BRANCHESEKTION //IT, MEDIE & KOMMUNIKATION N º 5 2015 TILLIDSREPRÆSENTANT HOS LASERTRYK DET HANDLER OM AT TALE SAMMEN På kort tid er det lykkedes Steen Mogensen og hans kolleger at styrke sammenholdet, søsætte et fagligt klubarbejde og få sat et samarbejdsudvalg på dagsordenen DET HANDLER FØRST OG FREMMEST OM at tale sammen på jobbet. Prøv at holde nogle møder, hvor I kan tale frit om, hvad der optager jer. Det styrker sammenholdet og giver flere medlemmer. Sådan lyder den simple opskrift og rådet til andre, der gerne vil puste liv i det faglige arbejde på deres arbejdsplads, fra tillidsrepræsentant Steen Mogensen, bogbinder hos LaserTryk i Aarhus. Steen Mogensen og hans kolleger har selv fulgt opskriften med succes. Det indbragte dem for nylig HK/Privat Østjyllands Fællesskabspris for at have opbygget et fagligt fællesskab fra bunden på blot et år. Prisen var ledsaget af et økonomisk skulderklap på 5.000 kr. til klubkassen. STÆRK VÆKST OG MANGE NYE KOLLEGER LaserTryk startede i det små i 1999. To venner, der arrangerede ungdomsfester og -ture, fik den idé, at de selv kunne fremstille deres flyers, plakater m.m. Siden har væksten været så stor, at LaserTryk i dag er Skandinaviens største digitaltrykvirksom- AF CARL ANCHER PEDERSEN / FOTO CLAUS HAAGENSEN / I
NOGLE TING ER GÅET SÅ STÆRKT, AT MAN NOK IKKE HAR KUNNET FØLGE MED, HVAD ANGÅR ORGANISATION OG PERSONALEFORHOLD, MEN GENERELT OPLEVER JEG, AT LEDELSEN HAR FORSTÅELSE FOR NØDVENDIGHEDEN AF ET GODT SAMARBEJDE. hed. De har tilmed formået både at øge omsætningen og tjene penge. Den organiske vækst er blevet suppleret af opkøb af andre virksomheder. Det betyder, at virksomheden i dag tæller omkring 150 ansatte, heraf er mellem 120 og 130 på P.O. Pedersens Vej i Aarhus Nord. - Da jeg blev ansat, var der tæt kontakt til ledelsen og ikke det store behov for en tillidsrepræsentant. Men især de seneste to-tre år er mange nye kolleger kommet til, og vi har rokeret meget rundt i takt med, at de fysiske rammer blev for snævre, siger Steen Mogensen. Dengang var virksomheden opdelt i en række mindre afdelinger, bl.a. Chronografisk, hvor Sten arbejdede. I dag er det meste, inklusive administrationen, placeret i en ny bygning, mens to afdelinger - Storprint og Skandinavisk Book - ligger i de oprindelige bygninger. - Jeg oplever, at den voldsomme vækst skabte usikkerhed om, hvordan vi skulle tackle tingene rent organisatorisk - og at det gjaldt på begge sider af bordet, siger Steen Mogensen. DE HALVGAMLE TOG TETEN Funktionærerne hos LaserTryk havde allerede deres egen klub og tillidsrepræsentant. Steen Mogensen mente, at man også i produktionen havde brug for tiltag, der kunne binde tingene sammen på tværs af de forskellige afdelinger. - Vi startede fra bunden i foråret 2014. Det begyndte med, at en otte-ti stykker af os halvgamle herude snakkede sammen om, hvad vi gerne ville, og hvad vi havde brug for, siger Steen Mogensen. Han forklarer, at de følte behov for et fælles forum, hvor de kunne tale sammen, og også et organ, hvor de kunne tale med ledelsen. - Vi havde med andre ord brug for en tillidsrepræsentant, en klub og et samarbejdsudvalg. Vi fik bredt diskussionen ud til de øvrige kolleger, og det blev positivt modtaget. Vi fik også talt om fordelene ved at være medlem af en fagforening, og uden at lægge pres på folk kom flere medlemmer til, fortæller Steen Mogensen. Allerede i maj sidste år var man nået så langt, at Steen Mogensen stillede op og blev valgt som tillidsrepræsentant. Siden har man fået styrket arbejdsmiljøorganisationen med valg af en arbejdsmiljørepræsentant i produktionen frem for - som tidligere - at gå til en repræsentant i funktionærgruppen med sine arbejdsmiljøproblemer. HEMMELIGE MØDER OG BREV TIL LEDELSEN Efterfølgende tog Steen Mogensen i samarbejde med Stine Skogberg, faglig konsulent i HK/Privat Østjylland, initiativ til en række møder for kollegerne på LaserTryk. Møderne bliver holdt uden for arbejdstiden i HK Østjyllands lokaler. Selv om møderne finder sted lørdag eller søndag formiddag, samler de