Palliativ indsats i DK

Relaterede dokumenter
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Faglige visioner Palliation

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Status for palliativ indsats i Danmark

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Temadag: En værdig død

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Få mere livskvalitet med palliation

Dansk Palliativ Database

Diakonissestiftelsens Hospice

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.

Ekstraordinært møde. Dato 26. august Tid 14:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

En værdig død - hvad er det?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

National klinisk retningslinje

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

høringsudkast Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats Høringsudkast september 2012

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Fagprofil - sygeplejerske.

Kortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Palliativt Videncenter

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Jorit Tellevo (f. 1957)

Ekstraordinært møde. Dato 29. august Tid 13:00. Sted Mødelokale Fraværende: Mogens Brag. Stedfortræder

Sorg er ikke hvad sorg har været

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Palliativ indsats i kommunerne

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Resumé af Sundhedsaftalerne

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Styrket palliativ indsats til børn med livstruende sygdom

Høringsudkast 11. august 2011

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats

Deltagernes udsagn er ordnet tematisk. Generelt blev der beskrevet en bred variation af praksis og erfaringer, hvilket referatet afspejler

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Referat fra FU-internat d nov.2010

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Transkript:

1

Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt speciale i Danmark. Der er sket en fokusering af viden og metoder, ligesom omfanget af forskning i palliation er i vækst. Det er således grund til at forstå og behandle området på samme måde som formelle specialer. 2

Palliativ indsats i DK Den aktuelle palliative indsats i Danmark er sammenfattet i Sundhedsstyrelsens publikationer Anbefalinger for den palliative indsats (2011) og Forløbsprogram for rehabilitering og palliation (2011). Grundlaget for disse er WHO s definition 3

Palliativ indsats iflg WHO Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlige diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO, 2002. 4

Palliativ indsats Den palliative indsats omhandler ikke kun den terminale fase. Palliative behov kan jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2011) forekomme i alle faser af et sygdomsforløb. Palliative behov er oftest komplekse og palliativ indsats bør derfor være tværfaglig og foregå i tæt samarbejde mellem relevante professionelle, patienten og dennes pårørende, på samme måde, som rehabilitering. De to typer indsatser er også svære at adskille, bl.a. fordi der er sammenfald af mål og metoder. 5

Palliativ indsats Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2011) foregår den palliative indsats mange steder i sundhedssystemet, og den inddeles i henholdsvis basal og specialiseret palliativ indsats. Den palliative indsats foregår på sygehuse og i kommuner og omfatter den generelle palliative indsats i forhold til personers forskellige behov ved livstruende sygdom. Den specialiserede palliative indsats foregår på palliative afdelinger, i palliative teams og på hospice og retter sig mod patienter, der har komplekse behov, som ikke kan imødekommes af den basale indsats. 6

SST: Anbefalinger til den palliative indsats Kompetencerne indenfor det palliative område bør beskrives på tre niveauer: basalt, udvidet og specialiseret. Det bør, for relevante uddannelser beskrives, hvilke kompetencer der kræves på de tre niveauer. Inden 2013 bør der undervises på relevante grunduddannelser (som minimum på de sundhedsfaglige) i palliative begreber og kompetencer. Kompetencerne indenfor det palliative område indarbejdes i alle relevante grunduddannelser. Det er en lokal ledelsesmæssig opgave at sikre relevante kompetencer hos medarbejderne, hvorfor der bør være planer for kompetenceudviklingen for relevant personale på det palliative område. Sundhedsstyrelsen, 2011. 7

DMCG-PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe for Palliativ indsats. Tværfaglig gruppe, bestående af bl.a. sygeplejesker, socialrådgivere, fysioterapeuter, præster, psykologer og ergoterapeuter. 8

Processen FiA ETF DMCG- PAL 9

Tre niveauer Niveau A: Basalt niveau (nyuddannede ergoterapeuter) Niveau B: Udvidet niveau (ergoterapeuter i den basale indsats) Niveau C: Specialiseret niveau (ergoterapeuter i den specialiserede palliative indsats) 10

Beskrivelserne indeholder Typiske funktionsområder for ergoterapeuter Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer (viden, færdigheder, kompetencer) 11

De syv kompetenceroller Bentzen og Bække, 2011 12

Hvad kan profilerne bruges til? Anbefalinger til kompetencer for ergoterapeuter i den palliative indsats kan læses i sin helhed og giver et overblik og et sammenhængende indblik i området. I forhold til konkret anvendelse af anbefalingerne, fx i forbindelse med udviklingssamtaler, kan de enkelte profiler (niveau A, B og C) anvendes enkeltvis som støtte/checkliste i forhold til vurdering af kompetenceniveau og tilrettelæggelse af plan/kompetenceudvikling. 13

Arbejdsgruppen Dorte Filskov, Ålborg Kommune Mette Brekke, Region Sjælland (og kandidatstuderende) Christina Jessen-Winge, Professionshøjskolen Metropol Heidi Birkemose, Center for Kræft og Sundhed, KBH Line Lindahl-Jacobsen, SDU (hovedskriver) Jette Thuesen, Palliativt Videncenter (konstruktiv feedback) 14

Perspektiver Arbejdsprocessen er i fuld gang. Kompetenceprofilerne forventes færdige i starten af 2016. Næste skridt er tværfaglige samarbejdsprofiler. Praksis kan påvirkes af profilerne 15

16 TAK for jeres opmærksomhed!