Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune
|
|
- Maja Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykel- og stiplan En handlingsplan Randers Kommune
2 2
3 Op på cyklen - og afsted! Find de gode sko frem og løb eller gå en tur! Så kort kan målet med denne plan faktisk siges. For cykel, gang og løb er nemlig godt for både dig, mig og alle andre. For det første er det godt for sundheden. Når du tramper i pedalerne frem for på speederen, bliver motion nemlig en nem og naturlig del af din hverdag. Og hvis du ikke er så meget til cyklen, kan du gå eller løbe i stedet det har samme virkning. For det andet er det godt for køerne altså bilkøerne. Hvis du cykler, går eller løber frem for at snuppe bilen, kommer der færre biler på vejene og færre biler på vejene betyder mindre trængsel og færre udgifter til vedligeholdelse af vejene. Så drop køerne og nup cyklen eller find de gode sko frem, så du kan gå eller løbe. For det tredje er det godt for klimaet. For cykel, gang og løb er nemlig helt CO2- fri og forurener slet ikke. Verdens ledere skuffede fælt på klima-topmødet men det skal ikke forhindre alle os andre i at gøre noget. Og her er cykel, gang og løb vigtigt. Den største CO2-udleder af dem alle er nemlig biltrafikken. Først i det øjeblik du tager cyklen, går eller løber en tur, lever planen her op til sit mål. For målet er, at flere skal cykle, flere skal gå og flere skal løbe - til gavn for os alle sammen. Jeg vil gerne opfordre dig til at være med til at gøre målet til virkelighed. Planen her hænger sammen med de andre planer for infrastruktur, klima og sundhed. Den er blevet til på baggrund af interessentmøder, borgermøder, skolvejs- og trafikundersøgelser og faglig ekspertise udefra og på tværs af forvaltninger i kommunen. Planen beskriver, hvordan vi gør målsætningerne i Cykel- og stipolitikken til virkelighed. Randers Kommune har allerede gang i flere initiativer for at gøre cyklen mere attraktiv. Vi er fx med i EU-projekterne Nordiske Cykelbyer og Trendy Travel, der tilsammen skal skabe ekstra fokus på cyklismen og gøre det endnu bedre at være cyklist i Randers. Tak til alle, der har bidraget til planen det har været værdifuldt! Jeg er glad for, at der for første gang nogensinde ligger en samlet plan for cykel- og motionsstierne. Jeg er helt overbevist om, at planen vil bidrage til, at vi når vores mål: Flere cykler, flere gående, flere løbende og færre biler. Venligst Kasper Fuhr Christensen Formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune 3
4 4
5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen... 8 Cykel- og stiplanens struktur... 9 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Handlinger/virkemidler: Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående. 25 Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Prioritering og investering Det videre forløb
6 6
7 Indledning Manglende motion i hverdagen er medvirkende årsag til at en stigende andel af befolkningen er overvægtig. Cykling, gang og løb er gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi dyrker motion i 30 minutter dagligt. Siden oliekrisen i 1970'erne er mængden af biltrafik steget konstant. Dette bevirker, at kapaciteten til tider er opbrugt flere steder på vejnettet. Resultatet er kødannelser, lange ventetider og en direkte påvirkning af samfundsøkonomien i form af tabt arbejdstid. Dette opleves allerede i Randers i krydsene omkring Randersbro og på flere indfaldsveje i spidstimerne. Den mest alvorlige miljøtrussel er i dag klimaforandringerne. Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser skal bremses markant for at standse den globale opvarmning. En af de væsentligste kilder til udledning af drivhusgasser er bl.a. transport. Ved at få cykling, løb og gang som en integreret del af sine daglige transportvaner vil mange flere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Samtidig vil bilkøerne og CO2-udledningen blive reduceret. Randers Kommune har dermed tre gode grunde til at fokusere på at få flere til at cykle, gå og løbe mere end vi allerede gør i dagligdagen. Formålet med cykelog stiplanen Cykel- og stiplanen er udarbejdet med udgangspunkt i cykel- og stipolitikken. Cykel- og stiplanen er den handlingsorienterede plan for, hvad Randers Kommune mener der skal til for at sikre, at de beskrevne mål i cykel- og stipolitikken kan nås i perioden frem til Randers Kommune har således i nærværende cykel- og stiplan beskrevet handlinger, som danner grundlag for de næste mange års investeringer på cykelog stiområdet. Disse investeringer skal medvirke til at flere borgere kommer til at bevæge sig mere på stierne i kommunen. Cykel- og stiplanen lægger op til investeringer, der samlet set vil sikre en udvikling hen i mod sammenhængende, trafiksikre, komfortable og fremkommelige stier. Investeringerne i denne plan omfatter tiltag i form af kampagner og øget drift og vedligeholdelse af det eksisterende stinet. Men investeringerne handler i høj grad også om anlæg af nye stier langs veje og i naturen samt andre fysiske forbedringer såsom sikrere steder, hvor veje, jernbane eller åer kan krydses. Forkælelse af de lette trafikanter (cyklister, gående og løbende) skal i samspil med større investeringer være med til at lokke flere til at bevæge sig mere i fremtidens Randers Kommune. Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til En tværfaglig projektgruppe har bl.a. arbejdet med at udpege indsatsområder, diskutere konkrete tiltag på baggrund af de i cykel- og stipolitikken opstillede resultatmål og kortlægge de eksisterende stier og ruter samt komme med forslag til prioritering af nye stier og ruter i kommunen. Projektgruppen bestod af repræsentanter fra områderne: Sundhed, skole, kultur og fritid, erhverv og udvikling, plan og byg, natur og miljø samt veje og trafik. Cykel- og stiplanen er blevet til på baggrund af et tæt samarbejde i projektgruppen og gennem involvering af borgere og interessenter. 7
