Vejledning til ansøgning om støtte til mere struktur og forudsigelighed i hjemmehjælpen Ansøgningsfrist den 14. november 2014 kl. 12.

Relaterede dokumenter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Fremme af udsattes valgdeltagelse Ansøgningsfrist d. 16. september 2013

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning om ansøgning til Handicappuljen Ansøgningsfrist 1. december 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner

Vejledning til ansøgning om støtte fra udviklingspuljen til den frivillige integrationsindsats Ansøgningsfrist den 17.

Vejledning om ansøgning til puljen:

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til til etablering af nødovernatningstilbud Ansøgningsfrist d. 19.

Vejledning om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger Ansøgningsfrist d. 13. maj 2013

Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til oplysning om tro på tværs af religion Ansøgningsfrist 2. juni kl. 12

Vejledning til ansøgning om støtte fra strategien Civilsamfundet bygger bro og Ansøgningsfrist d. 4.

Vejledning til ansøgning om støtte i 2015 fra. Ansøgningsfrist 1. juni 2015 kl

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

1 Indledning Baggrund Puljens formål og målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Vurdering af ansøgninger...

Vejledning om ansøgning til puljen om efteruddannelse på delvis lukkede afdelinger/institutioner

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Målgruppe Forventede resultater Ansøgerkreds...

Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren )

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrket informationsindsats om repatrieringsordningen

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningsfrist den 12. november 2014 kl

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til forskning og udvikling i forbindelse med Ansøgningsfrist d.15. oktober 2014 kl. 12.

Ansøgningsfrist d. 30. marts 2016 kl. 12:00. 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe...

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Aktivt medborgerskab Ansøgningsfrist d. 8. oktober 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner (FL )

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje til etablering af nye frivilligcentre Ansøgningsfrist d. 15.

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen om efteruddannelse på delvis lukkede afdelinger/institutioner for udsatte børn og unge

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til uddeling af julehjælp Finanslovens

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

Vejledning til ansøgning om støtte til Ansøgningsfrist d. 31. august 2018

Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte fra Rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise Ansøgningsfrist d. 20. marts 2015, kl.

Ansøgningsfrist d. 30. januar 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Deltagelse i peer- to- peer fællesskaber

Ansøgningsfrist den 14. april 2016 kl Indledning... 2

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Forebyggelse af radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation

Vejledning om ansøgning til tildelingspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system

Vejledning om ansøgning til Udviklingspuljen på dagtilbudsområdet Ansøgningsfrist d. 16. marts 2015 kl. 12

Vejledning om ansøgning til puljen til forebyggelse af udsættelser af lejere

Vejledning om ansøgning til Handicappuljen 2017 ( )

Vejledning om ansøgning til Handicappuljen Ansøgningsfrist 26. maj 2017 kl. 12:00

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til uddeling af julehjælp Finanslovens Ansøgningsfrist den 4. november 2015, kl. 12.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2017/2018)

Ansøgningsfrist 1. november Indledning Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode...

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte til fremme af demokratisk deltagelse, Ansøgningsfristen er den 25. november 2018.

Vejledning til ansøgning om støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2018/2019)

Vejledning om ansøgning til puljen Børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd etablering af behandlingsenheder, national vidensopsamling

Vejledning om ansøgning til puljen:

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere i Danmark

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til sommerferiehjælp (FL )

Vejledning om ansøgning til Tips- og lottopuljen for landsdækkende ældreorganisationer, Lotældre

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre Ansøgningsfrist d. 16.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vejledning til ansøgning om støtte til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre Ansøgningsfrist d. 5.

Vejledning om støtte fra ansøgningspuljen om bistand til borgere, der ikke selv er i stand til at klage FL

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner ( )

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte unge

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Ansøgningsfrist d. 31.

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Afprøvning af SMART Recovery selvhjælpsgrupper for stofmisbrugere

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til indsats på prostitutionsområdet

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivillige organisationers uddeling af julehjælp FL

Ansøgningsfrist den 24. oktober 2017 kl

Vejledning til ansøgningspuljen til Frivillig gældsrådgivning. ( ) Ansøgningsfrist d. 2. maj 2016 kl. 12:00

Driftspuljen til landsdækkende ældreorganisationer

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning om ansøgning om støtte i 2017 fra udlodningspuljen til særlige sociale formål (SærligSoc)

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Aftale om God Opførsel Ansøgningsfrist d. 6. oktober 2014 kl. 12.

