Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af interviewet, har vi valgt at frasortere små anerkendende ord og fraser, som udelukkende har samtaledrivende funktion i interviewsituationen. Vi mener derfor ikke, at dette har nogen substantiel indvirken på svar eller spørgsmål, hverken kontekstuelt eller indholdsmæssigt. Det samme gælder for de foretagede tilpasninger. Det er undladelse, der er foretaget for at opnå bedre sammenhæng i sproget. Uro MK: Hej. PGB: Hej. Mona, så lykkedes det MK: Ja! PGB: (...) Det var heldigt - og tusind tak fordi du lige vil deltage. MK: Det vil jeg gerne. PGB: (...) Jeg tænker (...) Jeg tror det tar 10 minutters tid, så du skal nok nå dit MK: Jamen, jeg skal nok nå det hele - jeg er sikker på, at de nok skal gemme noget mad til mig. PGB: Det var heldigt. (...) Jamen, jeg ved ikke om du har talt med Helle(...), så du er lidt involveret i, hvad det handler om? MK: Overhovedet ikke. 1
PBG: Nej, men det handler (...) om, at (...) vi undersøger lige nu (...) hele jeres store innovationsproces som I (...) har været i gang med. Det her Længst mulig i eget liv. Som er en (...) nytænkelse, må man nok sige, i forhold til hvordan man har udført pleje. MK: ja. PGB: SÅ vi har talt med Helle Juhl, (...) overfra jer også har vi talt med sygeplejerske Tove Knudsen MK: Ja, hende kender jeg. Den anden kender jeg ikke. Men Tove, det er vores sygeplejerske. PGB: Ja, men Helle Juhl, det er hende der sidder som projektleder på det. MK: jaja, men det skal nok passe, men hende ser vi jo ikke. PGB: ømm (...) Så du kender Tove Knudsen. MK: Ja, det kan du tro. PGB: yes. Men ved du hvad, (...) Må jeg ikke bare først lige spørge dig om, hvad din funktion er? - så vi lige kan få det på plads. MK: Jeg er Social- og Sundhendshjælper. PGB: Ja Hvor lang tid er det du har været (...) det, i Fredericia Kommune? MK: Ohh, det ik så forfærdelig længe. Jeg kom ligesom, da det her startede. Der startede de i 9 - tror jeg. Og så kommer de vidst her i 10. PGB: Ja, så du startede i 9? 2009? MK: Ja. PBG: Ja. (...) Så du har ikke rigtig været på projektet før det startede? MK: (...) Ikke ret meget. Nej. Men jeg jo hørt fra mine kolleger - og min egen søster har været der også. Så derigennem har jeg hørt lidt til det, hvor man jo mere havde sådan en: Hvad kan samfundet gøre for dig? Hvor indstilling nu er: Hvad skal der til for at du kan blive Herre i dit eget liv? - Hvor meget kan du selv hjælpe til? Sådan tænkte vi jo ikke så meget før. Der var vi mere oppe fra. PGB: Ja, lige præcis. MK: Og det er det vi ikke er i dag. Det er den kæmpe store forskel, ik? 2
PBG: Men kan du (...) fortælle mig, om (...) din funktion? Hvis du fortæller mig om sådan en dagligdag - hvordan den foregår? Også (...) dit samarbejde Tove. (...) Bare lidt din dagligdag, hvordan den foregår? MK: Jamen, jeg har jo meget forskellige borgere. Jeg har fx lige været over ved én, som benamputeret og halvsidigt lammet og har stomi og kateder også sådan noget.. (...) Det klart, der er jo visse ting han ikke kan selv. (...) Og som vi så er nød til at gøre for ham. Men fx (...) så skal han også - ja, nu har han så lige fået ændret medicin, men ellers så har han selv doseret det. Det kunne han godt gøre med den ene hånd. Han dosserede selv og lagde 2 exotin?