Referat af årsmøde for lektorbedømmelsesformænd den 15. november 2018, som blev afholdt på VIA-UC, Århus.

Relaterede dokumenter
BEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019

BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

Udkast. Kapitel 1 Formål

Høringssvar over udkast til bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere

Adjunktprogram UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole August 2018

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015

Adjunktprogrammet i UCL

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2018 VO2. Docent i UCL. Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse af docenter

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015

Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

JANUAR Docent i UCL. Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse af docentstillinger

Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner

Lektorprogramopstartsmøde Cphbusiness. Powerpoint

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Radiologisk studieretning

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

12. Modulbeskrivelse

I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, fastsættes:

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved

VIA University College Udkast til afslag på godkendelse

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

VIA University College Læreruddannelsen Aarhus. Prøven i praktik

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Se vedhæftede høringsliste. (Censorsekretariater bedes fordele høringsbrev med bilag til censorformænd)

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR august 2015

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Adjunktansættelser og lektorkvalificeringicering

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Om prøver i læreruddannelsen (LU13)

Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Radiologisk studieretning

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

Cirkulære om aftale om visse ansættelsesvilkår for

Bioanalytikeruddannelsen

Denne aftale er den overordnede arbejdstidsaftale for undervisere og øvrige pædagogiske

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Juli Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Udkast Oktober 2004 Undervisningsministeriet

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

Pædagogisk viden og forskning

Lovgrundlag. Læringsmål

Procedure for ansættelse af docenter på UCN

Bioanalytikeruddannelsen

Udkast Oktober 2004 Undervisningsministeriet

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Ligeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.

Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Undersøgelse af pædagogisk praksis

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Kl. 13:00-14:00 Fællesmøde se særskilt dagsorden Kl. 14:00-16:00 Uddannelsesudvalgsmøde. Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Bestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september.

Transkript:

Referat Modtager(e) Lektorbedømmelsesformænd Kopi: HR-ansvarlige Referat af årsmøde for lektorbedømmelsesformænd den 15. november 2018, som blev afholdt på VIA-UC, Århus. Program: 10:00 Velkomst v. kontorchef Bente Olsen, 10:05 Lektorbedømmelsesordningens betydning for kvalitetsniveauet og udviklingen på de videregående uddannelsesinstitutioner v. næstformand for Danske Professionshøjskolers rektorkollegium og rektor ved VIA UC Harald Mikkelsen 10:25 Oplæg om revideret lektorbedømmelsesbekendtgørelse v. Peder Michael Sørensen og Bente Olsen 11:00 Gruppedrøftelser på baggrund af revideret lektorbedømmelsesbekendtgørelse 11:45 Frokostpause og sandwich 12:15 Dialog i plenum om gruppedrøftelser på baggrund af revideret lektorbedømmelsesbekendtgørelse 12:45 Afrunding v. kontorchef Bente Olsen Velkomst Bente Olsen (BO) bød velkommen til mødet og orienterede om dagens program. Lektorbedømmelsesordningens betydning for kvalitetsniveauet og udviklingen på de videregående uddannelsesinstitutioner 19. december 2018 Jura Bredgade 43 1260 København K Tel. 7231 7800 www.ufm.dk CVR-nr. 3404 2012 Sagsbehandler Terese Sun Vittrup Simonsen Tel. 7231 8860 tss@ufm.dk Ref.-nr. 17/062134-45 Rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen (HM), præsenterede lektorbedømmelsesordningens betydning for kvaliteten og udviklingen på de videregående uddannelser. HM påpegede, at underviserne er den vigtigste ressource til at sørge for, at de studerende får kvalitet i undervisningen og dermed opnår et højt læringsudbytte. I den forbindelse spiller lektorbedømmelsesordningen en vigtig rolle i at kvalificere og systematisere arbejdet med at uddanne dygtige lektorer. HM gav eksempler på uddannelsesprogrammer for adjunkter, såkaldte adjunktakademier, på henholdsvis VIA University College og den tidligere Professionshøjskole Metropol. Harald Mikkelsens oplæg findes vedhæftet. Side 1/7

