KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15
DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/
UDEN FOR OG INDEN FOR SKOLEN Teaterets og skolens kulturform: I teaterets kulturform levendegøres fortællinger gennem udvikling af en figur I skolens kulturform konstrueres fortællinger ud fra didaktiserede modeller for fortællestruktur
KULTURFORMSBEGREBET ER INSPIRERET AF Culture is to be regarded for what it is, an abstraction, a perspective for studying human behavior that gives particular attention to ("privileges", in today's lexicon) acquired social behavior. Wolcott, H. F. (1999). Ethnography. A Way of Seeing. London, New Delhi.: Altamira Press, Walnut Creek, p. 68.
KULTURFORMER ET DIDAKTISK PERSPEKTIV Sociale rum forstås som indlejrede i domæner. Domænerne adskiller sig fra hinanden gennem deres måder at være i verden på, deres værdier, deres artefakter samt deres interaktions- og kommunikationsformer. Aktørerne ses som repræsentanter for domæner forstået som kulturformer.
OPLÆGGETS STRUKTUR 1. Fortælling som kommunikationsform i forskellige domæner 2. Fortællinger i samspillet mellem skole og domæner udenfor 3. Mulighederne for nye fortællinger og kommunikationsformer i en scenariedidaktisk tilgang
FORTÆLLING SOM KOMMUNIKATIONSFORM I FORSKELLIGE DOMÆNER
FATTIGFORTÆLLINGER PÅ ARBEJDERMUSEET I denne kiste er der noget der fortæller om fattigdom. Hvad kunne det være? 17 elever fra to niendeklasser deltog frivilligt Produkt: en særudstilling på museet om fattigdom Fattigdom er et indsatsområde for museet Fattigfortælling var betegnelsen for udstillingens kommunikationsform http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content& view=article&id=832%3a2014-04-23-07-29-23&itemid=351
FATTIGFORTÆLLING 2 Tænker du nogensinde på ham der står og tigger? To pigers bidrag til udstillingen: En museumsmontre En tiggerkop med mønter, købt for 100 kr. af en tigger ved Nørreport Tiggerens personlige fortælling Arbejdermuseet 2015
FATTIGFORTÆLLING 3 Tag en sukkerknald og føl dig rig. En indvandrerpiges bidrag til udstillingen: En kiste fyldt med sukkerknalder Pigens mormor fra Ukraine Udstillingens bedst fungerende fattigfortælling
POINTER 1. Elevernes udstilling spejlede museets indsatsområde 2. Eleverne blev i skoletiden inviteret ind som deltagere i et domæne uden for skolen 3. Museets undervisere demonstrerede samspillet mellem genstand og fortælling 4. Fortællingerne fik liv gennem elevernes engagement og selvstændige tilgang. 5. Resultatet var genkendeligt og meningsfuldt inden for domænet
DESIGNING CITIES WITH PEOPLE ARKI_LAB Fortællinger om by og byrum i feltet mellem traditionel og borgerinddragende arkitektur http://www.arkilab.dk/ Arki_lab 2015
PRÆSENTATION Historik Observationer på stedet: Skala Bevægelser og forbindelser Funktioner og aktiviteter Kendetegn og særlige kig Målgrupper Brugerundersøgelse Stop Motion/collage Arki_lab 2015
FORTÆLLINGER I SAMSPILLET MELLEM SKOLE OG DOMÆNER UDENFOR
SKOLE, ARKITEKTUR OG BYRUM FORLØB I 8.KLASSE Samarbejdsforløb mellem arki_lab og en folkeskole: Introduktion på skolen ved to arkitekter Eleverne i grupper ud i byen for at vælge en plads Logbog, fotografering og interviews Fremstilling af en byrumsfortælling med it-støtte Arki_lab 2015
STOP-MOTION COLLAGE Elevproduceret fortælling om deres vision for udvikling af et byrum Arki_lab 2015
NÅR SKOLENS KULTURFORM SLÅR IGENNEM Dansklæreren beslutning om projektopgave betød, at rammefortællingen markant ændrede karakter at kommunikationsformerne blev transformeret fra et arkitektfagligt domæne til skolens domæne at elevpræsentationerne blev transformeret fra faglig formidling til besvarelse af en skoleopgave
EN SCENARIEDIDAKTISK TILGANG
TÆNK HVIS STNING HAVDE SÆNKET ET NAZIKRIGSSKIB 9. APRIL 1940 Kontrafaktisk historiefortælling som scenariebaseret undervisning et dilemmaspil http://9april1940.dk/
SCENARIEBASERET UNDERVISNING Scenariebaseret undervisning som rammefortælling: Scenariebaseret undervisning inviterer eleverne til at deltage i forløb der matcher praksis uden for skolen De udfordrer de skolespecifikke interaktions- og kommunikationsformer og tilbyder eleverne nye positioneringsmuligheder Scenarierne kan forstås som intentionelle rekontekstualiseringer
GEES LANDKORT James Paul Gee bruger metaforen landkort Landkortet består af domæner/diskurser. Hvert domæne udgør et land på kortet Skal man tilegne sig en viden, formulere sig om et sagsforhold, eller udvikle kompetencer, må man være fortrolig med den måde hvorpå der fortælles, vides, gøres, tænkes og erfares inden for det eller de domæner hvor den genkendes som meningsfuld En central opgave for skolen er det derfor set med Gees optik at tilbyde eleverne et kendskab til hvordan der tænkes og gøres inden for de relevante domæner Gee, J.P. ((1999) 2002). An Introduction to Discourse Analysis. London & N.Y: Routledge
Videnskab Disciplinerede praksisformer Produktion Professionaliserede praksisformer Skole Skolske praksisformer Samfund Borgerrelaterede praksisformer Hverdag Common sense praksisformer Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011). Hvad skal der ske i skolen?: et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculum-logik. Cursiv (8), 131