Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre. Baggrund
|
|
- Dagmar Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delprojektbeskrivelse Meningsfuld hverdag for dig - rehabilitering på plejecentre Baggrund Der er en generel opfattelse af, at der sker et fald i funktionsniveau hos ældre borgere umiddelbart efter indflytning på plejecenter i Kolding Kommune. Én af årsagerne til at der muligvis sker et fald, kan skyldes, at medarbejderne uforvarende overtager nogle funktioner, som den ældre borger selv er i stand til at varetage. I et dansk Ph.d. studie af Kofod (2008) blev 16 borgere, der skulle flytte på plejehjem, interviewet i perioden lige inden de skulle flytte og igen efter de var flyttet på plejehjem. Interviewdeltagerne oplevede, at de blev tilbudt mindre fysisk og individuel træning end de havde forventet og ønsket, og at personalets forventning til deltagernes potentiale for fysisk forbedring var mindre end deres egen. Deltagerne oplevede at deres fysiske evner faldt efter de var flyttet ind på plejehjem, og at personalet ikke støttede og opmuntrede dem til at forbedre deres funktion i hverdagsaktiviteter. Det fremgår ligeledes af studiet, at personalet er meget kompetente til at udføre pleje, men har mindre forståelse for vigtigheden af at bevare og/eller forbedre borgernes fysiske funktionsevne. Flere studier har vist at oplevelsen af kontrol over egne aktiviteter har en direkte positiv indflydelse på ældres selvvurderede velbefindende og fysiske funktion (Rowels 1991; Davies et al 1997; Johannesen et al 2004). Et amerikansk studie har undersøgt faktorer for livskvalitet blandt en gruppe af skrøbelige ældre. Resultatet viste, at ca. 40% af deltagerne havde en høj grad af livskvalitet, og at oplevet helbredstilstand, emotionel sundhed og social støtte var prædiktorer for livskvalitet, hvoraf fysisk helbredstilstand var den mest signifikante prædiktor (Abu-Bader et al 2002). I en dansk Ph.d. afhandling af Andresen (2010) undersøges ældre plejehjemsbeboers ønsker til meningsfuld aktivitet i hverdagen på 11 plejehjem fordelt over hele Sjælland. Formål med studiet var at evaluere en kortsigtet (0-12 uger) og langsigtet (12-24 uger) effekt ved deltagelse i et individuelt tilrettelagt program baseret på selv-definerede meningsfulde aktiviteter. Effekten blev målt på opfattelse af autonomi, fysisk funktion i daglige aktiviteter og selvvurderet velbefindende. 86 ældre over 65 år blev randomiseret til en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen deltog i et individuelt tilrettelagt program i 12 uger, mens kontrolgruppen fortsatte deres dagligdag, som hidtil. Både interventionsgruppe og kontrolgruppe oplevede en stigning i opfattelsen af graden af autonomi signifikant, mens der ikke sås nogen signifikant ændring i selvvurderet velbefindende eller fysisk funktion. Både danske og udenlandske undersøgelser indikerer således behov for at øge fokus på at borgere bosiddende på plejecentre støttes til en øget grad af egenkontrol og forbedret fysisk funktionsevne. 1
2 Byrådet i Kolding Kommune har i budgettet for truffet beslutning om igangsættelse af projekt Aktivt Seniorliv bl.a. med henblik på at højne den faglige kvalitet på seniorområdet. Formålet med projekt Aktivt Seniorliv er at understøtte borgerne i at forblive mest muligt uafhængige af hjælp og have størst mulig livskvalitet i seniorlivet. Målet er, at der opnås en kulturforandring på seniorområdet, så rehabilitering og forebyggelse bliver en fælles gennemgående tankegang. Projekt Aktivt Seniorliv består af 4 delprojekter 1 : Rehabilitering i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen Rehabilitering på plejecentre Forebyggelse til de årige Rehabilitering til personer med demens Delprojekt rehabilitering på plejecentre skal understøtte formålet for projekt Aktivt seniorliv indenfor delprojektets