Leder... 3 SSP København et kriminalitetsforebyggende samarbejde... 4 Tak til SSP Københavns bidragsydere... 6

2014

SSP København, sekretariatet, Stormgade 20, 2. tv., 1555 København V, Tlf. 33 66 15 80, ssp@sof.kk.dk, www.ssp.kk.dk. Redaktion: Lise Kragh Hansen og Mikael Kelk. Forsidefoto: Modelfoto. Layout, grafisk tilrettelæggelse og tryk: Ørskov Gruppen. Leder... 3 SSP København et kriminalitetsforebyggende samarbejde... 4 Tak til SSP Københavns bidragsydere... 6 Brede kriminalpræventive indsatser... 8-11 Ung til ung kommunikation virker... 8 I Tingbjerg har vennerne og fællesskabet en stor betydning... 9 Min venner sagde kom nu, gør det!... 10 Blev truet fordi hun nægtede at sende nøgenbilleder... 10 Unge hjælper unge med at få tjek på alkohol... 11 Individuelle indsatser over for udsatte unge... 12-15 En verden udenfor bebyggelsen... 12 70 kriminalitetstruede unge får fritidsjob... 14 Indsatser over for grupper... 16-19 Omsorgsbesøg forebygger kriminalitet... 16 Familier på skolebænken vi vil have mer!... 18 Beredskabsindsatser... 20-21 SSP i beredskab... 20 SSP Indsatser 2014... 22 04 02 SSP Årsberetning SSP Årsberetning 2014 2008

Af Tommy Laursen, sekretariatschef SSP København Udfordringer blandt unge betyder nyudvikling for det kriminalitetsforebyggende arbejde København er en by, der konstant udvikler sig. Det være sig demografisk som infrastrukturelt. Byen lever sit liv døgnet rundt. Nye trends kommer og går. Informationsstrømmen er voldsom, og det at være på som ung, er hårdt arbejde. Det betyder også, at vi i SSP København til stadighed står over for nye udfordringer. Udfordringer, der dels omhandler byens unge, men som også rammer og inddrager de beboere, der bor i de områder, der står over for disse udfordringer. En udfordring, som SSP København har beskæftiget sig med i 2014, er, at der i København er unge, der samler sig i grupper på gadeplan. Af og til har nogle af ungegrupperne en negativ adfærd og kommer i konflikt med lokalområdet. Tidligere opholdte unge sig mest i det lokalområde, hvor de boede, når de skulle være sammen med andre unge. Lærere, pædagoger, gårdmænd, erhvervsdrivende og områdets forældre vidste, hvem de unge var, der hang ud på gadehjørnet. Var der optræk til uro, var det nemmere som professionel at sætte ind i forhold til gruppen. I dag er det blevet nemmere som ung at forsvinde i en storby. I takt med at blandt andet metronettet - og infrastrukturen generelt i København - er blevet udvidet, har unges mobilitet også ændret sig markant. Det er blevet lettere og hurtigere at transportere sig på tværs af byen. Mobilitet har mange fordele og bidrager på mange måder positivt, men der følger bestemt mange udfordringer med. Vi ser fx at grupperinger ikke længere består af lokale unge, men en samsurium af unge fra forskellige steder i byer og fra andre kommuner. Vi ser også, at grupperne mere og mere består af unge både under og over 18 år, hvilke udfordrer den traditionelle måde at arbejde med grupper på. Der har traditionelt set i forebyggelsesarbejdet været en skarp opdeling mellem unge under 18 år og over 18 år, der lovgivningsmæssigt betragtes som voksne. Virkeligheden er bare, at mange af de over 18-årige, som SSP København møder, ikke har de voksenkompetencer og livsfærdigheder, der gør dem i stand til at følge en uddannelse, finde et job eller klare sig økonomisk i hvert fald på lovlig vis. SSP København vil bruge erfaringerne fra 2014 og finde nye måder at tænke kriminalitetsforebyggelse i forhold til grupper. SSP København indtænker allerede vigtigheden i, at unge fx har et fritidsjob. Dette er en god læring og kan på sigt virke som en indgang til det voksne arbejdsmarked. SSP København understøtter den unge, der har brug for ekstra hjælp til at få styr på deres liv i forhold til uddannelse, familie, job mm. Samtidig med at SSP København har fundet nye måder at arbejde med uroskabende ungegrupper på, har det i 2014 også været vigtigt med brede kriminalitetsforebyggende kampagner for at fastholde den positive kriminalitetsudvikling for unge under 18 år. Kriminaliteten har for denne gruppe været faldende gennem en årrække. Hvis man ser på en periode over seks år, fra 2009-2014, er antallet af sigtede personer under 18 år bosiddende i Københavns Kommune faldet med 39 %. Hvis tendensen med, at der bliver færre kriminelle unge under 18 år, skal bibeholdes, er det vigtigt fortsat at vægte den tidlige forebyggelse højt. Samtidig skal vi bruge metoder, der er evidensbaseret som fx ung til ung kommunikation og flertalsmisforståelser. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke de bidragsydere, der har givet økonomisk støtte til SSP København. Donationerne har afgørende betydning for, at SSP København kan favne så bredt i de kriminalitetsforebyggende indsatser i København. Nogle af de indsatser, som I har været med til at støtte, er beskrevet i en række artikler i denne beretning. God læsning! SSP Årsberetning 2014 03

EN STOR TAK FOR HÅNDSRÆKNINGEN til SSP Københavns bidragsydere Bestyrelsen for SSP København ønsker at takke bidragsydere, der har støttet organisationens kriminalpræventive arbejde i 2014: 04 SSP Årsberetning 2014

XX Anonym Augustinus Fonden C. A. Tesch s og Hustru s Fond Den A. P. Møllerske Støttefond De Spannjerske Legater Ellen Hørups Fond Ernst og Vibeke Husmans Fond Generalkonsul Jens Olsens Fond Københavns Kommunes Fællesfond Til Fordel For Børn Og Unge Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Legatfond Louis Petersens Legat Marie og M.B. Richters Fond Oticon Fonden Torben og Alice Frimodts Fond Tuborgfondet Tømrerhandler Johannes Fogs Fond SSP Årsberetning 2014 05

