerne og er et godt talerør for kollegerne. Men der er 15-20 procent af medlemmerne, der ikke er tilfredse med deres tillidsrepræsentant. Opgaverne for tillidsrepræsentanterne i fremtiden er: at være med i udviklingen af arbejdspladsen, svare på spørgsmål om overenskomster og aftaler og at forhandle løn for medarbejderne. Det, mener 75 procent af medlemmerne, er meget vigtige opgaver. Hvorfor medlem Medlemmerne har sikkert flere begrundelser for at være med i foreningen. Men stillet overfor ti begrundelser, svarer 75 procent af medlemmerne, at de er medlem fordi, foreningen kan forhandle overenskomster og aftaler på plads og hjælpe, når man har brug for det. Økonomaforeningen har altså mange medlemmer, der først og fremmest lægger vægt på den service, foreningen kan tilbyde. I undersøgelsen kaldes de de serviceorienterede medlemmer. Lidt under halvdelen (35-45 procent) erklærer sig enige i, at de er medlem, fordi foreningen er med til at skabe respekt om faget og arbejder for gode arbejdsvilkår. Og fordi det faglige og kollegiale fællesskab er vigtigt. Det er de fællesskabsorienterede medlemmer. Mens de fleste medlemmer har et afklaret og positivt forhold til foreningen, er der også medlemmer, der ikke ved, hvad de skal bruge foreningen til. 39 procent har udtrykt mere eller mindre utilfredshed eller er uafklarede omkring deres medlemskab. Og otte procent har overvejet at melde sig ud. økonomaen 7 2004 19

En fagforening skal forhandl En fagforening har en række traditionelle opgaver først og fremmest forhandling af medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Men i takt med at arbejdsvilkårene på arbejdspladserne ændrer sig, udfordres også fagforeningen. Økonomaforeningen ser sig selv som en forening, der»går på to ben«en forening, der løser traditionelle fagforeningsopgaver, men samtidig arbejder fagpolitisk og støtter medlemmernes faglige udvikling. Og det passer perfekt med de krav, medlemmerne stiller til deres forening, viser medlemsundersøgelsen. Medlemmerne blev bedt om at pege på, hvilke af ni foreslåede opgaver, det er meget vigtigt, mindre vigtigt og ikke vigtigt, at foreningen arbejder med. Og undersøgelsen viser, at der faktisk er meget, der er meget vigtigt. Sammenligner man med foreningens medlemsundersøgelse fra 1993, er der ikke sket det store skred i prioriteringen. Det er stadig foreningens ypperste opgave at forhandle løn og arbejdsvilkår. Det mener stort set alle deltagerne i dag, og det mente 81 procent i 1993. Men samtidig peger 85 procent på uddannelse som et vigtigt område. Og omkring 70 procent peger på arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og kvalitet af mad og måltider, som meget vigtigt at arbejde med. Mens omkring 35 procent mener, det er meget vigtigt og 60 procent synes, det er mindre vigtigt for Økonomaforeningen at arbejde med teknologi og arbejdsorganisering. Enkelte har tilføjet andre opgaver til listen over vigtige opgaver. Økonomaforeningen skal: afskaffe Ny løn, bevare den varme mad til pensionisterne, skabe større synlighed i den offentlige debat og sætte mere fokus på køkkenerne i leve-bomiljøerne. Og oprette en brevkasse. Disse synspunkter er naturligvis ikke repræsentative, men kan måske alligevel inspirere. Noget må klares lokalt, andet centralt Samtidig med prioriteringen af arbejdsopgaver blev deltagerne bedt om at tage stilling ti, hvilke opgaver, der skal løses lokalt af kredsene, og hvad sekretariatet skal tage sig af. Blandt de opgaver, der skal løses lokalt, mener 80 procent, at det vigtigste er at synliggøre fag og faglighed i lokale medier, mens 75 procent peger på faglige arrangementer. 65 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke lokale politiske beslutninger og at skabe netværk mellem tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. Kredsene skal derimod ikke tage sig af sociale arrangementer, da især ældre medlemmer foretrækker faglige fremfor sociale arrangementer. De unge er dog med på det mere sociale. Sekretariatets opgaver Når deltagerne skal vælge hvilke af 26 foreslåede opgaver, der er meget vigtige, vigtige eller mindre vigtige, peger mere end 80 procent på forhandling af overenskomster, løn og aftaler og det at behandle medlemssager, som meget vigtigt. Og 75 procent mener, det er meget vigtigt at påvirke de kostfaglige uddannelser. Mellem 60 og 70 procent peger på en række andre opgaver som meget vigtige eksempelvis at påvirke politikere og 20

