HVORFOR VI GØR SOM VI GØR TANKER BAG NOGLE AF VALGENE I VORES PÆDAGOGISKE PRAKSIS.

HVORFOR VI GØR SOM VI GØR TANKER BAG NOGLE AF VALGENE I VORES PÆDAGOGISKE PRAKSIS. Tilfredshedsundersøgelsen i 2013 viste nogle steder, hvor vi ikke har formået at informere vore forældre tilstrækkeligt om, hvorfor vi har valgt at gøre, som vi gør. Her følger information om, hvorfor vi vælger at gøre, som vi gør i Uglebo på udvalgte områder. Her beskrives nogle af de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores valg af praksis. Tankerne her er beskrevet via prosa(fortællende), og derfor er henvisninger til teoretikere som underbygger/kritiserer vore valg bevidst udeladt. Du kan bl.a. læse om: 1: Personaletimer; hvordan vi vælger at bruge de timer vi til rådighed.(side 2) 2: Hensynet til børnene først, derefter på forældre, også ved aflevering og afhentning af børn. (side 2) 3: Årgangsopdelte børnegrupper, set fra et pædagogfagligt og udviklingsperspektiv. (side 3) 1 4: Kostpolitikken, herunder børnenes mulighed for at spise når de er sultne og alligevel opleve måltidets socialisering via faste måltider for alle. (side 4) 5: Privat legetøj hvorfor er det godt for nogle børn at kunne have legetøj med i børnehave. (side 5) 6: Temaer og valg af pædagogiske aktiviteter.(side 7) 7: Hygiejne, derfor gør vi som vi gør.(side 9) 8: Arrangementer, (side 10) 9: Børneintra, nyhedsbreve og information. (side 11) 10: Økonomisk prioritering. (side 11). 1

Ad 1: Brug af personaletimer: Antallet af personaletimer vi har til rådighed er naturligvis afhængig af, hvor mange børn vi har indskrevet i børnehaven. I Uglebo har vi bevidst valgt at have mest personale i de timer, hvor her er flest børn. Dette er naturligvis for at kunne tilgodese jeres børns behov for stabil voksenkontakt, kram, nærhed, smil, opmuntring, udviklingshjælp og opmærksomhed i videst muligt omfang. Jeres børn er her mange timer og engagerede og nærværende voksne fremmer børns udviklingsmuligheder. Derfor er her flest voksne, når her er flest børn, og dermed flest voksne, når i er væk herfra. Den prioritering betyder naturligvis færre voksne om morgenen og om eftermiddagen. Det betyder også, du indimellem kan opleve, at her er få voksne om morgenen, da morgenfremmødet (børn som kommer inden kl. 7.30) varierer meget og fra dag til dag, uden at følge et fast mønster. Når vi dagligt i en uge eller to oplever, at børnefremmødet er ændret, så ændrer vi straks på personalets mødetider (og ser stort på overenskomster, som siger, at man skal kende sin mødetid 6 uger frem). Det samme sker om eftermiddagen. Vi tilstræber at udarbejde mødeplanerne, så der er fast personale i hver afdeling fra kl. 7.30-15.30 eller 16. Det synes vi, at vi i vidt omfang lykkes godt med. Hos os møder der et personalemedlem kl. 6, som låser døre op, tænder lys og musik, tager stole ned fra bordene, varmer brød og dækker bord, tænder infoskærme, tager telefon, tømmer opvaskemaskiner og siger VELKOMMEN til de første børn. Den næste personale møder kl. 6.15 og den tredje kl. 7.30. Det sidste tidspunkt ændres ofte i vintermånederne til kl 7 eller 7.15, da mange forældre bruger længere tid på transport i vintermånederne. 2 Kl. 16 er der to personaler tilbage i Uglebo. De tager sig af børnene, fejer garderober og stuer, rydder op, starter opvaskemaskiner, giver informationer til forældre, siger farvel, slukker og lukker i Uglebo. Om der er to eller tre personaler fra kl. 16, kl. 16.15 eller 16.30 varierer efter børnefremmødet, og igen gør det sig gældende, at børnene generelt er her lidt længere i vinterperioderne pga. forældrenes øgede transporttid. Ad 2: Hensynet til børnene først. Når vi åbner og frem til vi er tre personaler har vi følgende strategi: En voksen bliver ved morgenmadsbordet og sikrer ro, kontakt, morgenhygge og stabilitet her, og den anden voksne går til og fra bordet og hjælper med at vinke m.m. Hvis et barn ønsker vinkehjælp af den voksne, som har bordvagt må barn og forældre indimellem tåle, at barnet så sidder hos den som har bordvagt og vinker derfra, således at roen ved bordet bevares..og oftest vil I opleve at de voksne lige kan skifte bordvagt/ vinkevagt, så vi derved kan tilgodese det enkelte barns behov. Vi ved, at når personalet hele tiden bevæger sig rundt på stuen og hjælper børn alle mulige steder, så bliver børnene urolige og ukoncentrerede. Omvendt ved vi at voksne som er i gang med aktiviteter med børnene fremmer ro og koncentration hos børnene, derfor har vi en bordvagt om morgenen og: 2

