Borgmester Trine Græse og Børne- og Kulturdirektør Thomas Berlin Hovmand 6.6.2019
HVORFOR VALGTE VI SOM KOMMUNE AT ARBEJDE MED VERDENSMÅLENE? Langsigtet bæredygtighed kræver politisk lederskab globalt og handlinger lokalt Byer, regioner og kommuner har en særlig rolle og mulighed - vi er tæt på borgerne og virksomhederne Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - vi har gode forudsætninger for at gøre en forskel Byrådets vision har samme afsæt FN s verdensmål - bæredygtig udvikling socialt, økonomisk og miljømæssigt Verdensmålene kan understøtte og forstærke udviklingen - de hjælper til at løfte barren i vores faglige indsatser Flere af virksomhederne i Gladsaxe er i front på bæredygtighed Vision for Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. Det forudsætter et lokalsamfund, som er i balance både socialt og miljømæssigt. Og det forudsætter en velfungerende kommune i økonomisk balance.
FRA 17 GLOBALE MÅL TIL GLADSAXES STRATEGI Seminar om strategisk byledelse januar 2017 Verdensmål på Byrådsseminar i 2017 2 temamøder i Byrådet i maj og august 2017 Gladsaxe Erhvervskonference oktober 2017 Netværk med virksomheder lokalt og nationalt Debatoplæg Gladsaxestrategi 2018-22 november 2017 Gladsaxestrategi på Byrådsseminar marts 2018 Temadrøftelse i Økonomiudvalget april 2018 Gladsaxemødet juni 2018 Høring fra maj til og med august 2018 Gladsaxedagen august 2018 Vedtaget i Byrådet 10. oktober 2018 Erhvervskonference november 2018 Åbning af Verdensmålshuset på Fremtidsvej januar 2019
GLADSAXES MÅL VERDENSMÅLENE INTEGRERET I 6 FÆLLES MÅL Børn og unge former fremtiden Attraktiv erhvervsby med jobvækst Lige muligheder for at lykkes Grøn og levende by Sundhed og trivsel hele livet Klimavenlig by Alle 17 verdensmål er vigtige og indbyrdes afhængige Gladsaxe har sat fokus på de områder, hvor vi vil noget ekstra Vi forfølger det brede udviklingspotentiale i målene alle tre bundlinjer
FORANKRING Vi omsætter strategien til handling via 3 spor Politisk fokus resultater og fremdrift Integreret i budgettet og de økonomiske prioriteringer. Afrapportering i Årsrapporten og på indikatorerne Systematisk bred forankring i organisationen Integreret i styrings- og ledelsesprocesser og ramme for fagpolitikker, projekter og beslutningsoplæg Deltagelse og partnerskaber for handling Dialog og innovation i partnerskaber med borgere, foreninger og virksomheder
Når vi bygger - Svanemærkede børnehuse
Mens vi planlægger midlertidig brug af kommunale bygninger for en mere robust og bæredygtig by
Erhvervsservice og beskæftigelsesindsatser skaber grobund for en attraktiv erhvervsby med jobvækst 2.
Bæredygtighed i praksis Når vi køber ind - Offentlige grønne indkøbspartnerskaber for en mere klimavenlig by
Udvikle nye løsninger sammen med borgere og virksomheder
At arbejde med verdensmålene betyder for Gladsaxe At der er en tydelig retning med baggrund i en bæredygtig ansvarlighed At vi får skabt en stærk sammenhæng mellem borgere, virksomheder og kommune Verdensmålene virker motiverende og tiltrækker arbejdskraft Verdensmålene skærper innovationskraften i samarbejdet mellem faglige områder og bygger bro Det er første gang, jeg har oplevet en strategi nå ud af rådhuset og bide sig fast En strategi, der gror i og uden for organisationen!
Partnerskaber for handling Det vigtigste mål, der går på tværs af alle mål i strategien En strategi, der gror ikke bare i, men også kan mærkes og lever uden for kommunen Vi kan ikke forandre verden alene - vil gerne i dialog med lokale kræfter om, hvor vi sammen kan gøre en forskel
Et eksempel fra børne- og kulturområdet...