-piller i en lille æske til hver dag. Det kunne han jo fint klare selv. Altså, det havde vi slet ikke have drømt om før. Altså, at han kunne noget som helst selv. Jeg kan huske, da jeg startede som elev, der havde vi en borger, som ikke selv kunne gå i bad. Er det sådan noget du er interesseret i? PGB: Ja MK: (...) Ja, altså det var sådan så - ja, hun boede i en lille lejlighed (...) Så for at hun helt selv skulle kunne komme i bad var vi nød til, (...) at tømme badeværelset først og det magtede hun ikke selv og det eneste hun kunne gøre, det var måske så lige at vaske sig lidt på brysterne også den ene side af håret. Og intet andet selv. Alt skulle vi gøre. Vi skulle give hende alt tøj på. I dag der aner jeg simpelthen ikke hvor tit - eller hvornår hun går i bad. Fordi, det klarer hun alt sammen selv. Altså hun er jo rigtig vores solståle-historie, ik? Men så godt går det jo ikke altid, vel. Men der er jo mange ting borgerne de kan selv. (...) Hvor vi ikke lige havde tænkt (...) Forhen jeg kom.. Ja, jeg kommer også hos en anden borger. Når han har været i bad så skal han jo smørres ind i creame - og sådan noget. Og det gjorde jeg. Men hvorfor, i al verden, skulle jeg dog egentlig smørre hans ben og hans arme ind? Det kunne manden jo glimrende gøre selv. I dag der smører jeg kun lige hans ryg ind. Han tørrer så selv - jeg tørrer kun lige fødderne, fordi (...) han kan ikke holde balancen når han står selv. Så det er sådan nogen ting vi er meget opmærksomme på: Hvad kan borgerne selv? Og det giver også mere selvrespekt. Han skal selv. Han skal fx også have støttestrømper på - dem kan han ikke selv fordi han er halvsidig lammet, men så har vi fået sådan en ny strømpepåtager, hvor borgeren kan være med. Hvor 3
han trækker, når jeg har sat dem på. Så han ligesom er med i hele processen. Så er det altså ikke så nedværdigende. Det er simpelthen mere værdigt, selv at være med i tingene. PGB: (...) Og det stemmer simpelthen jo overens med navnet (...) Længst mulig i eget liv så. Kan man sige. MK: Ja! (...) Det er meget, meget med værdighed og: Hvad kan du selv? og holde kroppen igang. Vi skal jo ikke servicere dem på den måde, så de bliver pacificeret. Tvært imod skal vi,(...) det er jo mest ældre borgere vi kommer hos - eler jeg kommer hos, i hvert fald, og det gælder jo om, at vi holder dem igang, så de kan blive ved med at bruge deres muskler. PGB: (...) Ja. Oplever du så (...), at (...) I har Får I så også omvendt (...) Denne her solstrålehistorie. Har I andre tilfælde, hvor at I (...). Jeg kan huske jeg har hørt noget om, at (...) der er eksempler på, (...) at borgere rent faktisk bliver bedre igen. (...) Fra denne her startpakke, som jeg har oplevet de får. Forstår du spørgsmålet? MK: Ja, om hvor langt det kan komme? PGB: Ja, lige præcis. (...) Måske hvordan man får vendt den dårlige udvikling igen, sådan så (...) at de skal have mindre hjælp, end de skal lige i starten. MK: Jaja - jamen, det er jo rigtig, rigtig typisk. Vi kommer ind i et hjem, hvor hjælpen er ret massiv. Der er sket et eller andet; en hjerneblødning - eller sådan et eller andet. Og pludselig kommer vi ind og folk sidder i kørestol og sådan noget. Men så (...) gælder det jo om, at komme igang hurtigst muligt. Vi har jo et rehabiliteringscenteret, her i Fredericia, som gør et kæmpe stykke arbejde. Og når de kommer hjem derfra, så er det vi kommer ind i billedet og fortsætter den gode udvikling der er igang. Og hvor langt borgeren kan komme - det jo svært at sige på forhånd... Fordi det er jo også: Hvor meget kan borgeren? Rent fysisk at træne sig op til. Og hvor meget vil de? Det hænger sådan lidt sammen - for i alt hvad vi gør, skal vi hele tiden have med i billedet: hvad giver mening for den her borger? Altså, vi også (...) Jeg har selv en borger, hvor jeg er kontaktperson hvor jeg tænker: Jamen, jeg kunne også se flere udviklingsmuligheder Men det giver ikke mening for den borger også kommer du ingen vegne. (...) Det skal være med respekt for den enkelte borger, men vi kommer tit meget længere end vi lige troede. Fordi, lang de fleste faktisk rigtig gerne vil klare sig selv. (...) Rigtig gerne og (...) Jeg har også en dame. Hun svinger meget op og ned og ligenu er hun i en god 4
periode. (...) Hun synes jo det er dejligt, hvis hun er inde i en god periode, for så kan hun jo sidde på en stol, ude i køkkenet, og tørre det af, som jeg har vasket op. Hun kan ikke selv vaske op - hun kan ikke holde balancen, (...) men når jeg placerer hende på en stol og gir hende et viskestykke, så kan hun selv tørre alle hendes ting af. Også føler hun, at hun stadigvæk er husmor, som hun har været hele livet. Så for hende betyder det rigtig, rigtig meget. PGB: Ja, men hvad sker der så (...) for dig, som hjælper Eller som social- og sundhedshjælper Var det ikke rigtigt forstået? MK: Jo, social- og sundhedshjælper. PGB: (...) Ændrer det noget i din opfattelse i dit arbejde? MK: Jamen, det bliver jo meget, meget mere meningsfyldt, ik? Altså, man er jo ikke bare. Altså, jeg kan huske. Da min storesøster hun kom ind i branchen, der hed det jo Husmorafløser. Der var man jo simpelthen et serviceorgan, ik? Der kom ind og gjorde det, som en husmor ellers gør. (...) (G) Altså, det er da meget, meget mere spændende idag, ik? At se, hvor langt vi kan komme med borger? Hvor meget selvhjulpne borgerne kan blive. Hvor meget livskvalitet kan vi give dem? (...) Toppen af krænsekagen for os Det er jo, når vi kan afslutte en borger og siger: Du har jo ikke brug for os mere. - Så godt går det sjældent, vel? (...) Men det er der hen af, at vi arbejder på, at gøre os selv arbejdsløse. Kan man godt sige. (...) Det der gør det fornemt, for os, er hvis borgeren kan overtage noget selv - og gøre noget selv. PGB: Ja, fordi - jeg kan forstå.. I arbejder med der her (...) I opstiller nogle mål for de her borgere. MK: Ja, men det er meget vigtigt, at man går stille og roligt frem og kun tager en lille bitte ting ad gangen. Fordi, ellers så kan borgeren slet ikke overskue det - de skal også forholde sig til den omvæltning der er ved at ske i deres liv med at de er blevet syge - og pludselig skal have hjælp fra det offentlige, og alt sådan noget. Så det er meget, meget små skridt ad gangen, men for betyder det noget, hvis vi fx skal give dem lange bukser på, at de bare lige stikker benene i - Jamen, så kan de måske selv trække op og lyne og sætte lommerne rigtigt. Jamen, så er de jo også med i det, ik? PGB: De her ting, som de er med i. Hvem opstiller (...) de mål? (...) 5
MK: Jo, prøv at se. Der har vi Tove ud med os, ik? Vi kan fx forestille os, at vi skal ud til Hr. Hansen - en ny borger. (...) Så Går vi selvfølgelig ud og stikker en finger i jorden (...): Hvad er der behov for? - og sådan noget. Også så når vi har kendt borgeren lidt, så tager vi Tove med ud Også begynder vi, at stille nogen mål. Og det kan måske være.. Ja, bare for at tage et tænkt eksempel... - Vi skal smørre mad for den der mand. Men måske kunne han godt smørre den selv, hvis nu vi stilte bræt og en kniv og smør og pålæg foran ham. Men måske, hvis er det noget med balancen, kan han ikke selv hente det eller selv overskue det. Men hvis han får det serveret