målgruppe. Formål Formålet med delprojekt rehabilitering på plejecentre er at støtte borgere, der bor på plejecenter til at bevare deres funktionsniveau længst muligt og have størst mulig livskvalitet. Mål At borgere deltager i ønskede aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte At fastholde og styrke borgeres fysiske, psykiske og sociale egenomsorgsevne At personalet på plejecentre arbejder rehabiliterende At personalet på plejecentre i samarbejde med de tværfaglige samarbejdsparter og borger afdækker borgers funktionsevne og ønsker til meningsfulde aktiviteter, formulerer og dokumenterer plan for borgeren, samt evaluerer og dokumenterer regelmæssigt. Definition: Fysisk, psykisk, social: Både kropslige, psykiske og sociale faktorer er vigtige for borgerens livssituation og kan omhandle såvel daglige aktiviteter, som fritidsinteresser, deltagelse i sociale aktiviteter m.m. 1 CaseNo _Projektbeskrivelse Aktivt Seniorliv_# _v1 2
3 Egenomsorgsevne: Egenomsorg er udtryk for den adfærd raske eller syge personer udviser for henholdsvis at forblive eller blive raske og/eller om muligt øge sundheden 2 Egenomsorgsevnen beskriver dermed borgerens evne til at kunne tage vare på sig selv og aktivt tage del i behandling og rehabilitering. Rehabilitering/arbejde rehabiliterende: Der tages udgangspunkt i definitionen fra hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 3. Meningsfulde aktiviteter: Alle de aktiviteter mennesker gør/deltager i; egenomsorg, fritidsprægede aktiviteter og aktiviteter der bidrager til fællesskabet, der tillægges mening af den enkelte borger og kulturen han/hun befinder sig i. Tværfaglige samarbejdsparter: Medarbejdere og ledelse i visitationen, team rehabilitering (se afsnit Organisering og Ansvarsopgaver i fm. rehabilitering ) Succeskriterier Alle borgere bosiddende på plejecentre bliver vurderet ift. ressourcer og potentiale for at klare daglige aktiviteter selvstændigt eller med støtte Alle borgere bosiddende på plejecentre får beskrevet, hvad deres individuelle meningsfulde aktiviteter er i døgnrytmen under formål Alle borgere bosiddende på plejecentre, der oplever et fald i funktionsniveau, får foretaget en revurdering af deres genoptræningspotentiale Der foretages en evaluering af de igangsatte meningsfulde aktiviteter efter ca. et halvt år efter indflytning/vurdering. Målgruppe Borgere, der skal eller lige er flyttet på plejecenter Borgere, der bor på plejecenter 2 Lise B. Christensen s. 12 i Sundhedsstyrelsen EGENOMSORG en litteraturbaseret udredning af begrebet (2005) 3 Marselisborgcentret. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
4 Organisering Delprojekt rehabilitering på plejecenter er et af fire delprojekter under projekt Aktivt Seniorliv 4. Delprojektet er organiseret med: En arbejdsgruppe, der har ansvaret for at planlægge og implementere indsatsen En delprojektleder, der sammen med projektleder har ansvaret for fremdrift i delprojektet En projektleder, der har ansvaret for at opnå godkendelse af delprojektgruppens arbejde i styregruppen for projekt Aktivt seniorliv, og sammen med delprojektleder har ansvar for fremdrift i delprojektet Delprojektet forankres på plejecentrene, som organisatorisk er placeret i Seniorforvaltningen. Indsatsen baseres på ansættelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter i Seniorforvaltningen og på et samarbejde med Myndighedsafdelingen i Seniorforvaltningen, samt Træning og rehabilitering i Socialforvaltningen (se figur 1). I daglig praksis samarbejdes i øvrigt med afdelinger på tværs af forvaltninger og sektorer, som hidtil. Plejecentre: Der eksisterer aktuelt 15 plejecentre i Kolding Kommune, heraf er de 13 kommunale plejecentre, der er fordelt i hele Kolding Kommune. Plejecentrene er organiseret under hver sin plejecenterleder. Der eksisterer derudover et privat plejecenter