medlem mening e løn embedsmænd, yde bistand til tillidsog sikkerhedsrepræsentanter, at arbejde med kvalitetsudvikling og informere om fag og arbejdsvilkår. Det ser ud til, at medlemmerne mener, det er vigtigere med information om fag og faglighed end om arbejdspladsudvikling. Ligesom det fremgår klart af undersøgelsen, at den direkte kontakt til foreningen er vigtigere end at modtage informationsmateriale. tegning: nils sloth Forskellige behov Forskellige medlemmer har forskellige behov. Lederne synes f.eks., det er vigtigere, at foreningen arbejder med lederudvikling end med arbejdspladsudvikling selvom undersøgelsen faktisk viser, at mange ledere netop har været i kontakt med foreningen for at få hjælp til arbejdspladsudvikling. Og set i forhold til andre faggrupper er det f.eks. især eleverne, der synes, det er vigtigt at arbejde med kvalitetsudvikling. økonomaen 7 2004 21

medlem mening Ja, til kredsene De fleste (55 procent) er enige eller delvist enige i, at der skal være lige så mange kredse som amter. Men medlemmerne er blevet spurgt, bedst som strukturdebatten står på, og endnu aner ingen, hvordan landets fremtidige struktur vil se ud. Det kan have betydet noget for medlemmernes mening. Og en stor gruppe har da også svaret ved ikke på spørgsmålet. Der er også mange, der er i tvivl, om der skal oprettes lokale kredskontorer. Og der er delte meninger, om kredsformændene skal ansættes i Økonomaforeningen. Halvdelen synes, en fjerdedel synes ikke og 30 procent ved ikke. Foreningen skal være for både elever og studerende. Men ikke for uorganiserede. Det sidste er dog hele 30 procent uenige i, mens 18 procent er uafklarede med hensyn til, om ikke medlemmer skal have adgang til Økonomaforeningens tilbud. Det fremgår imidlertid ikke af hverken spørgsmål eller svar, om der er tale om f.eks. tilbud om hjælp til lønforhandlinger og til at løse problemer på arbejdspladsen eller der f.eks. tænkes på adgang til faglige arrangementer i kredsene. Og det kunne være afgørende for medlemmernes holdning til spørgsmålet. tegning: nils sloth Ikke flertal for navneskifte lt er ved det gamle. Der er ikke sket noget på ti år, skriver CS i medlemsundersøgelsen. Og hentyder til, at der i dag er 34 procent af deltagerne, der ønsker et navneskifte ligesom 32 procent gjorde i 1993. 46 procent af medlemmerne mener derimod ikke, foreningen har brug for et nyt navn og 20 svarer ved ikke. De, der mener at foreningen skal skifte navn, foretrækker et navn, der dækker alle faggrupper. Og halvdelen af de 34 procent, der ønsker et nyt navn, kan godt tilslutte sig forslaget Kostfagligt Forbund, som foreningen fremsatte på generalforsamlingen i 2001. Det er især køkken- og kantineledere, der ønsker et nyt navn til foreningen. Mens det er elever og medlemmer over 50 år, der mindst hælder til et navneskifte. 22

Frem på barrikaderne Økonomaen har spurgt seks medlemmer, hvilke opgaver de synes, er de vigtigste for Økonomaforeningen at tage fat på, hvad de synes, foreningen gør godt, og hvad, der er deres væsentligste kritik af foreningen. Kostfaglig profil, tak Gitte Frederiksen, køkkenassistent og tillidsrepræsentant i centralkøkkenet i Rårup ved Juelsminde: Hvordan vil du prioritere de tre vigtigste opgaver, Økonomaforeningen skal varetage i fremtiden? Det vigtigste er en kostfaglig profil. Vi skal bestemme os for, om vi vil høre til sygehusgruppen eller kokkegruppen. Groft sagt: Hvor vil vi hen, og hvad vil vi profilere os på? Er vi gode til at lave mad til syge mennesker, eller er vi gode til at lave god mad? Nummer to er uddannelse. lles uddannelse! Hvad gør vi, når professionsbachelorerne kommer hvem skal være ledere? Og hvordan skal arbejdet organiseres: Skal vi have selvstyrende grupper? Skal køkkenassistenterne uddannes til at være ledere? Det tredje er vores ståsted i fagbevægelsen, nu da vi er trådt ud af KTO. Vi har godt nok stadig sygehusgruppen (i Sundhedskartellet, red.), men der er ikke nok punch i den i forhold til overenskomstforhandlingerne. Jeg ved godt, at mange vil løbe skrigende bort, når jeg siger dette: jeg mener, at vi skal se os om efter en samarbejdspartner det kunne være NNF (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, red.), evt. med henblik på en fusion på et tidspunkt. fortsættes næste side t økonomaen 7 2004 23

