Til Ældre- og Handicapudvalget Kopi til Forvaltningsledelsen Fra Kvalitets- og Innovationsenheden Sagsnr. 2016-022108 Kvalitets- og Innovationsenhed Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej 17-21 9310 Vodskov Init.: WEI/CJAN/UAP 26. april 2016 Evaluering af innovationspuljen 2015 I det følgende dokument er der lavet en evaluering på Innovationspuljen 2015. Evalueringen er baseret på et spørgeskema, der har været sendt ud til alle projektledere, på de projekter, der har fået penge fra Innovationspuljen 2015. Spørgeskemaet er sendt ud til de 15 projektledere, hvoraf 12 projektledere har svaret. Evalueringen indeholder derfor ikke besvarelser fra projekterne: Automatisk viderefakturering Bedre brug af hjælpemidler Portal til genoptræning Ud af de 12 projekter er: 16,7% igangsat, men med væsentlige udfordringer 66,7% forløber planmæssigt 16,7% er afsluttet Først vil projekterne fra Innovationspuljen 2015 blive præsenteret, sammen med en status på projekterne, det tildelte beløb og hvad næste skridt for det enkelte projekt er. Herefter bliver en samlet evaluering for projekterne præsenteret i forhold til at være målrettet kerneopgaven og den oplevede effekt på de tre bundlinjer, samt kommentarer i forhold til organisering og udfordringer. Projekt Status på projekt Beløb* Fremadrettet fokus MELVIN I Samarbejde med LT Automatisk er der 417.000 lavet en prototype (Melvin) til at hjælpe med benklæder ved toiletbesøg i eget hjem. Her er status, at hvis MELVIN fungerer til borgere i målgruppen, kan den, evt. i kombination med et skylle/tørre toilet, KI-enheden følger fortsat projektet på vej i test hos borgere hjælpe dem til mere selvstændigt at klare toiletbesøg og dermed kan hjælp til toiletbesøg i løbet af dagen undgås. Det har stor betydning for borgernes livskvalitet, hvis de selv kan varetage toiletbesøg, og ikke behøver at vente på at der kommer nogen for at hjælpe dem. Desuden vil medarbejdernes ressourcer kunne bruges til andre opgaver
Digital understøttese af VRAP På handicapområdet er der et projekt med Bunker43 omkring digital understøttese af VRAP og Projektet er med til, at give medarbejder i Handicapafdelingens tilbud hjælp og støtte i deres arbejde med Viden og Refleksion Af Praksis VRAP. Der er udpegede 150 VRAPmentorer som skal sidemandsoplære deres kollegaer i at bruge VRAP, det er ved Projektet - evrap - blevet nemmere 150.000 Projektet er Implementeret og afsluttet som innovationsprojekt. Velfærdsteknologiambassadører på plejehjem Implementering af velfærdsteknologi ATA.dk I projektet Velfærdsteknologiambassadører på plejehjem Implementering af velfærdsteknologi, som gør brug af medarbejdere med en ny akademiuddannelse fra Sosu Nord så har projektet forøget implementeringsgraden af udvalgte velfærdsteknologier på plejehjem samt leveret anbefalinger til arbejdsområder og arbejdsmåder for Forvaltningens Velfærdsteknologiambassadører. I Online træning af borgere med erhvervet hjerneskade (ata.dk) inden for hjerneskadeområdet giver den hjerneskaderamte borger mulighed for webbaseret rehabilitering i eget hjem, hvilket giver øget intensitet og fleksibilitet i rehabiliteringen og heraf øget livskvalitet samt øgede muligheder for at leve et selvstændigt og aktivt liv. For medarbejderne medfører projektet teknologisk omstillingsparathed, geografisk uafhængighed og mindre transport. For organisationen medfører projektet teknologisk omstillingsparathed, erfaring med webbaseret rehabilitering og forventet kortere behandlingstid. 1.000.000 430.000 Afsluttet som Test på baggrund af rapport vil KI lave en sagsfremstilling til FL på VTAerne Ny ansøgning til innovationspuljen på ATA med fokus på implementering Social innovations i nybyggeri I forbindelse med et nyt botilbud blev der afholdt et projekt omkring social innovation i nybyggeri, hvor Teknologisk Institut har gennemført en grundig forundersøgelse og afdækning af muligheder for samskabelse og social innovation i det kommende botilbud til 32 borgere med udviklingshæmning i Aalborg Øst. Den endelige rapport har bidraget med værdifuld og vigtig viden, som i forskellige sammenhænge er og bliver - anvendt i processen mod at skabe et åbent og interagerende botilbud, hvor relationer, samspil og muligheder i lokalområdet vægtes højt. 54.000 Der er sket en afrapportering og projektet er afsluttet 2/9