Oplæg om revideret lektorbedømmelsesbekendtgørelse Styrelsen præsenterede udvalgte ændringer og præciseringer i den reviderede lektorbekendtgørelse (BEK nr. 1227 af 23. oktober 2018), som træder i kraft den 1. januar 2019. Styrelsen oplyste, at lektoranmodninger, som afleveres til institutionen den 1. januar 2019 eller senere, skal bedømmes efter den reviderede bekendtgørelse, BEK nr. 1227 af 23. oktober 2018. Det er således datoen for afleveringen af lektoranmodningen, der er afgørende for, hvilke regler en lektoranmodning skal bedømmes efter. Det vil sige, at hvis en adjunkt eksempelvis afleverer sin lektoranmodning den 20. december 2018, skal denne, uagtet at bedømmelsesudvalget for eksempel først påbegynder behandlingen af anmodningen efter den 1. januar 2019, bedømmes efter reglerne i 2015-bekendtgørelsen, jf. BEK nr. 990 af 28. august 2015. Styrelsen oplyste, at de bedømmelsesudvalgsformænd, der udpeges efter den 1. januar 2019 (næste udpegningsrunde er i 2021), skal som minimum være lektorer og lektorbedømt efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 og senere bekendtgørelser. Fra 2021 vil bedømmelsesudvalgsformanden selv skulle have gennemgået og være bedømt efter de krav, som stilles til en kommende lektor efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 med senere ændringer. I 2021 er det endvidere forventningen, at der vil være det antal bedømmelsesudvalgsformænd til rådighed for at kunne varetage bedømmelseshvervet, som er bedømt efter reglerne i 2013 eller senere. De tilstedeværende lektorbedømmelsesformænd udtrykte stor utilfredshed med denne ændring. Styrelsen understregede, at der med denne ændring af reglerne ikke skal indlæses en kritik af det store og meget kompetente arbejde, der udføres af de nuværende bedømmelsesformænd, som ikke er bedømt efter reglerne fra 2013. Styrelsen er helt opmærksom på, at lektorbedømmelsesordningen fra 2013 ikke kunne være kommet i gang uden den store indsats af højt kvalificerede bedømmere, som har påtaget sig hvervet som bedømmelsesformænd. Lektoranmodningens omfang Styrelsen oplyste endvidere, at anmodningens omfang i den reviderede bekendtgørelse er præciseret til 40 normalsider af gennemsnitligt 2.400 anslag pr. side inkl. mellemrum, jf. 7, stk. 4. Der blev i den forbindelse spurgt til, om illustrationer og tabeller samt fodnoter tæller med i anmodningens omfang og i givet fald hvordan. Styrelsen kan hertil afklare, at fodnoter, tabeller og illustrationer som udgangspunkt tæller med i antal anslag. Det vil sige, at illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslags- Side 2/7

mæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Om det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip Efter det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip skal et bedømmelsesudvalg indhente yderligere oplysninger, såfremt adjunktens anmodning ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsesudvalget må ikke træffe afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag. Et bedømmelsesudvalg skal således ikke nødvendigvis indhente yderligere oplysninger. Yderligere oplysninger skal alene indhentes i de tilfælde, hvor anmodningen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes yderligere oplysninger, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Styrelsen bemærkede, at en afgørelse heraf skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Styrelsen bemærkede endvidere, at det alene er selve lektoranmodningen, der danner grundlag for bedømmelsen, jf. bekendtgørelsens 8, stk.1, (BEK nr. 1227 af 23/10/2018). Styrelsen præciserede, at lektorbedømmelsesudvalgets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven. Det medfører bl.a., at udvalget skal begrunde dets afgørelse, og at sagsakterne skal være journaliseret på en sag (hos den institution, som har nedsat udvalget). Styrelsen vil, via HR-netværket, gøre institutionerne opmærksom på deres forpligtelser til at bistå udvalgene i forbindelse med de forvaltningsretlige pligter og spørgsmål, som kan opstå i tilknytning til en bedømmelse af en lektoranmodning. I forhold til hvilke sagsakter, der skal journaliseres på en sag, henviste styrelsen til offentlighedslovens 15 om journaliseringspligten. Det følger af journaliseringspligten, at det er dokumenter, som indeholder vigtige sagsskridt i forbindelse med bedømmelsen af en lektoranmodning, der skal journaliseres. Der blev fra styrelsens side gjort opmærksom på, at det, med særlig opmærksomhed på den nye databeskyttelsesforordning og databeskyttelseslov ikrafttræden, ikke er tilladt at journalisere i eksempelvis et e-mailsystem, men at der i stedet bør oprettes en sag i et ESDH-system, hvor sagens akter kan journaliseres. I forbindelse hermed blev det også påpeget, at bedømmelsesudvalgets medlemmer bør korrespondere via sikker mail, når e-mails indeholder personoplysninger som for eksempel CPR-numre. Præciseringer i Bilag 1 i BEK nr. 1227 af 23/10/2018 Styrelsen præsenterede herefter præciseringerne i bilag 1, herunder kriterium a, b og c. Side 3/7