8 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen I Randers Kommune er der generelt stor fokus på at inddrage borgerne, når planer udarbejdes og projekter gennemføres. I processen omkring udarbejdelsen af cykel- og stiplanen er borgere og interessenter blevet hørt i forhold til deres erfaringer med at bevæge sig på cykel og til fods i kommunen. Samtidig har deres ønsker og forslag til forbedringer indgået i overvejelserne til indsatser. Vejdirektoratet Østjyllands Politi Visit Randers (særskilt møde) På interessentmødet blev status for cykel-, gang- og biltrafikken i kommunen præsenteret. Efter oplæg fra kommunen blev udfordringerne med at få flere til at bevæge sig på stinettet diskuteret under Borgere og interessenter har med deres bidrag været med til at skabe den nærværende plan med de indsatsområder og forslag til prioriteringer, som heraf fremgår. Med disse aktive og interesserede menneskers bidrag er betydelige dele af cykelog stiplanen blevet til. Interessentmøde og borgermøde I august 2009 inviterede Randers Kommune til et møde med interessenter. Interessentgruppen var inviteret for at videregive deres særlige viden på cykel- og stiområdet. Sammensætning af interessentgruppen skulle favne så mange aktører på området som muligt. Interessenter med synspunkter inden for cykling, vandring og løb blev inviteret, men også lokale organisationer og myndigheder var repræsenteret. Interessentgruppens deltagere: Dansk Cyklist Forbund i Randers Randers Cykleklub af 1910 Fodslaw Randers Hornbæk Skole Vandrelauget Kommunens løbeklub HF Christiansen Randers Regnskov Cityforeningen Danmarks Naturfredningsforening Landboforening Kronjylland Handicaprådet emnerne Børn på cykel, Cykling til arbejde og Cykling og vandring i fritiden. I september 2009 blev borgere i Randers Kommune inviteret til et borgermøde. Ca. 20 borgere deltog i mødet. På mødet blev status for cykel-, gang- og biltrafikken i kommunen præsenteret. Efter oplæg fra kommunen blev udfordringerne med at få flere til at bevæge sig på stinettet diskuteret under emnerne Børn på cykel, Cykling til arbejde og Cykling og vandring i fritiden. Som et supplement til disse emner kunne borgere, som deltog i borgermødet, indtegne forslag til nye stier på kort. Ganske mange forslag til forbedringer kom frem ved disse møder. Skolevejs- og transportvaneundersøgelse I efteråret 2009 havde skoleelever fra klassetrin mulighed for at svare på spørgsmål via internettet om deres skolevej, og hvordan de kommer til skole. I undersøgelsen kunne skoleeleverne indtegne utrygge steder. Resultaterne fra undersøgelsen er blevet vurderet og i stor udstrækning indarbejdet i nærværende plan. 8
9 Ligeledes i efteråret 2009 gennemførte kommunen en undersøgelse af borgernes transportvaner, og cyklisterne kunne i undersøgelsen angive forslag til nye stier. Herudover blev borgerne spurgt om deres tilfredshed med stisystemet, cykelparkeringsforhold mv. Borgernes input fra transportvaneundersøgelsen (herunder fx konkrete forslag til nye stier) er indarbejdet i processen omkring udarbejdelsen af cykel- og stiplanen og har resulteret i flere af de konkrete tiltag, som er beskrevet under de fem indsatsområder. Hvert indsatsområde er bygget op omkring en introduktion til indsatsområdet. Herefter følger afsnit om, hvad Randers Kommune vil arbejde for, og hvad den enkelte borger kan gøre for at vi i fællesskab når de målsætninger og resultatmål, der er opstillet for indsatsområdet i cykel- og stipolitikken. Herefter følger en mere detaljeret beskrivelse af de konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte. Cykel- og stiplanen afsluttes med en prioritering og økonomiske overslag for de 5 indsatsområder og en oversigt over de årlige investeringer afhængig af i hvilken takt sti- og rutenettet bliver udbygget. Resultater af borgerinddragelsen Processen med inddragelse af borgere har givet mange kreative og spændende forslag til forbedringer på cykel- og stiområdet. Det meget positive har været et overvældende antal forslag til nye stier fordelt ud over hele kommunens areal. Der er forslag til nye stier i næsten alle større byer i kommunen. Stiplanen fremgår af indsatsområde 3. Cykel- og stiplanens struktur Cykel- og stiplanen er struktureret ud fra de fem indsatsområder, som er formuleret i cykel- og stipolitikken. De fem indsatsområder er: 1. Motion for alle børn og voksne 2. Trafiksikkerhed 3. Sammenhæng i sti- og rutenet 4. Bedre service for cyklister og gående. 5. Drift og vedligeholdelse For hvert indsatsområde er der i cykelog stipolitikken opstillet målsætninger og resultatmål. Cykel- og stiplanen præsenterer handlinger indenfor hvert indsatsområde. Under hvert indsatsområde er der indsat en blå tekstbox i venstre side, der kort skitserer målsætninger og resultatmål for hvert indsatsområde. 9