t Hvad klarer Økonomaforeningen godt, synes du? Vi er ved at tage lidt fat på strukturdebatten og er godt klar over, at der skal ske noget, så helt sover vi da ikke! Men jeg kommer fra FO, og jeg synes ikke, det fagforeningspolitiske fylder ret meget i Økonomaforeningen. Vi vil ikke kalde os et forbund uha, for så er vi nok kommunister. Hvad gør Økonomaforeningen ikke godt nok efter din mening? Vi ved, vi skal have ny formand, men lokalt har vi ikke hørt nogen udmeldinger overhovedet. Vi vil gerne have sat hoveder på nogle kandidater det fylder meget i kredsene lige nu, og er lidt af en varm kartoffel. Og så synes jeg, at Ny løn har spillet fallit. Det fylder meget, og vi bruger meget tid på det. Men jeg har følt mig til grin som tillidsrepræsentant over at skulle forhandle om 30.000 kr. fordelt over to år til ti medarbejdere. Det svarer til 1.500 kr. pr. person, siger Gitte Frederiksen. Større synlighed lice Linning, klinisk diætist og kredsformand i Frederiksborg mt: Hvordan vil du prioritere de tre vigtigste opgaver for Økonomaforeningen? Økonomaforeningen skal forhandle løn og ansættelsesvilkår. Det kan vi ikke klare hver især, som undersøgelsen også viser, og det er jeg enig i. Det næste er uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at vi er med uddannelsesmæssigt, så vi kan matche kravene på fremtidens arbejdsmarked. Og som nummer tre mener jeg, at vi skal sætte den kostfaglige dagsorden. Det handler om kvaliteten af maden, så vi ikke ustandselig skal høre på, at det, vi serverer, ikke er godt nok. Der skal være fokus på slutproduktet, som brugerne skal spise, og kvaliteten skal være høj, også selvom maden skal ud at køre et antal kilometer, inden den når brugeren. Hvad gør Økonomaforeningen godt, synes du? Lokalt skal vi blive endnu bedre til at lave faglige arrangementer, så alle har den rigtige viden, vi skal skabe netværk, både for ledere og andre, og vi skal supervisere hinanden. Og så skal vi gøre de godkendte elevpladser aktive! Det kan ikke gøres centralt. Hvad gør Økonomaforeningen ikke godt nok efter din mening? Vi burde generelt være mere synlige i debatten og i medierne og præge den sundhedspolitiske dagsorden. Vi burde være bedre til at fortælle vores arbejdsgivere KL og mtsrådsforeningen hvor belastende køkkenarbejdet er, når de træffer beslutninger om f.eks. at sammenlægge eller udlicitere køkkenerne. Og så mangler jeg, at man centralt fra formidler meget mere viden om udvikling og forskning i vores fag ud til udvalgte grupper. F.eks. kom der to rapporter om fremtidens mad til ældre i efteråret, hvor maden endnu engang kritiseres. Her mener jeg, at det først og fremmest handler om at tage fat på tværfagligheden i samarbejdet om maden for at få et bedre resultat, siger lice Linning. 24