Vejledning om ansøgning til puljen til fremme af Ligestilling

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Behandling til unge, der er eller har været udsat for kærestevold

Vejledning om ansøgning til puljen: Etablering af en frivillig gældsrådgiver

1 Indledning Puljens formål Puljens målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Ansøgningsprocedure...

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Styrelsen for international Rekruttering og Integration September Indhold

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap

Vejledning til ansøgning om støtte til mobilisering af civilsamfundet til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre FL

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge (FL )

Vejledning om ansøgning til puljen udsatteråd

Vejledning om ansøgning til projekteringsfase for etablering af nye frivilligcentre Ansøgningsfrist: 17. maj 2010

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre FL

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til sommerferiehjælp

Ansøgningsfrist d kl. 12:00

Ansøgningsfrist den 17. maj 2017 kl

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til opkvalificering af kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed

1 Ansøgningspuljens formål (BKG 2) Ansøgningspuljens målgruppe (BKG 5) Ansøgerkreds (BKG 4) Baggrund om ansøgningspuljen...

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til udviklingsstøtte til projekter målrettet sårbare og udsatte børn og unge

Transkript:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte til mere struktur og forudsigelighed i hjemmehjælpen 15.75.40.10 Ansøgningsfrist den 14. november 2014 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2 Puljens formål... 2 3 Puljens målgruppe... 3 4 Forventede resultater... 3 5 Ansøgerkreds... 4 6 Projektperiode... 4 7 Puljens tilrettelæggelse... 4 8 Kriterier for tildeling af støtte... 5 8.1 Krav til beskrivelse af projektet... 5 8.2 Krav til målbeskrivelse, dokumentation og evaluering... 6 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering)... 7 10 Tilskudsberettigede udgifter... 7 11 Der kan ikke søges tilskud til... 8 12 Praktiske oplysninger... 8 12.1 Budget... 8 12.2 Regnskabsaflæggelse... 9 Side 1 af 10

1 Indledning Som led i Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fremtidens hjemmehjælp er der afsat midler til en række initiativer, der skal øge trygheden og mindske ensomheden blandt modtagere af hjælp i eget hjem. På den baggrund udmeldes puljen Mere struktur og forudsigelighed i hjemmehjælpen, som er en ansøgningspulje på 3,4 mio. kr. Ansøgningspuljen indgår i et projekt i Socialstyrelsen. Puljen har fokus på at afprøve digitale adviseringer fx SMS til borgere, der modtager hjemmehjælp. Adviseringerne skal indeholde information om, hvornår borgeren kan forvente, at hjemmehjælpen kommer, og hvilken hjemmehjælper der kommer. Målet er, at borgerne oplever større tilfredshed med og tryghed i hjemmehjælpen og større fleksibilitet i forhold til at kunne planlægge deres dagligdag. 1.1 Baggrund For mange modtagere af hjemmehjælp er det helt afgørende, at de ved hvornår på dagen, de kan forvente at modtage hjælp, og de vil på forhånd gerne vide, hvem der kommer. Er det en af de faste hjælpere, som kender dem, deres behov, vaner, rutiner og kan finde rundt i deres hjem, eller er det en afløser? De nødvendige oplysninger om levering af hjemmehjælpen findes i kommunens elektroniske omsorgssystem. Disse oplysninger er tilgængelige for medarbejdere i hjemmeplejen, men bør også være tilgængelige for de borgere, der er modtagere af hjælpen. Betydningen af struktur, forudsigelighed og kontinuitet i hjælpen dokumenteres i Rambølls undersøgelse af borgernes vej gennem systemet fra visitation til levering af hjemmehjælp (2013). Undersøgelsen er gennemført for Hjemmehjælpskommissionen. Der findes i dag mulighed for at tilkøbe en funktion til kommunernes omsorgssystemer, der gør det muligt at advisere borgerne via SMS om eksempelvis besøg i hjemmet. I projektet kan denne løsning eller alternative digitale adviseringsløsninger anvendes eksempelvis opringning med elektronisk oplæsning. 2 Puljens formål Formålet med puljen er at afprøve, hvilken effekt digitale adviseringer til borgere, der modtager hjemmehjælp, har for deres oplevelse af kvaliteten af hjemmehjælpen. De kommuner, der udvælges til at indgå i projektet, afprøver digitale adviseringer overfor målgruppen. Puljen finansierer frikøb af medarbejder, der kan fungere som projektleder og har ansvar for at følge målgruppe og kontrolgruppe tæt herunder indsamle og bearbejde de nødvendige data til den efterfølgende evaluering. Puljen financierer desuden undervisningsforløb for de medarbejdere, der får til opgave at instruere og støtte målgruppen i at anvende den digitale løsning. Puljen financierer frikøb ift. den tid, som medarbejderne skal bruge på at instruere og støtte målgruppen i brugen af den valgte digitale løsning. Socialstyrelsen bidrager med implementerings- og processtøtte i forhold til at kvalificere organisationen til at kunne advisere borger- Side 2 af 10

