Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Relaterede dokumenter
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

National konference EUD 2014

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

Ideer til sproglige aktiviteter.

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Guide til lektielæsning

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Ens eller forskellig?

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen

Geometriske tegning - Fase 2 Fremstille præcise tegninger

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Aktionslæring som metode

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Dagsorden for workshop

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Læseplan for faget matematik klassetrin

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Fra opgave til undersøgelse

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Evaluering af matematik undervisning

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019

Progression frem mod skriftlig eksamen

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglig læsning i matematik

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen

Årsplan for matematik

Kompetencemål for Fysik/kemi

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Matematik på Humlebæk lille Skole

Modellering med Målskytten

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Geometri i plan og rum

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningsplan for matematik

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Transkript:

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen

Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling på samme tid

Centrale pointer: Eleverne skal have mulighed for at kommunikere om det faglige i forskellige sociale kontekster Sproglige redskaber skal integreres i de faglige aktiviteter, så de fungerer som trædesten til foranstående opgaver hverdagssprog fagsprog

At skabe forskellige sociale kontekster for den faglige kommunikation

Snak med sidemanden! Hvad kendetegner sprogbrugen omkring energi: - til venstre for eleverne? til højre?

Vi hamrede løs på træet og så blev det varmt Bevægelsesenergi omdannes til varmeenergi..så forsvandt varmen igen.. varmetab Let sprog Hverdagssprog Konkret, dialogisk, ureflekteret Svært sprog Fagsprog Generelt, præcist, reflekteret

At kommunikere om det faglige i forskellige kontekster (1. pointe) - fra handling til refleksion Hverdagssprog Den bliver varm.. Pas på..giv mig lige hammeren igen Først tog vi en hammer, så hamrede vi løs Gengive mundtligt med opmærksomhed på fagord i ny kontekst Når man bevæger en genstand opstår der varme Omskrive med opmærksomhed på skift i kommunikation, større præcision Fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion, fagtekst

Særlige udfordringer i naturvidenskabelige tekster Skabe sammenhæng i forskellige modaliteter Modalitet = måder at skabe faglig mening på Forskellige modaliteter egner sig til at repræsentere forskellige typer af viden og stiller forskellige typer af information til rådighed Hvad er sprogligt svært? Proces-typer: er / har / består af / danne / omdanne / udvikles / fordampe m.fl. Ændrede ordklasser og generaliserede deltagere: fordampningen Bydeformer og indirekte instruktioner: aflæs, bestem, vurdér, eks: udregn hvad 51:3 er

Faglig progression med støtte i sproglige stilladser

Et kig ind praksis.. Fysik / kemi i 8. klasse - Fra én energiform til en anden Matematik i 8. klasse - Cirklen

At integrere sproglige redskaber i faglige aktiviteter (2. pointe) Mindmap Skema til systematisering af viden Sproglig interaktion: Opdage hvad kan jeg >< hvad har jeg brug for at kunne Forhandle om sprog Danne og afprøve hypoteser Øve træne udvikle fagviden/sprog før under efter-aktiviteter Helle Tobiassen, 2014

Før-fase aktivere erfaringer, viden og sprog Mindmap Fælles samtale om forsøg og instruktion, herunder afprøvning Mikrostilladserende samtaler Vi hamrede bare løs på sømmet..og så blev det varmt Læseforberedende aktiviteter - Sorteringsøvelser / sproglige træk i teksten - Resumé af teksten

Lærer og elev: Mikrostilladserende samtale Sum et par minutter! Stilladserende greb: Inddrage elevens iagttagelser og her-ognu-sprog for det faglige fænomen Fastholde opmærksomhed på den faglige viden Opfordre eleven til at præcisere sine iagttagelser Give eleven tid til at formulere sine hypoteser Tilbyde fagbegreber / omformuleringer Læreren: Hvordan startede I forsøget? Elev: Vi tog en hammer, og så hamrede vi bare løs på træet.. Læreren:..og hvad opdagede I så? Elev:..det blev varmere.. Læreren:..hvad blev varmere? Elev:..og så forsvandt det igen.. Læreren: Vent lidt..kan du forklare det med varmen lidt nærmere..? Elev: Jo længere vi hamrede jo varmere blev det..måske var det mekanisk energi..? Nej, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det.. Læreren: Det går godt, synes jeg.. I dannede mekanisk energi, som er det samme som bevæg..? Eleven:..bevægelsesenergi..? Læreren: Ja..og når ting sættes i bevægelse opstår der varme..

Under-fase: Bearbejde, systematisere fagsprog Få eleverne til at danne faglige og sproglige hypoteser Eksplicitere de ubevidste strategier den gode læser har Få eleven til at bemærke tekstens struktur hvordan fremstilles faglige fænomener og hvordan relateres fagbegreber til hinanden Begreb forklaring Ramme-notater Billede proces forklaring

Pusle-aktivitet Kombiner illustration med rigtig sætning Mål: Forklare hvordan energi bliver omsat med fokus på fissionsprocessen Anvende procesord nedbryde, omsætte, danne Processen Processen

Efterfasen konsolidere, anvende Omskrivning Eleverne får parvis udleveret tekststykker med eksempelvis udvalgte faglige forklaringer Derefter hjælper de hinanden med skriftligt at Elev A får krydsord hvor vandret er udfyldt Elev B får et krydsord hvor de lodrette felter er udfyldt Elevene skiftes til at forklare hinanden et ord hver Stillads: omskrive tekststykket Anvend minimum 3 nye procesord: danne, spalte, skabe.. Skriv om fissionsprocessen (beskrivende / forklarende) Bud på forklaringer fra 3 elever: Inde i reaktoren spaltes atomet, det kaldes fissionsprocessen. Inde i dampgeneratoren bliver vandet opvarmet og derefter frigives damp. Oppe i turbinen skaber dampen bevægelsesenergi og derigennem bliver varmen omsat til bevægelsesenergi. Bevægelsesenergi fra generatoren sætter dampen i gang og skaber elektrisk energi. Til sidst kører kondensatoren dampen ind igen og laver det til flydende væske igen. Det vil sige, at kondensatoren omdanner vandets tilstandsform.

Efterfase: Cirklen Progressiv brainstorm Fagligt: Repetere cirklens egenskaber og anvende fagbegreber Sprogligt: Danne og afprøve hypoteser om cirklen Udtrykke sig med støtte i hverdagssproget Eleverne konstruerer fælles viden via de matematiske tegninger, fagord- og begreber og sætninger og bruger mundtlig kommunikation som afsæt: Ser den ikke sådan her ud?

Diktér figuren Fagligt: Fremstille en tegning efter givne forudsætninger og anvende geometriske begreber Anvende måleredskaber med præcision Sprogligt: Anvende forholdsord: på, ved siden af, Instruere med støtte i instruerende sprog: du skal først, så, bagefter Anvende fagbegreber præcis

Hultekst Fagligt: Anvende de rette geometriske begreber for linjerne Bestemme areal og omkreds Sprogligt: Skriftligøre den matematiske proces præcist

Litteratur Løft læringen brug sproget Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft (2014) Styrk sproget styrk læringen Pauline Gibbons (2016) Kom ind i sproget flersprogede elever i fagundervisningen Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff (red.) (2017)