og et plejecenter, der er en selvejende institution i Kolding Kommune. På det private plejecenter er der ansat én fysioterapeut, der varetager al genoptræning og vedligeholdende træning. Social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, samt sygeplejersker ansat på plejecentrene leverer hhv. de plejeydelser og de sygeplejeydelser, der er behov for. Visitatorerne i Myndighedsafdelingen træffer afgørelser ved ansøgninger om pleje efter Servicelovens 83, samt sygepleje efter Servicelovens 83 og Sundhedslovens 138. Aktuelt har plejecentrene deres eget budget, som dækker udgifterne til de ydelser, der er visiteret af visitator, men overgår pr. 1. januar 2012 til afregningsmodel, hvor plejecentret afregnes for leverede ydelser. Visitationen, myndighedsafdelingen: Ca. 2 måneder efter indflytning aftales en samtale med borger sammen med visitator, kontaktperson og evt. pårørende, hvor borgers behov for personlig og praktisk hjælp 4 Projektbeskrivelse Aktivt Seniorliv. Acadre dokument: CaseNo _Projektbeskrivelse Aktivt Seniorliv_# _v1 4
5 afdækkes. Visitator træffer ud fra denne samtale afgørelse om, hvilke pakker borger visiteres til. Grundpakke A visiteres til alle borgere, der bor på plejecentre. Efter behov visiteres b, c og d pakker. Træning og rehabilitering: Træning og rehabilitering er opdelt i rehabiliteringsteam, ambulant team og henvisende team. Rehabiliteringsteamet og ambulant team hører under hver deres faglige teamleder, mens henvisende team hører under leder af træning og rehabilitering. Ambulant team vil ikke blive direkte involveret i projektet og indgår derfor ikke i beskrivelsen. Træning og rehabilitering har intern visitation, og afgørelser efter Servicelovens 86, stk. 1 og 2 varetages af det henvisende team, som også fordeler genoptræningsopgaver efter Sundhedslovens 140. Rehabiliteringsteamet er opdelt i gruppe nord og syd og udfører hovedsaligt træningsopgaver rettet mod aktivitet og deltagelse. Hjemmeplejen: Borgere, der flytter ind på plejecentre har ofte haft hjælp fra hjemmeplejen til udførelse af praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Hjemmeplejen skal sørge for, at der bliver lavet en døgnrytme, arbejdsbeskrivelse og sygeplejestatus inden borger flytter ind. Det samme gør sig gældende, når borgere kommer på aflastningsophold. Borgere på aflastningsophold er ikke inkluderet, da der påregnes at oprettes en særlig indsats for denne gruppe af borgere senere på året i fm. at aflastningspladserne samles ét sted i kommunen. 5
6 Seniordirektør Seniorforvaltningen Socialdirektør Socialforvaltningen Adm. og myndighedschef Visitationen plejecenter ledere Funktionsleder plejecentre og aktivitet Seniordriftschef Funktionsleder hjemmepleje og hjemmesygepleje Leder af myndighedsadf Aktivitetskonsulenter Hjemmeplejeledere Sundhedschef Leder af Træning og rehabilitering Teamleder, rehabiliteringsteam Plejecentre Hjemmepleje Team rehabilitering x Figur 1. Organisation Aktivitet og daghjem Plejecenterteam Samarbejdsaftale Indsatsen bygger på en aftale med træning og rehabilitering om at oprette et plejecenterteam bestående af 5 ergo- og fysioterapeuter. Lønomkostninger til de 5 terapeuters ansættelse dækkes af seniorområdet (beskrives nærmere på s. 7). 6
7 Indsats Fokus på borgers ressourcer og meningsfulde aktiviteter Arbejdsgruppen har udarbejdet en model for, hvordan en rehabiliterende indsats skal implementeres på plejecentrene i Kolding Kommune. Fra januar til maj 2012 opstartes indsatsen på de fire største kommunale plejecentre og fra september til december skal indsatsen implementeres på de øvrige 9 kommunale plejecentre og det selvejende plejecenter (bilag 1 Tidsplan). Da indsatsen sættes i gang med henblik på at udvikle kvaliteten af de eksisterende ydelser, der er indeholdt i kvalitetsstandarden, stilles der ikke krav om, at det private plejecenter