Sensory Profile Udvikling af digitale værktøjer til Triagering I projekt Sensory Profile anvendelse af screeningsværktøj på demensområdet er tilbagemeldingen, at som følge af tværfagligt samarbejde, øges viden hos de deltagende aktører. Terapeuterne får mere viden og kompetencer inden for området demens og adfærdsforstyrrelser, demenssygeplejersker mere viden om sanseintegrationsproblematikker som del af adfærdsforstyrrelser og plejepersonale øget forståelse for adfærdsforstyrrelser hos demente og indsatsmuligheder. Redskabet Sensory Profile er et godt supplement til øvrig indsats over for borgere med demens og adfærdsforstyrrelser og der er set gode effekter hos de borgere der har fået et Sensory Profile forløb. Projektet er dog ikke færdigevalueret." I projektet omkring Udvikling af digitale værktøjer til Triagering i samarbejde med Pallas Informatik er erfaringerne på nuværende tidspunkt, at der er Sparet tid på dokumentation og triagemøder. Færre forebyggelige indlæggelser. Øget kompetence hos medarbejderne. Styrket samarbejde mellem faggrupper Projektet har i forløbet modtaget støtte og indgår i digitaliseringsstyrelsens test af nye teknologier. 860.000 165.000 Stadig i test? snak med Signe Støtte fra digitaliseringsstyrelsen + ny ansøgning til innovationspuljen på implementering på alle plejehjem DigiRehab I projekt DigiRehab sammen med firmaet DigiRehab omkring træning i eget hjem er meldingen, at DigiRehab projektet kan bevirke at borgere i målgruppen fremadrettet får brug for mindre hjemmepleje, fordi træningen er målrettet at forbedre deres fysiske funktionsniveau samt sænke behovet for hjælp. Tilbagemeldinger fra medarbejdere i hjemmeplejen som har haft træningsopgaven har vist, at langt størstedelen har en positiv holdning til at arbejde med rehabilitering og er derfor glade for at have fået tildelt denne opgave 968.824 Test er afsluttet og der er ansøgt Innovationspuljen 2016 til implementering i Øst og Vest Rehabilitering på plejehjem I projekt Rehabilitering på plejehjem har Implementeringsteamet bidrager med terapeutisk tværfagligt samarbejde og ser 360 grader rundt på omgivelserne og med nye øjne på plejehjemmets hverdag og indsatser ud fra et beboer- og ældre perspektiv, sætter fælles mål for en periode på 12 uger. Udviklingspotentialet i beboere og personale udfordres med 743.000 Implementeres og er afsluttet som Innovationsprojekt 3/9
Fri-tid Øget mental sundhed for borgere med udviklingshæmning fokus på at skabe et hverdagsliv med sundhedsfremme og et mere involverende ældreliv på plejehjem. Nærmiljø og det fysiske miljø danne rum for et sammenhængende og meningsfyldt hverdagsliv, hvor muligheder udfordres. I projekt Fri-tid og frivillige netværk er at status, at ca. 55 borgere med handicap har været involveret og deltaget iaktiviteter med frivillige. Både gennem etablerede 1:1 relationer og ved deltagelse i gruppeaktiviteter. Pt leveres omkring 60 frivillig-timer pr. uge og der er. 41 frivillige, der er aktive i forskellige typer aktiviteter. Borgerne udtrykker stor tilfredshed og glæde ved de nye relationer og oplevelser de har fået gennem projektet viasamværet med frivillige. Der er desuden pt indgået rabataftaler med 27 virksomheder/kulturinstitutioner ift. Fri-tid kortet. I projektet omkring Øget mental sundhed for borgere med udviklingshæmning, så forventes der først at ses effekten senere, så der kan ikke gives et konkret svar endnu, men blot henvise til forventningerne i ansøgningen og projektbeskrivelsen 840.000 550.000 Ansøgt både trygfonden og innovationspuljen for midler i 2016-17. Budgetønske fra 2018 Ny ansøgning til innovationspuljen Online bostøtte I projekt Online Bostøtte er der både en mindre egenfinansiering og finansiering fra digitaliseringsstyrelsen. Forvaltningens egne midler er primært gået til indretning af arbejdspladser m.m. da en forudsætning for, at medarbejdere kan afholde fortrolige og etisk forsvarlige online samtaler med borgerne er, at arbejdspladsen tilbyder tilgængelige og egnede "arbejdsstationer", som medarbejdere kan anvende, når de skal afholde en online samtale med en borger. 200.000 Afventer samlet evaluering fra ekstern evaluator Bedre brug af hjælpemidler Online portal til borgers valg af leverandør til genoptræning Automatisk viderefakturering Ingen status 100.000 Ingen status 300.000 Ingen status 100.000 * Der tages udgangspunkt i det daværende bevilliget beløb. 4/9
