Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper



Relaterede dokumenter
Strategi for Hjemmesygeplejen

Kombinationsstillinger

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Fagprofil - sygeplejerske.

Indsæt Billede Fra fil her

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Workshop DSKS 09. januar 2015

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Den smidige overgang for patienter med hjertesvigt

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Forebyggende tiltag Sundhed

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje

Strategi Regionshospitalet Randers

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Referat: Palliation på tværs

Reagér på bivirkninger

Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Rehabiliteringsforløb

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Hold 1, LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske

Sundhedsaftalekonference sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

6. Social- og sundhedsassistent

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

SUNDHEDSPOLITIK

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Brugertilfredshedsundersøgelse. december Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Information om hjemmehjælp

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Vision for Center for Sundhed i Holstebro:

Ældrepolitik Center for Ældre

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Ældre- og Handicapudvalget

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om Tryghed i din hverdag

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Kræft i gang med hverdagen

Det nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Baggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Det handler om respekt

Sammen om det gode liv

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Servicedeklaration for. Bofællesskabet Røde Anes Vej. Thisted Kommune

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Aktiv hver dag. Træning i hjemmet

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

1.000 kr

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Sundheds- og frivillighedsområdet

Transkript:

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde. Gå sammen i grupper á 4 og del jeres idéer. Udvælg en idé som I vil dele i plenum. www.par3.dk

Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Hvad ville være en vigtig forbedring i madkvaliteten for brugerne af det køkken (eller afdeling) hvor du arbejder? Hvad er barriererne? Hvad kan man gøre for at overvinde dem? Hvad er dine allerbedste erfaringer med tværfagligt samarbejde om ernæring og pleje? Spørgsmål 3 Spørgsmål 4 Hvordan kan du/i øge interessen for at samarbejde om at integrere kost- og ernæring i behandling og pleje? Hvordan kan ernæringsledere gøre sig uundværlige i tværsektorielt samarbejde med hospitalsledelse og sundhedsledelse i kommuner? Hvilke indsatser vil det være mest oplagt at tage fat på, hvis man skal styrke ernæringsindsatsen i behandlingsforløb på tværs af sektorer?

Spørgsmål 5 Spørgsmål 6 Du er leder af et hospitalskøkken og samarbejder allerede med medicinsk afdeling om at levere den bedst mulige ernæring til afdelingens patienter. Du har fået i opdrag at gøre en indsats for at optimere samarbejdet om at forbedre ernæringssituationen for patienter der er underernærede. Hvad gør du? Flere borgere med kronisk sygdom bliver udskrevet fra hospitalet i svækket tilstand. Du er som leder af et kommunalt køkken blevet bedt om i samarbejde med hjemmeplejen i kommunen at give borgere med kronisk sygdom tilbud om individuel vejledning om ernæring. Hvilke tiltag tager I fat i for at løse opgaven? Spørgsmål 7 Spørgsmål 8 Forestil dig, at I som hospitalskøkken i samarbejde med hospitalets afdelinger er lykkes med at tilpasse maden individuelt til den enkelte patient. Patienternes ernæringstilstand er forbedret og indlæggelsestiderne er faldet. Hvad er du/i lykkes med? Der er brug for at styrke det tværfaglige samarbejde mellem kost- og ernæringspersonale og sundhedsfagligt personale? Hvilken rolle skal kost- og ernæringsfagligt personale spille her?

Spørgsmål 9 Du er leder af et kommunalt køkken og samarbejder allerede tæt med hjemmeplejen om at levere et mere varietet madtilbud til borgere, som er underernærede. Du har fået i opdrag at gøre en indsats for at skabe en forbedring af samarbejdet, som skal resultere i færre indlæggelsesdage for ældre borgere. Hvad gør du? Spørgsmål 10 Sundhedsforvaltningen har besluttet at igangsætte et projekt med et mål om at levere individuelt tilpasset mad til borgere med kronisk sygdom i eget hjem. I har som kommunalt køkken fået til opgave i samarbejde med hjemmesygeplejen om at udarbejde en plan for hvordan det skal ske. Hvilke tiltag vil I foreslå? Spørgsmål 11 Forestil dig, at I som kommunalt køkken i samarbejde med hjemmeplejen er lykkes med en fælles indsats om at tilpasse ernæringen individuelt til den enkelte borgers rehabilitering. Borgernes ernæringstilstand er forbedret og antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser er faldet. Hvad er I lykkes med? Spørgsmål 12 Hvordan kan et kommunalt køkken udvikle mere individuelt tilrettet kost til borgere som er underernærede?

Spørgsmål 13 Hvis du/i skulle lave en strategi, der styrker den gensidige respekt og forståelse for opgaver faggrupperne imellem, hvad ville du så foreslå af nye tiltag? Spørgsmål 14 Hvordan kan man gøre bedre brug af patienter og pårørendes ressourcer i overgangene mellem sektorer? Hvad kan udbyttet være? Spørgsmål 15 Hvordan kan du/i skabe læring på tværs af sektorer om individuelt tilpasset ernæring som understøtter behandlingen? Spørgsmål 16 Hvilke tværfaglige indsatser er vigtige at styrke eller sætte i gang for at forbedre sammenhængen mellem ernæring og behandling?

Spørgsmål 17 Spørgsmål 18 Hvad er dine bedste erfaringer med at samarbejde med andre faggrupper og/eller på tværs af sektorer? Hvornår er du/i senest lykkes med at skabe forbedringer i kvaliteten af de madtilbud (og/eller den vejledning) du/i leverer på din arbejdsplads? Spørgsmål 19 Spørgsmål 20 Forestil dig at en nær pårørende netop er udskrevet fra hospitalet i en svækket tilstand. Hvad vil du ønske at han/hun får tilbudt af mad? Hvordan kan brugernes behov og ønsker til maden være med til at forbedre kvaliteten? Forestil dig, at mad tænkes med i al omsorg og pleje og tilpasses individuelt! Hvad er lykkes i samarbejdet mellem faggrupper og sektorer og i synet på mad?

Spørgsmål 21 Spørgsmål 22 Hvordan kan fagpersoner indenfor kost- og ernæring gøre sig til nødvendige (og vigtige) samarbejdspartnere i at skabe løft i ernærings- og behandlingskvalitet på tværs af sektorer? Hvordan kan ernæring blive en mere integreret del behandling og rehabilitering? Hvordan kommer ernæring fx med i sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne? Spørgsmål 23 Spørgsmål 24 Hvad ville det betyde, hvis man i højere grad tænker ernæring sammen med genoptræning? Hvilken rolle kan kost- og ernæringsledere og medarbejdere spille for at styrke denne sammenhæng? Hvordan kan man synliggøre gevinsterne ved forbedret ernæring for svækkede borgere/patienter? Og hvor kan det gøre en forskel at synliggøre konsekvenserne af, at alt for mange ældre er underernærede?