Når børn og personale er fordelt på afdelingerne, mellem kl. 7.30 og 16.30 vil I derfor opleve, at den voksne ikke nødvendigvis forlader sin aktivitet med en børnegruppe for at hjælpe med et enkelt barn, men barnet må komme til voksen for at få støtte eller hjælp.eller måske kan barnet få hjælp af en kammerat. Og igen har vi samme fremgangsmåde om eftermiddagen. Den voksne bliver ofte ved børnegruppen frem for at tale med enkelte forældre..og som ved alt andet her i livet er der mange undtagelser. Ad 3: Årgangsopdelte afdelinger. Børnene i Uglebo er i årgangsopdelte afdelinger de fleste timer af dagen. De fleste dage fra kl. 7.30-16. Når børnene er i årgangs/aldersopdelte afdelinger er legetøj, bøger, spil, materialer og indretning i vid udstrækning valgt for at tilgodese den enkelte aldersgruppes behov. Søskendes tætte relationer og børnenes venskaber værner vi samtidig rigtig meget om, derfor må børnene naturligvis gerne være/lege på hinandens grupper, deltage i aktiviteter på tværs af stuerne og spise hos kammerater o.l. Det sker altid i samarbejde mellem børnene og mellem børn og personale. Børnene er i sammen i alle aldre både morgen og aften, al den tid vi er på legepladen og når vi har fredagsgymnastik samt i projekter på tværs af huset og i ferieperioderne. For os giver årgangs opdelte afdelinger følgende fordele: Vi har mulighed for at have en indkøringsafdeling, Reden, hvor vore yngste børn i fred og ro kan vænne sig til at være en del af en større enhed, og hvor deres kammerater er på samme udviklingsniveau.. Her er tid og ro til at lære at gå i børnehave, være en del af en lidt større børnegruppe end i dagplejen, blive selvhjulpen, sove til middag, blive renlig, opleve flere medarbejdere på gruppen o.l. Her er ansat en pædagog, som er videreuddannet som Sproglig Vejleder, som foretager de obligatoriske sprogscreeninger. En pædagog fra Reden følger barnet, når barnet skifter til næste aldersgruppe (Uglehulen), og den samme pædagog følger barnet videre på Springbrættet. På den måde har alle børn en primærvoksen, som følger dem gennem hele deres børnehave tid. Samtidig udnytter vi pædagogernes specialkompetencer og videreuddannelse fuldt ud, til gavn for børnenes udvikling og læring. Vi har valgt at bruge vore personaleressourcer således, vi har lidt flere personaletimer pr. barn på Reden, end på de øvrige grupper. 3 Aldersopdelte grupper gør, at vi kan tilgodese de behov for udfordringer og stimulering, som alle børn har hele dagen. Vi kan imødegå at vore 4-årige føler sig klemt mellem de ældste og de yngste børn. Vi har en pædagog som er uddannet Motorisk Vejleder. Dennes kompetencer anvender vi til at lave motoriske screeninger af vore 4 årige børn.(uglehulen) og denne pædagog er altid på gruppen med de 4 årige. Vi har voksne med specielle kompetencer i forhold til at udfordre vore ældste børn, som vi udnytter på Springbrættet. 3

Samarbejdet omkring overgang til skolen bliver tættere og mere kvalificeret for jeres børn, da det er de samme fagpersoner som har samarbejdet omkring dette i flere år. Det er dem som planlægger, evaluerer og videreudvikler samarbejde, overgangsskemaer o.l. At det er de samme fagpersoner fra Uglebo og Glamsbjergskolen, som gør dette i en årrække giver udvikling, da de får fælles sprog at udvikle deres arbejde fra. Børn lærer rigtig meget af børn når de voksne har sat nogle stabile rammer for deres samvær. Den læring, der er børnene imellem, vil vi gerne styrke ved at give dem mulighed for at være i alderssvarende/årgangsopdelte grupper. Børnene går, gennem hele deres børnehavetid, på samme afdeling som de kammerater de skal gå i skole med, hvilket styrker deres venskaber, sociale relationer, tolerance overfor hinanden, deres hjælpsomhed og dermed inklusion. I forældre er på gruppe/afdeling med de forældre I vil møde, også når jeres børn starter i skole, hvilket styrker jeres kendskab til hinanden, og forhåbentlig vil I alle bidrage til, at Uglebo forbliver et dejligt udviklings- og værested for både børn og forældre. Når der er mange børn (>12-14 børn) på en årgang, deler vi dem i mindre grupper med faste primærvoksne. Ad 4: Kostpolitik 4 Bestyrelsen og forældrene har sammen udarbejdet en kostpolitk i 2012. Bestyrelsen holdt et specielt tilrettelagt forældremøde, hvor de i samarbejde