Kerneopgaven og Vision2020 I forhold til kerneopgaven er der fokus på at fremme borgerens mulighed for en selvstændig tilværelse, hvilket skal gøres sammen med borgeren og dennes netværk. Dette har der været fokus på i projekterne til Innovationspuljen 2015. Dette understreges af kommentarerne: Hovedformålet med MELVIN er at fremme borgernes mulighed for at leve en mere selvstændig tilværelse VRAP er et redskab der skal støtte medarbejder og borgere i at reflektere over den indsats der gives. Det vil alt andet lige hjælpe både medarbejder og borger til at arbejde efter de opstillede mål for indsatsen. Borgeren får øget ansvar for egen læring/rehabilitering. Der er tale om et medarbejder værktøj, der understøtter metoden tidlig opsprings-triage, som er en stor gevinst for borgeren, da der er målrettet fokus på de dårligste borgere. Med fokus på de svageste og mest sårbare ældre afhænger resultaterne af støtte fra omgivelserne, personale og netværk i hverdagen. Den etablerede koordinering af og samarbejde med frivillige, der er etableret gennem projektet, gør det i højere grad muligt for medarbejdere at støtte borgeren i at opbygge nye relationer, udøve fritidsinteresser og deltage i aktiviteter i lokalområdet. Borgeren: Det vurderes samlet, at innovationsprojekterne alle sammen har haft en positiv effekt for borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Se graf 1. Det samme er tilfældet i forhold til den vurderede effekt projekterne har haft på borgernes mulighed for at styrke deres netværk, hvor det kun er i et enkelt tilfælde, at projektet kun i mindre grad har haft effekt på dette. Se graf 2. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. Vurderer du, at innovationsprojektet fremmer borgernes mulighed for at leve en (mere) selvstændig tilværelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant spørgsmål 5/9
45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 2. Vurderer du, at innovationsprojektet fremmer borgernes mulighed for at styrke deres netværk? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant spørgsmål 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 3. Vurderer du, at borgerne har fået en bedre service fra Aalborg Kommune som følge af projektet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Projektet involverer (endnu) ikke borgere Ikke relevant spørgsmål Det vurderes generelt, at borgerne har fået bedre service fra Aalborg Kommune som følge af projektet. Af uddybende kommentarer skriver projektlederne blandt andet: Borger får øget intensitet og kvalitet i rehabiliteringen Metoden og værktøjet medvirker til at forebygge indlæggelse og genindlæggelser af borgere på plejehjem Borgerne får mulighed for at deltage i et intensivt træningsforløb i eget hjem sammen med personale som de kender godt, fordi de er vant til at komme i hjemmet Beboere liver op, bruger sig selv mere i hverdagen og stimuleres oftere i hverdagen Projektteamet har faciliteret nye relationer og aktivitetstiltag som borgerne direkte har efterspurgt 6/9
Medarbejderne: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4. I hvilken grad vurderer du, at projektet har medvirket til et bedre arbejdsmiljø/arbejdsplads? Også for medarbejderne vurderes det, at projekterne har haft effekt i høj eller nogen grad. Effekten på arbejdsmiljø/arbejdsplads uddybes med følgende kommentarer: Der er stadig medarbejder som oplever at VRAP er en ekstra opgave, derfor er der ikke noteret i "I høj grad" Øget videndeling - lyst til forandring - Øget faglighed På kort sigt medfører et nyt projekt til tider modstand fra de implicerede. På længere sigt, kan redskabet give bedre arbejdsmiljø. Medarbejderne på plejehjem angiver, at