i Kolding deltager i indsatsen. Men plejecentret tilbydes deltagelse i undervisningsforløbet sammen med de kommunale plejecentre til efteråret 2012, og supervision ift. implementering af indsatsen fra projektleder. Aktuelt foretages en indflytningssamtale når borger er flyttet ind på plejecenter. Til samtalen deltager borger, kontaktperson og evt. pårørende og det er op til den enkelte kontaktperson om samtalen foretages ud fra en samtaleguide og hvilke emner, der inddrages. Der udfyldes i den efterfølgende periode døgnrytme og sygeplejestatus med fokus på beskrivelser af, hvad borgeren har behov for hjælp til, og hvordan hjælpen skal foregå. Der foreligger ingen retningslinjer for, hvordan borgerens funktionsniveau afdækkes. Døgnrytme og sygeplejestatus fungerer som vigtige supplerende oplysninger ved visitationssamtalen, ca. 2 måneder efter indflytning. Fremover ønskes indflytningsforløbet struktureret, så det sikres, at den enkelte borgers individuelle ressourcer, funktionsniveau, samt ønsker til meningsfulde aktiviteter afdækkes. Dette opnås ved at: borger indenfor den første uge efter indflytning får besøg af kontaktperson og ergoeller fysioterapeut med det formål, at afdække borgerens ressourcer, funktionsniveau og meningsfulde hverdagsaktiviteter. Der udarbejdes en ADL-taxonomi, hvor borgerens ressourcer afdækkes og borgerens øvrige meningsfulde aktiviteter påføres Der udarbejdes en handleplan, hvor mål, delmål og handlinger beskrives i døgnrytme, arbejdsbeskrivelser og sygeplejestatus Ved udfyldelse af ADL-taxonomi foretager terapeut og kontaktperson opfølgende funktionsundersøgelser og vurderer, om borgeren er i stand til at deltage i de ønskede aktiviteter, om borger har behov for støtte, eller om borger igennem træning kan opnå højere funktionsniveau og dermed kan blive i stand til at deltage i ønskede aktiviteter mest muligt selvstændigt, samt evt. opnå højere grad af egenomsorg. I tilfælde hvor det vurderes, at det ikke er muligt at opnå højere funktionsniveau, skal det vurderes, om der er behov for træning/deltagelse i hverdagsaktiviteter for at bevare aktuelle funktionsniveau. 7
8 Kontaktpersonen er ansvarlig for at handlinger og aktiviteter igangsættes. Terapeuten yder vejledning og supervision til kontaktpersonen. I løbet af 2012 og 2013 skal alle borgere på plejecentrene have foretaget en vurdering og iværksat en plan. Handlingsplanen for den enkelte borger evalueres løbende. Personalet på plejecentrene skal tilrettelægge hverdagen på plejecentrene, så de meningsfulde aktiviteter borgerne identificerer i videst muligt omfang realiseres Ressourcer og meningsfulde aktiviteter Handleplan/dokument ation Evaluering Indflytningssamtale Funktionsvurdering/ADLtaxonomi Mål for træning i hverdagsaktiviteter i døgnrytme under formål Løbende evaluering med borger Vurdering af borgers ressourcer og træningspotentiale afdækning af borgers meningsfulde aktiviteter Dokumenter relevante informationer i døgnrytme, arbejdsbeskrivelser og sygeplejestatus. Fokus på ressourcer Mål for aktiviteter i sygeplejestatus under aktiviteter Planlægning og udførelse af træning og aktiviteter Tværfaglig evaluering på gruppemøder Opfølgningsmøde med borger, kontaktperson og terapeut Figur 2 Forløbsbeskrivelse For borgere, der ved indsatsens start er bosiddende på plejecentret, foretages samtaler og afprøvninger, samt udarbejdelse af ADL-taxonomi, justering af døgnrytme, arbejdsbeskrivelser og sygeplejestatus efter samme metode, som borgere, der flytter ind. Inden opstart får borgeren et brev omkring indsatsen (bilag 8). Der tilbydes en opfølgningssamtale efter ca. et halvt år. Hvis borger giver samtykke til det, kontaktes pårørende og tilbydes at deltage i samtalen. 8