foran sig, så kan han måske gøre den del selv. PGB: (...) Så der er et tæt samarbejde med (...) det tværfaglige team, som Tove er mellem af. MK: Ja, rigtig meget. Rigtig, rigtig meget - og vi snakker om U-pakker og C-pakker. Når man har en udviklingspakke, (...) så skal de med noget tiere også er man igang med et eller andet. Altså, jeg har fx har en U-pakke med en borger der skulle lære selv at gå ud og tømme sin postkasse. (...) Og hvordan vi så trænede med hende. Hun skulle køre det ud og hvordan hun skulle vende sin rolater, og låse den, og låse postkassen op og ligge posten ned i og - sådan en helt masse småelementer som man tar stille og roligt - lidt efter lidt. (...) Og det skriver vi så, i noget som vi kalder, borgerens plan. (...) Og den skal så jævneligt evalueres. PGB: Ja, og hvad er det - den her C-pakke du taler om? (...) MK: Ja, det er bare (...) det almindelige. U-planen, det er når vi er i gang med at udvikle et eller andet helt specielt,ik? Og den anden, det er bare sådan de almindelige tilbud. Også efter 3 måneder så kommer Tove med ud også siger hun: Hvordan er det så gået, i de her 3 måneder? Kom Gurli nu til at tørre af, sidder hun virkelig på stol og tørrer af eller var det bare noget vi havde håbet på? PGB: ja. MK: Og kan jeg sige: Jamen, hun kom virkelig til at sidde på stolen og tørre hendes egen kopper af. PBG: Ja, lige præcis. Så der er et sammenspil mellem de mål som I opstiller sammen (...) med det tværfaglige team, men har du også mulighed for, (...) at bidrage med mål? (...) MK: jaja, det er jo helt (...) bestemt et meget tæt samarbejde vi har. Og jeg kan også godt sige: Det der, det er ikke (...) realistisk, fordi at det kan - Jeg har selv en borger, hvor jeg synes 6
der var flere ting, hvor Tove siger: Kunne han ikke godt det selv? - Jo, Tove Det kunne han sagtens, men han gider det ikke. Det betyder ikke noget for ham. Også kan vi ikke, vel. Altså, det er noget med, at vi synes godt, at han kunne vaske sige selv noget mere, men vi har prøvet og når han så får vaskekluden i hånden, så kyler han den ned i vasken. Fordi det der med renhed Det er ikke lige så vigtigt for ham. (...) Og det er det jeg mener. Det skal give mening for den enkelte borger, så jo, jeg har bestemt en stor indflydelse på det. Men (...) vi kan ikke undvære Tove, fordi, vi er jo også bare mennekser også kører den daglige tromme-rum, ik? Derfor er det så vigtigt, at vi kan få en med, som ved noget mere en vi selv gør. Men som også kan se det lidt, sådan, ude fra, ik? Så vi ikke bliver ved at køre i det samme spor, men at hun ligesom siger: Hvad nu hvis vi gjorde sådan og sådan? - også kan vi og sige: jamen, det kunne vi da godt lige prøve. Også er det igen, når hun kommer 3 måneder efter. Hvordan gik det så med det? Så det er et meget, meget tæt samspil - og jeg er så heldig, at det lige præcis er mig der har Tove, for hun kan jo ikke have alle. Men hører med hende - i Toves gruppe og der jeg rigtig glad for. PGB: Men I er samarbejder med Toves gruppe - har du så også arbejdet med ergoterapeuter, fysioterapeuter og.. MK: Ja, ja! PGB: Hvor tit mødes I egentlig med det tværfaglige team? MK: Jamen, det gør vi jo hver 14 dag. Og jeg kan jo til hver en tid og skrive mig på, og jeg skal jo have Tove med ud, hver tredje måned til min borgere, men hvis der nu sker en ændring i deres tilstand, så kan jeg jo få hende med lige så snart hun har plads eller tid. Det kan være, hvis der sker et eller andet i dag, så får jeg hende med ud på mandag. (...) Der er sket en ændring i borgerens funktionsniveau - vil du godt lige komme med ud? Og det gør hun så. PGB: Så du har også mulighed for at vurdere? MK: Ja, rigtig meget. Rigtig meget kan vi påvirke. PGB: Ja, for jeg ved ikke om du kan gennemskue det, fordi vi undersøger også lidt det her projekt.. (...) - Netop jeres rolle - hvad der er sket i jeres rolle. (...) MK: Ja Fordi den er blevet meget vigtigere og.. Ja, det synes jeg i hvert fald. Og meget mere spændende. 7