SSP København et kriminalitetsforebyggende samarbejde SSP København er et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem Københavns Politi og fire forvaltninger i Københavns Kommune; Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I SSP København er Kriminalforsorgen ligeledes en del af organisationen i arbejdet med over 18-årige. I alt arbejder 400 fagpersoner skolelærere, klubmedarbejdere, politifolk, kulturmedarbejdere og socialarbejdere som en del af deres jobfunktion med at forebygge ungdomskriminalitet inden for rammerne af SSP i Danmarks største kommune. SSP arbejdet består i en række bydækkende initiativer og lokale indsatser målrettet bestemte grupper af unge og enkeltindivider. SSP København benytter overordnet fire indsatstyper i arbejdet med at forebygge og reducere kriminalitet. SSP København laver indsatser for grupper af unge, der har en utryghedsskabende adfærd. Organisationen laver også andre typer gruppeindsatser, og to af disse kan man læse om i årsberetningen. På Nørrebro aflægger politiet og Socialforvaltningen besøg hos familier til drenge i 14-års alderen for at tale om at være ung på Nørrebro. På lang sigt skal besøgene bidrage til en større grad af forståelse for og inklusion i normalsamfundet. På Amager har familier i et udsat boligområde været på familiekursus, som strækker sig over 8 måneder. To af deltagerne fortæller om deres oplevelser fra kurset. Individindsatserne retter sig mod unge i alderen 10 til 25 år. Årsberetningen beskriver to af SSP Københavns indsatser for enkelte unge. I Valby får stærkt udsatte unge hjælp til at søge job, uddannelse og i det hele taget et andet indhold i deres liv end at være uroskabende på gadeplan. Ung i Job, som formidler fritidsjobs til udsatte unge, er nu rykket ind i ungdomsklubber og hjælper endnu flere unge. Generelle indsatser er målrettet bredere grupper af unge i alderen 10 til 18 år. Formålet er at fastholde den positive udvikling, hvor unge generelt begår mindre kriminalitet. Årsberet- ningen beskriver nogle af disse indsatser, fx om unge og hash. En af de metoder, der virker i det kriminalitetsforebyggende arbejde, er, at unge formidler til andre unge. I en artikel om ung til ung kommunikation er der flere eksempler på flere spændende kampagner, der benytter denne metode bl.a. i Tingbjerg og Indre By. Et emne som brugen af sociale medier er et nyt fokus for SSP, og her er unges formidling af budskaber til andre unge særlig effektfuld og virksom. SSP igangsætter beredskabsindsatser ved voldsomme hændelser eller akutte uroligheder, der vedrører unge. I årsberetningen er SSP Københavns beredskab i 2014 beskrevet, og hvordan situationerne er blevet håndteret på forskellige måder. 06 SSP Årsberetning 2014

BREDE KRIMINAL- PRÆVENTIVE INDSATSER SSP København laver bydækkende aktiviteter, der henvender sig til den brede gruppe af unge og forældre. Her er fokus på unges forhold til rusmidler, alkohol og risikoadfærd. SSP København laver også kampagner i forhold til tyveri, ildspåsættelser, skolefravær, sociale medier, sprog og attitude. It s low to get high! SSP medarbejdere i København udtrykker bekymring for, at andelen af elever i 7.-9. klasser, som eksperimenterer eller har et forbrug af hash, er stigende. I Sundby Vest på Amager er hashrygning blandt unge en udfordring, og lokalt fagpersonale efterspurgte viden om hash. SSP lokaludvalgene valgte derfor at opkvalifi cere fagpersoner, så de kunne håndtere de unge hashrygere på et mere kvalifi ceret grundlag. En bekymrende udvikling På SSP møderne i Sundby Nordvest på Amager gav flere lærere udtryk for, at der var sket en bekymrende udvikling i unges forbrug af hash. Også politiets kriminalpræventive medarbejdere kunne bekræfte, at hash fyldte mere og mere, når de gik på hjemmebesøg hos familier til unge, som SSP var bekymrede for. Flere af de fagpersoner, der til daglig havde den direkte kontakt til de unge, var usikre på, hvordan man talte med de unge om hash, hvornår det blev et problem, og hvordan man i det hele taget spottede en ung med et hashmisbrug. Alle professionelle, der arbejder med unge i bydelen, fi k et tilbud om et forløb, hvor de fi k viden om hash og dens påvirkninger og redskaber til at tage dialogen med unge. På den måde kunne de blive bedre rustet til at hjælpe unge. Vigtigt at søge viden om hash Den erfarne psykiater og rusmiddelekspert Henrik Rindom informerede om, hvordan man kan se, at den unge har et problem med hash, hvordan hash påvirker hjernen og hvor farlig hash er i forhold til hårde stoffer. Et stort forbrug af hash kan være skadeligt for unges helbred. Hashrygning kan mindske læring og øge risikoen for en række psykosociale problemer. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug. Det er vigtig for en fagperson med den direkte kontakt til unge at søge viden om hash, og det skaber respekt i dialogen med den unge, at den voksne har sat sig grundigt ind i emnet. Hvis man som fagperson er bekymret for, at en ung er ude i et misbrug, er det vigtigt at tage kontakt til de sociale myndigheder. Socialforvaltningen gav på kurset gode råd til underretning til de sociale myndigheder, og politiet orienterede om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis den unge er i besiddelse af hash. Ud over opkvalificering af fagpersoner, igangsætter SSP tværfaglige kampagner målrettet hele elevårgange i en bydel og inddragelse af forældre med oplysning, dialog og klasseaftaler. SSP Årsberetning 2014 07

BREDE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER Ung til ung kommunikation virker Elevrådene på skolerne i Indre By rådgiver deres forældre om, hvordan unge mest sikkert færdes i det digitale rum. Unge fra en klub fortæller om tyveri og røveri i en fi lm for at få andre unge til at forstå alvoren og konsekvenserne ved at begå disse kriminalitetsformer. 7. klasses elever fra Tingbjerg er blevet uddannet til ungeambassadører og tager rundt i de yngre klasser og lærer dem at tage gode valg i livet. Den bydækkende SSP indsats En teenager i familien arrangementerne er nu blevet udvidet med et ungekorps. Tendensen er klar. SSP København er gennem de seneste år blevet mere opmærksom på, hvor effektivt kriminalpræventive budskaber kan komme ud til unge, når det er andre unge der står for formidlingen. Souschef og SSP konsulent i SSP sekretariatet Mikael Kelk er ikke i tvivl om, at det virker Ung til ung kommunikation bygger på near peer tankegangen, der kan bruges, når man gerne vil præge holdninger og adfærd. Det gælder sådan set både inden for marketing, hvor en virksomhed gerne vil sælge et produkt, inden for kommunikation der måske skal præge en holdning til et politisk emne eller inden for forebyggelse, der skal få vores unge til at begå mindre kriminalitet. Der er lavet mange undersøgelser om, at mennesker i højere grad tager budskaber og holdninger til sig, når det kommer fra nogle de kan spejle sig i og ligner dem selv. Der er også større chance for, at de følger det i deres adfærd. Det får en anden troværdighed og kommer tættere på, når man hører det fra en ven, end hvis man fx hører det på tv. I Indre By har SSP lokaludvalget brugt metoden i to indsatser bl.a. et samarbejde med elevrådene på alle bydelens skoler, Det er fuldstændig oplagt at bruge elevrådene, da de allerede har en formaliseret organisering, og det gør processen nemmere. Elevrådene var på med det samme, og de kunne sagtens se relevansen i at samarbejde for at brede budskaberne ud, siger Mikael Kelk, som understreger at ung til ung metoden ikke udelukker, men supplerer formidlingen fra voksne fagpersoner, forældre eller andre. Det vigtigste er, at man forholder sig til de ting, der virker og overvejer dem i forhold til den lokale udfordring. Følgende er fire eksempler, hvor SSP København har arbejdet med ung til ung kommunikation. Fra SSP fi lm om tyveri og røveri lavet af unge fra klub i Indre By 08 SSP Årsberetning 2014

