Lars Hjemmeopgave, uge36-05



Relaterede dokumenter
Hvad er socialkonstruktivisme?

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

Dokumentation af programmering i Python 2.75

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

KOMMUNIKATION OG INVOLVERING

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

De pædagogiske pejlemærker

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

Det Rene Videnregnskab

Differentiering, koblinger og hybrider

Prædiken til 2. Påskedag kl i Engesvang

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Indhold: Rammefaktorer

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Analyse af PISA data fra 2006.

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Børnehave i Changzhou, Kina

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Det gyldne snit, forløb i 1. g

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

En analyse af den danske borgerlønsdebat Oversigt over den danske borgerlønsdebat

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Faglig læsning i matematik

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Når uenighed gør stærk

INDVIELSE. i Egypten. Erik Ansvang.

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

LEGEKATALOG

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Når hunden er aggressiv

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Trekronergade Freinetskole. UMV Sådan!

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Julemandens arv. Kapitel 14

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Erkendelsesteoretisk skema

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Evaluering HG1 og HG2 af fusionen

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

Kulturen på Åse Marie

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Forberedelse - Husk inden:

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Transkript:

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann s -Teori, som vi i dagens løb havde fået konstrueret på tavlen Erik gjorde mig også opmærksom på, at det ville være hensigtsmæssigt hvis: Materialet kunne være klart inden vores næste møde d. 13/9 og Jeg også kunne inkludere lidt Storytelling Jeg har på de følgende sider forsøgt at dokumentere figuren samt i et vist omfang processen, der førte frem til figuren. Jeg har desuden samlet nogle bullet points og prøvet at strukturere disse lidt anderledes (lidt mere top down?), end vi hidtil har gjort. Det er uklart i hvilket omfang disse bullet points kan betegnes som Storytelling! Jeg har samlet nogle bemærkninger om Storytelling på sidste side. Det er min vurdering, at er Storytelling tæt relateret til videnskabsteorien! 1 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

Forudsætningerne for vores oversigts-figur over Luhmann s -Teori Den oversigts-figur over Luhmann s -Teori, som vi fik arbejdet os frem til, bygger i virkeligheden på to simple forudsætninger / antagelser: Vi har ét -modul og Dette systemmodul genbruges i et Kinesisk Æske Hierarki Det er værd at bemærke, at det først da Boulding s Hierarchy of s blev bragt i spil, at vi begyndte at kunne ane nogle sammenhængende strukturer Nøglen lå i en sammenkædning i Luhmann s gruppe af psykiske systemer med 7. niveau (Human) i Boulding s hierarki og en tilsvarende sammenkædning af Luhmann s gruppe af Sociale systemer med 8. Niveau (Social Organization) i Boulding s hierarki. Luhmann må klart have bygget ovenpå systemteoretikernes fædre som Bertalanffy og Boulding. Det er derfor logisk at se på Luhmann s teori i dette perspektiv Desværre er der tilsyneladende en del af den nyere litteraturs forfattere, der i bar akademisk iver? ikke får præciseret dette særlig tydeligt. 2 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

-modulet i vores oversigts-figur over Luhmann s -Teori Såvel for Luhmann s Teori som for vores systemmodul gælder det at: Der eksisterer hele tiden uendelig mange systemer er opstår og forsvinder kontinuerligt Ethvert system beskriver hele kosmos Altfavnende! ets omverden er en intern konstruktion i systemet. Denne konstruktion er måden hvorpå systemet definerer sig selv, idet systemet netop er det, som omverden ikke er. er defineres således ikke ved tilvalg men ved fravalg Nul-et er et hul (luft-tomt) Ingenting med noget udenom. Kosmos er det andet grænsetilfælde Alle andre systemer end Det tomme Hul og Kosmos har både indhold og omverden erne er Autopoietiske! Autopoietisk kan ikke slås op i almindelige ordbøger, men Forstyr mig vel! side 137-39 giver os lidt input (Se evt. også Klassisk og Moderne Samfundsteori kap. 22, side 382ff og side 398) Auto = Selv, Poiein = At skabe Altså Selvskabende- eller selvfrembringende systemer Karakteristisk at Autopoietiske er åbner sig midlertidigt ved passende forstyrrelser Forbliver lukkede både ved for store og for små forstyrrelser Autopoietiske er fungerer kun normalt, når de er lukkede 3 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

Grafiske fremstilling af -modulet i vores oversigts-figur over Luhmann s -Teori Vores systemmodul er udstyret med en lem eller et (ugennemsigtigt) vindue og et antal projektor-skærme Kun når vinduet er åbent kan systemet Knytte an til sin omverden Vinduet kan kun åbnes indefra et kan vælge at knytte an til sin omverden, men omverden kan ikke tvinge systemet til at åbne sig et kan kun arbejde når vinduet/systemet er lukket (og man kan ikke se ud igennem vinduet, når det er lukket Matteret Glas! ) Når systemet arbejder er det således tvunget til at arbejde ud fra de projektioner af omverden, som det har ressourcer til at tilvejebringe på sine interne skærme Når og hvis systemet beslutter det, kan systemet åbne sig/vinduet midlertidigt og derved få mulighed for at udveksle data, der efterfølgende kan give mulighed for en opdatering af systemets projektioner 4 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