Styrelsen oplyste, at der med ændringen af demonstrere til redegøre for ikke er tiltænkt en indholdsmæssig ændring. Styrelsen fremhævede, at adjunkten, i henhold til bilag 1, kriterium b, skal redegøre for arbejdet med alle fire oplistede udviklingsopgaver. Det betyder, at udvalget, i forhold til vurderingen af kriterium b i dets bedømmelse, skal tage stilling, om og i hvilken grad de fire udviklingsopgaver er opfyldt. Hertil bemærkede styrelsen, at vurderingen af om kriterium b er opfyldt, beror på en helhedsvurdering, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 3. Det betyder således, at adjunkten ikke nødvendigvis skal have arbejdet lige meget med hver af udviklingsopgaverne for at opfylde kriteriet, men adjunkten skal dog have beskæftiget sig med alle de fire typer af opgaver. Det bemærkedes, at adjunkten i henhold til kriterium b i bekendtgørelsens bilag, skal opfylde de samme krav som hidtil, da der alene er tale om en sproglig præcisering. Styrelsen bemærkede, at didaktiske kompetencer er blevet tilføjet de kompetencer, som adjunkten skal redegøre for i sin lektoranmodning, jf. den reviderede bekendtgørelses bilag 1. Begrebsmæssigt afklarede styrelsen desuden, at et fagområde skal forstås bredere end et uddannelsesområde. Afslutningsvis præsenterede styrelsen statistikker for lektorbedømmelser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, herunder fordelingen af positive og negative bedømmelser. Pr. 1. oktober 2018 er 1.535 lektoranmodninger blevet bedømt eller er under bedømmelse på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Heraf er 79 % af anmodningerne blevet positivt bedømt, 10 % procent er blevet negativt bedømt, mens 11 % af anmodningerne er under behandling. Styrelsens oplæg findes vedhæftet. Gruppedrøftelser og dialog på baggrund af revideret lektorbedømmelsesbekendtgørelse Deltagerne drøftede kort udleverede cases og de udvalgte præciseringer af den reviderede lektorbekendtgørelse. Drøftelserne blev gennemgået i plenum. Flere af deltagernes drøftelser omhandlede bekendtgørelsens 10 stk. 3, vedrørende bedømmelsesudvalgets helhedsvurdering, og om præciseringerne i den reviderede bekendtgørelsens bilag 1, kriterie b, ændrer den nuværende måde at bedømme på. Styrelsen gentog, at der med den nye bekendtgørelse ikke er tale om hverken en skærpelse eller indholdsmæssige ændringer men alene en sproglig præcisering af kriteriet. Side 4/7

Samarbejdsvanskeligheder i udvalgene var endvidere en bekymring, der blev drøftet. Da formændene alene udgør en tredjedel af et udvalg, blev der stillet spørgsmål til samarbejdet, når de øvrige medbedømmere for eksempel har mindre viden om præciseringerne i bekendtgørelsen, der er uenighed om inhabilitet mv. Styrelsen orienterede om, at institutionerne har ansvaret for udvalgene og derved ansvaret for at nedsætte et udvalg med habile medlemmer. Hvis der er tvivl om reglerne, har formændene et ansvar for at oplyse medbedømmerne om reglerne i bekendtgørelsen. Med udgangspunkt i de udleverede cases blev det desuden drøftet, hvornår et bedømmelsesudvalg er forpligtet til at indhente supplerende oplysninger. Styrelsen gentog, at bedømmelsesudvalgene alene skal indhente supplerende oplysninger ved bedømmelsen af en lektoranmodning, når det er nødvendigt for at have et tilstrækkeligt grundlag for at foretage bedømmelsen. Det er således en konkret vurdering i hver enkel bedømmelse, hvornår der skal indhentes supplerende oplysninger. Udskiftningen af ordet demonstrere til redegøre for gav anledning til bemærkninger fra nogle af deltagerne. Andre mente, at man skulle undlade at tillægge begrebet en pædagogisk fortolkning, da der ikke er tale om en pædagogisk bedømmelse, men i stedet huske at bedømmelsesarbejdet er en forvaltningsretlig opgave. I det følgende behandles de fire cases, som blev udleveret på mødet, og som grupperne kom med inputs til: Case 1 Adjunkten skriver, at han tidligere har gennemgået et pædagogikum, hvorfor adjunktplanen ikke indeholder opkvalificering inden for dette område. Adjunkten har derfor heller ikke yderligere redegjort for sine pædagogiske kompetencer i anmodningen. I bedes drøfte, hvordan I som bedømmelsesudvalg vil forholde jer til ovenstående. Det følger af 7, stk. 3 i lektorbedømmelsesbekendtgørelsen, at hvis et opgaveområde i bekendtgørelsen om stillingsstruktur, m.v. (BEK nr. 1065 af 4. juli 2016) er fraveget, skal ansættelsesinstitutionen vedlægge anmodningen en meddelelse herom. Det fremgår af det sidste afsnit i bekendtgørelsens bilag 1 (BEK nr. 1227 af 23. oktober 2018), at det alene er grunduddannelse eller videre- og efteruddannelse, der kan fraviges i denne situation. Da der således ikke er redegjort for de pædagogiske kompetencer i anmodningen, må bedømmelsesgrundlaget som udgangspunkt anses for at være utilstrækkeligt. På den baggrund bør bedømmelsesudvalget indhente supplerende oplysninger efter 8, stk. 2 i lektorbedømmelsesbekendtgørelsen. Side 5/7