9 Tværfagligt samarbejde Én af forudsætningerne for implementeringen af meningsfulde aktiviteter er at forbedre og formalisere det tværfaglige samarbejde med terapeuter. For at sikre den terapeutfaglige indsats, er der indgået en aftale mellem plejecentrene og Træning og rehabilitering. Et særligt team bestående af 5 terapeuter fra Træning og rehabilitering, skal fungere som konsulenter for plejecentrene. Hver terapeut dækker 3-4 plejecentre og skal varetage vurderinger og vejledning ift. træning og aktivitet inden for Servicelovens 83, og skal vurdere, om der er behov for at ansøge om genoptræning eller vedligeholdende træning i afdelingen for Træning og Rehabilitering efter Servicelovens 86, stk. 1 og stk ergoterapeuter og 1-2 fysioterapeut(er) fra Træning og rehabilitering organiseres i et udekørende plejecenterteam, der skal servicere plejecenterområdet. Der kan ansøges om et træningsforløb i Træning og rehabilitering efter Servicelovens 86, stk 1 eller efter Sundhedslovens 140 i de tilfælde, hvor en borger har fået nedsat funktionsevne, og hvor det vurderes, at borger ved hjælp af genoptræning kan genvinde funktionsevnen. Det er derfor vigtigt, at terapeut fra træning og rehabilitering, terapeut tilknyttet plejecentret, samt personalet på plejecentret arbejder sammen i genoptræningsforløbene. Der kan ansøges om et vedligeholdende træningsforløb i Træning og rehabilitering efter Servicelovens 86 stk. 2 i de tilfælde, hvor en borger har behov for en særlig terapeutfaglig indsats for at vedligeholde funktionsniveauet. Hvis borgerens funktionsniveau kan opretholdes ved aktiviteter i hverdagen, er det terapeuterne i plejecenterteamet, der har til opgave at vejlede personalet på plejecentret i at støtte borgeren til at vedligeholde borgerens funktionsniveau i hverdagsaktiviteter. 9
10 Plejecentre: Centerleder Gruppeledere SOSU-assistenter SOSU-hjælpere Sygeplejersker Træning og rehbailitering: 5 ergoterapeuter og fysioterapeuter Myndigheds afd. Visitatorer Figur 3. Tværfagligt samarbejde Kompetenceudvikling: Indsatsen omkring meningsfulde aktiviteter bygger på, at al personalet på plejecentrene, og de involverede terapeuter har en fælles forståelse af den rehabiliterende tilgang. En af forudsætningerne for at indsatsen kan fungere er, at der skabes rammer for det tværfaglige samarbejde og at alle er informeret om, hvordan samarbejdet skal foregå. En anden forudsætning er, at samarbejdspartnere kender til hinandens viden og arbejdsgange. For at sikre bedst mulige forudsætninger for indsatsens implementering, er der forud planlagt et uddannelsesforløb for samtlige medarbejdere på plejecentrene (bilag 2 Undervisningsindhold) I samarbejde med SOSU-skolen Fredericia-Horsens er der planlagt et uddannelsesforløb, der strækker sig fra januar til december Uddannelsesforløbet er planlagt, så de fire største plejecentre bliver uddannet over 10 uger à 10 hold (bilag 3 Oversigtsplan undervisning). Uddannelsen vil være dialogbaseret, dvs. at den i høj grad vil inddrage kursisternes erfaringer, holdninger og drøftelser. Undervisningen tager udgangspunkt i rehabiliteringsbegrebet med de underliggende temaer, der er indeholdt i begrebet, bl.a. borgercentrering, egenomsorg, tværfagligt samarbejde o.a. Undervisningen indeholder derudover en grundig gennemgang af arbejdsredskaber (bilag 4 Indflytningsguide, bilag 5 og 6. Tjeklister, bilag 7. Velkomstbrev, bilag 8. Opstartsbrev, bilag 9. Brev til opfølgningssamtale, bilag 10. ADL-taxonomi, bilag