10 Målsætning Den overordnede målsætning er at motivere borgerne i Randers Kommune til at få mere motion ind i dagligdagen. Øge cykel- og gangtrafikken, så børn og voksne igennem deres transportvaner får mere motion. Størstedelen af kommunens skolebørn går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter. Voksne borgere vælger cyklen frem for bilen på de korte ture. Sætte mere fokus på leg og bevægelse i hverdagen. skole til skole. 20 % af alle ture i kommunen sker til fods i 2020 (I 2009 var det 16 %). I 2016 deltager elever i kampagnen Alle Børn Cykler og personer deltager i kampagnen Vi cykler til arbejde. Max. 10 % af alle borgere har et dårligt selvvurderet helbred i 2016 og max. 5 % i (I 2006 havde 14 % et dårligt selvvurderet helbred). Reduktion i udbetaling af sygedagpenge med 5 % i 2016 og 10 % i 2020 i forhold til Resultatmål 25 % af alle korte ture sker på cykel i I 2020 foregår 30 % af de korte ture på cykel. (I 2009 foregik 18 % af de korte ture på cykel). 20 % af alle ture i kommunen foretages på cykel i I 2020 foregår 25 % af alle ture på cykel (I 2009 var det 11 %). Ovennævnte mål svarer til 5-8 % flere cyklister om året eller % flere cyklister hvert 4. år. Max. 5 % af eleverne bliver kørt i bil til og fra skole i Børnene skal blive selvtransporterende. I 2009 blev ca. 12 % kørt i bil til skole. 60 % af alle skoleelever fra klasse går eller cykler til skole i Randers, centerbyerne og lokalcentrene i I 2009 cyklede 60 % til skole. Variationen var stor fra 10
11 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Randers Kommune har som flere andre kommuner en stor udfordring i at forbedre sundhedstilstanden blandt borgerne. En stigende andel af befolkningen er overvægtige og det skyldes blandt andet manglende motion i hverdagen. Cykling, gang og løb er gode motionsformer, hvor alle borgere kan være med. Ved at få cykling, løb og gang som en integreret del af sine daglige transportvaner vil mange flere borgere få de anbefalede 30 minutters daglige motion. Randers Kommune har derfor et indsatsområde, som handler om at få både børn og voksne til at motionere mere. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Tænke mulighed for motion ind i planlægning af nye bydele. Sikre gode muligheder for cykel- og gangtrafikken. Sikre tilgængelighed til aktiviteter og oplevelser i naturen samt i byrummet. Synliggøre mulighederne for fysisk aktivitet rekreative stier, ruter, legepladser, parker, skove mv. Sikre friarealer i skoler, institutioner og byrum. Gennemføre kampagner, som motiverer borgere til at cykle, løbe og gå i dagligdagen. Kampagner som synliggør betydning af valget af transportmiddel. Hvad kan den enkelte borger gøre? Børn kan cykle til skole og voksne til arbejde på de korte ture. Gå, løbe eller cykle en tur og tage venner og familie med på turen. Minimere brugen af bilen. Støtte børnene i sikker færdsel og være et godt forbillede i trafikken. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Læring, leg og bevægelse Randers Kommune vil gerne motivere borgerne til at motionere mere og få legen ind i motionen. Randers Kommune vil derfor invitere borgere til motionsarrangementer, hvor leg indgår som en naturlig del af motionen. Alle steder, hvor borgerne færdes i dagligdagen, bliver der fokus på at bruge naturen og bevæge sig mere. Det gælder fx skolers, daginstitutioners og ældrecentres brug af naturen. Helt konkret vil Randers Kommune invitere byens mindste borgere til cykellegedage, hvor kommunen stiller løbecykler til rådighed og lærer børn balance og leg på cyklen. Opstille bænke For at gøre de grønne områder mere attraktive for motionister i Randers Kommune vil der blive opstillet bænke og vandposter, som kan anvendes i forbindelse med løb, cykling og gang og et tiltrængt hvil i de rekreative områder. Også i byområder skal antallet af bænke og placeringen af disse tilgodese, at fx ældre kan gå den daglige tur med pause på byens bænke. De nuværende bænke vil blive suppleret med flere inden udgangen af
12 Kampagner Kampagner skal motivere børn og voksne til at cykle, gå eller løbe på de korte ture. Randers Kommune vil støtte mere op om kampagnerne Vi cykler til arbejde og Alle børn cykler med lokale opfordringer om at deltage og lokale præmier. Kampagner skal sætte fokus på sundhedseffekterne ved at løbe, cykle og gå i dagligdagen. Og kampagner skal vise, at det ofte er hurtigere at cykle til fx bageren end at tage bilen. Under sloganet "Stier er vejen frem" skal alle have oplysninger om, hvor der er stier i kommunen. Samarbejde med foreninger Under tilblivelsen af nærværende cykelog stiplan er der kommet mange forslag til stier frem. Flere af disse er lokale stier, som vil give adgang til søer og grønne områder. Disse lokale stier vil kommunen samarbejde med foreninger eller privatpersoner om at etablere. 12
13 13