medlem mening Overenskomst med de private Marianne Reitz, afdelingsøkonoma ved Centralkøkkenet i Næstved: Hvad synes du, er det vigtigste, Økonomaforeningen kan gøre for medlemmerne i fremtiden? Lige nu er det vigtigste, Økonomaforeningen kan gøre for medlemmerne, synes jeg og mine kolleger, at arbejde for at få overenskomster med de private firmaer, der også ansætter køkkenassistenter og økonomaer. Det er også vigtigt, at Økonomaforeningen arbejder for at sikre tryghed i ansættelsen og arbejder for et bedre psykisk arbejdsmiljø og for, at vi som medlemmer føler og kan mærke, at vi får en massiv opbakning på arbejdspladserne, når vi har brug for det. Hvad er din væsentligste kritik af foreningen? Som svar på spørgsmålet nævner Marianne Reitz, at hun og kollegerne gerne vil have, at Økonomaforeningen arbejder for at få nogle retningslinjer, så opgaver og ressourcer kan hænge sammen i køkkenerne. Og så skal de, der ikke er medlem af Økonomaforeningen, ikke have de muligheder, som medlemmer har, siger Marianne Reitz. Skab netværk Tine Gram, økonoma og sikkerhedsrepræsentant, mtssygehuset i Glostrup: Hvad synes du, er det vigtigste, Økonomaforeningen kan gøre for medlemmerne i fremtiden? Jeg kunne godt tænke mig, at Økonomaforeningen hjælper medlemmerne med at samles om forskellige emner. For eksempel i et forum for arbejdsmiljø, så vi ikke alle sammen står alene over for samarbejdspartnere. Vi kunne udveksle erfaringer og diskutere de problemer, vi får, når for eksempel rla eller fabrikanter af køkkenudstyr slet ikke tager hensyn til vores arbejdsmiljø i køkkenerne. Kritik? Ja, jeg synes, Økonomaforeningen skal lave om, så sikkerhedsrepræsentanter er ligeværdige med tillidsrepræsentanter. På min arbejdsplads har vi lige været igennem en proces, hvor politikerne ville rationalisere. Og i den proces var sikkerhedsrepræsentanten ikke inde på lige fod med tillidsrepræsentanten. Selvom vi i sådan en proces kan bidrage med lige så meget som tillidsrepræsentanterne. En stærkere vision Jytte Egetoft, cheføkonoma ved Det Sønderjyske Køkken, Haderslev: Kan du nævne tre ting, som du mener, det er vigtigt for økonomaforeningen at tage fat på? Foreningen skal profilere fagene og fagligheden. Og huske at tænke forskelligt i forhold til leder- og medarbejdergruppen tænke i køkkenledelse og i håndværk. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at det er kvindearbejdspladser, vi har med at gøre. Kvinder dvæler ikke ved successerne, de kaster sig straks over næste opgave. Og bliver måske derfor ikke så synlige for omgivelserne. Foreningen skal skabe netværk og bruge dem til at profilere faget. Det er desuden vigtigt at gøre opmærksom på karrieremulighederne indenfor faget, hvis køkkenerne skal kunne tiltrække kompetent arbejdskraft i fremtiden. Det skal være muligt at specialisere sig, og der skal skabes en overbygning til køkkenassistentuddannelsen. Foreningen skal lægge vægt på at skabe efteruddannelsemuligheder og det skal være efteruddannelse med bid i! Endelig skal foreningen i langt fortsættes næste side t økonomaen 7 2004 25

medlem mening t højere grad gå i clinch med pressen. Men det kræver en meget mere markant vision for køkkenerne. Én vision. Man bliver usynlig, træder ikke i karakter, hvis man synes, man skal rumme det hele. Foreningens vision er f.eks. ikke synlig for mig. Hvad synes du, økonomaforeningen er god til? Økonomaforeningen udgiver et rigtigt flot fagblad. Og et godt og målrettet nyhedsbrev. Og hvad er foreningen ikke så god til? Der lefles for kokkene. Det er jeg godt træt af, det må høre op, for det betyder, at vi glemmer vores faglige stolthed. Kokkene skal i stedet til at lytte til os. Vi har meget at byde på, meget at lære dem. Formanden på banen Sussi Jeppesen, køkkenassistent på Egebjerg Plejehjem, Gentofte: Hvad er det vigtigste for Økonomaforeningen at arbejde på i fremtiden. Og hvad er din væsentligste kritik af foreningen? Synlighed. Det er både den vigtigste opgave og den væsentligste kritik. Det nytter ikke, at der ikke er nogen, der kender Økonomaforeningen, men forveksler den med en eller anden lille husmorforening. Og tænker på os som en gruppe overvægtige køkkenhåndværkere. Vi vil kendes på vores faglighed. Vi skal altid høre alle andre udtale sig om køkkenerne. F.eks. Orla Zinck, der fabler om de store madfabrikker. Vi ser aldrig vores formand i tv-avisen. Og man skulle da tro, at foreningen havde en mening om, hvad der sker. Der er jo nok at forholde sig til: alle sygehusnedlæggelserne eller sammenlægningen af de små, kommunale køkkener. Formanden skal stå inde for fagligheden og kæmpe for den på medlemmernes vegne. Hun skal slå et slag for nærmiljøet, hvor de gamle kan dufte maden, og børnene kan have fingrene med i frikadellefarsen. Formand og næstformand skal ikke bruge tid på at rejse rundt til kredsmøder. Til dem kan de sende en faglig sekretær. Formændene skal gøre noget, der batter for foreningen. Men hvad nu, hvis medierne ikke er interesserede i at lytte på Økonomaforeningen? Det er formændenes ansvar at sige noget, som medierne vil høre på. Det er det, de får guldet for. For at kæmpe for, at alle de små køkkener bliver synlige og deres arbejde værdsat, siger Sussi Jeppesen. Hvem holder på barrikaden. Hvad er foreningens vision. Vil vi være gode til at lave god mad eller til at lave mad til syge? Økonomaforeningen skal profilere faget og fagligheden. Sætte den kostfaglige dagsorden. Og sige noget, som medierne gider høre på Medlemmerne har høje ambitioner for deres fag og om at være synlige for alverden. 26