ne, og udarbejder på baggrund af data indsamlet af kommunerne en samlet effekt- og implementeringsevaluering efter endt projektperiode. 3 Puljens målgruppe Puljens målgruppe er borgere der modtager hjemmehjælp. Målgruppen i projektet skal som minimum inkludere: Borger, der modtager omfattende hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp (det vil sige minimum hjælp flere gange om ugen). Derudover kan projektet inkludere: Borgere, der modtager hjælp til rengøring f.eks. hver 2. uge. Borgere, der modtager hjælp til indkøb, madservice eller lignende. Det er vigtigt, at der ikke alene er tale om borgere, der er vant til at bruge digitale løsninger, men at målgruppen også omfatter borgere, der ikke har erfaring med området, og som kan have vanskeligt ved at betjene digitale løsninger. Et projekt skal minimum omfatte 40 borgere. Kommunen skal desuden identificere en kontrolgruppe på yderligere 40 borgere i samme målgruppe, som ikke skal modtage digitale adviseringer i projektperioden. 4 Forventede resultater De forventede resultater af initiativet er, at digitale adviseringer til modtagere af hjemmehjælp vil medføre at: Borgerne oplever større tilfredshed med hjemmehjælpen. Borgerne oplever støtte tryghed gennem viden om hvilken hjemmehjælp, der kommer. Borgerne oplever større frihed og fleksibilitet i deres egen dagsplanlægning gennem struktur og forudsigelighed i besøg fra hjemmeplejen. Disse resultater skal opnås gennem en række delmål. Disse relaterer sig først og fremmest til borgerne, som både har brug for viden, forudsætninger og tekniske enheder for at blive i stand til at modtage digitale adviseringer. De forventede resultater stiller desuden en række krav til de deltagende kommuner og til den anvendte teknologi. Delmål på borgerniveau: - Borgerne skal opleve at de, i tilstrækkelig god tid, får den relevante viden om, hvem der kommer, hvad tid der kommer besøg og eventuelle ændringer. - Borgerne skal opleve mindre ventetid som følge af advisering og dermed mulighed for at kunne planlægge deres dagligdag. - Borgerne skal have en enhed som kan modtage adviseringerne. Enheder kan evt. stilles til rådighed for de borgere i projektet, som ikke allerede har en velegnet enhed. - Borgerne skal have eller skal opnå forudsætninger for at anvende enheden ift. at modtage adviseringer. - Borgerne skal anvende enheden til formålet. Delmål for de medvirkende kommuner: - De involverede kommuner skal have personale- og ledelsesmæssig opbakning samt struktur til at opstarte og gennemføre projektet. Kommunerne skal desuden indsamle den relevante dokumentation og medvirke til evalueringen af projektet. Side 3 af 10

