Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Relaterede dokumenter
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til:

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Cykelstiplan Indledning

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

f f Cykelhandleplan2012

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

f f: fcykelpolitikken

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Randers Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Cykelpolitik

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til:

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

INTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:

CYKELREGNSKAB 2018 RANDERS CYKELREGNSKAB

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Cykelregnskab

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Cykelstiplan Teknisk Forvaltning Park og Vej

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent


Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Grøn transport i NRGi

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

CYKELREGNSKAB

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

Notat. Effekt-mål Indsats Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

Trafiksikkerhedsplan 2011

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Investeringsoversigt Opdelt på udvalg 16. august 2010

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

CYKELPOLITIK for første gang

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Teknisk Udvalg. Kvalitetsmål samt opfølgningsredegørelse for politikområderne: Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Trafikale forhold ved 3 skoler

Tillæg 19 til Kommuneplan Bolig- og erhvervsområde ved Gl. Viborgvej. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Notat vedrørende konsekvenser af pasningsgaranti i dagtilbud og fortrinsret i skoledistrikter som følge af ny skolestruktur.

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Cykelhandlingsplan for Odense

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Forslag om prioritering af midler til trafiksikkerhedsforbedringer

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

STEVNSTRUP SKOLECYKELBY

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Transkript:

Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik Dato: 31-03-2016 Sendes til: Økonomiudvalget har på sit møde den 29. marts 2016 bedt forvaltningen om at udarbejde et notat vedr. status på målsætningen i cykelhandleplanen om etablering af nye cykelstier. Nærværende notat beskriver hvilke målsætninger og prioriteringer der er vedtaget i forbindelse med den gældende cykelstiplan, samt hvilke projekter der er realiseret siden planen blev vedtaget. Nedenfor er målsætninger, prioritering samt realiserede projekter præsenteret. Målsætninger Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011. Randers Kommunes vision er at få borgerne til at bevæge sig mere. Bevægelse ved cykling, gang og løb vil forbedre borgernes sundhed, reducere CO2-udledningen fra transporten og mindske trængslen af biler i byen. Der er defineret 5 indsatsområder i politikken og handlingsplanen for cyklisme og stier: 1. Motion for alle - børn og voksne 2. Trafiksikkerhed 3. Sammenhæng i sti- og rutenet 4. Bedre service for cyklister 5. Drift og vedligeholdelse Under hvert indsatsområde er beskrevet målsætninger og resultatmål. I nedenstående er nævnt målsætninger og resultatmål for indsatsområde 1 Motion for alle børn og voksne og indsatsområde 3 Sammenhæng i sti- og rutenet. Målsætninger for indsatsområde 1 Motion for alle børn og voksne Den overordnede målsætning i cykelpolitikken er at motivere borgerne i Randers Kommune til at få mere motion ind i dagligdagen. Der skal ske indsatser for at: Øge cykel- og gangtrafikken, så børn og voksne igennem deres transportvaner får mere motion. Størstedelen af kommunens skolebørn går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter. Voksne borgere vælger cyklen frem for bilen på de korte ture. Sætte mere fokus på leg og bevægelse i hverdagen.

Der er formuleret følgende resultatmål for indsatsområde 1: 25 % af alle korte ture sker på cykel i 2016. I 2020 foregår 30 % af de korte ture på cykel. (I 2009 foregik 18 % af de korte ture på cykel). 20 % af alle ture i kommunen foretages på cykel i 2016. I 2020 foregår 25 % af alle ture på cykel (I 2009 var det 11 %). Ovennævnte mål svarer til 5-8 % flere cyklister om året eller 20-30 % flere cyklister hvert 4. år. Max. 5 % af eleverne bliver kørt i bil til og fra skole i 2016. Børnene skal blive selvtransporterende. I 2009 blev ca. 12 % kørt i bil til skole. 60 % af alle skoleelever fra 3. 9. klasse går eller cykler til skole i Randers, centerbyerne og lokalcentrene i 2020. I 2009 cyklede 60 % til skole. Variationen var stor fra skole til skole. 20 % af alle ture i kommunen sker til fods i 2020 (I 2009 var det 16 %). I 2016 deltager 3.000 elever i kampagnen Alle Børn Cykler og 2.000 personer deltager i kampagnen Vi cykler til arbejde. Max. 10 % af alle borgere har et dårligt selvvurderet helbred i 2016 og max. 5 % i 2020. (I 2006 havde 14 % et dårligt selvvurderet helbred). Reduktion i udbetaling af sygedagpenge med 5 % i 2016 og 10 % i 2020 i forhold til 2008 Målsætninger for indsatsområde 3 Sammenhæng i sti- og rutenet God fremkommelighed og et sammenhængende sti- og rutenet. Sammenhængende sti- og rutenet med geografisk fokus på Randers, centerbyerne: Assentoft, Langå og Spentrup samt på lokalcentrene: Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev. God fremkommelighed til centrale steder som institutioner, større arbejdspladser, indkøbsmuligheder, fritidsfaciliteter og naturværdier. Resultatmål for indsatsområde 3 Et sammenhængende sti- og rutenet er udarbejdet inden 2020. 75 % bliver tilfreds eller meget tilfreds med fremkommeligheden på stinettet inden 2016. Over 50 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter for cyklister i Randers Kommune inden 2020. En procedure for indrapportering af huller bliver etableret, og borgerne benytter den senest i 2011. Udbygning af stinettet med ca. 1,7 km cykelsti om året. Udbygning af asfalterede stier uden for vejnettet ca. 3,5 km om året. Forbedring af muligheden for at krydse centrum på cykel. I cykel- og stiplanen er der beskrevet handlinger, som danner grundlag for de næste mange års investeringer på cykel- og stiområdet. Disse investeringer skal medvirke til at flere borgere kommer til at bevæge sig mere på stierne i kommunen. Handlingerne omfatter både indsatser mod holdningsændringer for at få flere til at cykle og anlægsarbejder i form af anlæg af egentlig cykelstier, mindre anlæg til forbedring af sikkerhed for cyklister, anlæg af 2 minus 1 veje m.m. Anlægsarbejder er prioriteret ud fra anvendelse til skole, pendling, naturoplevelser og kombinationer af disse. Indsatser rettet mod holdningsændringer har ofte fulgt de rent fysiske indsatser.