økonomaen 7 2004 27 tegning: nils sloth

kort Cand.diæt. på vej Om to år vil de første kandidater i klinisk ernæring være klar. Den ny uddannelse går i gang til efteråret på Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen i København. Professor Jens Kondrup fra instituttet siger om baggrunden for den nye uddannelse, at der jo også skal være uddannede til at lave anbefalinger, som for eksempel nbefalinger for den danske institutionskost og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Den viden, vi har om området, skal udvikles og senere omsættes til nogle anbefalinger. Diætister for eksempel opnår en meget stor færdighed i at instruere folk i de gældende anbefalinger, men hvem laver anbefalingerne, siger Jens Kondrup. Kandidaterne kommer til at spille en rolle for alle områder, hvor folk er blevet syge og har nogle ernæringsproblemer, mener Jens Kondrup. Uddannelsen sigter først og fremmest mod at videreuddanne kliniske diætister, men også sygeplejersker og bachelorer med en naturvidenskabelig baggrund kan optages. Men jeg forestiller mig ikke, at de overflødiggør den indsats, som sygeplejerskerne gør ved sygesengen. Det vil stadig være dem, der kan få patienten til at spise. Og det vil stadig være økonomaen, der skal sørge for, at patienten får den gode mad. Kandidaten vil der være brug for til at supplere den indsats, der gøres i forvejen, siger Jens Kondrup. Ghita Parry, næstformand i Økonomaforeningen, hilser kandidatuddannelsen velkommen. Vi vil se frem til at samarbejde om forskningsprojekter, der kan styrke den ernæringsfaglige og den kostfaglige viden og øge fagets status. Det vil komme alle, der arbejder med fagområdet til gode. Og i sidste ende også brugerne af den offentlige forplejning, siger hun. Det er endnu uklart, om kandidaterne kan opnå autorisation. Men mange af de studerende på den nye uddannelse vil i forvejen som kliniske diætister have en autorisation. Og de, der ikke har, ønsker den måske slet ikke, fordi de vil ansættes i job, der ikke kræver en autorisation. tegning: karina bjerregaard 28

debat Kommunale køkkener i fare Hvem skal lave maden til omkring mad og opvask os, når vi bliver gamle? Forhåbentlig nogle, der har en hvor det er plejepersonalet, indgår i leve-bomiljøerne, god uddannelse, så de har der overtager mange af de styr på det kostfaglige ansvar, der følger med opga- lønudgifterne er der jo sta- praktiske opgaver. Men ven. digvæk. De står blot ikke på Vi hører om underskud i et produktionskøkkens de kommunale køkkener i drift. Tænk på, at hvis de Holstebro. Hvordan er det professionelle køkkener er nu lige, det kan hænge væk, så er ekspertisen også sammen? væk. For brugere med specielle ernæringsmæssige Det kan ikke lade sig gøre, at få alle udgifter til behov f.eks. diæter og drift dækket ind ved betaling fra de ældre. Kommu- det afgørende med uddan- særlig energitæt kost er nen må selvfølgelig dække net personale. lønudgifterne. De ældre Og det er et politisk ansvar. kan heller ikke mere klare den personlige pleje selv. Hvorfor ikke udvikle området i stedet for at afvikle Men man kalder ikke udgifterne til plejepersonalets det? løn for underskud. Men det kræver, at der er Driftsudgifterne til køkkenerne forsvinder ligesom nale, og at personalet arbej- kostfagligt uddannet perso- også, når arbejdsopgaverne der tæt på brugerne. Så skal der uddannes elever. Her må man sige, Holstebro Kommune har nået bunden. Her er én køkkenassistentelev. Til sammenligning har Herning Kommune otte. Og Holstebro tager mere end 100 gange så mange social- og sundhedsassistentelever ind. Det er da noget af en prioritering, bevidst eller ubevidst. Man må spørge, om det er rimeligt, hvis man vil sikre tilstrækkelig kostfaglig viden i fremtiden. Det er ikke fordi, vi har noget imod at dele vores kostfaglige viden med plejepersonalet. Men hvordan kompetenceudvikler man medarbejderne til de mål, man sætter, og hvordan skabes der gode arbejdspladser? På Holstebro Kommunes hjemmeside kan man læse om kommunens politik for kompetenceudvikling. Der er mange flotte ord! Var det muligt, at de gode hensigter også kunne komme til at omfatte kostfagligt uddannet personale i praksis? Tværfagligt samarbejde må være vejen frem, så vi kan supplere hinanden omkring det sociale ved måltidet til gavn for vores brugere. Mad er omsorg og et af kerneområderne indenfor ældreområdet. Ulla Møller Christensen, kredsformand i kreds 11. Debatindlægget er forkortet af redaktionen. Debatindlægget har været bragt i flere lokalaviser i Ringkøbing mt. økonomaen 7 2004 29

