93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering er en del af indsatsen for beboere på kommunens plejecentre. Meningsfuld hverdag for dig er en grundlæggende forståelse af, at alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal i spil for at opnå de mål og ønsker, de har i deres hverdagsliv. Beboere på plejecentre har behov for mere eller mindre hjælp og støtte til at udføre de ting, der har betydning for deres hverdagsliv. Men selv de beboere med mest behov for hjælp er også i besiddelse af ressourcer. Vi skal sikre, at beboerne støttes til at anvende og udvikle deres ressourcer samtidig med at de sikres den hjælp, der skal til, for at de oplever livskvalitet i en hverdag, der er meningsfuld for dem. 2
Indhold Statusnotatets formål, metode og anvendelse... 4 Formål... 4 Metode... 4 Anvendelse... 4 Projektforløbet Meningsfuld hverdag... 4 Kompetenceudvikling af medarbejdere inden implementering... 5 Implementeringsperioden... 5 Erfaringer fra medarbejdere og ledere... 6 Indsatsens omfang og omdrejningspunkt... 8 Finansiering... 8 Fremtidsperspektiv... 8 3
Statusnotatets formål, metode og anvendelse Formål Formålet med statusnotatet er at give et overblik over hvordan indsatsen Meningsfuld hverdag for dig har ført os hen til det udgangspunkt vi har nu for den fremadrettede indsats. Metode Statusnotatet er en intern redegørelse, som forestås af projektleder. Notatet udgør en samling af data fremkommet i perioden 2012-2014 fra forskellige sammenhænge. Datamateriale: - Midtvejsevaluering - Data fra omsorgssystemet - Referater fra arbejdsgruppemøder og styregruppemøder - Viden fra opfølgningsdage og møder Data anvendes til at beskrive proces og forløb. Anvendelse Statusnotatet anvendes til: - Afrapportering til seniorudvalg - Afrapportering til styregruppe og arbejdsgruppe - Formidling til ledere og medarbejdere på plejecentre og i afdelingen for Træning og rehabilitering Projektforløbet Meningsfuld hverdag Meningsfuld hverdag for dig er et delprojekt af i alt 4 projekter under Projekt Aktivt seniorliv. Modellen for meningsfuld hverdag for dig blev udarbejdet og beskrevet af projektgruppen for Meningsfuld hverdag for dig i 4
løbet af 2011 og blev godkendt af styregruppen for Aktivt Seniorliv ultimo 2011. Modellen blev gradvist implementeret i løbet af 2012. Projektgruppen for Meningsfuld hverdag for dig har løbende haft møder undervejs for at sikre implementering og for at dæmme op for de løbende udfordringer implementering nødvendigvis medfører. Projektleder har fungeret, som bindeled mellem projektgruppen og styregruppen. Plejepersonalet på plejecentrene i Kolding Kommune er primære udførende part i Meningsfuld hverdag for dig, men indsatsen er baseret på et samarbejde med terapeuter fra team Meningsfuld hverdag i afdelingen Træning og rehabilitering, hvor terapeuterne sammen med plejepersonalet vurderer rehabiliteringspotentiale, planlægger rehabiliteringsforløb og vejleder plejepersonalet undervejs i rehabiliteringsforløb. Samarbejdet mellem plejecentre og Træning og rehabilitering er sikret igennem en samarbejdsaftale med 6 måneders opsigelsesvarsel. Kompetenceudvikling af medarbejdere inden implementering Inden implementering af Meningsfuld hverdag deltog alle sosuhjælpere ogassistenter, aktivitetspersonale og køkkenpersonale, samt terapeuter fra team Meningsfuld hverdag på et undervisningsforløb. Undervisningen omhandlede viden om rehabilitering, kommunikation, tværfagligt samarbejde, motivation og Kolding Kommunes konkrete indsats Meningsfuld hverdag for dig. Evaluering af undervisningen viste, at deltagerne ikke som sådan fik ny viden, men undervisningen bidrog til at skabe en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for implementeringen af Meningsfuld hverdag. Implementeringsperioden Drøftelser fra projektgruppemøderne viser, at der er udfordringer ved at implementere en ensartet indsats på 13 forskellige plejecentre. Der er mange momenter, der spiller ind i forhold til de praktiske forhold ved implementeringen afhængig af plejecentrets størrelse, organisering af arbejdsopgaver, kommunkationsveje, lederes og gruppelederes involvering etc. 5