med de fremmødte forældre blev besluttet at minemere børnenes sukkerindtag. Personalet i Uglebo er af den overbevisning, at 3-6 årige børn har et meget lille råderum til tomme kalorier (sukkerindtag). For I forældre kan administrere mængden af indtag af sukker, sætter vi i Uglebo rammerne for, hvad jeres børn i dagligdagen indtager, når de opholder sig i børnehaven. Disse rammer gælder både for den forældrebetalte eftermiddagsmad vi serverer dagligt, og som retningslinjer for, hvad det er acceptabelt at komme i barnets madpakker, samt for hvordan vi fejrer fødselsdage. Se i øvrigt i Kostpolitikken. Herudover har bestyrelsen lavet et idehæfte med inspiration til, hvordan man kan lave sunde og varierede traktementer til børnefødselsdage. Disse hæfter er på alle afdelinger. Spørg eventuelt personalet efter dem. I børnehaven har vi valgt, at det er muligt for børnene at spise når de har lyst. Vi ved, at vi alle skal have sund og lødig kost for at fungere optimalt. Vi ved, at vi alle har forskellige døgnrytmer og forskellige måder vore kroppe fungerer på. Nogle mennesker spiser meget morgenmad, andre meget lidt, nogle spiser meget frugt/grønt, andre meget lidt, nogle drikker meget vand, andre mindre osv. Sådan har børn det også. Derfor 4

har de naturligvis forskellige behov for mad og drikke. Derfor giver vi børnene mulighed for at tage mad fra madpakken og drikke vand hele tiden. Vi ved, at børn er i stand til at mærke når de er sultne og tørstige. Vi ved, at børn som anerkendes bliver børn med godt selvværd. Vi synes, det er anerkendelse af børn at tro på at de er i stand til at mærke sult og tørst og lade dem spise og drikke efter behov. Vi tror på, vi kan modgå, at børnene udvikler fedme, når de har mulighed for at spise, når de føler sult. Mange små måltider er sundt for alle. Forældre bruger ofte madpakken som en kærlig hilsen til deres barn, vi vil gerne lade børnene modtage denne hilsen, når de har behov for det. Når vi, indimellem, oplever et barn bruger madpakken som trøst, er det personalets pligt at tage vare om de uopfyldte behov barnet har, så mad ikke bliver trøst. På alle afdelinger er der faste spiseborde, hvor børnene spiser uden for de fastlagte måltider. Selvom børnene kan spise, når de har lyst, er der fælles frokost og eftermiddagsmad for alle børn på afdelingen. Overalt i verden er måltidet en samlende oplevelse. Det gælder også i børnehaven. Alle børn spiser frokost og eftermiddagsmad i deres primærgruppe eller fælles i afdelingen. Dette er for at alle børn lærer at være en del af et fællesskab, at kunne begå sig ved middags-og frokostborde med mange mennesker samlet, at lære at bidrage til fælleskabet, lytte til andre, indgå i sociale relationer, respektere andre børn og deres holdninger, madsmag o.l. Vi øver altid at sidde og spise ordentligt ved bordet, så almindelig dansk bordskik øves/læres af dem som ikke kender til dette. Når vi spiser eftermiddagsmad er der daglig, planlagt sprogstimulering. Det kan være historiefortælling, højtlæsning, leg med rim og remser, huskelege, eventyrfortælling, lytte øvelser og meget mere. Når vi skal på længere ture ud af huset, opfordres børnene til at tage en hurtig mad inden vi går. Når børnene går på Springbrættet, øver de gradvist det, kun at spise en gang i løbet af formiddagen, så deres maver vænnes til at tilpasse sig en skolerytme. Du kan læse mere under kostpolitik på vores hjemmeside. 5 Ad 5: Privat legetøj i børnehaven. I Uglebo må dit barn gerne have privat legetøj med hver dag. Dette har vi valgt ud fra følgende viden: Børn som anerkendes, som netop den de er, udvikler selvværd, tro på egne evner, bidrager til fællesskaber samt respekterer andre mennesker og deres grænser og behov. Nogle børn bruger sut som små, nogle børn har en nusser når de skal sove, nogle børn sover med lyset tændt, nogle i mørke. Nogle børn er tidligt renlige, andre sent, nogle taler tidligt, andre sent osv. Sådan er vi heldigvis alle forskellige. Nogle børn har brug for den tryghed de oplever ved at have legetøj, bamser, en sut, en nusser, en bog eller lignende med i børnehave. Den anerkendelse som det enkelte barn har behov for, vil vi gerne bidrage til at give det, og den tryghed det enkelte barn har behov for vil vi gerne give det. Trygheden er for nogle 5

