LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort siden Styrelsesrådets møde 2. juli 2009, bekræfter det synspunkt, at de aktuelle renter fortsat er passende. Som ventet faldt den årlige HICP-inflation yderligere i juli og medførte negative inflationsrater, hvilket hovedsagelig afspejlede midlertidige effekter. Når inflationen igen bliver positiv i løbet af 2. halvår 2009, er det fortsat Styrelsesrådets forventning, at prisudviklingen forbliver afdæmpet på det for pengepolitikken relevante sigt. De seneste data og konjunkturbarometre tyder stadig på en økonomisk aktivitet, som sandsynligvis forbliver svag i resten af 2009, selv om nedgangen er klart aftagende. I denne vurdering er indregnet en række negative forsinkede effekter, eksempelvis en yderligere svækkelse af arbejdsmarkedet, som sandsynligvis vil slå igennem i de kommende måneder. Efter en stabiliseringsfase forventes en gradvis bedring med positive kvartalsvise vækstrater i 2010. Foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt er fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Resultatet af den monetære analyse bekræfter vurderingen af et beskedent inflationært pres, idet væksten i pengemængden og kreditgivningen fortsat falder. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet, at den aktuelt ekstremt lave eller negative inflation bliver kortvarig, og at prisstabiliteten fastholdes på mellemlangt sigt, hvilket fortsat vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. De økonomiske data og konjunkturbarometre, som er fremkommet siden Styrelsesrådets møde 2. juli 2009, har stort set bekræftet tidligere forventninger. Selv om usikkerheden fortsat er stor, er der flere og flere tegn på, at den globale konjunkturnedgang er ved at nå lavpunktet. Hvad euroområdet angår, tyder de seneste konjunkturbarometre på, at nedgangen klart er ved at aftage. Den økonomiske aktivitet ventes dog at blive svag resten af året. I 2010 forventes der efter en stabiliseringsfase en gradvis bedring med positive kvartalsvise vækstrater. De betydelige stimulerende politiktiltag, som gennemføres på alle vigtige økonomiske områder, må ventes at understøtte både den globale vækst og væksten i euroområdet. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at usikkerheden fortsat er stor, og at der med stor sandsynlighed fortsat vil være volatilitet i de nye tal. Alt i alt er de risici, der knytter sig til disse udsigter, stadig afbalancerede. Det trækker i positiv retning, at den omfattende 1
2 makroøkonomiske stimulering, som er ved at blive gennemført, og andre gennemførte politiktiltag kan få en større effekt end hidtil antaget. Tilliden kan også hurtigere blive forbedret, end det forventes på nuværende tidspunkt. Den fortsatte bekymring om en kraftigere eller mere langvarig negativ feedback-effekt mellem realøkonomien og uroen på de finansielle markeder, fornyede prisstigninger på olie og andre råvarer, en intensivering af det protektionistiske pres, en større forværring af udviklingen på arbejdsmarkederne end forventet og en negativ udvikling i verdensøkonomien på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer trækker dog i modsat retning. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation i henhold til Eurostats foreløbige estimat -0,6 pct. i juli mod -0,1 pct. i juni. Det yderligere fald i den årlige inflation var ventet af Styrelsesrådet og skyldes primært basiseffekter som følge af de globale råvarepriser, der toppede for et år siden. Vendes blikket fremad, ventes disse basiseffekter at medføre, at den årlige inflation forbliver midlertidigt negativ, før den igen bliver positiv senere på året. Sådanne kortsigtede bevægelser er dog ikke relevante ud fra en pengepolitisk betragtning. På længere sigt ventes inflationen i overensstemmelse med foreliggende prognoser og fremskrivninger at forblive positiv, mens pris- og omkostningsudviklingen forventes at forblive afdæmpet i kølvandet på den træge efterspørgsel både i og uden for euroområdet. Indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt er i denne sammenhæng fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. De risici, der findes i tilknytning til inflationen, er stort set afbalancerede. De vedrører især udsigterne for den økonomiske aktivitet og højere råvarepriser end forventet. Stigningerne i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser kan desuden blive kraftigere end forventet på nuværende tidspunkt som følge af behovet for budgetkonsolidering i de kommende år. For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data, at væksten i de brede pengemængde- og kreditmål fortsætter med at aftage. M3s årlige vækstrate og vækstraten for udlånet til den private sektor var i juni henholdsvis 3,5 pct. og 1,5 pct., hvilket er den laveste stigningstakt siden indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Denne udvikling støtter vurderingen af en langsommere underliggende vækst i pengemængden og et lavt inflationspres på mellemlangt sigt. Den faldende vækst i pengemængden siden 4. kvartal 2008 er fortsat ledsaget af volatilitet i den kortsigtede udvikling i M3 og dets komponenter. Dette afspejler i stort omfang den