14 Målsætning Randers Kommune vil skabe større trafiksikkerhed for gående og cyklende, så antallet af ulykker for lette trafikanter fortsat reduceres på trods af en stigning i antallet af gå-, løbeog cykelture. Randers Kommune vil derfor fokusere på at: Randers Kommune indgår i et samarbejde med Regionshospitalet i Randers omkring registrering af ulykker på skadestuen senest i Afvikle trafikken på en sikker måde. Etablere sikrere og lettere mulighed for at krydse større veje. Cyklister og gående skal føle sig sikrere og tryggere i trafikken. Trafiksikkerheden skal forbedres omkring kommunens skoler. Skolebørn skal føle sig sikre ved at færdes på deres skolevej. Resultatmål 60 % af cyklisterne skal føle sig sikre som cyklist i trafikken i Antallet af politi-registrerede, tilskadekomne cyklister og fodgængere er reduceret med 40 % inden 2012 ift Denne reduktion svarer til max. 10 tilskadekomne cyklister og 7 fodgængere om året i Hvert 4. år bliver behovet for ændringer i kryds vurderet med henblik på at sikre de lette trafikanter størst mulig sikkerhed. 70 % af skolebørnene skal føle sig sikre på deres skoleveje i 2016, og i 2020 skal denne andel øges til 80 %. 14
15 Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed For at få flere til at cykle, gå og løbe er tryghed og sikkerhed vigtigt især for børn og ældre. Randers Kommune har gennem adskillige år arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden for skoleelever ved skolerne og for cyklister i kryds og ved sideveje. Dette arbejde er blevet suppleret med kampagner og systematisk uheldsbekæmpelse. Forbedringer af uheldsbelastede kryds har ligeledes bidraget til øget sikkerhed for cyklister. Udviklingen i antallet af tilskadekomne cyklister har i store træk været faldende de seneste 10 år. De fleste cyklister kommer til skade i ulykker, der involverer bilister. Uheldsstatistikken kommer fra politiets registreringer af færdselsulykker. Undersøgelser på flere hospitaler i landet viser, at mange ulykker med cyklister ikke kommer til politiets kendskab, og at især eneulykker er underrepræsenteret. Jf. evalueringen af Odense Cykelby er cykeltrafikken i Odense steget med 20 %. Selv om cykeltrafikken steg markant, har projektet formået at reducere antallet af cyklistulykker med 20 %. Flere cyklister i gaden har tilsyneladende betydet, at cyklisterne bliver mere synlige. Flere cyklister kan dermed medvirke til øget opmærksomhed fra andre trafikanter, således at ulykker undgås. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Analysere det eksisterende stinet og undersøge, hvor de mest oplagte muligheder for trafiksikkerhedsmæssige forbedringer findes. Udforme stier komfortabelt med færrest mulige niveauforskelle til vej og fortov. Sikre optimal belysning langs stierne. Gennemføre trafiksikkerhedskampagner, 3-4 gange om året. Sørge for at generende beplantning bliver beskåret mv. Hvad kan den enkelte borger gøre? Følge færdselsregler og anbefalinger for trafiksikkerhed i almindelighed. Støtte børnene i sikker færdsel og være et godt forbillede i trafikken. Benytte de eksisterende stier, tunneller og broer. Gøre opmærksom på generende beplantning og huller i belægningen. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Analyse af ulykker med cyklister I den kommende trafiksikkerhedsplan vil Randers Kommune have særlig fokus på cyklister. Trafiksikkerhedsplanen vil blive udarbejdet inden for de næste 4 år. Analysere stinettet Stinettet bliver gennemgået for at analysere, hvor behovene for forbedringer indenfor trafiksikkerhed er. Kantstene på tværs af stier for cyklister skal fjernes, og bomme skal placeres under hensyntagen til fremkommeligheden for cyklister eller erstattes af bump. Sikre krydsningssteder På trafikveje med cykelstier vil krydsningssteder for cyklister og gående blive sikret ved etablering af midterheller eller lyskryds. Tunneller og broer anvendes, når stier i eget tracé krydser trafikveje. Ak- 15
16 tuelle nye lyskryds etableres i krydset Gl. Viborgvej/Fladbrovej i Hornbæk og i krydset Bredgade/Væthvej i Langå. En tunnel er aktuel ved stien til hallen i Dronningborg, og broer er tænkt ind i planen flere steder bl.a. i Fårup og Langå i forbindelse med krydsning af jernbanen eller åer. Belysning på stier På stierne i byområder vil kommunen, i takt med at lysmasterne trænger til udskiftning, erstatte eksisterende lav belysning med høje lysmaster, som vil medvirke til større tryghed ved færdsel på stierne. På strækninger i åbent land vil stier fortsat ikke være belyst. Ved anlæg af nye stier i eget tracé opsættes høje lysmaster på stier i byområder. Gennemføre trafiksikkerhedskampagner Randers Kommune vil støtte op om nationale og regionale kampagner indenfor trafiksikkerhed når det drejer sig om bl.a. cyklister, fart og skolestart. Lokale kampagner om at motivere børn til at cykle til skole vil handle om motion, sundhed via motion mv. Beplantning beskæres Den eksisterende procedure for at beskære generende beplantning indarbejdes på en portal for cyklister og gående. Den lette trafikant kan via portalen give kommunen besked om, hvor der er generende beplantning. Kommunen besigtiger stedet og giver besked til rette vedkommende om at sørge for at beskære beplantningen. 16