børn at have privat legetøj med i børnehave. Derfor har børnene mulighed for at have privat legetøj med i Uglebo. Vores legetøjspolitik siger at barnets private legetøj ikke må være større, end at det kan være på barnets garderobeplads eller i barnets skuffe. Dette er for at her skal være plads til alle børn, hele tiden. Når børnene bliver lidt ældre, oftest mens de går på Reden, har de ikke længere behov for den tryghed som det private legetøj/bamser/ nussere o.l. giver. Alligevel synes vi, der er god grund til at lade alle børn have mulighed for at have privat legetøj med fordi: Vi oplever at børn leger andre/nye lege, når de har privat legetøj med. Børn har legetøj derhjemme som børnehaven ikke har. Når børn har fået nyt legetøj vil de ofte meget gerne lege med det sammen med deres kammerater. Deres kammerater er i børnehaven, så er det jo dejligt, set fra et barneperspektiv, at det må have sit legetøj med i Uglebo. Vi oplever at nogle børn, især dem på Springbrættet, laver aftaler med kammeraterne om: hvis du tager din XX-legetøj med i morgen, så tager jeg mit med og så kan vi lege sammen. Den måde at lave aftaler med hinanden på, vil vi gerne støtte. De børn som har privat legetøj med bestemmer over det, og samtidig skal de øvrige børn have lov at låne det. Det er naturligvis hele tiden en balance som personalet er bevidste om. Når legetøjet ligger på barnets garderobeplads eller i barnets skuffe, er det forbudt for de øvrige børn at tage det. De må kun lege med det, når de har fået lov af ejeren. Denne er til gengæld forpligtet til at låne legetøjet ud til alle. Legetøjet kan have helle på garderobepladsen, når ejeren ikke længere kan holde til, at andre leger med det. At låne sit legetøj ud til andre, det er for nogle børn meget svært og noget de skal have hjælpe til opøve. Det hjælper personalet dem med. Det tager tid. For nogle børn adskillige måneder, og for andre børn er det aldrig et problem. Heldigvis er vi forskellige, og i Uglebo kan barnet få individuel hjælp og støtte til sin udvikling, også når det gælder at lære at låne sit legetøj ud og lade andre børns legetøj ligge på garderobepladsen, når det ligger i helle der. 6 Det kan være svært for børn (og forældre), hvis deres private legetøj bliver væk i børnehaven eller hvis det går i stykker. Det har vi stor respekt for, og samtidig ved vi, at det er en læreproces barnet skal igennem. Det kan være hårdt, og der kan være mange forskellige læringer. Nogle lærer at lægge deres legetøj på deres plads ( helle ) efter endt brug, nogle lærer at lede efter det, for nogle er det ligegyldigt at få det med hjem og andre lærer at lade deres private legetøj blive hjemme, fordi det er dyrebart legetøj for dem. Sådan er vi alle forskellige -også jeres børn. En anden læring sker, hvis legetøjet går i stykker. Nogle græder og skælder ud, andre er ligeglade og for nogle er læringen, at alt privat legetøj bliver i hjemmet. Hvad der er rigtigt for det enkelte barn er forskelligt. Personalet er altid parat til at hjælpe barnet på vej gennem netop sin læring. Alle forældre er naturligvis velkomne til at bestemme, om deres barn må have privat legetøj med i børnehaven og påtage sig det forældreansvar. Ethvert barn vil naturligvis forsøge at påvirke forældres beslutning, når I forbyder jeres barn at have privat legetøj med. Det er en helt naturlig og sund reaktion. Det er en naturlig reaktion (som kan være højlydt og vedvarende!) og når reaktionen er ovre vil børnene respektere jeres beslutning, -når bare den samme beslutning gælder hver dag. 6

I børnehaven påtager vi os intet ansvar for legetøj, som er bortkommet eller gået itu. Bortkommet legetøj er det barnets ansvar at finde, i samarbejde med forældrene. Når personalet rydder det sidste op om aftenen, finder vi ofte bortkommet legetøj. Når der er navn i/på barnets legetø, ligger vi det på barnets afdeling eller garderobeplads. Indimellem oplever vi et barn forsøger at købe sig til venskaber, til at bestemme o.l., ved at have bestemt legetøj med. Når det sker arbejder vi meget med det i børnehavne, snakker med barnet/børnene om det, finder nye løsninger sammen med dem. Ligeledes orienterer og samarbejder vi altid jer forældre om, hvordan vi løser dette problem for netop jeres barn. Vi ved, at det kan være svært for jer forældre at sige nej, når jeres barn ønsker at have legetøj med i børnehavne, og I ikke synes om det. Vi hjælper jer meget gerne med at løse det dilemma/forældreansvar, dog uden at vi ændrer legetøjspolitikken. Hvis i ønsker det, afholder vi naturligvis gerne samtaler eller laver coachingforløb også om dette emne. Ad 6: Sådan vælger vi aktiviteter. Vi ønsker at børn som går i Uglebo er: livsglade, selvstændige individer med selvværd, nysgerrighed og gå-på-mod, som mestrer livet og har lyst til at bidrage til livet i Uglebo og i familien(det omgivende samfund). 