For at understøtte samarbejdet mellem plejepersonale og terapeuter er det vigtigt, at koordinering og samarbejde også foregår mellem centerledelsen og den terapeutfaglige leder. For at sikre realiseringen af Meningsfuld hverdag, blev det besluttet, at alle beboere, både de der i forvejen boede på plejecentrene ved opstart og de beboere, der flyttede ind, skulle tilbydes en samtale med deres kontaktperson i personalegruppen og en terapeut. Samtalen danner grundlag for en fælles vurdering af om beboeren har ønske om og har behov for, at der sættes et rehabiliteringsforløb i gang med henblik på at få indarbejdet aktiviteter i hverdagen, der har betydning for beboeren og/eller som er medvirkende til at bevare/øge deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Ved opstart af rehabiliteringsforløb oprettes en plejeplan i hjemmehjælpsmodulet i omsorgssystemet og der udarbejdes skriftlig evaluering en gang ugentlig, som følges op af evalueringssamtaler mellem plejepersonale og terapeut. For at sikre fokus på rehabilitering og forankringen af meningsfuld hverdag, har det til dels haft sin berettigelse, men har samtidig tydeliggjort at målene i rehabiliteringsforløbene er en del af hverdagen for beboerne og den daglige praksis for personalet. Med plejepersonalets øgede fokus på den rehabiliterende tilgang i de daglige gøremål sammen med beboerne, er der ikke behov for den tætte opfølgning og specifikke og omfattende dokumentation på igangsatte aktiviteter, da det er integreret i den eksisterende indsats og dokumentation på centrene. Alle beboere har efterhånden fået tilbud om en samtale, og fremadrettet tilbydes samtaler og evt. medfølgende rehabiliteringsforløb til beboere, der har haft et fald i funktionsniveau og nyindflyttede beboere. Forventningen er derfor, at terapeuternes timer, vil kunne anvendes til andre formål udover deltagelse i samtaler og vejledning i rehabiliteringsforløb. Erfaringer fra medarbejdere og ledere Samtaler med beboere på plejecentrene har vist, at størstedelen af beboernes hverdag er tilrettelagt så meningsfuldt for dem, som muligt. Der var i mange tilfælde ingen eller få og små mål at arbejde med i et rehabiliteringsforløb. Flere beboere er grundet deres mentale funktionsniveau ikke selv i stand til at kunne vurdere og formulere egne mål, og det er derfor plejepersonale og 6
terapeut, der sammen vurderer beboerens mulige ønsker og behov ud fra observationer og oplysninger fra pårørende og fra journalen. Terapeuterne har i deres planlægning og fordeling af arbejdsopgaver lagt vægt på at fordele deres timer, så hvert plejecenter er tildelt lige mange terapeuttimer beregnet ud fra plejecentrenes størrelse. Det har dog vist sig, at behovene på de enkelte plejecentre skifter, og at der til tider kan være mange opgaver på et plejecenter og færre på et andet. For at skabe struktur og enkelthed i planlægningen og koordineringen kommer terapeuterne på en fast ugedag på hvert plejecenter. Det har den fordel, at der bliver skabt en rutine omkring terapeuternes tilstedeværelse og sikrer en kontinuerlig kontakt mellem plejepersonalet og terapeuter. Det har dog samtidig været en udfordring for plejepersonalet at gøre det muligt at afsætte tid til sparring med terapeuterne særligt hvis der samtidig er andre aktiviteter den dag. Undervejs i projektforløbet har plejepersonale og terapeuter i fællesskab fundet frem til nogle gangbare løsninger ift at terapeuterne varetager deres vejledende funktion integreret i hverdagen på plejecentrene. Plejepersonalet giver udtryk for, at de får meget ud af, at terapeuterne