I Tingbjerg har vennerne og fællesskabet en stor betydning Rashed og Vjollca går i 7. klasse på Tingbjerg Heldagsskole og er ungeambassadører. I 3 år har SSP og Tingbjerg Heldagsskole uddannet 7. klasses elever, så de er i stand til at vejlede de yngre børn på skolen om at træffe gode valg og om at vælge et liv uden kriminalitet. Tidligere har kampagnen Det gode valg fokuseret på indbrud, men i år er emnet brandsikkerhed og ildspåsættelse. Rashed og Vjollca var sammen med deres klassekammerater på et internat, hvor de blandt andet fik undervisning i førstehjælp og brandslukning, konsekvenserne af ildspåsættelse og sociale overdrivelser og kunne efter to intensive dage kalde sig ungeambassadører. Selvom de på internatet havde fået undervisning fra en skuespiller i, hvordan man fremlægger, var det alligevel et par nervøse, men spændte 7. klasses elever, der stod foran et lokale med forventningsfulde børn i 0.-6. klasserne som led i en beredskabsdag på skolen. Rashed var i en 5. klasse, Vi havde forberedt os på, hvad vi skulle sige og gøre. Da vi kom ned til klassen, fortalte vi om det gode valg, som er de beslutninger man træffer fx ikke at begå kriminalitet. Vi viste en Powerpoint vi havde lavet. Vi lavede også nogle førstehjælpsøvelser med dem og fortalte dem om, hvad man skal gøre, hvis der er brand i en lejlighed. Vjollca synes, at den 5. klasse de var i, var interesserede i det, de havde at sige og var meget koncentrerede, De fik rigtig meget ud af det. Det kunne man se på deres udtryk i ansigterne. De kunne se, at der var nogle ting der var gode og nogle meget slemme ting, fortæller Vjollca, som er begyndt at tænke mere over, hvordan hun opfører sig og træffer gode valg, efter hun er blevet ungeambassadør og rollemodel for andre. Tülinay Ünkap har som skolens SSP medarbejder en klar holdning om, at unge der taler til unge er en vigtig tilgang i forebyggelsesarbejdet, I et område som Tingbjerg har vennerne og fællesskabet en stor betydning. Båndet, specielt blandt drengene i Tingbjerg, er stærkt, og det bånd skal vi bruge positivt i stedet for negativt. Derfor er det vigtigt, at man bruger de unge som rollemodeller, så de kan spejle sig i hinanden. Vi kan som fagpersoner stå i flere timer og forklare og fortælle, men når det er større unge de kan relatere sig til og som de ser op til, har det en større betydning. Vi skal udnytte det og give dem redskaber, så de kan give det videre til de andre. Der sker noget med de små, når det er de store der kommer ned. Dem ser de op til. Henning Jellesmark, er forebyggelseskoordinator og en erfaren brandinspektør i Københavns Brandvæsen. Han har fulgt projektet og været med til at uddanne de unge ambassadører. På spørgsmålet om hvorfor det ikke bare er en brandmand, der underviser eleverne, kommer svaret prompte, Når man kommer ud som en brandmand, kommer man som en autoritet. Hvis man skal kommunikere et budskab, er det bedst at komme ned i de led, hvor man taler lige sammen. Hvis man kan skabe en interesse for et emne, er der større sandsynlighed for, at budskabet bliver delt, på samme måde som det fungerer på Facebook og Twitter. Jeg er ikke i tvivl om, at de deler tingene på en anden måde end, hvis jeg holder en times foredrag for klassen. Ud over at uddanne unge til at sprede budskaberne, har brandvæsenet gjort en gruppe fædre til ambassadører for brandforebyggelse og -slukning. Det giver god mening, siger Henning Jellesmark, Hvis vi får fat i fædrene, kan vi få dem til at inspirere deres børn. Hvis de ser fædrene indtage en positiv rolle i lokalsamfundet, vil det have en afsmittede effekt. Når fædrene får dette ansvar, vokser de i agtelse over for deres børn. SSP København har et formaliseret samarbejde med Københavns Brandvæsen. Tidligere har brandmænd oplevet chikane i form af bl.a. stenkast, når de er rykket ud til en brand i Tingbjergområdet, og der har derfor været behov for at styrke forebyggelsesindsatserne særligt i det lokaleområde. Erfaringer fra udlandet viser, at det i forbindelse med ballade ved brandindsatser i svært belastede områder, ikke nyttede bare at straffe gerningsmændene. Vi skal have fat i de unge mennesker tidligere og sammen med dem arbejde med nogle gode sunde værdier, som dem vi har i brandvæsenet. Vi står sammen. Vi passer på hinanden. Hvis man ønsker at ændre nogle ting og tage et socialt ansvar, er man nødt til at gå uden for sine normale områder og tage del i lokalsamfundet. Vi skal være tryghedsskabende og synlige i lokalsamfundet. Hvis borgerne har forstået, at vi hører til lokalsamfundet og vi er en del af det, kan vi bedre agere i området uden chikane, siger Henning Jellesmark. SSP Årsberetning 2014 09