7 Når vi vælger temaer for de aktiviteter vi ønsker at jeres børn skal være en del af, tager vi udgangspunkt i vores faglige tilgang, til hvilken læring børn har behov for, hvad der er børnenes interesser, hvad der optager de aktuelle børnegrupper og i det omgivende samfund. Hvert år udarbejder vi et årshjul for vore aktiviteter. Når vi samtidig tager udgangspunkt i børnenes aktuelle interesser og behov, samt hvad der sker i det omgivende samfund, er det naturligvis ikke altid at emnerne for vores fælles pædagogiske temaer stadig er aktuelle, når vi planlægger et helt år i forvejen. Meget kan ændre sig i løbet af et år, derfor er vores årsplaner vejledende og vi forbeholder os ret til ændringer. Vi oplever indimellem politikkere og chefer iværksætter tværkommunale udviklingsprojekter, som vi skal deltage i, og som bryder ind i vore årsplaner. Vi er underlagt et lovgrundlag for vores arbejde, nemlig: Lov om pædagogiske Læreplaner (http://www.uvm.dk/uddannelser/dagtilbudsomraadet/fakta-om-dagtilbud/paedagogiske-laereplaner-fordagtilbud) samt Assens kommunes dagtilbudspolitik, http://www.assens.dk/boern-ogunge/boernehaver.aspx. Det er naturligvis de overordnede rammer for vores daglige pædagogiske arbejde, hertil kommer det, at vi hele tiden holder os a jour med den pædagogfaglige viden og udvikling, hjerneforskning, sundhedsforskning o.l. som har betydning for de overordnede tilgange vi har til vores daglige virke, til gavn for jeres børns liv og vores samarbejde med jer forældre. 7

Når vi vælger altid at have kreative materialer som papir, sakse, farver, tusser, skriveredskaber, magneter, Lego, ++-ere puslespil o.l. tilgængelige for jeres børn, er det, fordi vi ved, at det at kunne udtrykke sig kreativt, har betydning for barnets forestillingsevne og fantasi samt sproglige udvikling. At arbejde med de her nævnte materialer udvikler også øje-håndkoordination, finmotorik, materialekendskab, farvelære, samarbejde med andre og en masse andre færdigheder til glæde og gavn både her og nu og til fremme af mestring af livet. At bøger og puslespil er tilgængelige på alle afdelinger hele tiden er et andet bevidst valg. Her udvikles både sproglige-, skrive- og læsefærdigheder, fantasi, omverdens bevidsthed, kognition og matematiske færdigheder samt øje-håndkoordination til glæde og gavn for livet her og nu og for barnets liv fremover. Alle afdelinger har bevidst valgt at have et rum, hvor grov motorisk udfoldelse her er hovedaktiviteten. Vores store fælles Motorikrum anvendes naturligvis mest af børnene på Uglehulen, men alle har adgang til det. Motorisk udvikling samt den fysiske bevidsthed og mestring som motorisk leg bidrager med, har stor betydning for barnets glæde og selvværd her og nu. Herudover bidrager motorisk sikkerhed bl.a. til at barnet kan: blive selvhjulpen m.h.t. af-og påklædning, kunne sidde på en stol, holde på en blyant, læse/skrive på en linje, kende forskel på højre/venstre, begå sig i trafikken, deltage i fælleslege og en masse andet som gør at man mestrer livet og har overskud til kognitiv læring. Herudover bidrager motorisk udvikling og glæden ved fysisk udfoldelse til et sundt liv. I vores motorikrum leges en masse lege som har en meget stor social dimension. I de motoriske lege udvikles venskaber og fælles lege i meget høj grad, og det sker ofte uden indblanding fra voksne. Børnene er i rummene alene, og leger her uden at være overvåget af voksne hele tiden. Børnene oplever, at de har helle fra voksen. Venskaber udvikles og egne og andre grænser afprøves, og børnene henter så hjælp fra voksne når de har behov for det (og de voksne blander sig i børnenes aktivitet, når de anser det for nødvendigt). Denne tilgang er bevidst valgt for at styrke børnenes venskaber og forståelse for hinanden. 