Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens kultur Kroppen og dens muligheder anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik
planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand Idrættens værdier indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger Læseplan Undervisningens indhold omfatter alsidige bevægelsesformer, grundlæggende kropslige færdigheder og idrætslige handleformer. Det faglige indhold i idræt består af en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter, og der føjes hele tiden nye til fra andre kulturer og subkulturer. Blandt disse muligheder skal læreren sammen med eleverne udvælge det konkrete indhold.
De faglige indholdsområder er på hvert klassetrin idrætsaktiviteter, fx løb, spring og kast og boldbasis udtryksmæssige aktiviteter, fx gymnastik, dans og rytme, drama og kamp legeaktiviteter, fx fangelege, bold lege og fantasilege. sport, fx atletik, basketball og redskabsgymnastik natur og udeliv, fx løb i terrænet. Handleformer og faglige metoder Eleverne skal: afprøve sig selv ved at eksperimentere med fx balancer eller redskabskombinationer øve, fx øve sig i at kaste eller følge en rytme træne, fx træne mod et målrettet spydkast eller en færdig dans skabe, fx boldspil med forskellige aspekter eller en dans samarbejde, fx ved at påtage sig et ansvar ved modtagning i redskabsgymnastik eller ved i fællesskab at udvikle en leg konkurrere, fx i boldspil med ligeværdige modstandere eller med sig selv for at øge den personlige hastighed i 100 m løb. I idræt mærkes arbejdet på egen krop. Det skaber ændringer i personen og kan give en forståelse af, hvad der sker, når man fx træner og konkurrerer. Eleverne skal have lejlighed til at udforske og eksperimentere, ikke blot med det faglige indhold, men også med de anvendte handleformer. De faglige metoder kan være: instruktion eller forevisning, hvor en elev indlærer en færdighed, fx højdespring efterligning, hvor en elev tilegner sig en færdighed ved at lade sig inspirere af en kammerat eller andre idrætsudøvere følg mig, hvor eleverne fx lærer en rytme ved at bevæge sig i takt med læreren, uden at aktiviteten afbrydes eller forklares undervejs brug af informationsteknologi i særlige tilfælde, hvor det kan tilføre undervisningen nye dimensioner ved fx analyse, udvikling og ændring af aktiviteter, planlægning og udveksling af idrætsfaglige synspunkter. Dette er ideelt i Ramadanen, hvor eleverne faster og ikke kan udføre hårde fysiske aktiviteter. Det er væsentligt at variere metoderne fra de lukkede, hvor læreren bestemmer både indhold og form til åbne metoder, hvor eleverne finder løsninger inden for givne rammer.
Idræt kan ses i følgende perspektiver: det legende det konkurrenceprægede det eksperimenterende det udtryksmæssige det sundhedsmæssige det miljømæssige. Det perspektiv, der vælges, får indflydelse på indhold og form. fx vil redskabsgymnastik set i henholdsvis et legende og et eksperimenterende perspektiv blive to meget forskellige forløb. Inden for det enkelte perspektiv fokuseres der på nogle særlige forhold; fx positive og negative sider ved konkurrence. Perspektiv og fokus tydeliggør for eleverne, hvad der er det centrale i situationen, og hvor de skal rette opmærksomheden hen. Det kan give en fælles forståelse af det, der foregår i idrætstimerne. Kriterier for valg af indhold Læreren skal tage hensyn til fysiske, psykiske, sociale og kulturelle aspekter i undervisningen, herunder elevens: psykomotoriske udvikling og modning evne til og erfaringer med at løse opgaver, der stiller krav til kropsbevidsthed og kropsbeherskelse evne til og erfaringer med at indgå i et samarbejde om fx regler, konkurrence, modtagning og udvikling af spil og lege evne til selv og medbestemmelse i relation til egen kropslige og idrætsfaglige udvikling motivation og mod til at indgå i en undervisning, hvor konsekvenserne af arbejdet mærkes på egen krop kulturelle baggrund. Herudover skal der tages hensyn til forskellen på piger og drenge. I indskolingen undervises drenge og piger sammen. Undervisningen deles op fra 4. klasse, hvor pigerne i 4. og 5. er sammen med en kvindelig lærer, mens drengene fra samme klassetrin er sammen med en mandlig lærer. Tilsvarende er klasserne 6. og 7. sammen, og 8. og 9.
Læreren skal inddrage elevernes idrætserfaringer og potentialer. I processen indgår indtryk (sansning), udtryk (handling) og kommunikation om fx elevernes oplevelser og erfaringer.