BREDE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER Min venner sagde kom nu, gør det! En dreng går ned og gaden og bliver passet op af en gruppe unge, som omringer ham og truer ham til at udlevere penge og mobiltelefon. En pung falder ud af en mands lomme, mens han sidder på en bænk og tjekker beskeder på sin telefon. Drengen, der har sat sig ved siden af, ser pungen, tager den og går roligt sin vej. To situationer. Den ene er tyveri og den andet et røveri. Men hvad er det nu forskellen er? Hvad er konsekvenserne, hvis man begår en af de to lovovertrædelser? Hvordan forebygger man at blive offer? Disse spørgsmål har fem unge fra ungdomsklubben Thomas P. Hejle i Indre By sat sig for at besvare. Ovenstående scenarier indgår i en film, som de unge har lavet til andre unge. Både til potentielle gerningsmænd og ofre. Filmen krydsklipper mellem interviews med unge og med rekonstruktioner af situationer, som kunne være taget ud af virkelighedens verden. Filmen er krydret med gode råd om ikke at flashe penge og smartphones på gaden og at følges flere sammen når man færdes ude. Jean-Luc og Simon, begge 13 år, er både idemagere bag indholdet i filmen og ikke mindst interviewpersoner og skuespillere i det endelige produkt. Jean-Luc understreger, at selvom scenarierne med gaderøveriet og tyveriet af pungen er tænkte situationer, kunne det være sket i virkeligheden. Selv mener han, at det vigtigste budskab til alle unge er at passe på, når man går på gaden og til gerningsmændene, at de skal tænke på konsekvenserne. Simon mener, at det har betydning, at det er unge, der har lavet filmen til unge, Voksnes indblik er måske et andet end vores. Voksne går mere i detaljer om, hvordan vi gør det, hvor og hvornår det sker. De har ofte en løftet pegefinger. Filmen vil blive brugt, når SSP lokaludvalget tager ud i klasser og klubber for at snakke om emnet. Filmen kan ses på www.youtube.com ved at søge på SSP og gaderøveri. Jeg har været fristet til at gøre det. Mine venner sagde kom nu, gør det! Jeg har været sammen med nogen, som har gjort det. Mange gange. Men jeg tror ikke ligefrem jeg bliver fristet af det, fordi jeg kender konsekvenserne. Buk ikke under for gruppepres. Du bestemmer selv! Citater fra fi lmen lavet af 5 unge fra Thomas P. Hejle Blev truet fordi hun nægtede at sende nøgenbilleder Salen i Kulturhuset Indre By er fyldt med 7. klasser, der alle har øjnene rettet mod scenen. Gustav, som er formanden for elevrådet på Øster Farimagsgade skole, er trods opmærksomheden forbløffende rolig i stemmen, når han fortæller salen og konferencier Peter Mygind om, hvad han og andre elevrådsrepræsentanter har lavet i samarbejde med SSP Indre By og som han om lidt vil løfte sløret for. På skærmen kommer 10 gode råd om, hvordan man som ung skal færdes på de sociale medier. Selv bruger Gustav mest Facebook, men de unge i salen giver udtryk for, at Facebook får konkurrence af Instagram og 10 SSP Årsberetning 2014 Snapchat som de unges favoritter. Ud fra salens reaktion er mange enige om de råd, der er blevet præsenteret og har også andre de gerne vil byde ind på. Debatten er i gang, og det er lige præcis hensigten bag elevrådets arbejde. Nogle byder endda ind med meget personlige oplevelser fra nettet. En pige fortæller om, hvordan hun på Instagram er blevet truet, fordi hun nægtede at sende nøgenbilleder af sig selv. En anden har en veninde, som har prøvet at være offer for en falsk profil på Facebook. Claus Bjørn Nielsen, kriminalpræventiv medarbejder i Københavns Politi, har mange års erfaring med unge og de sociale medier. Han var med i Kulturhuset, da rådene blev præsenteret af elevrådsformanden, og den erfarne politimand syntes rådene var rigtig gode. Han er stor tilhænger af, at de unges stemmer bliver brugt meget mere, når kriminalitet skal forebygges, Jeg tror, at formen gjorde, at de unge åbnede sig op meget hurtigt med deres personlige historier. De følte sig tilsyneladende meget trygge, selvom de kom fra fire forskellige skoler. Vi skal bruge de unge meget mere, så det ikke kun er de voksne lærere, pædagoger, politifolk man hører. De 10 gode råd er kommet ud på alle skoler og klubber i Indre By i trykt form og elektronisk på skolernes hjemmesider. Ha det sjovt, når du er på de sociale medier, men pas på dig selv Skriv ikke grimme ord Når du ikke kan se den anden i øjnene, kan personen ikke se, om du skriver i sjov eller alvor. Grimme ord starter tit konflikter. Husk, at det du skriver kan få konsekvenser. Svar aldrig grimt igen Skriv kun det, du selv synes er ok, at andre skriver til/om dig. Læg ikke billeder af andre ud på nettet uden tilladelse Husk at du ikke kan slette de ting, du lægger ud. Anmeld dem, der skriver klamme ting/ lægger klamme billeder op Kontakt en voksen hvis du får problemer. Pas på hvis du chatter med folk, du ikke kender så godt Du ved ikke, om Gustav på 15 år i virkeligheden er John på 52. Tænk dig om, før du giver personlige oplysninger videre Personlige oplysninger er fx din alder, adresse, telefonnummer, cpr-nr, e-mail, password, dankortoplysninger mm. Brug kun din egen profil og ikke andres Log af når du forlader en computer. Lad dig ikke friste af pop-up reklamer De kan tage dig steder hen på nettet, hvor du ikke ønsker at være. De kan også presse personlige oplysninger ud af dig. Respekter folks meninger, holdninger, seksualitet og religion

Unge hjælper unge med at få tjek på alkohol SSP København har stor succes med En teenager i familien arrangementer om unge og alkohol for forældre til elever i 7. og 8. klasser. I 2014 blev En teenager i familien udbygget med et ungekorps, hvor eleverne snakker i øjenhøjde med en ung om deres tanker, erfaringer og holdninger til alkohol. De første erfaringer viser, at det giver en åben og positiv dialog mellem teenagere og deres forældre om det at være ung i dag. Bland jer i alkohol! Det er en onsdag aften på Østerbro. Eleverne fra 7. u på Langelinjeskolen sidder uroligt på stolene og bordene, mens Marie My Warborg Larsen kalder på deres opmærksomhed. My er instruktør i et ungekorps, som snakker om alkohol med 7. og 8. klasses elever på skoler i København. I aften får eleverne til opgave at skrive et postkort til deres forældre, som sidder i lokalet ved siden af og snakker om unge og alkohol med to SSP instruktører. På postkortene skal eleverne skrive, hvad deres forældre må blande sig i, og hvad de ikke må blande sig i. My samler kortene, og der er mange gode bud. Ifølge 7. u er der mange ting, der er ok, at forældrene må blande sig i. Skole, lektier, sengetider, problemer og ikke mindst alkohol. Til gengæld skal forældrene holde sig langt fra emnerne kærester, tøj og venner. Senere skal eleverne læse postkortene op for deres forældre og give deres bedste råd til deres mor og far. Hvad er en god fest? My har været i klassen tidligere, hvor hun med baggrund i en undersøgelse i klassen, har sat en diskussion i gang om holdninger og adfærd i forbindelse med fester og alkohol. Jeg starter altid med at spørge ind til, hvad en god fest er for at finde ud af, hvilket niveau de er på. Er det første de siger alkohol, eller noget andet? Det er en god måde at finde ud af, hvordan man skal gribe dem an og finde ud af, hvor meget de har haft gang i. Eleverne får også situationskort, hvor de skal svare på nogle spørgsmål, fx om det er ok at lade være med at drikke til en fest, og om det er ok at blande sig i, hvor meget vennerne drikker. Ud fra det snakker vi også om, hvorfor forældre kan være så bekymrede, og hvordan kan man snakke med forældrene, fortæller My, der til dagligt studerer folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I løbet af besøget kommer eleverne også ind på flertalsmisforståelser at mange unge tror andre drikker mere end de i virkeligheden gør. Eleverne tror fx gymnasieelever drikker mere end de gør, og ud fra det snakker vi om alle de historier, de hører fortalt. Om unge der kaster op eller er væltet på sin cykel i sin brandart. De ser unge drikke i reality programmer som Paradise Hotel, og de tror det er sådan, man skal være, når man er voksen. De hører aldrig, når det har været en stille og rolig fest. Og der er ingen, der siger kæft hvor var jeg ædru i fredags! Den snak My får i klassen forbereder de unge på forældremødet og på at snakke med forældrene, Det er en fordel for eleverne, at de ved, hvad der skal snakkes om, så de kommer på samme grundlag som deres forældre. Det giver dem også mulighed for at snakke med forældrene over middagsbordet inden mødet, så forældrene ved, hvad deres børns holdninger er, siger My. Unge giver større troværdighed Lars Theilgaard, pædagogisk konsulent i Københavns Kommune, mener, at ungekorpset tilfører en ekstra dimension til En teenager i familien arrangementerne, Det er vores indtryk, at det virker bedre, at det er unge, der tager dialogen med de unge. Det giver en anden troværdighed og en mere åben dialog. De taler elevernes sprog og forstår deres jargon. Det er My enig i, Eleverne åbner sig mere op, fordi vi ikke er så langt fra, hvor de er. Det er ikke så lang tid siden, jeg gik i 9. klasse. Når vi siger ting, siger de ikke du er også bare så gammel, at du ikke husker, hvordan det er at være ung, siger My. En god start på livet Tilbage på Langelinjeskolen, er eleverne gået ind i det lokale, hvor forældrene sidder. Forældrene nikker anerkendende til børnene, som lidt genert byder ind med deres ønsker til, hvad forældrene skal interessere sig for i deres ungdomsliv, og hvad de vil have for sig selv. Eleverne slutter af med at give forældrene gode råd. Giv jeres barn frihed. Ha en dialog med os. Forældrene kvitterer med et stort bifald, og en far rejser sig op og taler på alle forældres vegne, Vi forældre er enige om, at vi ikke vil have I drikker alkohol, før I går ud af folkeskolen. Det er ok, at vi snakker sammen i forældregruppen om jer. Ser vi en af jeres kammerater med alkohol, ringer vi til hinanden. Det er vigtigt, at I hjælper hinanden, som de gode kammerater I er. Kom til os, vi skal nok modtage jer på en ordentlig måde. Vi kan alle fejle, vi er bare mennesker. Vi holder meget af jer og vil give jer en god start i livet. DANSKE UNGE DRIKKER MINDRE OG DEBUTERER SENERE Danske unge topper stadig statistikerne, når det handler om at drikke alkohol. Men der er godt nyt! Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at elevernes alkohol- og fuldskabsdebut er blevet udskudt. Alkoholforbruget blandt unge er også dalet markant. Et eksempel er, at andelen af de 15-årige, som har været fulde mindst to gange er faldet fra 1998-2014 fra 70 % til 41 % for drenge og 63 % til 38 % for piger. Det største fald er sket over de seneste fire år. Undersøgelsen peger på, at faldet bl.a. kan afspejle et øget fokus på at forebygge helt unges alkoholforbrug og indsatser på skolerne. Skolebørnsundersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. SSP Årsberetning 2014 11