8 Indimellem deltager voksne i motorikrummene, og dermed ændres rummenes funktion for børnene. De ved at de er overvågede og leger dermed anderledes eller den voksne laver motorikbaner, og det er dermed bevidst, voksenstyrede motoriske udfordringer, som står øverst på dagsordenen. It er en naturlig del af barnets liv og udvikling. Også i Uglebo. Her har alle afdelinger en IPad og en bærbar pc-er. Disse bruges i varieret mængde, både til i fællesskab at finde information, spille udvalgte læringsspil, tegne, fotografere, dokumentere, og i det hele taget arbejde/lege med disse medier. Brug af disse medier er voksenstyrede, og vores primære fokus er, at alle børn skal sikres adgang til at mestre brugen af disse medier. Dette forudsætter, at personalet har kendskab til brug af disse. På legepladsen er der masser af plads, både til stille ro, grovmotoriske udfoldelser, finmotorisk udvikling, mulighed for at følge årets gang i naturen, sansepåvirkning, fri leg og udvikling af andre færdigheder end indendørs. Vi prioriterer børnene er udendørs dagligt, da vi tror på, at frisk luft og grovmotorisk udfoldelse fremmer det gode børneliv og børnenes sundhed. Vi tilstræber at der hver dag er mindst en planlagt pædagogisk aktivitet på legepladsen efter frokost, hvor vi alle er ude. Dette er ofte en social leg som to mand frem for en enke, banke bøf, alle mine kyllinger kom hjem o.l. Disse lege foregår oftest på den del af legepladsen, som ligger mod Glamsbjergskolen.. Andre gange er det leg med vand, sanglege, cykelræs o.l. som styres af de voksne og de fleste uger laves 8

der mad over bål som en planlagt pædagogisk aktivitet. Det er bevidst valgt at aktivitetstilbuddene er så forskellige. Børnene deltager frivilligt og i det omfang de er socialt og motorisk modne til det. Bål mad er valgt ud fra et ønske om at give børnene nye sanseoplevelser og muligheden for at lære om elementet ild og er for alle børn i Uglebo; andre aktiviteter er valgt ud fra et motorisk/grovmotorisk eller socialt sigte. Personalet vælger at igangsætte aktiviteter ud fra en interesse/ønske hos børnene ud fra et læringsperspektiv eller ud fra et inklusionsperspektiv. Den overvejende del af børnenes aktiviteter på legepladsen er dog fri leg, hvor børnene udvikler og videreudvikler motoriske færdigheder, sanseoplevelser, sociale relationer og sociale færdigheder, udvider egne grænser, får kendskab til naturen, udvikler livsglæde og meget mere. Alt sammen i et samspil med både børn og voksne. Når børnene leger fri leg, er der altid voksne til stede, som ser ud som de er gårdvagter. Deres arbejde er at hjælpe og støtte de børn, som har behov for det, trøste nogle som får en bule eller skramme, hjælpe med legetøj som driller så en leg kan fortsætte, støtte børnene i at skabe sociale relationer, hjælpe børn på toilettet, sætte grænser for børnene når de overskrider almindelig god opførsel, anerkende børnene når de udfordrer sig selv, snakke med børnene, give særlig opmærksomhed til nogle som har det svært o.l. som fremmer børnenes tryghed udvikling og læring. Ad 7: Hygiejne At vaske hænder, tørre sig om munden efter et måltid, pudse næse, rede sit hår og selv tørre sig efter toiletbesøg er alt sammen færdigheder, som skal læres. Både ud fra et hygiejne perspektiv, og ud fra et omverdens perspektiv. (Børn, som er rene og velsoignerede, opfattes umiddelbart mere tiltalende af deres omverden, end børn som er beskidte og usoignerede). 9 Dette lærer børn udelukkende ved øvelse, øvelse og øvelse og når både forældre og børnehave finder dette naturligt og øver det med dem hele tiden. I børnehaven arbejder vi med: At vaske hænder efter toiletbesøg, hver gang. o Når børnene går på Reden, er der altid en voksen, som sikrer at det sker. o Når børnene går på Uglehulen, er der ofte en voksen, som sikrer det sker, efter have aftørret barnet efter toiletbesøg. I løbet af barnets år på Uglehulen begynder det selv at gå på toilet, og det er derfor ikke altid muligt at sikre at barnet har vasket hænder, hvis vi ikke har observeret at barnet har været afsted. Nøjagtig som det sker derhjemme. o Når barnet går på Springbrættet, er der ofte en voksen som spørger, om barnet har vasket hænder, og ser efter på hænderne (dufter til dem)om dette faktisk er sket. Når børnene går på Springbrættet går de oftest på toilet, uden at en voksen ved det, og derfor er det ikke altid muligt at spørge til håndhygiejnen. Når børn har den alder bør det næsten være automatiseret at vaske hænder efter toiletbesøg. (og inden de hjælper med madlavning og inden de spiser). 9