Cykelstiplanen indeholder ikke en investeringsplan. Prioriteringen er således kun en rækkefølgeplan uden angivelse af gennemførelsesår. Cykelstiprojekter m.m.. Siden 2011 er der anlagt nye cykelstier langs vejene på Mariagervej, Toldbodgade-Nyholmsvej samt dobbeltrettede cykelstier ved Hornbæk Skole, Tørvebryggen-cykelrampe, Gudenåstien, Gl. Viborgvej, Fårupvej, ved Blegen mellem Randers og Vorup. Derudover er der etableret 2 minus 1 vej på Rismøllegade og Tjæbyvej og en stibro ved motorvejen over Gudenåen. Nye cykelstier på Skolevej i Assentoft og Randersvej i Langå er på vej i 2016. Derudover etableres der 2 minus 1 vej på Hvidstenvej og Hastrupvej. Siden cykelstiplanen blev vedtaget har Forvaltningen løbende modtaget forslag til flere cykelstiprojekter via bl.a. høringsfaser i forbindelse med kommuneplan, mobilitetsplan, trafiksikkerhedsplan samt forslag fra borgere i almindelighed. Alle forslag inkl. nye forslag er vist på oversigtskortene nedenfor. Kortene viser de cykelstiprojekter som er med i den vedtagne cykel- og stiplan, de anlagte cykelstier siden 2011 og de nye forslag til cykelstiprojekter, som forvaltningen siden 2011 har modtaget.

Anlægsøkonomi på realiserede cykelstiprojekter siden 2011: I tabellen nedenfor er de realiserede/finansierede cykelstiprojekter siden 2011 listet sammen med anlægsøkonomien for projekterne og anlægsoverslag for de projekter der er i gang med at blive realiseret. Projekt Anlægsøkomoni Etableringsår Cykelstier langs Mariagervej 11.500.000 kr. 2012 Cykelstier langs Toldbodgade og Nyholmsvej 5.350.000 kr. 2013-2014 + sti til Benzonvej Dobbeltrettede cykelstier ved Hornbæk Skole samt hævede flader på H. C. Andersens Vej 1.300.000 kr. 2012 2013 Cykelrampe ved Tørvebryggen/ Hvidemøllevej Gudenåstien, anlæg Gudenåstien, asfaltering 2.000.000 kr. 2011-12 2015/2016 Cykelstier langs Gl. Viborgvej 2.700.000 kr. 2014 Cykelstier langs Fårupvej 1.200.000 kr. 2015 Cykelsti ved Blegen 500.000 kr. 2015 2 minus 1 vej på Rismøllegade og Tjærbyvej 850.000 kr. 2014 samt blå cykelafmærkning i krydset Udbyhøjvej/Dronningborg Boulevard Stibro ved motorvejen over Gudenåen Finansieret af Aage V. 2014 Jensens Fonde Cykelstier langs Randersvej i Langå x 2 910.000 kr. 2015/2016 1.100.000 kr. Dobbeltrettede cykelstier på Skolevej i 650.000 kr. 2016 Assentoft 2 minus 1 vej på Hvidstensvej og 705.000 kr. 2016 Hastrupsvej Sum 28.765.000 kr. 2012-16