INDIVIDUELLE INDSATSER OVER FOR UDSATTE UNGE Som en fast del af arbejdet behandler SSP lokaludvalg og ledergrupper i hele København enkeltsager med kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge på lokaludvalgs- og ledermøder i hele København. I de individuelle indsatser er fokus på fritidsaktiviteter, job, fritidsjob, uddannelse mv. 12 SSP Årsberetning 2014

I Valby-bebyggelsen Folehaven er grupper af unge mænd synlige i gadebilledet og i politiets døgnrapporter. Mange har ikke noget at tage sig til og lever størstedelen af deres fritidsliv på gaden. Nu får de stærkt udsatte unge hjælp fra SSP til at søge job eller komme ind på en uddannelse og på den måde få et andet indhold i tilværelsen. En verden udenfor bebyggelsen Har drømmene, men ved ikke hvordan de opnår dem Midt i Folehaven ligger den lokale ungdomsklub, som for mange unge i området spiller en helt central rolle. Ud over at lægge rammer til aktiviteter arbejder personalet også på gadeplan og kan via deres indgående kendskab til de unge spotte, hvem der har brug for ekstra hjælp og støtte til at komme videre i deres liv. I job- og uddannelsescafeen på Vigerslev Bibliotek sidder beskæftigelseskonsulent og repræsentant i SSP Valby Sara Egelund klar til at tage imod, når klubpersonale kommer med de unge. Sammen tager de en grundig snak. Om fremtiden. Om uddannelse og job. Om deres drømme. De er ikke ret meget anderledes end andre unge. De drømmer om at stifte familie, at få et sted at bo, få uddannelse, arbejde og tjene penge. Men det er meget ukonkret. De har drømmene, men ved ikke, hvordan de opnår dem. Det er her, vi skal vise dem vejen derhen, fortæller Sara Egelund og fortsætter, Generelt kommer de fra familier med sociale problemer. De har, med få undtagelser, en svag faglig baggrund. De har haft svært ved at gennemføre folkeskolen, og hvis de har gennemført, ved de ikke hvordan de kommer videre. Ofte er de unge så knyttet til det område de bor i, at mange nærmest ikke kender en verden uden for Folehaven. De mangler et indhold i deres fritidsliv, så det bliver at hænge ud med andre unge på gaden. Mange af de unge står uden både fritidsjob og uddannelsestilbud. De har brug for tæt støtte og opfølgning, og de har brug for hjælp til at finde tilbuddene. Selvværdet vokser Sara Egelund og den unge afklarer sammen, hvad den unge vil og kan. Med støtte og rådgivning fra job- og uddannelsescafeen er det lykkedes for mange at få et job eller komme ind på en uddannelse. Nogle har fået fritidsjob, andre fuldtidsjob. Nogle er i gang med at gøre 9. klasse færdig, mens andre er startet på en erhvervsuddannelse eller gymnasiet. Enkelte af de unge har fået en kontaktperson, hvis der har været behov for det. Pludselig står dørene åbne, og det har stor betydning for selvværdet, mener Sara Egelund, Der er ingen tvivl om, at et job eller en uddannelse betyder noget for deres selvværd. Det er en anerkendelse af, at de gode nok. At være på en uddannelse eller have et job viser man har en plan for sit liv, og man gør noget aktivt for at få den til at gå i opfyldelse. Når en ung får et job eller kommer ind på en uddannelse, har det afsmittende effekt på deres venner. Det at de unge kan se, at vennerne er kommet i gang med uddannelse, job eller fritidsjob, gør en kæmpe forskel for troværdigheden for projektet. Jeg håber, at vi vil blive set som en mulighed for at tage nogle andre valg end dem, der handler om at hænge ud på torvet, siger Sara Egelund. FAKTA Målgruppen er en bestemt gruppe af 15-20 stærkt udsatte unge i alderen 15-25 år bosiddende i Folehaven. På synderegisteret er bl.a. gaderøveri, trusler, indbrud og hærværk. Indsatsen skal sikre, at de unge får hurtig hjælp til at komme videre i et uddannelsestilbud, fritidsjob eller fuldtidsjob. Det ser via rådgivning, vejledning og kontaktpersonordninger Job- og uddannelsescafeen på Vigerslev Bibliotek har åbent en gang om ugen.. I cafeen er der mulighed for at snakke med en beskæftigelseskonsulent eller en uddannelsesvejleder. Indsatsen fortsætter i 2015. SSP Årsberetning 2014 13