Herudover arbejder vi med at børnene vasker hænder, når de kommer ind fra at have leget udenfor, og altid inden vi spiser. Hvor høj grad af kontrol vi udøver i forhold til håndhygiejnen i den forbindelse varierer efter barnets alder, som beskrevet ovenfor. Når børnene er beskidte efter et måltid opfordrer vi dem (og hjælper de yngste) til at vaske sig om munden, så de ser velsoignerede ud. For nogle børn er dette helt naturligt, og for andre er det da helt hen i vejret som en dreng utrykte det. Vi har desuden håndsprit på alle afdelinger, så børnene kan afspritte deres hænder, når de har nyst, pudset næse o.l. Dette er for at mindske smitterisikoen i børnehaven. Hver dag afsprittes dørgerigter, toiletter, dørhåndtag samt alle spisebordene efter frokost. Det sker mens børnene er på legepladsen. Dette sker ligeledes for at mindske smitterisikoen blandt børnene. Ad 8: Arrangementer: Når vi og bestyrelsen holder arrangementer i børnehaven er det meget betydende for jeres barn at I forældre deltager. Herved viser I jeres barn at børnehaven og barnets liv netop dér er betydende, og at barnets liv, udvikling, kammerater og personalet er vigtige, også for jer. I fremmer derved jeres barns selvværd, selvopfattelse og læring, og barnets mulighed for at mestre det at være en del af et socialt fællesskab. 10 I løbet af et arrangement i børnehaven indgår nogle aktiviteter og oftest et måltid. Vi synes det er naturligt at vi spiser sammen, det er en del af den danske kultur (og af næsten alle kulturer i verden), og derfor også en del af den kultur vi gerne vil være med til at videregive til jeres børn. Det er en forudsætning at I forældre oplever vore arrangementer som hyggelige, for at I ønsker at deltage. Nogle forældre og børn hygger sig ved at deltage i de aktiviteter vi tilbyder, og ved at udføre de arbejdsopgaver vi skal udført. Nogle forældre hygger sig ved at forberede mad sammen. Netop for at der er aktiviteter, hvor alle føler de kan bidrage og synes det er hyggeligt er vore arrangementer forskellige og oftest med et måltid i løbet af arrangementet. Bedsteforældredag er en af vore traditioner. At bedsteforældre har mulighed for at komme i børnehaven en dag, er en stor glæde for mange bedsteforældre og for ALLE børnebørn. Vi ved, at mange bedsteforældre går på arbejde, og vi ved, at rigtig mange gerne tager en hel eller halv feriedag for at komme til bedsteforældredag. Bedsteforældredag i Uglebo er altid en fredag, så bedsteforældrene har mulighed for at besøge/blive hos børn og børnebørn, hvis de kommer langvejs fra. Datoen for bedsteforældredag er altid annonceret (på Børneinta) i god tid i forvejen, så bedsteforældrene har mulighed for at holde fri/ferie. 10

Det er super fint for barnet, hvis der kommer én bedsteforældre, der behøver ikke komme 3-6 bedsteforældre selvom, barnet måske har så mange. Hvis et barn ikke har bedsteforældre, kan en nabo, en anden slægtning eller bedstevennens bedsteforældre måske også påtage sig bedsteforældrerollen for en dag. Hvis det sker, at et enkelt barn ikke har nogle bedsteforældre, eller ikke er blevet adopteret for en dag af en anden bedsteforældre tager, personalet sig altid særligt af disse børn den dag. Andre arrangementer som vi håber og forventer I deltager i: Lygtefest, afslutning for kommende skolebørn (for forældre til disse), sommerfest, arbejdsdage, generalforsamling, bestyrelsens arrangementer, og I er altid velkomne til at deltage i udflugter, i kirken til jul, til fastelavnsfest, til jeres børns fødselsdage o.l. Og I er naturligvis altid velkomne til at deltage i vores hverdagsliv. Vi tilpasser naturligvis altid, antallet af personalemedlemmers tilstedeværelse i forhold til antallet af fremmødte til arrangementerne og hensynet til at have tilstrækkelig personaledækning i vores hverdag. Hvis vi er nødt til at prioritere, er vores førsteprioritet at jeres børn har en god hverdag, da det er i hverdagen at barnets liv, tryghed, venskaber og læring primært finder sted, og fester og arrangementer er ekstragevinster. Vi glæder os til at se jer ALLE til vore kommende arrangementer og tager gerne imod ideer til andre arrangementer. 