mellem 25 og 50 deltagere. - Formålet har været at mødes og tale åbent om, hvad der sker på jobbet og om vores behov i den forbindelse. I første omgang var der ikke en egentlig dagsorden, men siden har forskellige temaer været oppe. Fx løn, arbejdsmiljø, og hvad fagforeningen kunne hjælpe os med, siger Steen Mogensen. Han forklarer, at Stine Skogberg har haft inviteret repræsentanter fra HK med, som har orienteret om de forskellige emner. Et konkret resultat af de første møder var et fælles brev til ledelsen, som Steen Mogensen afleverede på et møde med direktør Esben Mols Kabell og organisationschef Mette Ebert. - Brevet handlede om udfordringer- /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION
LASERTRYK ne i forbindelse med virksomhedens hurtige vækst og om, at vi syntes, at det var en god idé med et samarbejdsudvalg og en arbejdsmiljøorganisation, der også omfattede produktionen. På mødet orienterede jeg dem om vores hemmelige møder i fagforeningen og forklarede, at vi havde oplevet et behov for at snakke sammen uden for arbejdstiden, siger Steen Mogensen. DER BLIVER LYTTET - OG DET GÅR FREMAD Han erkender, at han var lidt spændt på reaktionen. Derfor var glæden så meget større, da der få dage efter kom en meget positiv mail retur fra ledelsen. - De var glade for at have engagerede medarbejdere, der havde lyst til at bruge deres fritid på at drøfte, hvordan vi kunne gøre tingene bedre, siger Steen Mogensen. I det daglige oplever han også, at ledel- DET HANDLER FØRST OG FREMMEST OM AT TALE SAMMEN PÅ JOBBET. PRØV AT HOLDE NOGLE MØDER, HVOR I KAN TALE FRIT OM, HVAD DER OPTAGER JER. DET STYRKER SAMMENHOLDET OG GIVER FLERE MEDLEMMER. - Sammenholdet er blevet styrket, og faglige problemer er kommet mere op til overfladen end tidligere, siger Steen Mogensen. Har siden den spæde start i 1999 oplevet en voldsom udvikling og vækst, så virksomheden i dag har over 150 ansatte, heraf 120-130 medarbejdere på to adresser på P.O. Pedersens Vej i Aarhus Nord. Blandt faggrupperne i produktionen er grafikere, trykkere og bogbindere. Har undervejs opkøbt en række andre grafiske virksomheder, bl.a. Trykcentralen i Aarhus, GP Tryk i Grenaa, Top Tryk i Graasten og Zeuner i Odder. Har formået både at øge omsætningen og tjene penge på et i øvrigt trængt marked. Omsætningen nåede sidste år op på omkring 300 mio. kr., og man forventede et overskud på 30 mio. kr. I 2013 (seneste offentliggjorte regnskab) var overskuddet ca. 20 mio. kr. / III
sen er lydhør. Faktisk er der sket en positiv udvikling i slipstrømmen af den fælles henvendelse fra personalet. - Nogle ting er gået så stærkt, at man nok ikke har kunnet følge med, hvad angår organisation og personaleforhold, men generelt oplever jeg, at ledelsen har forståelse for nødvendigheden af et godt samarbejde, siger Steen Mogensen. Han fortæller, at de har travlt på LaserTryk, og at det ved spidsbelastninger fortsat kan gå stærkt. Men ved de maskiner, hvor tempoet var for højt og stressende, har de løst problemerne, efter de har fået deres egen arbejdsmiljørepræsentant. - Ledelsen er også med på, at vi skal have et samarbejdsudvalg. Vi har haft en elevsag og et par afskedigelsessager - som HK har vundet - men den slags kan vi forhåbentlig undgå, når vi får et samarbejdsudvalg, siger Steen Mogensen. Der sker hele tiden nye ting i virksomheden. En ny tillidsrepræsentant fra Zeuner i Odder, som LaserTryk overtog for nylig, skal integreres i fællesskabet, og så har man afventet et nyvalg af tillidsrepræsentant i funktionærgruppen, men Steen Mogensen forventer, at samarbejdsudvalget kan være på plads inden sommerferien. GOD OPBAKNING OG FLERE MEDLEMMER Steen Mogensen, der blev udlært som trykker i 1983 og siden også som bogbinder, har lang brancheerfaring, men at være tillidsrepræsentant er nyt for ham. - Den største udfordring er at få tid til det, men heldigvis oplever jeg god opbakning fra kollegerne - og ingen skepsis eller modvilje, siger Steen Mogensen. Han forklarer, at det også går ret godt med at få flere medlemmer, selv om det