metoden bidrager til mere struktur på deres arbejdsopgaver. App'en fra Pallas giver personalet mulighed for lettere tilgang til triage tavle. Medarbejdere i hjemmeplejen har fået nye arbejdsopgaver som der er god mening i at udføre, fordi det giver bedre mulighed for at arbejde rehabiliterende med borgerne. Personale udtaler; at de er glade for at huske deres faglige fundament, og får arbejdsglæde ved at kunne gøre en forskel for beboerne. Det får afsmittende effekt med positive forandringer som ikke virker som en belastning og merarbejde. Medarbejderne glæder sig over at se borgerne få opfyldt nogle af deres sociale behov via projektet. 7/9
Organisationen: 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 5. I hvilken grad vurderer du, at projektet har medvirket til mere effektive arbejdsgange/bedre udnyttelse af ressourcer? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant spørgsmål De effekter projekterne vurderes at have afledt i forhold til mere effektive arbejdsgange/bedre udnyttelse af ressourcer er: Adgangsstyring baseret på forenkling af arbejdsgange Hurtigere opdatering i vagtskifte Det tager tid at være nærværende og have samvær med beboere. Personalet erfarer, at stimuli og samvær også kan være effektfuldt og tage kort tid. Personalet lærer at der skal samarbejdes, så nogle tager varer på mange beboere og det afgiver ressourcer til en-til-en kontakt. Der løftes i flok og omgivelserne inddrages bedre. Der leveres pt. ca. 60 frivilligtimer pr. uge, hvilket betyder at borgerne i disse tidsrum ikke trækker på medarbejder ressourcer. Værdi for andre: I cirka 90% af tilfældene vurderes det, at projekterne i høj grad eller nogen grad kan tilføre værdi for andre i forvaltningen og samtidig vurderer cirka 90% også, at der er mulighed for at udbrede projekterne i forvaltningen. I evalueringen er der kommenteret på, hvor projekterne vurderes ellers at kunne skabe værdi i organisationen. Projekterne vurderes, af deres projektledere, til at kunne skabe værdi for: Andre plejehjem Andre handicapgrupper Botilbud + plejehjem Andre kommuner Det generelle billede er, at flere af projekterne giver god mening af udbrede i resten af organisationen, da de har givet en effekt både for borgere, medarbejdere og organisation og at man derfor vil kunne skabe merværdi ved at dele sine erfaringer med de andre institutioner osv. i forvaltningen. For over halvdelen af projekterne er der udarbejdet en plan for, hvordan projekterne skal videreføres, hvis de er en succes. Det er enten i form af, at teknologien kommer til at fungere som et hjælpemiddel, der kan bevilges, i form af udbredelse på alle plejehjem og på sigt hjemmeplejen, udarbejdelse af drejebog og arbejdsmanual andre kan bruge eller ved at søge midler fra Innovationspuljen 2016 til at implementere projektet. 8/9
Projektlederne er også blevet spurgt ind til eventuelle udfordringer, der kunne have været i forbindelse med projekterne og heraf nævnes følgende: Det er udfordrende at finde frem til borgere i målgruppen samt hverve deltagere som gerne vil medvirke i afprøvning på CFV. Der har været to borgere til afprøvning indtil videre, men MELVIN fungerede ikke optimalt til dem. De to borgere kom med bud på hvad der evt. kunne ændres ved MELVIN for at gøre den bedre egnet til dem. Tværfagligt samarbejdsudfordringer Primært udfordringer i forbindelse med overdragelse af projektet fra én projektleder til en anden. At starte hurtigt op med rette 4 personer til opgaven inden for tidsrammen. Indledningsvis havde vi tænkt at den overordnede koordinering af frivillige kunne overgå til frivillige også på sigt, men vi har fundet ud af det ikke er hensigtsmæssigt, og arbejder i stedet med en model hvor det er medarbejdere, der varetager koordineringen Samtlige af de tildelte midler til indretning af fysiske lokaler, egnet til online bostøtte, er endnu ikke brugt. Der har været behov for at opnå yderligere viden omkring, hvor og hvordan de fysiske rum skulle placeres og indrettes, førend de tildelte midler anvendes til formålet. Denne viden opnås i takt med, at flere og flere medarbejdere benytter sig af online samtaler med borgerne. 9/9