9: Børneintra, nyhedsbreve og information. Assens kommune har en digitaliseringsstrategi for kommunen og en detaljeret strategi for Børn-og Ungeområdet, nemlig Didaktisk digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole. 11 Strategierne indeholder oplysninger om digitale udviklingsstrategier, ønsker, muligheder og pålæg for området frem til 2015. Den væsentligste del af strategien beskriver de udviklingsmuligheder, vi skal tilbyde børn at stifte bekendtskab med, så børnene er klar til at møde fremtidens krav i alt fald i et digitaliseringsperspektiv. En del af denne kommunale strategi er: at med udgangen af 2013 er al kommunikation med forældrene digital. Disse retningslinjer er vi pålagt at arbejde under. Derfor er nyhedsbreve og oplysninger om aktiviteter i hverdagen, komme-gå moduler o.l. udelukkende digitale både nu og i fremtiden, og vi håber, at alle forældre tager denne form til sig som et gode. Forældrene har mulighed for at være opdateret om nyeste tiltag i Uglebo hele tiden. Det er en forventning vi har til jer forældre og samtidig ønsker vi aldrig, at digitalisering skal mindske den menneskelige kontakt mellem børn, personale og forældre. At vi alle har en nær, nærværende og direkte kontakt med hinanden, er altafgørende for børns mulighed for at forstå sammenhænge, være, leve, le, sanse, lære sociale spilleregler at kende, indgå i forpligtende fællesskaber og udvikle sig til hele mennesker, også i en digital tidsalder. 11

10: Økonomisk prioritering. Når vi er en kommunal børnehave, har vi naturligvis en forpligtigelse til at forbruge vore økonomiske midler med omtanke. Dette sker i samarbejde med bestyrelsen. Budgettet tildeles os som en pose penge ud fra antallet af indskrevne børn i Uglebo. Flere børn giver flere midler, og omvendt. Vi har, i Uglebo, bevidst prioriteret at have meget og veluddannet pædagogisk personale. Det koster naturligvis nogle penge. Omvendt finder vi, det absolut væsentligste bidrag til børns udvikling og læring er at jeres børn har fastansat, stabile og pædagogisk uddannet og fagligt opdateret personale omkring sig dagen lang. De midler vi så har at prioritere herudover skal dække alt: rengøring, vedligehold, forplejning, papirvarer, anskaffelser, forsikringer, græsslåning, snerydning og alt mulig andet. Når noget går i stykker, træer vælter efter en storm, der udøves hærværk, legeredskaber kasserers efter en legepladsvurdering (som vi også betaler af vores budget), vi skal have nyt sand i sandkasserne, kloakkerne stopper o.l., personalet skal videreuddannes, der arrangeres udflugter o.l., så er det vores eget budget, som skal dække det. Der er i Assens kommune en selvrisiko på kr. 100.000 når her sker hærværk/ødelæggelser på legeplads og bygninger, så vi dækker vi desværre alle ting selv. Derfor søger vi indimellem jer forældres hjælp, når der skal bygges nyt, males, graves, renoveres o.l., således sparer vi håndværkerudgifterne, og her kan blive mere indbydende for jeres børn, jer og personalet i hverdagen. 12 Den indvendige bygningsrenovering er vi ikke selv herrer over, og den standard, som er i Uglebo, er den politikkerne i Assens kommune hidtil har prioriteret som værende tilfredsstillende for børn i Uglebo, desværre. Vi har dog indimellem malet og flyttet en væg/bygget lidt om for egne midler, når vi har vurderet, at her trængte for meget. På legepladsen er bestyrelsen p.t. (december 2013) i gang med at søge legater, så vi kan få nogle nye, større legeredskaber på legepladsen. Det er tiltrængt, og vi håber, via legater, at kunne forøge det beløb vi har til indkøb af legeredskaber. Både bestyrelse og personale er meget opmærksomme på at legepladsen trænger til et nyt stort legeredskab. Mens vi venter på dette, er vi glade for, at den nyeste faglige forskning på dagtilbudsområdet siger at: de legeredskaber som udvikler børns kreativitet og fantasi mest er mobile og multifunktionelle, ex. mælkekasser og rafter. (Danmarks Pædagogiske Universitet 2013, Grethe Kragh-Müller). Det med mælkekasserne lever vi helt op til, og ser jo også at de anvendes kreativt overalt, dagligt. Også på legepladsen søger vi, via konkrete opgaver og via arbejdsdage, om forældrenes hjælp til renovering og vedligehold. Vi er meget glade for den hjælp vi får, da hjælpen i sidste ende kommer jeres børn til gode. For at have så mange midler som muligt til pædagogisk veluddannet personale i børnehaven, har vi ansat Jytte i seniorordning til praktiske opgaver, hvori hun også inddrager enkelte børn. Denne ansættelse er udgiftsneutral for os. Herudover har vi ansat Lisbeth til at varetage mindre pedelopgaver. Lisbeth er ansat 12

med løntilskud, og har også enkelte børn med i sit arbejde, når det er muligt. Dette for at imødegå udgifter til håndværkere til små-reparationer, fejning af legepladsen o.l. 13 13