ikke som i hans ungdom er en selvfølge at være medlem af en fagforening. - De unge kan godt være lidt svære at få fat i, især dem, der er her midlertidigt, fordi de skal læse videre. Det går bedst med dem, hvis forældre selv er medlemmer af rigtige fagforeninger. De vil gerne være med, og flere af dem er allerede aktive i det klubarbejde, vi er ved at få op at stå, siger Steen Mogensen. Han mener ikke, de får problemer med at sammensætte en klubbestyrelse eller skaffe kandidater til samarbejdsudvalget. - De, der ikke bliver plads til dér, kan i stedet få chancen for at lave noget godt klubarbejde, siger han. Steen Mogensen har erfaret, at man når længst med de gode argumenter og et smil på læben. Eksempelvis blev pengene fra Fællesskabsprisen brugt til påskeæg til virksomhedens HK-medlemmer. På den måde blev der skabt positiv opmærksomhed om medlemskabet. - Men det handler ikke kun om flere medlemmer. Først og fremmest har organiseringsarbejdet betydet en styrkelse af sammenholdet, og at faglige problemstillinger er kommet meget mere op til overfladen end tidligere, siger Steen Mogensen. ET LØNSYSTEM OG FÆLLES FORHANDLINGER PÅ ØNSKESEDLEN Men hvad skal et kommende klubarbejde og den fortsatte dialog med ledelsen gå ud på? Tillidsrepræsentanten har et par ting på ønskesedlen, som handler om løn. Jeg er tilhænger af lige løn for lige arbejde eller i det mindste et gennemskueligt lønsystem. Jeg synes, at de nuværende lønforskelle er for store, og der er ikke rigtig noget system i det. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi havde fælles lønforhandlinger frem for som i dag, hvor lønnen aftales individuelt, siger Steen Mogensen og tilføjer: Jeg forventer ikke, at ledelsen er enig i alt, hvad vi kommer med, men at de vil lytte til os. Jeg har stor respekt for deres dygtighed til at udvikle forretningen, og de har også altid været rigtig gode til sociale arrangementer som fredagsbar, biografture o.l. Stemningen er blevet bedre, efter at vi i en periode var udfordret af at skulle integrere en masse nye kolleger, samtidig med at vi havde for lidt plads og måtte rykke meget rundt. Steen Mogensen er fan af fodboldklubben Liverpool FC, hvis motto er You will never walk alone. Det kunne også være sloganet for hans faglige arbejde hos LaserTryk, mener han. FØRST OG FREMMEST HAR ORGANISERINGSARBEJDET BETYDET EN STYRKELSE AF SAMMENHOLDET, OG AT FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER ER KOMMET MEGET MERE OP TIL OVERFLADEN END TIDLIGERE. /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION
/ V
Ole Tange er blevet it-politisk rådgiver i fagforeningen PROSA, hvor han er kommet så tæt på maskinrummet, at han har forladt bestyrelsen i HK It, Medie & Kommunikation. Nu ser han sig selv som muligt bindeled mellem de to organisationer, der tidligere var arvefjender, men som i dag tåler synet af hinanden og nogle gange arbejder sammen NØRDEN ER GÅET OVER TIL DE ANDRE IT -KONSULENT OLE TANGE har været aktiv i HK om it-politiske spørgsmål. Han har blandt andet gjort HK Hovedstaden synlig på it-himlen med en stribe møder i IT-Politisk Forenings regi mellem fagfolk og it-ordførere på Christiansborg. Og han har siddet i bestyrelsen i HK It, Medie & Kommunikation. - Jeg er kommet så tæt på maskinrummet i PROSA, at det ikke vil være /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION
It-konsulent, -programmør, -specialist, -politisk rådgiver og -debattør. Mange titler kan hæftes på it-manden Ole Tange, der i en årrække har arbejdet aktivt og involverende i HK om it-politiske spørgsmål, men nu er gået over til PROSA. Jeg er kommet så tæt på maskinrummet i PROSA, at det ikke vil være rigtigt at fortsætte i bestyrelsen i HK ITMK. rigtigt at fortsætte i bestyrelsen i HK ITMK, siger Ole Tange, som man fremover kan møde i HK i forbindelse med fælles projekter mellem it-fagforeningerne. Det næste bliver formentlig et valgmøde op til folketingsvalget. KONTROVERSIEL DEBATTØR Ole Tange var meget engageret i debatten op til folkeafstemningen sidste år om den fælleseuropæiske