- De involverede kommuner skal sikre driften gennem uddannelse af frontmedarbejdere og planlæggere i at bruge det anvendte adviseringssystem samt gennem instruktion og støtte til de borgere, der skal modtage de digitale adviseringer. Delmål i forhold til den anvendte teknologi: - Teknologien skal være tilgængelig for målgruppen - Teknologien skal opleves brugervenlig 5 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er kommuner, der på tidspunktet for projektets opstart har et system, der kan anvendes til digital advisering af borgerne. Ansøgningskriterier: Kommunen kan sandsynliggøre rekruttering på minimum 40 borgere i projektperioden, hvilket dokumenteres i ansøgningen. Kommunen kan sandsynliggøre identificering af en kontrolgruppe på yderligere 40 borgere i målgruppen, hvilket dokumenteres i ansøgningen. Kommunen forpligter sig til at bidrage til den efterfølgende evaluering af projektet herunder at indhente den nødvendige dokumentation i projektperioden. Kommunen bør så vidt muligt inddrage private leverandører i projektet. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis kommunen allerede har erfaringer med anvendelse af digital advisering eksempelvis til andre målgrupper i kommunen. På baggrund af ansøgningsrunden udvælges 3-6 kommuner. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. december 2014 til 31. december 2016. 7 Puljens tilrettelæggelse Initiativet Mere struktur og forudsigelighed i hjemmehjælpen er opdelt i 6 projektfaser, hvor Socialstyrelsen leverer proces- og evalueringsstøtte, mens kommunerne er ansvarlige for opstart og gennemførelse af projektet, indhentning af dokumentation samt medvirken i evalueringen af projektet. 1. Projektmodning I forbindelse med projektopstart i kommunerne skal alle relevante medarbejdere orienteres om projektet. Der kan eksempelvis gennemføres en opstartsworkshop, hvor fokus er på at sikre de optimale betingelser for en vellykket implementering af den digitale adviseringsløsning samt en generel forventningsafstemning. 2. Implementerings- og processtøtte Socialstyrelsen giver implementerings- og processtøtte i forhold til at kvalificere organisationen til at kunne advisere borgerne. 3. Kompetenceudvikling Kommunen skal sikre sig, at målgruppen for projektet instrueres i at kunne anvende den valgte digitale adviseringsløsning. Socialstyrelsen vil bistå kommunerne med at tilrettelægge et undervisningsforløb for de medarbejdere, der får til opgave at instruere og støtte målgruppen i at kunne anvende den digitale løsning. Side 4 af 10

4. Rekruttering af målgruppen Kommunen er ansvarlig for at rekruttere den målgruppe, der skal indgå i projektet, samt at få identificeret den kontrolgruppe, der også skal indgå. Det er et krav, at hver kommune rekrutterer minimum 40 borgere til at indgå i projektet og identificerer en kontrolgruppe på 40 borgere indenfor samme målgruppe. 5. Afprøvning af adviseringer Adviseringerne til målgruppen afprøves i en periode på 6 måneder. 6. Evaluering og dokumentation Det er forventningen, at kommunen sikrer den nødvendige data i projektperioden. Socialstyrelsen udarbejder en effekt- og implementeringsevaluering efter endt projektperiode. 8 Kriterier for tildeling af støtte 8.1 Krav til beskrivelse af projektet I dette afsnit beskrives de specifikke kriterier, som tillægges vægt i vurderingen af ansøgningen udover de krav, der er beskrevet i afsnit 1. 1. Beskrivelse af formålet med projektet. I projektets formål beskrives hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. 2. Kort og præcis beskrivelse af projektets målgruppe. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen og kontrolgruppen og ca. hvor mange borgere i kommunen, er omfattet af målgruppens kriterier? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på hvor mange der indgår i projektet herunder som målgruppe og som kontrolgruppe. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Når I beskriver målgruppen og kontrolgruppen, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. Det bør overvejes om målgruppe og kontrolgruppe bør være geografisk adskilt. 3. Beskrivelse af rekruttering af målgruppen. Det er et krav, at hver kommune inddrager mindst 40 borgere i indsatsen. Kommunen skal i ansøgningen sandsynliggøre, at det er muligt at rekruttere mindst 40 borgere indenfor målgruppen, som modtagere af digitale adviseringer. Kommunen skal desuden sandsynliggøre, at det er muligt at identificere en kontrolgruppe på 40 borgere indenfor målgruppen. Kommunen skal beskrive overvejelser i forhold til frafald i målgruppen i projektperioden, således at den samlede population for projektet opretholdes i hele projektets løbetid. 4. Klar og præcis beskrivelse af mål på borgerniveau. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, Side 5 af 10