kommer på plejecentrene med en anden faglig vinkel på opgaverne, og efterspørger også terapeuterne til andre opgaver end de der specifikt er beskrevet i projektbeskrivelsen. I de tilfælde har terapeuterne været i tvivl om, hvorvidt de kunne varetage opgaverne, da de føler sig forpligtet til at være tro mod opgaver beskrevet i projektbeskrivelsen. Ledere og medarbejdere på plejecentrene oplever, at rehabilitering er en del af den tilgang de har til beboerne i flere forskellige sammenhænge, og er en naturlig del af hverdagen. De oplever, at praktisering af de beskrevne retningslinier og tjeklister i forløbene optager ressourcer fra plejepersonalet, der ikke længere er nødvendige for at sikre den rehabiliterende tilgang i hverdagen. Særligt omkring dokumentation, viser erfaringerne, at det ikke er nødvendigt at foretage særlig dokumentation ift de forholdsvis små mål, der er mulige at sætte i rehabiliteringsforløbene. I projektperiodens forløb har udviklingen i modultildeling fra visitationen samtidig vist, at der generelt ses et fald i beboernes funktionsniveau, hvilket gør, at det i langt overvejende grad handler om at have fokus på de små tiltag i hverdagen, der forbedrer livskvaliteten for den enkelte, og at der kun i få tilfælde kan opsættes konkrete udviklende mål. 7
Indsatsens omfang og omdrejningspunkt I projektperioden februar 2012 til juni 2014 er der blevet foretaget 489 rehabiliteringssamtaler. Ud af cirka 25% af samtalerne er det vurderet, at det ikke har været relevant at sætte et rehabiliteringsforløb i gang enten pga at beboerens hverdag er tilrettelagt mest mulig aktivt, eller at beboerens almene tilstand har været for dårlig til at kunne indgå i et forløb. De øvrige cirka 75% af samtalerne er fulgt op med et rehabiliteringsforløb med konkrete mål. Mål i rehabiliteringsforløbene har hovedsaligt fokus på, at beboeren bliver mere deltagende i udførsel af dagligdags aktiviteter. Det kan være individuelle daglige aktiviteter, som fx selv at finde tøj frem, vaske sig, klæde sig på og lignende, eller daglige aktiviteter i fællesarealer, som fx at deltage i borddækning eller oprydning, lægge vasketøj sammen eller lignende. I en del forløb har målene mere fokus på mentale og sociale elementer. Fx har der på et plejecenter været i værksat en mandegruppe, som tog udgangspunkt i gruppemedlemmernes ønsker for aktiviteter. Ved beboere med særlige mentale udfordringer har omdrejningspunktet været, hvordan plejepersonalet igennem deres tilgang kan støtte beboeren til en bedre struktur og ro i udførslen af de daglige aktiviteter. Finansiering Terapeuternes ressourcer har delvist været finansieret gennem afsatte projektmidler og gennem en egenfinansiering fra plejecentrenes budget. Da rehabiliteringsindsatsen er blevet en naturlig del af hverdagen på plejecentrene, vil behovet for terapeuternes tilstedeværelse på plejecentrene være mindre. Derfor bliver plejecentrenes del af finansieringen trukket tilbage ud af aftalen med Træning og rehabilitering pr. 1. januar 2015, mens projektmidler fra Aktivt seniorliv bibeholdes til finansiering af terapeutressourcer til plejecentrene. Fremtidsperspektiv Med udgangspunkt i de erfaringer, der er fremkommet i projektperioden bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan terapeuternes ressourcer bedst muligt anvendes på plejecenterområdet. Arbejdsgruppen skal udarbejde en beskrivelse af 8
terapeuternes arbejdsopgaver og planlægning, samarbejdet mellem plejecentre og terapeuter, samt forventningsafstemning. Arbejdsgruppens beskrivelse forventes godkendt i styregruppen for Aktivt seniorliv senest december 2014 og implementeres pr. 1. januar 2015. 9
Klik her for at angive tekst. S e n i o r f o r v a l t n i n g e n K l o s t e r g a d e 1 6 6 0 0 0 K o l d i n g T e l e f o n 7 9 7 9 7 9 7 9 s e n i o r @ k o l d i n g. d k w w w. k o l d i n g. d k