INDIVIDUELLE INDSATSER OVER FOR UDSATTE UNGE 70 kriminalitetstruede unge får fritidsjob Ung i Job på Amager hjælper årligt 70 kriminalitetstruede unge med at få et fritidsjob. Med et nyt initiativ får endnu flere unge udsatte amagerkanere et fritidsjob gennem Ung i Job. Projektkoordinator Karina S. Jensen så, at der var et behov for at hjælpe de unge, der endnu ikke var i SSP s søgelys og igangsatte en forstærket Ung i Job indsats i klubberne. På rette kurs Rola El Dirawi er projektmedarbejder i Ung i Job og er ved at blive et kendt ansigt i klubberne på Amager blandt unge og medarbejdere, og det er vigtigt for Rolas arbejde. Medarbejderne er en stor del af processen, for de er mere sammen med de unge end jeg er. De kan spotte, om en ung er på vej ud af et sidespor og har brug for et job for at komme på rette kurs, siger Rola El Dirawi, som har en fast turnus i klubberne og har efterhånden kontakt til rigtig mange unge. Nogle henvender sig selv til hende. Andre får kontakt til hende gennem klubmedarbejderne, som er bekymrede for bestemte unge og skønner, at et fritidsjob vil sætte dem på rette kurs. Skaber en ny historie Ung i Jobs indsats i klubberne er at give de unge troen på, at de er i stand til få et job. Jeg kan ikke få et job, fordi jeg ikke har et dansk navn og der er ikke nogle fritidsjobs at få er nogle af de bemærkninger hun blev mødt af i starten. Nogle unge havde en forventning om, at de kunne læne sig tilbage, mens jeg på egen hånd fandt jobs til dem. Der kørte en fælles historie om, at det ikke kunne lade gøre at få et fritidsjob. De unge forstod ikke, at de selv skulle være aktive og gøre et stykke forarbejde. Det er ikke sådan, at der er en person, der ringer på ens dør med et jobtilbud. Man skal søge et job for at få et job. Man skal gøre noget for det og selv være med til at vende historien, fortæller Rola El Dirawi. De unge klubmedlemmer har forstået budskabet og bruger Ung i Job projektmedarbejderens råd og vejledning om ansøgninger og jobsamtaler. Og historien er vendt. De har forstået, at job ikke er noget de får forærende, men at de selv skal lægge et stykke arbejde i det. Det er som ringe i vandet. Når én af de unge får et job, så kommer der mere interesse, fordi de andre får troen på at de også godt kan. Vi har skabt en ny historie om, at man godt kan få job, siger Rola El Dirawi. Et job til Banin Banin på 15 år var den første fra Fritidsklubben Gaia i Store Krog på Amager, som fik et fritidsjob efter Ung i Job startede i klubben. En dag tog en pædagog i klubben fat i hende og spurgte, om det mon var noget for hende at få et job og introducerede hende til Rola, 14 SSP Årsberetning 2014

Medarbejderne er en stor del af processen, for de er mere sammen med de unge end jeg er. De kan spotte, om en ung er på vej ud af et sidespor og har brug for et job for at komme på rette kurs Jeg talte med Rola et par gange om, hvad jeg interesserede mig for, og hvad jeg kunne tænke mig. Jeg fik hjælp til at skrive en ansøgning til en børnehave, men jeg fik ikke jobbet. Med hjælp fra Rola søgte jeg et job i Superbest, og jeg fik jobbet efter en samtale, siger Banin. Gitte Strangholt er den pædagog, som tog fat i Banin. Hun har set, at Banins jobsøgning har haft en positiv effekt på flere unge i klubben, De andre unge har fået lysten og motivationen til et fritidsjob efter Banin har fået. Vi har altid kendt til Ung i Job, men det gør bare noget andet, at vi har Rola i klubben. Det er et godt samspil mellem Rola som har en fast dag i klubben og os pædagoger, der har relationen i forvejen og kan gøre de unge, der har behov for job opmærksom på Ung i Job og tage de unge lidt i hånden, fortæller Gitte Strangholt. FAKTA OM UNG I JOB Ung i Job er et SSP projekt, der dækker Amager og Nørrebro. Målgruppen er udsatte unge i alderen 15-18 år, som af sociale, kulturelle og faglige grunde ikke selv kan skaffe sig fritidsjob og som har brug for særlig støtte til at knytte kontakt til arbejdsmarkedet. SSP Årsberetning 2014 15

INDSATSER OVER FOR GRUPPER I København er der ind imellem grupper af unge, der skaber utryghed, begår kriminalitet og er i konflikt med et lokalområde. SSP laver lokale indsatser for at støtte ungegruppe i en positiv udvikling og for genskabe trygheden i området. I 2014 har SSP København arbejdet med markante ungegrupperinger i Vanløse, Sydhavnen, Brønshøj/Husum-Tingbjerg, Valby, Amager, Bispebjerg og Nørrebro. SSP København laver også andre typer initiativer for grupper fx kurser for familier med kriminalitetstruede børn og unge. Omsorgsbesøg forebygger kriminalitet At være 14 år og bo på Nørrebro. Livet står åbent, og vejene kan føre mange forskellige steder hen. Fristelserne kan være store og genvejene til hurtige penge tillokkende. For at forebygge at unge starter med at lave kriminalitet har SSP København lavet en fokuseret indsats i bydelen, hvor 46 familier har fået besøg for at snakke om at være ung på Nørrebro. Har brug for en rettesnor En dreng, der er 14 år, er midt i en tid, hvor han kan udvikle sig den ene vej eller den anden vej. Han har brug for en rettesnor for, hvilken vej er den rigtige i livet, siger Jens Ahm, koordinator i Socialforvaltningen, som sammen med kriminalpræventiv medarbejder i Københavns Politi, Jean-Marc Monnier har aflagt omsorgsbesøg hos familier til 14-årige. Jean-Marc Monnier supplerer, Det giver god mening at komme ud til unge og deres familier i lokalområdet, hvor der er fristelser og udfordringer. Det vigtige er at komme i dialog med familien, både de voksne og børnene. Vi håber med vores spørgsmål at få forældrene til at refl ektere over, hvilke fristelser der er der, hvor de bor og få den unge til at gøre det samme, og at vi i et partnerskab sørger for, at familien kommer godt videre. Børnene er forældrenes ansvar, men vi hjælper gerne til, så de kan gå den rigtige vej.. Betaler min skat med glæde nu! For begge medarbejdere er kutymen med hjemmebesøg, at de først møder de unge og deres familier, når der har været et problem. Hvis der er sociale problemer i hjemmet. Hvis den unge har begået kriminalitet. Hvis der er en konkret bekymring. Det er der ikke i de familier, de har besøgt. Hvad siger familierne til, at Socialforvaltningen og politiet vil snakke med dem? Familierne tager godt imod os, kan Jens Ahm fortælle. Det er noget helt nyt, at Socialforvaltningen besøger mennesker, der ikke har problemer. Forældrene bliver glade for vores besøg, fordi de i det daglige ikke har tid til at tage snakken med deres børn. Familierne har ofte meget travlt. De har et arbejde, der skal passes, og børnene skal en hel masse. Vi havde et besøg, hvor faren, da vi gik derfra sagde, nu betaler jeg min skat med glæde! Vi havde haft en rigtig god snak med drengen og med ham. Faren fik vendt nogle ting med drengen, som han havde udsat pga. travlhed. På besøgene kommer familien og de to SSP medarbejdere vidt omkring. Fra den unges trivsel og de positive og negative sider ved at være ung på Nørrebro til forældrenes rolle og kommunens tilbud. Vi har en skabelon, vi snakker ud fra. Vi kommer blandt andet ind på, hvordan det går i skolen, fritidsinteresser, hjemmetider, gadeidentitet, straffeattest og fristelser. Fristelserne kan være at blive draget ind i kriminalitet, og det fortæller vi dem konsekvensen af. Det er en meget hurtig rigdom man får, men det også meget hurtigt den anden vej, påpeger Jean-Marc Monnier. 16 SSP Årsberetning 2014