bemanding og aktiviteter. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. 5. Beskrivelse af tids- og aktivitetsplan. Det skal være beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 6. Beskrivelse af dokumentation. Det skal fremgå, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. For yderligere beskrivelse se afsnittet om krav til målbeskrivelse, dokumentation og evaluering nedenfor. 7. Beskrivelse af projektets organisering og ledelse. Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling skal beskrives. F.eks. hvor mange ansatte der deltager i projektet, projektlederens beføjelse, hvem der har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 8. Beskrivelse af forankring af projektet. Det skal beskrives, hvordan projektets aktiviteter videreføres efter tilskudsperiodens udløb. 8.2 Krav til målbeskrivelse, dokumentation og evaluering Målbeskrivelse Alle projekter skal i ansøgningen formulere konkrete mål for indsatsen på brugerniveau. Sammenhængen mellem puljens formål og projektets formål, mål og aktiviteter skal være tydelig i målbeskrivelsen. Dokumentation og evaluering En vigtig del af projektet er, at der bliver fulgt op på effekten af indsatsen og om målene med projektet er opnået. Socialstyrelsen udarbejder en effekt- og implementeringsevaluering efter endt projektperiode. På baggrund af evalueringen beskrives best practice, som kan anvendes til udbredelse i andre kommuner. Evalueringen vil omfatte: En evaluering af målgruppens oplevede tilfredshed med hjemmehjælpen herunder om målgruppen oplever større tryghed i forhold til hjemmehjælpen og større forudsigelighed i forhold til at kunne planlægge deres dagligdag. Denne evaluering foretages ved at sammenligne tilfredsheden hos målgruppen af borgere, der har modtaget digitale adviseringer i projektperioden med tilfredsheden hos kontrolgruppen, som er en tilsvarende målgruppe, som ikke har modtaget adviseringer. En evaluering af målgruppens vidensbehov, barrierer og muligheder for at anvende digitale adviseringsløsninger herunder, hvilken instruktion målgruppen har behov for i forhold til dette. En evaluering af digitale adviseringers betydning for fleksibiliteten i planlægningen af hjemmehjælpen. Det er forventningen, at kommunen sikrer den nødvendige data i projektperioden herunder: Data om borgernes tilfredshed og tryghed ved hjemmehjælpen samt oplevelse af fleksibilitet i hverdagen ved projektopstart og projektophør. Dette både i forhold til målgruppen og den identificerede kontrolgruppe. Data om barrierer og muligheder for advisering af borgerne samt behovet for instruktion i forhold til den anvendte digitale adviseringsløsning. Side 6 af 10

Data om de digitale adviseringers påvirkning for arbejdstilrettelæggelsen i hjemmeplejen. Det er et krav, at kommunerne indsamler og indrapporterer data efter de anvisninger, som Socialstyrelsen udarbejder. Projekter som modtager over 100.000 kr. årligt, skal dokumentere gennemførelse af de planlagte aktiviteter i projektet. Såfremt projektet forløber over mere end 12 måneder, vil der være krav om udarbejdelse af en årlig statusrapport. Rapporten skal indsendes til ministeriet senest tre måneder efter projektsårets afslutning. Der stilles ved alle projekter krav om en afsluttende evalueringsrapport, som skal indsendes til ministeriet senest tre måneder efter projektets afslutning. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Det skal endvidere overvejes, om projektet skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet, fx projektleder. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. 2. Udgifter til transport i egen bil og/eller offentlig transport. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 3. Udgifter til aktiviteter i projektet, fx uddannelsesaktiviteter. 4. Udgifter til lokaler. 5. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 6. Revisionsudgifter. 7. Udgifter til formidling. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år. 10. Andet der anses for at være afgørende for gennemførelsen. Hvorvidt udgiften er tilskudsberettiget beror på en konkret vurdering fra Puljestyring. Side 7 af 10

11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over 50.000 kr. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Anskaffelse af bil. 9. Gaver. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 14. november 2014 kl. 12.00. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen december 2014. Social- og integrationsfaglige spørgsmål og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00, mandag fredag mellem kl. 10.00 14.00, eller e-mail: pulje@sm.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. 12.1 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Side 8 af 10

Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Side 9 af 10

Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 10 af 10