virkning, som absolutte og relative ændringer i renten har haft på allokeringen af midler mellem finansielle investeringer i og uden for M3 og mellem de forskellige indskudskategorier i M3. I denne henseende har skiftet i allokeringen fra kortfristede tidsindskud til indskud på anfordring i M3 medført en yderligere betydelig styrkelse af den årlige M1-vækst i juni. Strømmen af banklån til den ikke-finansielle private sektor var fortsat afdæmpet i juni, selv om der var forskelle mellem låntagersektorerne. Strømmen af lån til ikke-finansielle selskaber blev væsentligt mere negativ på grund af en kraftig nedgang i den kortfristede långivning. Samtidig var strømmen af lån til husholdningerne en smule mere positiv end i sidste måned. Den vedvarende usikkerhed har dæmpet låntagernes efterspørgsel efter finansiering. Det er dog samtidig værd at bemærke, at långiverne ifølge den seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet strammede deres kreditstandarder i betydeligt mindre grad. I betragtning af de kommende udfordringer bør bankerne træffe passende foranstaltninger til at styrke deres kapitalgrundlag yderligere og, om nødvendigt, udnytte regeringernes støtteforanstaltninger til den finansielle sektor fuldt ud, især for så vidt angår rekapitalisering. Sammenfattende bekræfter de informationer og analyser, der er blevet offentliggjort siden Styrelsesrådets møde 2. juli 2009, det synspunkt, at s aktuelle renter fortsat er passende. Som ventet faldt den årlige HICP-inflation yderligere i juli og medførte negative inflationsrater, hvilket hovedsagelig afspejlede midlertidige effekter. Når inflationen igen bliver positiv i løbet af 2. halvår 2009, er det fortsat Styrelsesrådets forventning, at prisudviklingen forbliver afdæmpet på det for pengepolitikken relevante sigt. De seneste data og konjunkturbarometre tyder stadig på en økonomisk aktivitet, som sandsynligvis forbliver svag i resten af 2009, selv om nedgangen er klart aftagende. I denne vurdering er indregnet en række negative forsinkede effekter, eksempelvis en yderligere svækkelse af arbejdsmarkedet, som sandsynligvis vil slå igennem i de kommende måneder. Efter en stabiliseringsfase forventes en gradvis bedring med positive kvartalsvise vækstrater i 2010. Foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt er fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse bekræfter vurderingen af et beskedent inflationært pres, idet væksten i pengemængden og kreditgivningen fortsat falder. På baggrund heraf forventer Styrelsesrådet, at den aktuelt ekstremt lave eller negative inflation bliver kortvarig, og at 3
4 prisstabiliteten fastholdes på mellemlangt sigt, hvilket fortsat vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Da transmissionen af pengepolitikken sker med en vis forsinkelse, vil Styrelsesrådets politiktiltag gradvis slå helt igennem i økonomien. Med alle de trufne foranstaltninger, herunder køb af særligt dækkede obligationer, vil pengepolitikken således sørge for vedvarende støtte til husholdninger og virksomheder. Når de makroøkonomiske forhold forbedres, vil Styrelsesrådet sikre, at de trufne foranstaltninger hurtigt afvikles, og den rigelige tilførte likviditet opsuges. Alle trusler mod prisstabilitet på mellemlangt til langt sigt vil således blive imødegået effektivt og rettidigt. Styrelsesrådet vil fortsætte med at sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt. En sådan forankring er uundværlig for at understøtte en vedvarende vækst og beskæftigelse og bidrager til finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår finanspolitikken, bifalder Styrelsesrådet Eurogruppens holdning, nemlig at der på baggrund af de nuværende økonomiske udsigter og den forventede udvikling i det offentlige underskud og den offentlige gæld ikke er behov for yderligere finanspolitisk stimulans. Budgetplanerne for 2010, som netop nu er ved at blive færdiggjort i en række lande, og konsolideringsstrategier på mellemlangt sigt bør afspejle landenes forpligtelse til en snarlig tilbagevenden til sunde og holdbare offentlige finanser. Regeringerne bør derfor udarbejde og offentliggøre ambitiøse og realistiske finanspolitiske afviklings- og konsolideringsstrategier inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Den strukturelle tilpasning må ikke begynde senere end den økonomiske bedring, og i 2011 bør konsolideringstiltagene øges. Det er nødvendigt, at den strukturelle konsolideringsindsats bliver større end stabilitets- og vækstpagtens benchmark på 0,5 pct. af BNP pr. år. I lande med store underskud og/eller høje gældsrater bør den årlige strukturelle tilpasning være mindst 1 pct. af BNP. På grund af risikoen for en lavere potentiel økonomisk vækst i euroområdet i en længere periode bør regeringerne tilpasse de offentlige udgifter til de nye makroøkonomiske forhold og snarest muligt vende de skarpe stigninger i offentlige udgiftskvotienter. Dette er også nødvendigt for at forberede de offentlige budgetter på fremtidige budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Hvad angår strukturpolitikken, er der behov for at intensivere strukturreformindsatsen for at understøtte holdbar vækst i euroområdet. En hensigtsmæssig løndannelse og tilstrækkelig fleksibilitet for at få de arbejdsløse i arbejde igen er af afgørende betydning for at hindre krisen i at have en varig negativ virkning på arbejdsmarkederne. Det er derfor afgørende, at der indføres hensigtsmæssige incitamenter til at arbejde. Samtidig vil
politikker, som har til formål at fremskynde omstruktureringer og investeringer, i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi og fri konkurrence, skabe de forretningsmuligheder og produktivitetsstigninger, som kræves for at sætte gang i et holdbart opsving. en indeholder i denne måned to artikler. I den første artikel gennemgås udviklingen i boligfinansiering siden 1999. I den anden artikel diskuteres de faktorer, der er bestemmende for bankers rentedannelse, og virkningen af de seneste spændinger på de finansielle markeder på den pengepolitiske transmissionsmekanisme evalueres. 5