FAQ Q. Hvor lang tid varer et omsorgsbesøg? A. Et besøg varer ca. 30 minutter. Q. Hvilke familier får et omsorgsbesøg? A. Familier til alle drenge, der fyldte 14 år i 2014 bosiddende i et bestemt område på Nørrebro. Q. Hvorfor lige hos 14-årige? A. 14 år er lige før den kriminelle lavalder. Q. Hvor mange har fået besøg i 2014? A. Familierne til 46 14-årige drenge har sagt ja tak til et omsorgsbesøg i 2014. I 2015 vil 71 familier få tilbuddet. Q. Hvad er baggrunden for omsorgsbesøgene? A. Siden 2013 har Københavns Kommune og Københavns Politi haft en partnerskabsaftale, hvor de i fællesskab laver en målrettet indsats for at få unge til at fravælge kriminalitet. Vi skriver historie sammen Ind imellem møder de to medarbejdere undren fra familierne over, at myndighederne vil snakke med dem. Jean-Marc Monnier fortæller, Enkelte forældre synes, at det er lidt underligt og spild af tid, for der er ikke sket noget. Drengen har ikke gjort noget. Det er netop derfor vi er der! Vi forklarer, at de er med til at skrive historie. For første gang er myndigheder ud hos familier, uden der er et konkret problem. Når vi bagefter spørger, hvad de synes om besøget, er alle rigtig glade for det. Det er, ifølge Jens Ahm, en fordel, at omsorgsbesøgene tilbydes alle drenge i en bestemt alder i et bestemt område. Nogle tror, at vi kommer, fordi de er af etnisk minoritetsbaggrund eller har en særlig social profil, men vi kommer ud til alle uanset familiernes etniske eller uddannelsesmæssig baggrund, understreger Jens Ahm. Stor interesse Tom Kryger er afdelingsleder i Borgercenter Børn og Unge på Nørrebro og lederrepræsentant i SSP Indre Nørrebro. Han oplever, at der er stor interesse for indsatsen, Jeg er blevet kontaktet af andre chefkolleger fra andre bydele. Socialstyrelsen har også henvendt sig for at høre mere om modellen, så man måske kan arbejde på samme måde i andre kommuner. Det er helt nyt, at kommunen inviterer sig selv ind og kommer ind i en familie og spørger hvordan går det med din dreng, uden der er nogen problemer. Vi kommer, fordi vi gerne vil snakke med dig. Vi viser omsorg for din dreng. Vi ved, at han er 14 år. Der sker mange ting på Nørrebro - gode ting, men også kriminalitet, skyderier osv., men hvordan har din dreng det? Familierne får ofte et andet og mere positivt - syn på, hvad kommunen kan. Tom Kryger mener det er værd at bemærke, at der i kriminalitetsstatistikken for 2014 er et generelt fald i hele landet, men et endnu større fald på Indre Nørrebro. Selvom det er svært at lave en direkte sammenhæng, er faktum, at siden Københavns Kommunes og Københavns Politis indsats startede på Nørrebro, er sigtelserne for under 18-årige faldet betragteligt. Socialforvaltningen anbringer heller ikke så mange børn som tidligere. SSP Indre Nørrebro har besluttet at tilbyde omsorgsbesøg hos en ny årgang 14-årige i 2015. SSP Årsberetning 2014 17

INDSATSER OVER FOR GRUPPER Familier på skolebænken vi vil have mer! Velkommen!, siger Aziza og byder indenfor i den hyggelige lejlighed, hvor hun bor sammen med sine tre børn. Familien deltog i familiekurset i 2014, og det gjorde veninden Rihan og hendes to børn også. Netværket bliver større SSP Københavns familiekursus har syv år på bagen, og rigtig mange familier fra Amager har haft glæde af at deltage i kurset, hvor de har lært om, hvordan de bedst muligt kan støtte deres børn og styrke det gode familieliv. Det var da også fra tidligere deltagere Aziza først hørte om kurset. Da beboerrådgiveren i et lokalt syværksted fortalte om muligheden for at tilmelde sig, greb hun chancen. På det tidspunkt havde jeg lidt problemer med min dreng på seks. Hans far og jeg var gået fra hinanden, og jeg havde svært at styre min søn. Jeg tænkte, at det kunne være rigtig godt for ham at lave noget i fritiden, men vidste ikke, hvad der var af muligheder. Min store pige på 16 år var tilbageholdende og genert og havde ikke stor vennekreds, så jeg tænkte, at gennem familiekurset kunne jeg få ideer, inspiration og et netværk, fortæller Aziza. HISTORIEN BAG Rihan, mor til to teenagere, så muligheden for at møde ligesindede, Når børnene bliver teenagere, starter diskussioner og brok. De tror, at de er voksne og selvstændige. Det var godt at komme på kurset, hvor jeg kunne tale med andre, som er i samme situation. Både jeg og børnene fik også et større netværk. Før hilste vi kun på hinanden nu taler vi sammen. Erfaringer fra de mange år fra familiekurser viser, at det nye netværk styrker deltagerne efter kurset med at stå på egne ben med de nye redskaber. Livlige diskussioner om vigtige emner Over 8 måneder har de sammen med 8 andre familier hørt oplæg, bl.a. af lokale SSP ere, om børneopdragelse, unges opvækst i to kulturer, skolehjemsamarbejde, fritidsliv, beboerdemokrati og lokale rådgivningstilbud med efterfølgende debat og livlige diskussioner. De har været på udflugter i lokalområdet og på en forlænget weekendtur på Bornholm. Aziza tygger grundigt på spørgsmålet om, hvad det mest interessante på kurset var, og hvad hendes familie fik mest ud af, Der var rigtig mange interessante ting. For eksempel hvordan man fra starten af kan se, at en ung er på stoffer. Der var rigtig mange fortællinger om de unge, debat og diskussioner. Det første SSP familiekursus blev holdt i 2003 på Nørrebro. Siden har der været afholdt syv kurser med ca. 70 familier i alt fra udsatte boligområder på Amager. Der har nu har været over 350 mødre, fædre og børn igennem et familiekursus. Særligt oplæggene om børneopdragelse og opvækst mellem to kulturer fangede interessen og fik snakken til at gå livligt blandt forældrene og de unge, som også deltog ved netop disse oplæg. At være teenager i dag er ikke ligesom, da jeg var teenager, fortælle Rihan. Vi diskuterede om, hvordan vi taler med teenagere. At vi både skal være tålmodig, holde øje med dem og tro på dem, men også sætte grænser for dem. De andre familier havde de samme problemer som mig, og det var vigtigt for mig at se, at andre havde det på samme måde som mig. Aziza nikker, Der blev talt meget om, hvordan vi skal være sammen med vores børn. Vi skal spørge til og høre på dem. Vi skal give dem tid til selv at fortælle, og at vi ikke skal give dem ordrer. Mange ting ved vi godt i forvejen, men vi glemmer det i hverdagens rutiner og stress. Jeg er opvokset i en familie, hvor min far talte meget med os og vi fik selv lov til at vælge. Vi fik meget tillid til os selv, vores familie og forældre og tør sige, hvad der sker. Det samme har jeg givet videre til mine børn, men min mand har ikke altid været enig i opdragelsen, siger Aziza. Ja tak til mere Om hun kan anbefale kurset til andre familien, svarer Aziza pompte ja, 18 SSP Årsberetning 2014