kort Indkaldelse til generalforsamling i Pensionskassen for Økonomaer fredag den 16. april 2004, kl. 10.30 i PK, Tuborg Boulevard 3, Hellerup 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsregnskab, revisionsberetning samt godkendelse af resultatopgørelse og balance. 4. Forslag til ændringer i vedtægten 4.1 Bestyrelsen foreslår på baggrund af en lovændring, at vedtægtens 19, stk. 3 ændres således, at ansættelse af den ansvarshavende aktuar fremover foretages af bestyrelsen. 4.2 Bestyrelsen stiller forslag om en ændring af vedtægtens 12, stk. 2, så antallet af delegerede i pensionskassen udvides fra 32 til 86. 5. Forslag til ændringer i pensionsvilkår 5.1 Bestyrelsen foreslår en udvidelse af optagelsesbestemmelsen i pensionsvilkår 1 om kollektivt ansatte. 5.2 Bestyrelsen foreslår ændringer i pensionsvilkår således, at medlemmer ved overgang til alderspension kan vælge en forhøjet alderspension i 10 år mod, at pensionen herefter nedsættes til halvdelen. 6.Orientering om overgang til et arbejdsevnekriterium ved bevilling af invalidepension fra pensionskassen. 7. Fastsættelse af stedet for næste års generalforsamling. Medlemmer af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage del i debatten, selv om de ikke er delegerede. Det er dog alene de delegerede, der er stemmeberettigede. Medlemmer, der ønsker at overvære generalforsamlingen, skal rekvirere adgangskort senest fem dage før. lle interesserede medlemmer kan desuden rekvirere den skriftlige beretning. Dagsordenen, de fuldstændige forslag, årsregnskabet og revisionsberetningen vil være fremlagt til eftersyn for medlemmerne senest otte dage før generalforsamlingen. Materialet sendes til samtlige delegerede senest otte dage før generalforsamlingen. Henvendelse skal ske til PK, att. Jannie Sølvsteen, tlf. 39 45 45 45, lokal 4528. Tonne Kjærsvej 20, Postboks 720 DK-7000 Fredericia Telefon +45 75 94 33 33 Telefax +45 75 94 23 33 www.lyngbymetoden.dk Det er vigtigt for patienter og hjemmeboende pensionister, at den mad de får, er både varm, velsmagende og vitaminrig. Derfor går flere og flere kommuner over til LYNGBY METODEN, den ideelle termotransport, der opfylder alle hygiejniske krav og sikrer, at maden er varm, og at smag og duft kan bevares. 30

Hør nyt om frit valg Loven om frit valg-ordningen bliver ændret i foråret. Og dermed ændres også reglerne for kommunernes madservice. Derfor inviterer Økonomaforeningen sammen med Kommunernes Revision til informationsmøder om frit valg-ordningen. Vi opfordrer jer til at invitere den person i kommunen, der har frit valgordningen som ansvarsområde, med til mødet det kan være ældrechefen, økonomichefen eller andre fra forvaltningen. På møderne informeres I om lovændringen og dens konsekvenser, og der gøres status over frit valg-ordningen. Desuden står der prisfastsættelse, kvalitetsstandarder og kvalitetskrav på programmet. Konsulent Morten Seerup fra Økonomaforeningen og projektleder Bo Bloch fra Kommunernes Revision står for mødet. Tid og sted: Mandag den 3. maj kl. 15-18 Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Tirsdag den 4. maj kl. 15-18 Skovbo Plejehjem, Borup Onsdag den 5. maj kl. 15-18.00 Vejle Bibliotek Tilmelding til: Berith Lundborg, Økonomaforeningen tlf.: 33 41 46 81 eller bl@oekonomaforeningen.dk Tilmeldingsfrist: 23. april 200 portioner pomfritter på kun 15 minutter uden fedt! ClimaPlus Combi Den nye RTIONL verdensstandard Vore samarbejdspartnere i Danmark Ellekær 10 2730 Herlev Telefon 44 88 84 00 Telefax 44 92 13 28 bent brandt as storkøkken & kantine Dalsagervej 25 8250 Egå Telefon 89 30 00 00 Telefax 86 22 81 22 God og afslappet stemning før en stor indsats. Succesen er allerede på forkant sikret til 100 procent. Taleren overskrider sin tidsramme igen. Men efter startskuddet er alle 2000 måltider præcist færdiglavede, perfekt anrettede og serveret. Resultatet er tallerken for tallerken med akkurat den samme høje kvalitet, og gæsterne er imponerede.