11 Døgnrytme, arbejdsbeskrivelse, sygeplejestatus) og hvordan meningsfulde aktiviteter kan implementeres i den daglige praksis. Social- og sundhedshjælpere, -assistenter, sygeplejersker og terapeuter fra plejecenterteam deltager i et 5 dages undervisningsforløb. Køkkenpersonale deltager i de første 3 dage + den sidste halve dag (bilag 2). For at al personale tilknyttet plejecentrene opnår viden om rehabilitering og indsatsen deltager de pedeller, der er tilknyttet plejecentrene, på en halv temadag. Visitatorerne har i forbindelse med rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen deltaget i undervisning om rehabilitering og tværfagligt samarbejde. Visitatorerne har derfor ikke behov for undervisning, men behov for at opnå specifik viden omkring indsatsen på plejecentrene. Projektleder deltager i visitationens personalemøde og informerer om indsatsen på plejecentrene. Kommunikationsstrategi: Medarbejdere på plejecentrene, terapeuter fra plejecenterteam og team rehabilitering, samt visitationen skal: have viden om projekt Aktivt seniorliv og delprojekter have et indgående kendskab til delprojektet have information om nyheder i forbindelse med delprojektets forløb opleve en positiv omtale af delprojektet Dette opnås ved: at projektleder deltager i de forskellige afdelingers personalemøder inden implementering at der laves en informationsskrivelse, som distribueres i de forskellige afdelinger At der bliver orienteret om projektet på MLU af Funktionsleder for plejecentrene at der bliver lavet en beskrivelse på Kolding Kommunes hjemmeside Borgere og pårørende på plejecentrene skal: have viden om delprojektet have information om nyheder i forbindelse med delprojektets forløb opleve en positiv omtale af delprojektet Dette opnås ved: At plejecenterledere informerer om delprojektet på bruger/pårørendemøder at der bliver lavet en beskrivelse på Kolding Kommunes hjemmeside at der kommer en artikel i de lokale medier med positiv omtale af den iværksatte indsats Politikere skal løbende orienteres: 11
12 Projektleder orienterer om Projekt Aktivt seniorliv og delprojekter på seniorudvalgsmøder. Evaluering Måling af succeskriterier: Der udvælges tilfældigt 3-4 borgere fra hvert plejecenter: Gennemgang af døgnrytme, arbejdsbeskrivelse og sygeplejestatus. Fokusgruppeinterview med de 5 terapeuter fra plejecenterteam og medarbejdere fra plejecentrene. Borgertilfredshed: Hvert år foretages tilsyn på plejecentrene. Tilsynet indeholder også spørgsmål til borgertilfredshed. Procesevaluering: Evaluering af processen foretages løbende ved tilbagemeldinger fra opfølgningsdagene på undervisningsdagene og fra plejecentrenes møder. Der foretages 5-6 casebeskrivelser. 12
13 Referenceliste: Abu-Bader S H, Rogers A, Barusch A S Predictors of Life Satisfaction in Frail Elderly. Journal of Gerontological Social Work; 2002; Vol. 38(3). Davies S, Laker S, Ellis L (1997). Promoting autonomy and independence for older people within nursing practise: a literature review. J Adv Nurs 1997; 26: Johannesen A, Petersen J, Avlund K. Satisfaction in everyday life for frail 85-year-old adults: a danish population study. Scand J Occup. Ther 2004; 11: Rowels G D. Beyond performance: Being i place as a component of occupational therapy. Am J Occup Ther. 1991; 45: Kofod J. Becoming af nursing home resident. An anthropological analysis of Danish elderly people in transition Faculty of Social Science, University of Copenhagen. 13
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mere- en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune
Delprojektbeskrivelse Styrk din Hverdag - en rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Kolding Kommune Baggrund Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og
Læs mereMidtvejsevaluering Styrk din hverdag
Kolding Kommune Midtvejsevaluering Styrk din hverdag Rehabilitering i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen 1. april-31. december 2011 Heidi Jung Braun Kristensen 20-02-2012 Selvfølgelig er de der for at hjælpe
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereStatusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 21. januar 2016 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereTids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 55 + 57 For pkt. 7.3. i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010.