PGB: Ja. Er det dit indtryk, hos dig, Mona, (...) at der er sket den gode udvikling eller kan man også sige, at det er i en bred MK: (...) Sådan føler vi det allesammen! Der er slet ingen af os som kunne på, at arbejde på den gammeldags facon. PGB: Og dem som der har arbejdet - er der nogen der har arbejdet - har prøvet begge dele? MK: jaja - det har langt de fleste. (...) Nej, det kunne vi slet ikke forestille os. (...) Det er virkelig kommet ind under huden - det er noget med at tænke på ny måde og se nye muligheder - og vi kan jo se på vores borgere, at det er godt for dem. Fordi, hvis det nu bare var en eller anden teoretisk ting, (...) og -ja, så ville det ret hurtigt falde til jorden. Men det rammer jo noget i borgeren, ik? Det gir dem noget livskvalitet, noget udvikling, noget værdighed. PGB: (...) Hvad gør det for jer? Det gør måske, at I har lyst til, at det skal fortsætte? MK: Jamen, altså. Vi kunne ikke finde på at arbejde anderledes. Det giver jo også mening i vores arbejde. Det gør jo, at - Nå, nu kommer lige én af dem fra det tværfaglige team (G) - det gør jo, (...) at det hele bliver værdifuldt for alle parter -og også for Kommunen. Kommunen støtter det jo også fordi det sparer jo også kroner og ører.. Men det må indrømme. Det er ikke kun det jeg tænker på.. Altså jeg tænker på det enkelte mennekse. Jeg lærer jo mine borgere rigtig godt at kende. Så jeg tænker ikke så meget på, at jeg også kan spare kommunen for nogen penge, men mere om værdigheden. Fx, et sted hvor jeg har sparet kommunen for rigtig mange penge, fordi at selvom manden han er halvsidig lammet og benamputeret og alt det der. Så har han jo stadigvæk en rask hånd. Så vi fik installeret en loftslift. Og fordi manden han selv har en hånd der er helt funktionsdygtig, så kan han jo selv køre den lift op og ned. Også får vi lift til det hele- det har sparet kommunen for rigtig mange penge. PGB: Ja, og måske rigtig meget (...) Jeg har læst mig frem til, at der også har været en del slid på jeres arbejde. Det må også (...) ha haft en udvikling MK: Jaja! (...) Også det der med dårlig ryg - det er jo nærmest en folkesygdom, eller var, inden for vores branche, ik? Og der kan man jo sige, at det er en lettelse, hvis borgerne kan en helt masse ting selv, så det ikke slider på vores krop. Så det er virklelig en win-win-situation - kan man godt sige. 8
PGB: Jamen, ved du hvad. (...) Jeg tror faktisk, at jeg fik (...) det frem, som jeg gerne ville høre dig om. Jeg skulle lige huske at spørge - det skulle jeg have gjort for lang tid siden - er det ok at jeg har optaget - det må du undskylde. MK: (G) Ja- det må du godt. PGB: Jamen, jeg synes heller ikke, at du har sagt noget der lyder helt pinligt. MK: Nej, det håber jeg heller ikke - og det skal vel heller ikke afspilles i noget fjernsynsprogram - så det går jo nok. PGB: Det må du selvfølgelig undskylde. MK: Det gør ikke spor. PGB: De er godt - tusind tak for hjælpen, Mona. MK: Ja, det var bare så lidt - Hej. PGB: hej. 9