patentdomstol. Han advarede mod perspektiverne, fordi han så domstolen som patentsystemets mulighed for i praksis at indføre softwarepatenter. I fremtiden vil patenthaverne sætte sig endnu fastere på markedet og lamme eller fordyre al udvikling hos andre virksomheder, advarede Ole Tange dengang. Et synspunkt, som formand for SAM-DATA Thomas Bisballe i et interview mellem de to havde svært ved at skrive under på. Debatten om patentdomstolen var ikke kun begrænset til spalterne her i bladet, for Ole Tange var hyret til at deltage i en række debatmøder op til afstemningen. - PROSA var langt mere aktiv i debatten end HK, og derfor rendte jeg ofte på folk fra PROSA, siger han om sin tilgang til det nye job, som han har beklædt siden årsskiftet. POLITISK RÅDGIVER Rollen som rådgiver i en faglig og politisk organisation er helt ny for programmøren - og så alligevel ikke. Ole Tange har nemlig tidligere brugt fritiden på at rådgive om samfundsmæssige perspek- tiver i brugen og udviklingen af it. Han arbejder ihærdigt for at værne om privatlivet i et samfund, der hele tiden udvider overvågningen af borgerne. Som medlem af IT-Politisk Forening har Ole Tange involveret og engageret mange politikere og andre it-interesserede. Men han får ikke altid politikerne på sin side. Et eksempel er databasen DAMD (Dansk AlmenMedicinsk Database), hvor indsamlingen af data er foregået på et ulovligt grundlag, fordi sundhedsvæsenet har set bort fra sundhedslovens begrænsninger af dataindsamling. - Vi er nogle, der vil have databasen nedlagt. Men politikerne vil hellere lovliggøre fremgangsmåden, så de kan bevare databasen, frem for at skabe et lovligt grundlag og starte forfra. Den måde at agere på svækker tilliden til det politiske system, siger Ole Tange. En af hans nye opgaver er at gøre PROSA synlig i samfundsdebatten om it ud fra en politisk linje om, at borgerne ikke skal rendes over ende og privatlivet ikke skal afskaffes af de teknologiske muligheder. LÆGGER TUNGE IT-JOB BAG SIG Ole Tange lægger tunge it-job bag sig, mens han overgiver sig til dagsordener og mødevirksomhed. - Det var ikke et stillingsopslag, jeg ville have reageret på uden opfordring. Men på den anden side beskæftiger jeg mig nu med ting, der tidligere optog min fritid, siger han. Ole Tange har blandt andet flere internetudbydere og Google i Irland på cv et. Men han har også klædt jurister i Forbrugerstyrelsen på om forbrugernes it-problemer, han har udviklet logistikplaner for containere til skibsfragt, og han har været it-ansvarlig for sekventering af dna-data på Københavns Universitet. - Nu må jeg klø mit teknikergen i fritiden, siger han om den fortsatte udvikling af programmet GNU Parallel, som bliver brugt til at fordele løsning af store mængder opgaver (i milliard-størrelsen) på flere computere. Det giver blandt andet forskere mulighed for at løse gigantiske udregningsopgaver på kort tid. EGET IT-PROJEKT I FILIPPINERNE Ole Tange ånder og lever for it - også i fritid og ferier. Har han tilbragt sommerferier i det østlige Asien, for at finde det rigtige sted og de rigtige betingelser for at starte en it-skole for fattige kvinder. Valget faldt på Filippinerne, hvor han håber at gennemføre et pilotprojekt denne sommer, som skal danne afsæt for at søge fondsmidler. - Skolen skal på sigt være selvfinansierende på den måde, at kursister betaler tilbage af deres løn, når de får job. Det kan sammenlignes med studielån, siger han. Etableringen af it-skolen skal være med til at udligne kønsforskelle i it-branchen ved at give fattige kvinder mulighed for at uddanne sig på bachelorniveau. AF ULLA NYGAARD / FOTO CC-BY MAIBRITT KERNER / VII