Lokalcentrene Sydvest. Tids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 55 + 57 For pkt. 7.3. i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010. Senest revideret 30. november 2010 Indsatsområde Mål Handling
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs mereTil medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Læs mereRehabilitering Backstage
Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente
Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012
Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs mereProjektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse
Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings
Læs mereDet Gode Hverdagsliv. Beretning Plan
Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereDemenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse
Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...
Læs mereKatalog med indsatser til Ældrepulje 2015
Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereÆldrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT
Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne
Læs mere- sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år
Delprojektbeskrivelse Bevar dit aktive seniorliv - sundhedsfremme og forebyggelse for borgere, der er fyldt 60 år Baggrund: Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre, og der er
Læs mereGodkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service
Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereFrit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp
Tid til hjemmehjælp Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp Hvis du oplever, at du har fået behov for hjælp til praktiske gøremål og personlig pleje, kan du få bevilget hjemmehjælp gennem kommunens
Læs mereBo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013
Uanmeldt tilsyn Den 19. marts 2013 Bytoften Bytoften 7476 7400 Herning. Leder. Bo Bertelsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Bytoften, Bytoften
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereINSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP
INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP Lovgrundlag Serviceloven 83A og 86.1 1 Sundhedsloven 138
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Mål for ældreområdet
Læs mereSygeplejerske på døgnrehabilitering
Sygeplejerske på døgnrehabilitering Baggrund: Døgnrehabiliteringsafdelingen består i dag af 8 døgnrehabiliteringspladser, 8 midlertidige ophold, 1 døgnplads og 3 faste plejehjemspladser. Afdelingen afregnes
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation
Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.
Læs mereBorgere med demens NOTAT
Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.
Læs mereEvaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.
Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereKvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion
Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,
Læs mereTRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 20153
TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereDATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl
ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereRehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd
Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase
Læs mereMedcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg
Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene
Læs merePleje opfølgning på indsatsområder 2013
Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Åparken-Åstruplund Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. At Åparken/Åstruplund Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs mereTemadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereKvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104
Kvalitetsstandard Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 103 og 104 Marts 2011 1 Indhold Lovgrundlag 3 Holbølls Minde Centret de
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereTilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende
Læs mereLedere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.
KONTAKTPERSON PÅ PLEJEHJEM Faaborg-Midtfyn Kommune Standardbetegnelse Koordinering og kontinuitet KONTAKTPERSON Standard Der udpeges en sundhedsfaglig kontaktperson, som tilknyttes den enkelte beboer med
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereAktiv hver dag. Træning i hjemmet
Aktiv hver dag Træning i hjemmet Rudersdal Kommune ønsker, du kan leve livet på dine egne betingelser så længe som muligt. I denne pjece kan du læse om, hvordan du med hjælp fra Aktiv hver dag måske igen
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereHVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE
HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereSENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013
2013 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem. Endvidere omfatter området
Læs mere