4 Kredsformænd og kredskontorer 1 København og Frederiksberg kommuner Else Toft Jensen, 38 79 93 39, elsetoft@jensen.mail.dk; arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, 35 30 53 56. kredskontor: Struenseegade 13, 2., 2200 København N, 35 34 97 33, okf-kredskontor@mail.dk. 2 Københavns mt Birgitte Schaumburg-Muller, 36 70 54 23, kreds2@sch-m.dk; arb: Broparken, 36 70 14 26, sobrobis@rk.dk 3 Frederiksborg mt lice Linning, arb./priv: 47 31 59 90, linning@mail.tele.dk 4 Vestsjælland og Roskilde amter nnette Kræmer, 59 19 40 11; a.kraemer@mail.tele.dk; arb: Slagelse Centralsygehus, 20 71 50 70. 5 Storstrøms mt fventer ekstraordinær generalforsamling. 7 Fyns mt Ulla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk 8 Nordjyllands mt Lene Dahl Larsen, 98 96 80 15, lene.dahl.priv@mail.tele.dk; arb: Hjørring/Brønderslev Sygehus, 99 64 52 01. kredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 alborg SV, 98 18 16 56, kreds8@mail.tele.dk 9 Århus mt Jette Irene Rasmussen, 86 44 23 87, jetterasmussen@123mail.dk. kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, 86 18 10 47, kreds9@mail.dk 10 Viborg mt Liselotte Bjerge, 20 95 21 84, arb: Produktionskøkkenet Møldrup, 87 76 34 80. SFLL@moeldrup.dk. 11 Ringkøbing mt Ulla Møller Christensen, 97 11 95 94, ulla.mc@mail.tele.dk; arb: ktivcenter Syd, Højbo, 97 14 91 44. 12 Vejle mt Pia Løvschal, 75 61 35 37, pialovschal@mail.dk; arb: Velux /S, 76 69 37 71. 13 Ribe mt Birthe Starup ndersen, 75 17 35 07, birthestarup@webspeed.dk; arb: Centralkøkkenet i Bramming, 75 17 31 73 kredskontor: Norgesgade 19, stuen, 6700 Esbjerg, 75 13 76 70 14 Sønderjyllands mt nna Lajer, 74 74 47 26, lajer-loegumkloster@mail.tele.dk; arb: Plejecentret Åløkke, 74 74 45 39. 15 Bornholms mt Michael Nielsen, 56 48 72 02, vibegaard@vip.cybercity.dk; arb: Ø-mad, 56 49 31 13. 16 Færøerne Bente Else Kjær, (00298) 31 63 58; arb: Landssjukrahusid, (00298) 31 35 40. kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) 21 90 41. 17 Grønland Birgitte Nathanielsen, 29 932 47 42, niels.birgitte@greennet.gl; arb.: Personalekantinen, Grønlands-fly-Box 1012, 29 934 33 12. kredsene Holbæk annullerede udbuddet Holbæk Kommune har haft sin mad i udbud. Men da kommunen skulle tage stilling til de fire bud, den havde fået, besluttede kommunen sig i stedet for at annullere udbuddet. Overfor Holbæk mts Venstreblad begrunder kommunen beslutningen med den nye servicelov, der er på vej. Og den forventede kommunesammenlægning. Men i øvrigt var tilbuddet fra kommunens eget køkken, Stenhusbakkens køkken, også det billigste. Så Stenhusbakken fortsætter med at levere til plejecentre og cafeer på samme vilkår som hidtil. Vores egne medarbejdere var både bedst og billigst. Det er rart at få bevist, at de kan producere til en rigtig pris i konkurrence med private, siger gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, Carsten Fink, der hele tiden har været imod udbuddet. Men han beklager samtidig, at udbuddet har lagt et unødigt pres på medarbejderne. Holbæk har også opsagt kontrakten med sygehuset, der laver mad til de hjemmeboende. Deres mad udbyder kommunen nu efter godkendelsesmodellen.