-modulet i Kinesisk Æske Hierarki i vores oversigts-figur over Luhmann s -Teori Ud over at være udstyret med et vindue og et antal projektor-skærme indeholder hver enkelt systemmodul: Et antal systemmoduler der tilhører nærmeste underliggende niveau i Boulding s Hierarki Der igen indeholder et antal systemmoduler der tilhører næste underliggende niveau i Boulding s Hierarki Der igen indeholder et antal systemmoduler der tilhører næste underliggende niveau i Boulding s Hierarki Der igen. Tilsvarende indgår hver enkelt systemmodul i: Et systemmodul der tilhører nærmeste overliggende niveau i Boulding s Hierarki Som indgår.. Selvom systemmoduler på lavere hierarkiske niveauer tegnes indeni et systemmodul er de underliggende moduler en del af modulets omgivelser Grænsen mellem system og omgivelser udgøres således af flere cirkler Forskellen mellem grænserne til det overliggende og de underliggende systemer ligger i kontrollen over vinduerne 5 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

e er former meninger ved at knytte tanke til tanke Oversigts-figur over Luhmann s -Teori Socialt........ Sociale er former meninger ved at knytte kommunikation til kommunikation........ Psykis............. Socialt psykisk.................... Socialt Transcendentalt Der kan foretages forskellige grupperinger af systemer Eksempelvis Sociale-, e- og Organisations-er Erik, Spencer Brown, Bateson, Qvortrup m.fl. arbejder med en meget bredere horisont mht. grupper af systemer Eksempelvis inkluderes termodynamiske-, matematiske- og biologisksystemer Når først vi har fået relateret Luhman s systemteori til Boulding s hierarki er det indlysende, hvorfor Luhmann specielt interesserer sig for grupperne af e- og Sociale systemer Disse grupper svarer nemlig til hhv. 7. Human ( Individet der besidder selvbevidsthed osv.) og 8. Social Organizations ( Grupper af relaterede individer ) Herefter synes nogle grundelementer i Luhmann s teori at ligge væsentlig mere åbent tilgængelig??? 6 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

Bemærkninger til Luhmann s -Teori, I Både Sociale- og e systemer er meningsdannende/meningskonstituerende systemer e er former meninger ved at knytte tanke til tanke e systemer består af og ved tanker og intet andet Sociale er former meninger ved at knytte kommunikation til kommunikation Sociale systemer består af og ved kommunikation og intet andet Tanker kan knytte an til kommunikation (Men IKKE til andres tanker) En tanke i et psykisk system ( Individet!) kan udsendes til et Socialt system i form af en given kommunikation (Det er den efterfølgende kommunikation, der bestemmer om der overhovedet er kommunikation unikation skabes bagud) Et system kan aldrig knytte an til et andet systems tanker Kun til kommunikation om det andet e systems tanker. Forskellige psykiske systemer er således udelukket fra at være andet end del af hinandens omverden unikation kan IKKE knytte an til tanker unikation i et Socialt system kan IKKE påtvinge et psykisk system ( Individet!) en bestemt tanke Et psykisk system kan aldrig række ud over sig selv Hverken andre e eller Sociale systemer kan knytte an til et system e systemer kan karakteriseres som Pull er De kan (principielt) aldrig Push es til noget, de ikke selv vælger. unikation knytter an til kommunikation De sociale systemer karakteriseres netop ved udelukkende at bestå af og ved kommunikation Når et socialt system forstyrres passende, åbner det sig midlertidigt over for sine omgivelser og knytter an til kommunikation omkring andre sociale systemer. Herefter lukker det sociale system sig igen for at kunne bearbejde (Tænke over/projicere) sit interne materiale 7 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

Bemærkninger til Luhmann s -Teori, II Et samfund udgøres af en sværm af sociale systemer En organisation er blot et socialt system, der som andre sociale systemer består af og ved kommunikation, men til forskel fra andre sociale systemer har organisationer beslutning som sit centrale element Med andre ord er kun kommunikation vedr. beslutninger relevant for organisationer.. et kommunikerer om og gennem beslutning unikation er en strøm af selektion, som hele tiden bagud binder sig til tidligere kommunikation Det er den efterfølgende kommunikation, der bestemmer om der overhovedet er kommunikation unikation skabes bagud! unikation er altid åben for mange tilslutninger Ingen kommunikation kan kontrollere kommunikation 8 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen

Kort om Storytelling Jean-Francois Lyotard arbejdede i slutningen af 1970 erne med en opgave vedrørende The state of science knowledge and information in the late 20th century. Lyotards grundholdning var at forskere indenfor naturvidenskab ikke havde anden adgang til sandheden end filosoffer, historikere eller nogen anden form for forskere. For Lyotard var naturvidenskabsmænd Storytellers på lige fod med andre og lige som for alle andre er det ikke muligt for naturvidenskabsmænd at fortælle om et resultat eller et eksperiment uden at fortælle en historie. I.flg Lyotard er Storytelling ikke en undergren af naturvidenskab men naturvidenskab er derimod et Sub-Set inden for Storytelling. Dette synspunkt giver masser af mening set i et sen-moderne perspektiv men det harmonerer dårligt med naturvidenskabens selv-opfattelse som en højerestående videnskab (Den eksakte videnskab) og et mere eller mindre udtalt forsøg på at beskrive Storytelling som noget, der var nødvendig for at resumere det uvidenskabelige. Når naturvidenskaberne på trods af ovenstående ofte fremstår som overordnet i forhold til fortællingen, skyldes det i.flg. Lyotard Meta-Narratives. (Narrativ = Fortælling) Meta-Narratives er overordnet historier, der på acceptabel vis kan redegøre for, forklare eller kommentere gyldigheden af alle andre historier. Små lokale fortællinger - så som resultatet af et naturvidenskabeligt eksperiment, bliver på denne baggrund tillagt videnskabelighed blot fordi fortællingen kan relateres til nogle bredere og generelt accepterede fortællinger. 9 Overblik, Luhmann.ppt / 29-Sep-2005 / Lars Sigvard Madsen