TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger. UNDER TUREN Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk
KORT OVER EXPERIMENTARIUM CITY TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
MEKANIK OG BEVÆGELSE TEMATUR: MEKANIK OG BEVÆGELSE KLASSETRIN: 3.-6. KLASSE Tematuren går på kryds og tværs af bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Tema- udstillingerne. Nogle af opstillingerne I denne tematur arbejder eleverne med GRUNDLÆGGENDE MEKANIK OG BEVÆGELSE. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som alle er enkle, mekaniske systemer. Og de skal lave små analyser af systemerne for at få øje på de mekaniske bevægelser, og det der sætter bevægelserne i gang. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammenhæng end normalt. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: hvilke ting i klasseværelset er mekaniske, dvs. fungerer via bevægelse? (Fx en saks.) hvilke dele består disse ting af? (En saks består groft sagt af to metalstænger og en skrue.) hvilke dele bevæger sig, og hvordan bevæger de sig? (Metalstængerne skiftevis krydses og samles.) hvad er det, der får delene til at bevæge sig? (En person får delene til at bevæge sig ved at bevæge sin hånd.)
KAN DU LØFTE EN TUNG SÆK? Eleverne skal prøve at løfte tre lige tunge sække. Sækkene er bundet op med forskelligt antal taljer og føles derfor meget forskellige i vægt. hvorfor sækkene ikke føles lige tunge. sammenhængen mellem tovenes længde, antallet af taljer, og hvor mange kræfter man skal bruge. Systemet med trisser og tovværk hedder taljer. Med taljer kan man nemmere løfte en tung vægt. Jo flere taljer, jo lettere arbejde. Ligegyldigt om man får hjælp fra taljer eller ej, bruger personen den samme mængde energi for at løfte sækken til en bestemt højde. Enten tilfører man en lille kraft hen ad et langt tov over længere tid eller en stor kraft hen ad et kort tov over kortere tid. VIPPEN Eleverne skal vippe to og to og prøve at vippe både kraftigt og forsigtigt. De skal også prøve at vippe, mens den ene person sidder helt stille. hvad vipper bruges til, ud over leg. Denne vippe har både en akse og to dæmpende fjedre. Vippen er et meget simpelt mekanisk system, som anvendes til at vende retningen på en bevægelse. Når den ene ende går op, går den anden ende automatisk ned. SÆT KNOGLERNE I SVING Eleverne skal sætte sig på kondicyklen og se sig selv i spejlet. Når cyklen kommer i fart, ser eleverne, at de cykler i takt med et skelet. Det virker, som om det er elevernes eget skelet. andre dyrs skeletter som mekaniske systemer. Spejlet er halvgennemsigtigt. Så længe, der er mørkt bag spejlet, ser man kun sig selv cykle. Men når man cykler hurtigt nok, tændes et lys, og man ser pludselig en blanding af sig selv og det skelet, der befinder sig bag glasset. Skelettet sidder også på en kondicykel. De to cykler er koblet sammen, så pedalerne altid kører i takt. MEKANIK OG BEVÆGELSE
MEKANIK OG BEVÆGELSE LIGGENDE BALANCEBOM Eleverne skal lægge sig på balancebommen, så midten af kroppen er udfor akslen. De skal mærke efter, om kroppen er i balance på bommen. Hvis ikke, skal de rykke sig lidt. Når de ligger i balance, skal de slippe med hænderne og give sig selv en forsigtig vippetur ved at lave små bevægelser med deres løftede arme. andre mekaniske systemer, hvor balance og tyngdepunkt indgår. Ved at finde balancepunktet finder eleverne deres tyngdepunkt. Tyngdepunktet har betydning for, om man fx falder ud over et gelænder, eller om et skib kuldsejler i oprørt sø. GEARING Eleverne skal prøve at lave et gearsystem med tandhjul. Tandhjulene sidder fast med magneter og kan flyttes. Eleverne kan fx prøve at få et lille hjul til at dreje meget hurtigere rundt end et stort. hvad man bruger tandhjul og gear til. Gearhjulene får bevægelsens retning og hastigheden til at skifte. Gnidningsmodstanden spiller også ind. Opstillingens kombination af koblede store og små tandhjul giver mange kombinationsmuligheder. KRANEN Eleverne skal bruge kranen til at flytte en bunke klodser fra et sted til et andet. Kranen kan køre frem og tilbage på en skinne. Der er tre røde håndtag, eleverne kan dreje på. Ét håndtag flytter hele kranen. Ét styrer kranens arm. Og ét styrer kurven, der hænger fra kranen. hvad man bruger kraner til. Både kranens løft, rotation og bevægelse langs kransporet er gearet, så arbejdet forekommer lettere. Noget af dette er synligt, andet ikke.
KUGLEBANEN Eleverne skal sende kuglerne igennem kuglebanen. Ved hjælp af håndsvingene er de med til at bestemme, hvilken rute kuglerne skal tage. hvor kuglebaner ellers findes. Er de kun til leg? hvilke dele der bevæger sig, og hvordan. Kuglerne får deres energi ved elevernes brug af de små kugle-elevatorer. Kuglernes bane og dermed fart bestemmes af sindrige mekanismer, som er delvis interaktive. Kuglerne skifter retning flere gange og bremses på flere måder. LEG MED ROTATION Bordpladen roterer hurtigt. Eleverne skal trille eller sætte ringe og kugler ind på bordet og undersøge deres bevægelser eller endda få dem til at stå stille. De kan også lægge en kugle indeni en af de store skiver, så det ligner et cirkusartist-nummer. hvilken vej ringen eller kuglerne roterer på pladen. om ringen eller kuglerne har mere eller mindre fart på end den store plade, når de står stille. Bordet roterer én gang i sekundet. Ringene roterer i den modsatte retning af bordet, og når de står stille, har de samme fart på. Men når der opstår gnidningsmodstand, så bremses ringen, og den begynder at bevæge sig rundt på bordpladen. Til sidst slynges den bort. KAOSPENDULER Disse sjove penduler er kaotiske. Man kan ikke forudsige, hvordan de vil bevæge sig. Eleverne skal sætte pendulerne i gang ved at dreje på håndtagene og prøve at følge bevægelserne. De fleste penduler svinger på en forudsigelig måde. Kaos-pendulet er et eksempel på et pendul, hvis bevægelser ikke kan forudsiges. Pendulet består egentlig af to koblede penduler, hvis bevægelser påvirker hinanden. Opstillingen er et forunderligt eksempel på, at selv meget simple, me kaniske systemer kan opføre sig uforudsigeligt. MEKANIK OG BEVÆGELSE