11 7 På jagt efter en sund livsstil Efter mængden at dømme, skulle man tro, vi stod i kø til rockkoncert, griner Pernille Hansted, der netop har været med til temadag i kreds 11. Temamødet om sundhed og livsstil var en stor succes. 160 mennesker strømmede til Spjald Kulturhus fra køkkener og institutioner i Ringkøbing mt. Her kunne de høre Joan og Carsten Vagn-Hansen tale og synge om sundhed og livsglæde, få målt blodtryk og blodsukker og møde en række producenter af sunde fødevarer. Og i pauserne lokkede den grønne buffet. De fleste dage serverer de sund mad for andre, men glemmer deres egen sundhed, skriver Ringkøbing mts Dagblad om medarbejderne i køkkenerne. Og Susanne Bak og Majbritt Kristiansen fra kredsbestyrelsen fortæller da også, at temadagen netop var tilrettelagt for de medlemmer, der aldrig forkæler sig selv. De skulle de have et bud på, hvordan man gør, siger Majbritt Kristiansen. Livsstil handler ikke kun om madvaner, men også om at leve og bo, siger Susanne Bak. Vi vil også være med til at servere et godt socialt måltid for de ældre i leve-bomiljøerne. Det kræver samarbejde med plejepersonalet. Og det er ressourcekrævende. Men det må vi vænne os til, hvis vi vil have bedre kvalitet i arbejdet og et bedre arbejdsmiljø, siger hun. Hun fortæller, at et andet mål med temadagen netop var at knytte tværfaglige bånd med andre faggrupper. foto: jørgen kirk Jeg går og glæder mig i denne tid Det kan godt være, det kun er en sætning, man kan bruge til jul, men jeg glæder mig her i foråret, fordi jeg dagligt kan læse i forskellige aviser om køkkener over det ganske land, som gør en hel masse ud af, at lave overraskelsesmenuer til Kronprinsens bryllup. Køkkenerne har med tiden fået mange drøje hug: maden er for dyr, kødet kan ikke tygges, grøntsagerne er uspiselige, de ældre er undervægtige osv. De kreative initiativer er et godt bevis på, at I ikke har mistet modet. Jeg er stolt af at være i flok med jer! Godt gået! Det kan også godt være, at ikke alle køkkener gør voldsomt meget ud af netop denne dag, men så er jeg ret sikker på, I gør noget ud mange andre dage, og dem er der jo trods alt også flest af! Ulla Rosenfeldt, amtskredsformand økonomaen 7 2004 33

Maskinel magasinpost 12 Hjorte - vildt i mild grad Der er ikke mange storkøkkener på hjortefarmens kundeliste. En undtagelse er Psykiatrisk Hospital i Århus, der serverer det magre og velsmagende kød i traditionelle retter som f.eks. vildtragout. foto: michael bo rasmusen 12 tegning: nils sloth 10 Blandet tamt og vildt Ikke alle var lige begejstrede for hjortefarmene, der skød frem i dansk landbrug i 80 erne. Biologer frygtede, at de tamme hjorte skulle blande sig med dansk kronvildt. Medlemmernes mening. Økonomaforeningen har fået svar på tiltale i sin medlemsundersøgelse. Mere end 700 medlemmer har svaret på spørgsmål om deres syn på arbejdet, arbejdspladsen, fremtiden i faget og om deres fagforening. Hvad gør foreningen godt og mindre godt. Og hvad skal der satses på i fremtiden, hvis medlemmerne skal være tilfredse. E Fagblad for kostforplejningspersonale Udgivet af Økonomaforeningen 82. årgang Nørre Voldgade 90, 1358 København K Tel 33 41 46 60, Fax 33 41 46 70 redaktion@oekonomaforeningen.dk Redaktion: Mette Jensen, redaktør Susanne Zehngraff, journalist nsvarshavende redaktør: Irene Kofoed-Nielsen Layout: Torben Wilhelmsen Næste nummer udkommer: 22. april (økonomaen 8) Næste frist for indlæg: 14. april (økonomaen 9) Prisliste for annoncer kan rekvireres på 33 41 46 75. issn 0901-4691 Oplag: 9.700 Medlem af Dansk Fagpresse Tryk: Laursen Grafisk Bladet er afleveret til postvæsenet den 5. april.