OM BRANCHESEKTION IT, MEDIE & KOMMUNIKATION Er du ansat i en medie-, en it-virksomhed eller fx på et trykkeri, hører du hjemme i Branchesektion It, Medie & Kommunikation, en ud af syv branchesektioner under HK/Privat. Branchesektionen har ca. 18.000 medlemmer i hele landet og er ledet af en bestyrelse, der vælges hvert 4. år på et delegeretmøde. Formand Olaf Christensen, mobil: 30 31 89 76, e-mail: olaf@dalgashave.dk Redaktionssekretær Yasemin Yigit (DJ), tlf.: 33 30 44 01, e-mail: yasemin.yigit@hk.dk DEADLINE FOR KOMMENDE NUMRE Har du en idé til en artikel til Branchesektion It, Medie & Kommunikations sider i HK/Privatbladet, kan du kontakte: Inge Meyer, mobil: 20 24 12 76, e-mail: inge_meyer@mail.tele.dk NR. 6 Udkommer 19. juni Deadline er overskredet NR. 7 Udkommer 28. august Deadline er 12. juni NR. 8 Udkommer 25. september Deadline er 21. august VI HAR MAGTEN - LAD OS BRUGE DEN /FAGLIGT NYT / FAGLIGT SYNSPUNKT Af Anders Skjødt Thomsen, Bestyrelsesmedlem, ITMK RIGTIG MANGE PENGE investeret i virksomheder i Danmark kommer fra lønmodtagerne i form af pensionsselskaber, ATP og andre lignende opsparingsfællesskaber. Det er en fordel for hele samfundet, at vores midler på den måde bliver investeret til gavn for nye arbejdspladser, udvikling og forrentning af vores opsparing. Men nogle gange er det paradoksalt at opleve, hvordan nogle af virksomhederne bliver ledet. Dårlig ledelse, arbejdspres, kreative fortolkninger af overenskomster, lokalaftaler mv. Specielt beskæmmende er det at se virksomheder, hvor vores penge er en meget stor del af kapitalen, afskedige medarbejdere, fordi der lige i et kvartal ikke er den 20 %-forrentning af investeringen, som budgettet forlanger! De mennesker, som går ud af virksomheden med en fyreseddel i hånden, har så i mine øjne reelt betalt deres egen afskedigelse. Selvfølgelig skal en virksomhed være rentabel - også set i forhold til vores investering af pensionspenge osv. Men at gribe til det sædvanlige håndtag for mange virksomheders ledelser, når økonomien kører lidt skævt i en kort periode eller i en lille del af virksomheden, nemlig afskedigelser, synes jeg ikke, vi stiltiende skal acceptere, når det er vores egne penge, der er involverede. Er det ikke på tide, vi stiller krav til virksomhederne? Hvis det er vores penge, der er investerede, så forlanger vi, at pengene bliver forvaltet fornuftigt? Selvfølgelig i forhold til forrentning, men så sandelig også i forhold til ordentlige medarbejderforhold? Vi må stille krav til vores repræsentanter i pensionsselskabernes bestyrelser, repræsentantskaber og lignende. TABT SAG I AFSKEDIGELSESNÆVNET HK/Privat har tabt en sag om et ITMK-medlem i Afskedigelsesnævnet. Medlemmet var den eneste i sin virksomhed, der fik en lønreduktion. Selvom virksomheden ikke var nødlidende og havde givet en del medarbejdere lønforhøjelse. Når virksomheden de seneste år udskiftede sit ufaglærte grafiske personale, var det til en væsentligt lavere løn. Det betød, at vort medlems løn over årene udviklede sig til en forskel på mere end 6.000 kr./mdr. i forhold til de øvrige ufaglærte. Lønnedgangen, som blev varslet med medlemmets individuelle opsigelsesvarsel, var på 6.546 kr./mdr. Medlemmet accepterede ikke lønnedgangen og betragtede den som en væsentlig ændring og derfor som en opsigelse fra virksomhedens side. Da lønreduktionen ikke var saglig, mente HK, at afskedigelsen var urimelig. Derfor anlagde HK sagen i Afskedigelsesnævnet og krævede at afskedigelsen enten blev annulleret, eller at medlemmet fik en godtgørelse. Modparten, Grafisk Arbejdsgiverforening (GA), henviste under sagen til, at lønnen oversteg markedsværdien for tilsvarende arbejde i virksomheden, at virksomheden ikke nåede sine budgetter, og at driftsresultatet viste en faldende omsætning. Opmanden frifandt virksomheden, og dermed er afskedigelsen sagligt begrundet i virksomhedens forhold. Sagen blev primært tabt, da lønforskellen for samme arbejde var for stor, og derved er læren enkel. Kollegaerne skal sikre sig, at lønforskellen for samme arbejde ikke bliver for stor for nyansatte. På samme virksomhed er en ny sag på vej til faglig voldgift. Vort medlem var tidligere arbejdsmiljørepræsentant, og derfor kræver HK/Privat, at medlemmet får udvidet sit opsigelsesvarsel i lighed med efterbeskyttelsen for tillidsrepræsentanter. Dette er GA uenige i. Husk at rette dine kontaktoplysninger på mithk.dk /IT, MEDIE & KOMMUNIKATION