17 17
18 Målsætning Randers Kommune vil skabe et sammenhængende sti- og rutenet for både cyklister og gående med fokus på Randers og centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup, men også lokalcenterbyerne Fårup, Harridslev, Havndal, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Øster Tørslev. Der skal være god fremkommelighed til centrale steder som institutioner, større arbejdspladser, indkøbsmuligheder, fritidsfaciliteter og naturværdier. Resultatmål Et sammenhængende sti- og rutenet er udarbejdet inden % er tilfreds eller meget tilfreds med fremkommeligheden på stinettet inden Over 50 % af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter for cyklister i Randers Kommune inden En procedure for indrapportering af huller bliver etableret, og borgerne benytter den senest i Udbygning af stinettet med ca. 1,7 km cykelsti om året. Udbygning af asfalterede stier uden for vejnettet med ca. 3,5 km om året. Forbedring af muligheden for at krydse centrum på cykel. 18
19 Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Et sammenhængende, komfortabelt stiog rutenet er essentielt for at fremme cykling, gang og løb. I nærværende plan betyder ordet sti: Cykelsti, fælles gang- og cykelsti, gangsti eller trampesti. Ordet rute bruges om skiltede veje eller stier. Formålet med sammenhæng i sti- og rutenettet er at gøre det attraktivt at benytte cyklen frem for personbilen på de korte ture i byområder, både for nuværende- og potentielle cyklister. Formålet er også at skabe lettere adgang til naturen i kommunen ved at etablere nye stier og ruter i naturskønne områder og dermed skabe nye sammenhænge. Det eksisterende stinet er kortlagt i forbindelse med udarbejdelsen af denne cykelog stiplan, og dette danner sammen med forslag til nye stier fra borgere og interessenter grundlaget for, hvilke huller i nettet af stier og ruter, der skal lukkes, og hvor der mangler helt nye forbindelser. Alle borgernes og interessenternes forslag til nye stier er vurderet og behandlet individuelt. Forslagene er prioriteret ud fra sammenhæng i sti- og rutenettet, skolestier, stier i naturområder, og de indsatsområder, som fremgår af cykel- og stipolitikken. Dette betyder, at stier i naturen for både cyklende og gående er opprioriteret frem for cykelstier langs veje på strækninger. Det vil sige en sti i naturen er prioriteret hvor denne er ligeværdig for pendlere. Etablering af stier i naturen vil medvirke til at give en bedre oplevelse på turen. Sammenfatning af forslag: Cykelstier langs veje Skolestier Rekreative, lokale stier Sammenhængende rekreative stier Bedre komfort og fremkommelighed Grundlag for cykling, vandring og løb Trafiksikkerhed og tryghed Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune gøre? Lukke huller i nettet af cykel- og gangstier ved at udbygge og forbedre eksisterende stier? Lukke huller i nettet af cykel- og vandreruter. Forbedre fremkommeligheden og komforten på stierne. Forbedre adgangen til vore naturværdier. Forbedre muligheden for at krydse centrum på cykel. De sammenhængende stier og ruter skal have navne og numre. Skilte skal vise, hvor de er. Hvad kan den enkelte borger gøre? Gøre opmærksom på huller i rutenettet mv. Gøre opmærksom på hvor stinettet mangler udbygning. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Udbygning af stinettet Jf. kommuneplanen skal samtlige boligveje i byområder på sigt ligge i 40 km/tzoner. Anlæg af nye cykelstier vil derfor kun ske på veje, som bærer en større mængde trafik, dvs. langs trafikveje. Stinettet udbygges efter nedenstående plan for stinettet, hvor stierne er prioriteret fra 1-5. For at nå at udbygge stinettet, som det fremgår af 1. og 2. prioriteringen, skal der i gennemsnit anlægges ca. 1,7 km cykelsti og ca. 3,5 km stier om året. 19
20 Skiltning af rutenettet Rutenettet er prioriteret på samme vis, se nedenstående kort over rutenettet. Nye cykelruter vil nogle steder blive afmærket som 2 minus 1-veje. Disse cykelruter får en stiplet afmærkning i begge sider af vejen på ca. 1 m. Der er særlige krav om ringe trafikmængde, og vejens bredde skal mindst være 5 m. Ideen omkring rutenettet er en skiltning af sammenhængende ruter på kommunens areal med både lange og korte ture til glæde for borgere og turister. Udarbejde kort over sti- og rutenettet Sti- og rutenettets udbredelse skal mangfoldiggøres ved at der udarbejdes et kort over kommunen med eksisterende og planlagte stier og ruter. Opsætte skilte over cykel- og vandreruter Randers Kommune vil arbejde med at navngive cykel- og vandreruter og få skiltet ruterne. Navngivningen vil ske i samarbejde med borgerne fx via kommunens nye cyklist- og vandreportal. Etablere cykelring Rundt om gågadenettet vil Randers Kommune etablere en cykelring. Det vil sige en sammenhængende ring af gader, hvor cyklister kan krydse centrum på asfalterede gader med god fremkommelighed for cyklister. Procedure for indrapportering af huller Den eksisterende procedure for indrapportering af huller via kommunens hjemmeside indarbejdes på en portal for cyklister og gående. Den lette trafikant kan via portalen give kommunen besked om, hvor der er huller i stier. Kommunen besigtiger stedet og sørger for, at huller bliver repareret. 20