Case 2 Adjunkten har arbejdet med at undersøge betydningen af underviserens relationskompetencer og forholdet mellem underviser-studerende. Projektet omhandler en didaktisk udfordring og er ikke inden for uddannelsens fagfaglige område. Fokus er på indholdet i projektet, mere end på de metodemæssige og videnskabsteoretiske overvejelser. Der er ikke refleksioner om organisering, økonomi og mere projektledelsesmæssige aspekter. Desuden har adjunkten foretaget et litteraturstudie - uden redegørelse for metodemæssige overvejelser. Adjunkten har selvstændigt udarbejdet et inspirationskatalog inspireret af en ph.d. afhandling om lærernes relations kompetence. I bedes foretage en vurdering af ovenstående ud fra kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, fsva. forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger for at sikre et tilstrækkeligt grundlag, jf. lektorbedømmelsesbekendtgørelsens 8, stk. 2. Udvalget skal derudover foretage en helhedsvurdering af kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1. Det betyder, at udvalget skal vurdere, hvorvidt adjunkten i sin anmodning behandler de fire oplistede udviklingsopgaver i kriteriet. Adjunkten skal ikke nødvendigvis have arbejdet lige meget med hver af udviklingsopgaverne for at opfylde kriteriet, men adjunkten skal dog have beskæftiget sig med alle de fire typer af opgaver. Case 3 Adjunkten beskriver i sin anmodning, hvordan man på institutionen ikke arbejder alene med udviklingsarbejde, men samarbejder i teams om udvikling af uddannelser samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. I anmodningen redegøres der derfor for teamets udviklingsopgaver, og der lægges stor vægt på, at udviklingsarbejdet er resultatet af et godt samarbejde, hvor alle i teamet bidrager lige, hvorfor egen indsats ikke fremhæves. I bedes drøfte, hvordan I vil forholde jer til ovenstående ud fra kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1. Bedømmelsen af en lektoranmodning er en individuel bedømmelse. Adjunkten skal således redegøre for sine egne kompetencer og bidrag i forhold til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1. Bedømmelsesudvalget skal i hver enkel bedømmelse foretage en konkret vurdering i forhold til, om bedømmelsesgrundlaget er tilstrækkeligt, eller om udvalget skal indhente supplerende oplysninger, jf. lektorbedømmelsesbekendtgørelsens 8, stk. 2. Case 4 Adjunkten redegør i denne del af anmodningen for, hvordan hun med sin deltagelse i udviklingen af den lokale XX-uddannelse har bidraget til udvikling af ny professionsuddannelse, der har særlig fokus på at styrke de studerendes kompetencer inden for innovation, teknologi og IT. Det nævnes kort, at dette særlige fokus også bidrager til professionsudvikling i praksis. Side 6/7

Adjunkten beskriver og reflekterer over sin deltagelse som projektmedarbejder i institutionens Center for Udviklingsopgaver og fremhæver de opgaver, hun har varetaget selvstændigt. Der er en fin beskrivelse af et konkret forsknings- og udviklingsprojekt, der omhandler brugernes oplevelse af at anvende teknologi i professionen. Adjunkten viser mange gode refleksioner over projektets baggrund, formål, valg af metoder og analyse. Hun forholder sig endvidere kritisk og nuanceret til såvel metode som analysedel. Adjunkten redegør tydeligt, hvordan hun med sin deltagelse i projektet bidrager til udvikling af professionsuddannelsen, bl.a. ved at hun på baggrund af projektresultater udvikler et nyt modul i uddannelsen. Projektets problemstilling er tydeligt praksisorienteret og implicit at bidrage til professionsudvikling i praksis. Det er dog ikke tydeligt beskrevet, hvordan adjunkten helt konkret arbejder med professionsudvikling i praksis. I bedes drøfte, hvordan I vil forholde jer til ovenstående ud fra kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1. Der skal foretages en vurdering af de fire oplistede udviklingsopgaver i kriterium b. Et udvalg skal således forholde sig til, om alle fire opgaver er behandlet og i hvilken grad, de er opfyldt. Den endelig vurdering af kriterium b beror på en helhedsvurdering. Det betyder, at adjunkten ikke nødvendigvis skal have arbejdet lige meget med hver af udviklingsopgaverne for at opfylde kriteriet. Adjunkten skal dog have arbejdet med alle fire typer af opgaver. Afrunding BO sagde tak for denne gang og oplyste, at næste årsmøde vil finde sted den 14. november 2019 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Side 7/7