Gladsaxestrategien i børnehøjde Børn er med til at finde genanvendelige ting ReMida Center for genbrug Elever serverer larver Unge serverer overskudsmad Børn hentes og bringes på cykler
DATA I GLADSAXE - fra DATA indsigt I GLADSAXE til nye indsatser
Baggrund Analyse Fagsystemer
Statistik og analyse Vi kan stille de komplekse spørgsmål og få validerede svar HVILKEN kombination af faktorer har været afgørende for at nogle unge er blevet udsatte? HVILKET forløb går fx dagpengemodtagere igennem? og HVORDAN tilpasser vi dem til den enkelte borgers behov? HVEM har høj risiko for at blive langtidsledige? Og HVORDAN kan vi understøtte den forebyggende indsats? ikke blot HVOR MANGE, men HVEM og måske HVORFOR?
En ny organisering Datadrevet forretningsudvikling DAFO Forvaltninger 19
Ideer fra hele organisationen Virksomhedsrettet dialog i jobcenteret Som leder af Vil jeg For at kunne Økonomicockpit Forbedret anlægsstyring Ledelsescockpit Social Balance Opsporingsmodel
Dataunderstøttet tidlig opsporing Formål: At kunne opspore udsatte familier via systematisk samkøring af data for at kunne tilbyde udsatte familier tidligere indsatser til at understøtte miljøer, der fremmer udvikling og trivsel hos børn
Tidlig opsporing på analog vis Traditionelle underretninger Fokus på fagpersoners kompetencer til opsporing (beskæftigelse, graviditetsbesøg, dagtilbud) Uddannelse af 150 pædagoger Opnormering af antallet af socialrådgivere reducering af det gennemsnitlige antal sager pr. rådgiver Bredt kendskab til risikoindikatorer Men er det nok?
Tidlig opsporing datadrevet Vi gør det ikke endnu Alle offentlige systemer er digitaliseret Samkøring til brug ved sagsbehandling Viden der ellers kan være utilgængelig De første 1000 dage i barnets liv er de vigtigste De små tegn kan i fællesskab være alvorlige Giver mulighed for at finde udsatte børn langt tidligere. Det ønskede vi
Metode Vi benytter en analysemodel kaldet et prædiktivt beslutningstræ. Der er ikke tale om en pointmodel, men derimod en væsentlig mere avanceret klassificeringsalgoritme. Modellen beregner hvilke indikatorer, og vigtigst af alt, hvilken kombination af indikatorer der er udslagsgivende. Undgår skøn og fornemmelser og baserer resultaterne på signifikante statistiske sammenhænge. Vigtigt at pointere: der er ikke tale om kausalitet, men blot korrelation!
Vores ledelsesinformationssystem En række eksempler
Forudsætninger for dataanvendelse og tillid Gennemsigtighed Proportionalitet Data- og informationssikkerhed. Forberedelse og rens Statistik Analyse Præsentation og visualisering Distribution
Gladsaxe fortsætter arbejdet Data hverken kan eller skal stå alene. Vi har en stor bevidsthed omkring de etiske dilemmaer, der er i dataarbejdet. Står samkøring mål med de forventede gevinster ved arbejdet (proportionalitet)? Hvor går grænsen for, hvad og hvor meget en offentlig myndighed kan gøre for at forebygge? Vi tror, at dataarbejdet er en af de primære nøgler til at udvikle vores løsning af kerneopgaverne og skabe velfærd for borgere og virksomheder i Gladsaxe..
Ledelsescockpittet - inspiration til præsentation Ledige: Mål på under7,5 pct. En faldende tendens over en lang periode. Massive investeringer i nye indsatser på området. Her kan du bruge eksemplet Søborghovedgade: fortsat en indsigt at hente ved at komme helt ned på basisdistrikter. Fra data til indsigt til nye indsatser. Filtreringsmuligheder ved hele populationen + med og uden førtidspension (altså hvad ser man efter: det man kan gøre noget ved eller den sociale sammensætning af et byområde) Skolefravær gns. Ligger undermålsætningen. Mulighed for at undersøge tendenser ved at se på forskellige fraværstyper + filtrering på trin (højest i udskolingen. Sygefravær Ligger under målsætningen: Rullende gennemsnit pga. sæsonvariation. Gladsaxe har det laveste sygefravær på SOSU området : https://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/nyhedsvisning_alle/gladsaxe_har_danmarks_laveste_sygefrav aer_paa_sosu-omraadet Nævn evt. også adgangen til de enkelte lederes egne sygefraværsdashboards via linket i ledelsescockpittet