21 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring 21
22 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring 22
23 Randers Kommune Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring 23
24 Målsætning Cyklister i Randers Kommune skal forkæles med bedre forhold og service. Cyklister og gående skal forkæles ved at være synlige i bybilledet blandt andet gennem anlæg af særlige faciliteter i byrummet som fx bænke, luftpumper, vandposter og cykelparkering. Resultatmål Skolerne i Randers, de 3 centerbyer og 6 lokalcentre har tilstrækkelig cykelparkering dvs. at max. 90 % af kapaciteten er udnyttet. Bedre cykelparkeringsforhold i Randers centrum, dvs. flere cykelstativer og aflåste, overdækkede cykelparkeringspladser. 60 % af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i Arbejdspladserne har tilstrækkelig cykelparkering samt omklædnings- og badefaciliteter. Cykelpumper, vandposter mv. er tilgængelige, hvor der færdes mange cyklister. Skiltning af cykelruter opsættes så eksisterende ruter synliggøres. Informationstavler om seværdigheder opsættes..langs cykelstier og -ruter. 24
25 Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående I EU-projektet Nordiske Cykelbyer har Randers Kommune sammen med de øvrige 10 kommuner fokus på emnet Bedre service for cyklister. I nærværende cykelog stiplan handler det om at forkæle alle lette trafikanter, hvad enten man er cyklist eller fodgænger (gående/løbende). F.eks. ved at give mulighed for at få noget vand at drikke, at få pumpet sin cykel og have et sted at parkere sin cykel, men også ved at der er bænke i både byen og naturen. Handlinger/virkemidler Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Udarbejde en cykelparkeringsplan for Randers centrum og for skolerne i Randers og centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup og lokalcentrene med henblik på at afdække behovet for at opsætte yderligere cykelparkering. Udarbejde en strategi for udbredelse af vandposter, cykelpumper mv. Oplyse borgerne om sti- og rutesystemet. Hvad kan den enkelte borger gøre? Efterspørge gode forhold for cyklister (fx cykelparkering, badeforhold mv.) på arbejdspladsen. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Cykelparkering Randers Kommune vil etablere flere centrale cykelparkeringsforhold til pendlere. Placeringen af cykelparkeringsfaciliteterne vil blive fastlagt på baggrund af cykelparkeringsplanen, som kommunen udarbejder. Der vil bl.a. blive etableret aflåst og overdækket cykelparkering ved Busterminalen. Der skal til stadighed være tilstrækkeligt med cykelparkeringspladser. Cykelfaciliteter på samkørselspladser Randers Kommune vil på samkørselspladser for bilister ved indfaldsvejene til Randers by etablere såkaldte Park and Bike-pladser. Det skal være muligt at cykle til disse pladser og stille sin cykel i en aflåst cykelparkering og derfra køre sammen med andre i bil, eller at parkere sin bil og køre videre på cykel ind til byen. Indkøbsmuligheder kan med fordel placeres i tilknytning til samkørselspladser. Randers Kommune vil samtidig arbejde for at forebygge tyveri og hærværk på disse samkørselspladser. Vise stinettet på kommunens hjemmeside På kommunens hjemmeside bliver det muligt at benytte cyklist- og vandreportalen. Her vil kommunen bl.a. samle oplysninger om, hvor i kommunen der er cykelstier, stier, vandre- og cykelruter. På sigt skal det være muligt at downloade kort til ture til fods og på cykel rundt i kommunen. Tur-dating, netværk Den nye portal for cyklister, løbere og vandrere skal indeholde en mulighed for at skabe kontakt mellem mennesker, der ønsker at cykle, gå eller løbe en tur sammen med andre et bestemt sted. Opstille forkælende udstyr Randers Kommune vil opstille vandposter og luftpumper på udvalgte strækninger. Et cykelbarometer skal vise det daglige antal cyklister, og hvor mange cyklister der passagerer. Kampagner Randers Kommune vil gennemføre kampagner for at skabe cykelvenlige arbejdspladser med bl.a. cykelparkering og faciliteter til omklædning og bad. 25
26 Informationstavler om seværdigheder I grønne områder er der allerede flere steder med informationstavler omhandlende flora og fauna. Informationstavler om seværdigheder, dyre- og planteliv eller andet interessant vil blive opsat langs sti- og rutenettet. Landbycyklen Som borger eller turist i Randers Kommune skal det være muligt at cykle på en lånecykel. I Randers centrum vil kommunen i samarbejde med en sponsor opsætte stativer med bycykler til børn og voksne. El-cykler vil blive testet af borgere, som bor i landsbyer. Disse cykler er alle en del af konceptet for landsbycyklen. Se også under øvrige indsatsområder. 26
27 27