EN STØTTE TIL FAMILIELIVET Kurset tilbydes udsatte familier, hvor forældrene fx ikke deltager aktivt i deres børns skole og fritidsliv eller hvor børnene er kriminalitetstruede. Det kan også være familier, der har brug for råd eller støtte til at håndtere børnene og familielivet. Kurset er med til at udvikle forældrenes kompetencer så de kan støtte deres børn til en god skolegang, et aktivt fritidsliv samt en acceptabel adfærd i området. Familiekurset er en del af SSP årsplanen i SSP Sundby Nordvest og sker som et samarbejde mellem SSP lokaludvalget og Amagerbro Helhedsplan for Sundholms- og Holmbladskvartererne. Jeg vil anbefale det til familier med børn, der ikke fungerer så godt. De har brug for at komme sådan et sted. Kursusholderne er rigtig gode til at hjælpe og vejlede videre og prøver at hjælpe med alt, hvad de kan. Aziza og Rihan er ikke i tvivl om, at familiekurset har betydet meget for deres familier og siger samstemmigt, vi vil have mer! SSP Årsberetning 2014 19

BEREDSKABSINDSATSER SSP København har et bydækkende beredskab, hvor SSP ledergrupperne og SSP sekretariatet øjeblikkeligt kan udarbejde og igangsætte lokale eller bydækkende beredskabsplaner ved uroligheder eller alvorlige hændelser, der involverer unge. I 2014 blev der igangsat SSP beredskab seks gange i Brønshøj/Husum-Tingbjerg, Nørrebro og på Amager. SSP i beredskab SSP beredskabet blev i 2014 igangsat seks gange i fire bydele. SSP København har aktiveret beredskabet ved særlig alvorlige hændelser ved straks at udarbejde en fælles skriftlig handleplan mellem kommunens forvaltninger og Københavns Politi. Den forebyggende demonstration gennem Nørrebro De 1000 deltagere i demonstrationen Gå gennem Nørrebro for jøderne bevæger sig op gennem Nørrebrogade iklædt Davidsstjerner og kalotter. Mange nysgerrige er dukket op for at følge demonstrationen, som er startet ved Nørrebro Station og slutter i den anden ende af Nørrebrogade. SSP København vurderer, at der er risiko for, at demonstrationen kan medføre uro i bydelen, herunder at unge kan involvere sig ved eventuel uro. På den baggrund beslutter organisationen at lave en handleplan for at forhindre, at lokalområdets unge begår uroligheder rettet mod demonstrationen. Indsatsen består af en informationsindsats i klubber, skoler og 18+ centre i dagene op til demonstrationen, hvor personalet går i dialog med unge, der udfordrer ytrings- og forsamlingsretten. Ud over dialogen med unge før demonstrationen er der planlagt en koordineret gadeplansindsats under selve demonstrationen på tværs af Indre og Ydre Nørrebro. Gadeplansmedarbejderne følger med demonstrationen i deres område og går i dialog med de unge, der er mødt frem. Christian Roikjer og Sami El-Shimy er to SSP medarbejdere, hvis medarbejdere spillede en vigtig rolle i, at demonstrationen forløb i ro og fred. Klubleder og SSP lederrepræsentant, Christian Roikjer Vi var meget enige i vurderingen om, at der kunne opstå uro ud fra det billede, der var på Nørrebro på det tidspunkt. Når det ulmer lidt i forvejen, så skal der ikke så meget til. Det kan være den gnist, der får det hele til at eksplodere. Det kunne det have gjort, hvis det ikke var blevet håndteret på den måde, som det blev gjort. Inden demonstration talte vi med de unge i klubben om den demokratiske tanke. At alle skal have lov, uanset om man er enig eller ej, til at ytre sig. Det bliver modtaget godt, når vi går i dialog med de unge, og de vil rigtig gerne tale med os. Jeg synes også, de har en umiddelbar grundlæggende forståelse for de demokratiske spilleregler. Samtidig tog underviserne samme snak om demokrati FORMÅL med de unge i skolerne, så vi understøttede budskabet. Vi taler ofte med de unge om disse ting, men nogle gange er det godt, at det bliver tematiseret i lidt større sager. På den måde går alle aktivt ud med en fælles dagsorden i skoler, i klubben og på gaden. Selve dagen gik over al forventning. Klubmedarbejderne gik langs ruten og samlede op på de unge og prøvede at få dem væk, hvis man antog de havde en forkert dagsorden. Vi var alle sammen oppe på tæerne, hvis der opstod noget undervejs. Sami El-Shimy, leder af Københavnerteamet Socialforvaltningens bydækkende gadeplanteam i København Københavnerteamet gik i dialog med unge på gaden forud for demonstrationen. Vi sendte et signal ud om, at vi alle er omfattet af frihedsrettighederne i Danmark; at man skal have lov til at gå på gaden, at man skal have lov til at have en religion. Vi skal værne om de rettigheder. Alle skal have lov til udtrykke sig og have lov til at gå i fred. Mangfoldigheden er stor, og så længe man holder sig inden for grundlovens rettigheder, støtter vi selvfølgelig op omkring det. Erfaringerne er, at de unge har tillid til os. Vi kæmper lige så bravt for deres sag, hvis de har brug for at udtrykke sig eller vise omverdenen, at de har nogle rettigheder, som ikke bliver respekteret. Dagen forløb helt eksemplarisk. Der var en rigtig god koordination blandt de forskellige indsatser i kommunen. De få gange, hvor der var nogle der udtrykte modsatrettede ting, så fik de lov til det. Det er også en del af det samfund vi lever i. 20 SSP Årsberetning 2014