28 Målsætning Randers Kommune vil sikre god komfort og fremkommelighed på de vigtigste stier - hovedstierne. Hovedstier er cykelstier langs større veje, skolestier og stier, som forbinder flere byer eller bydele med hinanden. Resultatmål Komfortable og fremkommelige hovedstier forbinder de største bysamfund i kommunen. Randers, centerbyerne og lokalcentrene har ligeledes komfortable og fremkommelige hovedstier. Hovedstierne bliver fejet 1-2 gange om måneden og ryddet for sne om vinteren på lige linje med de største veje i kommunen. Ca. 10 % af hovedstierne skal efter behov have nyt slidlag hvert år til og med Herefter asfalteres øvrige hovedstier efter behov. Lokalstierne bliver vedligeholdt efter behov dog skal mindst 5 % af stierne asfalteres om året. Halvdelen af cyklisterne er tilfredse eller meget tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner i kommunen i 2016 og fortsat i Cykelparkeringer bliver tilset en gang om året,og eventuel vedligeholdelse i form af udskiftning, maling mv. vurderes. Vandposter og luftpumper mv. bliver tilset en gang om måneden og vedligeholdelsesarbejder udføres. 28
29 Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Der hersker ingen tvivl om, at cyklister er meget påvirkede af komforten på veje og stier. Ujævnheder på dårligt vedligeholdte stier øger risikoen for at punktere eller forulykke. Fejning af stierne sker allerede nu efter en aftale om hyppighed, og niveauet for snerydning afhænger af stiernes klassificering. Cykelstier og kommunale stier fejes i dag ca. en gang om måneden. Hyppigere fejning af stierne vil betyde ekstra udgifter til området. Hovedstier er stier langs veje, sammenhængende stiforløb, i en eller flere bydele, eller længere stier i eget tracé (dvs. stier uden for vejnettet), som forbinder byer. Lokalstier er fx stier mellem to veje, hvor der ikke er videre forløb til andre stier. Handlinger/virkemidler: Hvad vil Randers Kommune arbejde for? Klassificere stierne i hovedstier og lokalstier for at sikre en objektiv tilgang til serviceniveauet. Gennemgå stinettet for at vurdere stiernes tilstand. Forbedre niveauet for snerydning og saltning af stierne. Hvad kan den enkelte borger gøre? Fortælle kommunen om steder hvor der er huller, mangler ramper mv. i stien og andre problemer ift. komfort- eller fremkommelighed. Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte Fjerne ujævnheder på stierne - komfortvurdering Der skal gøres en særlig indsats for at fjerne ujævnheder efter fx opgravninger i stierne, sætningsskader eller beplantning, som vokser i stierne. En systematisk registrering af samtlige kommunale stiers komfort skal give et overblik over, hvor der er størst behov for at forny slidlaget. Vedligeholdelsesplan Efter komfortvurderingen er udarbejdet, lægger kommunen en plan for, i hvilken rækkefølge stiernes asfaltslidlag skal udskiftes. Fejning af stierne Cykelstier og kommunale stier fejes i dag ca. en gang om måneden. Hyppigere fejning af stierne vil betyde ekstra udgifter til området. Optimere snerydningsplan Årlige justeringer og optimeringer i snerydningsplanen vil fortsætte med fokus på stierne. Saltning og snerydning af hovedstierne, herunder cykelstierne, har førsteprioritet sammen med fx indfaldsvejene i kommunen. De øvrige kommunale stier vil få anden- og tredjeprioritet. Der vil ske en løbende udskiftning til bedre og mere effektivt materiel ved at købe flere sneplove til små traktorer og gå fra saltlage til befugtet salt. Sidstnævnte vil tilsammen sikre bedre og mere effektiv snerydning og glatførebekæmpelse. 29
30 30
31 Prioritering og investering Cykel- og stiplanen indeholder fem indsatsområder med konkrete tiltag, bl.a. kampagner, forslag til udbygning af stinettet, sikring af krydsningspunkter og forbedret komfort. Disse tiltag er nødvendige at gennemføre for at nå de målsætninger, som fremgår af cykel- og stipolitikken. Frem til 2020 skal der derfor afsættes ressourcer for at kunne gennemføre de beskrevne, konkrete tiltag. Tiltag inden for hvert indsatsområde er i nedenstående skema prioriteret, og der er beregnet grove overslag for hvert tiltag. Stierne er prioriteret ud fra anvendelse til skole, pendling, naturoplevelser og kombinationer af disse. Realiseringen af tiltagene er vist i en prioriteret rækkefølge. Tidspunktet for realiseringen vil afhænge af de økonomiske muligheder, men for at nå målsætningerne må store dele af planen realiseres inden Nærværende plan lægger op til væsentlige investeringer på cykel- og stiområdet. Udgifter til udbygning af sti- og rutenettet og sikre krydsningssteder skønnes at beløbe sig til ca. 170 mio. kr., hvis de prioriterede stier anlægges. Igangværende tiltag er markeret med en stjerne * i investeringsoversigten i figur 1. De stjernemarkerede tiltag er allerede finansieret med hele beløbet for 1. prioritet, hvor andet ikke fremgår. Det videre forløb Byrådet vil med udgangspunkt i tiltag og prioriteringer for hvert indsatsområde i nærværende Cykel- og stiplan tage stilling til udmøntning af planen ved de årlige budgetforhandlinger. Af skemaet i figur 2 fremgår behovet for finansiering afhængig af om byrådet vælger at anlægge alle prioriterede stier og ruter eller nogle af de prioriterede stier og ruter. Hvis både de 1. og 2. prioriterede stier bliver anlagt, vil målene for udbygning af sti- og rutenettet blive opfyldt. Dette kan ske ved en årlig investering på cykel- og stiområdet på 8,4 mio. kr. Flere af tiltagene er i gang, bl.a. i projektet Randers Cykelby, som får støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje. EU-projekterne Nordiske Cykelbyer og Trendy Travel medfinansierer også tiltag. De øvrige tiltag i form af kampagner, udstyr og skadestueregistreringer vil koste ca. 1 mio. kr. årligt. Dertil kommer årlige udgifter til forbedret drift samt drift og vedligeholdelse af de ca. 120 kilometer nye stier, som vil koste henholdsvis ca. 0,55 mio. kr. og ca. 0,75 mio. kr. - i alt 1,3 mio. kr. om året. Sidstnævnte vil afhænge af udbygningen af sti- og rutenettet. Engangsudgifter til de øvrige tiltag såsom planer, kampagner, internetportal og registrering af ulykker på skadestuen vil beløbe sig til ca. 1,2 mio. kr. 31
32 Indsatsområde Tiltag Prioritering 1. Motion for alle børn og voksne Kampagner* Opstilling af bænke mv.* Overslag 0,5 mio. kr. årligt 0,1 mio. kr. årligt Samarbejde med foreninger om etablering af stier Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplan 2. 0,4 mio. kr. Analyse af stinettet 1. - Sikring af krydsningssteder* (1,5 mio. kr.) mio. kr. Belysning på stier Løbende drift Kampagner* ,2 mio. kr. årligt Registreringer af ulykker på skadestuen ,25 mio. kr. 0,1 mio. kr. årligt Beskæring af beplantning Løbende drift 3. Sammenhæng i sti- og rutenet Anlæg af nye stier og etablering af nye ruter* (17 mio. kr.) mio. kr. 35 mio. kr. 35 mio. kr. 31 mio. kr. 32 mio. kr. Kort over sti- og rutenet 2. 0,2 mio. kr. Navngivning af stier og ruter Etablering af cykelring* 1. 0,5 mio. kr. 32
33 Indsatsområde Tiltag Prioritering 4. Bedre service for cyklister og gående Portal for cyklister og gående - herunder procedure for indrapportering af huller mv.* 1. Overslag 0,4 mio. kr. Cykelparkering og cykelparkeringsplan* 1. 1,0 mio. kr. Cykelfaciliteter på samkørselspladser* ,4 mio. kr. pr. sted Opstilling af udstyr* ,25 mio. kr. Kampagner arbejdspladser* ,1 mio. kr. pr. gang Informationstavler ,2 mio. kr. Landsbycyklen* 1. 0,5 mio. kr. 5. Drift og vedligeholdelse Komfortvurdering Vedligeholdelsesplan ,75 mio. kr. - Snerydningsplan Øgede driftsomkostninger ,3 mio. kr. Figur 1 viser en investeringsoversigt med prioritering og økonomisk overslag for hvert tiltag inden for alle 5 indsatsområder. 33
34 Indsatsområder Årlige udgifter (mio. kr.) Motion for alle - børn og voksne 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Trafiksikkerhed 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Sammenhæng i sti- og rutenet prioritet 16, prioritet 12, prioritet 9,4 1. og 2. prioritet 6,2 Undlukkende 1. prioritet 2,7 Bedre service for cyklister og gående 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Drift og vedligeholdelse 1,3 1,1 1,0 0,9 0,7 18,6 15,2 12,0 8,4 4,7 I alt Figur 2 viser de årlige udgifter til samtlige tiltag afhængig af niveauet for udbygning af sti- og rutenettet. 34
35
36 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Februar 2011
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereRanders Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan
Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan 2 Forord 3 4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger-
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereTrafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereUDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereFinansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.
Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne,
Læs mereRanders Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereTrafikdage på AAU, 2002
Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereCykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereStiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereNotat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:
Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereNotat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:
Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereStiplan Nordfyns Kommune. Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr.
Stiplan 2018-2021 Nordfyns Kommune Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 21. november 2018 Dokument nr. 480-2018-57613 Indhold 1. Forord... 2 2. Formål... 3 3. Mål og prioritering... 4 Mål...
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereForord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.
HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereUDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO
UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereStevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024
Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og
Læs mereCYKELREGNSKAB 2018 RANDERS CYKELREGNSKAB
CYKELREGNSKAB RANDERS CYKELREGNSKAB INDHOLD SIKRE SKOLEVEJE SKUBBER FLERE ELEVER I SADLEN CYKELREGNSKAB Sikre skoleveje skubber flere elever i sadlen Nøgletal for Randers Cykelby Hvad motiverer til at
Læs mereMiljø og teknikudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti
En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mere2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)
2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder) For budget 2014 har Miljø- og Teknikudvalget valgt at fokusere indsatsen i Miljø og Teknik på to områder, nemlig mobilitet og borgerdeltagelse. 2.1 Mobilitet Der skal
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereCykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt
Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN
Læs mere